Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den lille, men vægtige, roman handler om digebyggeren Haike Hauens kamp mod naturen, med ham selv og med det omgivende samfund ved marsklandet i Sydslesvig, der lever i en evig angst for at blive opslugt af havet. En kamp mellem naturens mytologiske kraft og det rationelle menneskes forsøg på at bekæmpe den. Thomas Mann kaldte Theodor Storm ”en mester”. Nu genudgives hans hovedværk Skimmelrytteren, der samtidig er en klassiker i den tyske litteraturhistorie, på dansk. Bogen regnes til den tyske realisme, men har fået fornyet aktualitet i kraft af sin skildring af menneskets naturforhold og kamp mod stigende vandmasser.Theodor Storm levede 1817-1888 i Nordtyskland. Født i Husum, hvor han også senere vendte tilbage som advokat og forfatter.
Bogen "Frelse" en spændingsroman, der blander science fiction, fantasy og krimielementer. Bogen tager læseren med på en rutsjebanetur af hårdkogt action, hvor handlingen konstant overrasker, så læseren næppe kan regne slutningen ud. En gruppe mennesker befinder sig pludselig i en anden verden, og lærer snart, at Jorden står overfor udryddelse. Den unge løjtnant, Charlotte, befinder sig i gruppen af usandsynlige antihelte, som også tæller specialtrænede lejemordere med deres egen dagsorden. I kampen for overlevelse møder hun kartografen Dary, og de må finde deres egen personlige frelse, på trods af indre konflikter. En grusom fælles fortid trækker snart blodige spor til deres dystopiske kamp for overlevelse. Tør vores heltinde rive sig fri af sine indre konflikter og opsøge lykken, mens volden og hadet eskalerer for øjnene af hende? Kan Dary samle de mange tråde, mens hans egne ord om, at "hævngerrige folk bare venter på, at de kan få deres hævn", er mere faretruende aktuel end han aner? Undervejs står de overfor alle de store menneskelige følelser, kærlighed og had, længsel og lidenskab, hævntørst og afsavn, afmagt og lykke. For hvad er ondskab egentlig? Og hvad er ægte kærlighed? Der bliver stillet store spørgsmål som frihed og det frie valg, overvågningssamfundet og konspirationsteorier. Advarsel: Bogen "Frelse" indeholder sex, nøgenhed, vold, politisk ukorrekthed, mord, voldtægt, forræderi, polygami, kaos, selvtægt og generelt mennesker, der ikke følger gængse normer.
Krigen er startet. 2 piger er nødsaget til at flygte, men bliver til immigranter det nye sted. Hvor de flygter hen, og er et mysterie. De møder en fin flok mennesker, men kan de stole på dem allesammen? Eller snyder de mon de 2 piger for at overleve? Hvordan skal den ene agere når det hele ender i skrald? Når de nu skal leve i en Apokalyptisk verden. Første bind i Apokalyptisk verden er her.
46 lysår fra Jorden har astronomer opdaget en, formodet, beboelig måne – Coyote – i kredsløb om en gaskæmpe. Amerikas Forenede Republiks totalitære regering ser en mulighed for at skabe sig et historisk monument ved at kolonisere Coyote og sætter nationens økonomi over styr for at konstruere menneskehedens første stjerneskib. Besætningen og kolonisterne er udvalgt blandt Frihedspartiets mest trofaste medlemmer, dog har skibets kaptajn andre planer. Men er det overhovedet muligt at kapre et stærkt bevogtet rumskib? Og kan utrænede kolonister overleve i en ukendt vildmark, så langt fra resten af menneskeheden, at den lige så godt kunne være ikkeeksisterende? Den Hugo Award-vindende forfatter Allen M. Steele fortæller med serien om Coyote en medrivende og fascinerende historie om menneskehedens første store spring ud i universet. Coyote er første bind i trilogien.
"Den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein har engang sagt: “Jeg laver filosofi som en olding; først leder jeg efter min pen, så leder jeg efter min briller, og så leder jeg efter mine briller igen.“ Filosofi når den praktiseres og forklares uden hverdagens og videnskabens bagtæppe, synes som en ligegyldig aktivitet. Trist, for filosofi betyder oprindeligt kærlighed til viden, og burde således vedrøre os alle – ikke mindst børn og unge, der former eksistens som essens i de skelsættende år. Bogen "Drømmemaskinen – en filosofisk ungdomsroman" formår at motivere filosofiens centrale problemstillinger på vedkommende og præcis vis, med plads til smil – den forstår at mobilisere og stimulere filosofisk tænkning hos yngre som ældre. Man behøver ikke lede efter brillerne igen, når man først har været igennem bogen. Hvad man har fået er et filosofisk klarsyn i ungdomsromanform."– Vincent F. Hendricks, Professor i formel filosofi, Centerleder Center for Information og Boblestudier, KU 16-årige Adam vågner op til den chokerende erkendelse, at hans tvillingesøster Sofie er blevet kidnappet. Af en mystisk, anonym figur sendes han ud på en rejse for at finde hende. Når han når sit mål, skal han kunne svare på, hvad et menneske er, for at få hende igen. Undervejs får han hjælp af rebellen V og computeringeniøren Al. Det viser sig efterhånden, at Adams forældre og Al var involverede i aktiviteter, som ikke var velansete af landets totalitære styre. Derfor jages Adam og hans venner af det såkaldte strukturpoliti. Handlingen udspiller sig i 2045, hvor teknologier, som man i dag drømmer om, er virkeliggjort, fx kunstig intelligens. De etiske problemer, som sådanne teknologier kan føre med sig, er et væsentligt tema i bogen.Undervejs i det dramatiske handlingsforløb præsenteres læseren for mange af filosofiens centrale problemer og teorier. De filosofiske teorier er direkte integreret i udviklingen af plottet, så der er tale om et stykke levende og problemorienteret filosofi. Læseren møder Sokrates, Platon, Aristoteles, Epikur, Hobbes, Descartes, Locke, Berkeley, Holbach, Kant, Bentham, Mill, Bakunin, Russell, Heidegger, Sartre, Turing, Camus, Rawls, Putnam og Nozick. Bogen præsenterer flere velkendte filosofiske tankeeksperimenter i fiktionaliseret form, fx Alan Turings ’imitationsspil’, Hilary Putnams ’hjerner i kar’ og René Descartes’ ’onde dæmon’. Handlingsforløbet er lagt an, så læseren kommer gennem de væsentligste filosofiske discipliner: erkendelsesteori og bevidsthedsteori, politisk filosofi, etik og livsfilosofi.Bogen kan læses med et problemorienteret fokus på de temaer, der iscenesættes i handlingen, fx illusion og sandhed, overvågning og kontrol, genteknologi og dyrevelfærd, forbrug, kærlighed, viljens frihed samt vigtige spørgsmål som: Hvad er det gode liv? Hvad er et menneske? Forfatteren Mads Rangvid underviser til daglig i filosofi i gymnasiet. Han har tidligere udgivet en række lærebøger til både dansk og filosofi.
De havde viljen og ressourcerne til både at dømme og straffe, men havde de retten til det? Og havde de ret i dommen? Kan en dom afsiges in absentia, hvis den dømte aldrig havde hørt om retssagen? Kim forstod måske - af sine egne unikke grunde - bedre end nogen anden, hvor det bar henad, men gjorde den viden nogen forskel? Spørgsmålet var rimeligt nok: Hvad ville du selv gøre med en flok gale hunde? En eksistentialistisk sci-fi roman om adfærd, fordømmelse og ultimativt menneskehedens overlevelse. Gyseren.dk * * * * * ... velskrevet dansk science fiction af international klasse. Bogrummet.dk * * * * * ... det er en af den slags historier, som man får lyst til at genlæse, for bedre at forstå alle aspekter, hvis det er muligt. Empey.dk "Hvad er god litteratur? Jeg må i hvert fald konstatere, at hvis god litteratur er litteratur der tvinger læseren til refleksion og gentagen overvejelse over det læste, så er det virkelig god litteratur."
Xander, Georg, Jeanne og Sigrid vågner i år 2155 på universets største rumskib. Om bord på Ark One forsøger de sammen med tvillingerne Tammie og Robert at løse mysteriet om tidsrejser. Denne gang kommer de på sporet af et intergalaktisk komplot. Nogen har stjålet Tidsgnisten og universet er begyndt at skrumpe. De hensynsløse dusørjægere Lord Greywood og Blade Bloodstorm er lige i hælene på de seks venner, som er udvalgt til at danne Rummets Detektiver. Bag den nådesløse jagt står den onde Kejser Blackrayn, der vil have magten over universet. Eventyret om Rummets Detektiver kan fortsætte. Dusørjægerens hævn er tredje bog i serien om Rummets Detektiver. Følg serien på www.rummetsdetektiver.dk Om forfatterne Tvillingerne Søren & Morten Ellemose (f. 1972) har skrevet mere end 30 bøger.
Xander, Georg, Jeanne og Sigrid er tilbage i 7. klasse på Tvegaardskolen. De er trætte, fortumlede og usikre på om deres oplevelser med hidsige robotter, blodtørstige Daggerrotter og rumrejsende væsener har været virkelighed eller mareridt. Midt i morgensamlingen dukker tvillingerne Robert og Tammie fra fremtiden atter op, skarpt forfulgt af en rasende Timecop. Xander har fået fingre i en magisk Tidsbog, som måske kan hjælpe de seks venner på flugt, mens tiden ubønhørligt tæller ned til dommedag. Det bliver en hæsblæsende kamp mod uret, mens universets to bedste dusørjægere, Lord Greywood og Blade Bloodstorm, er lige i hælene på dem og alletiders største tidsrejsende, den nuttede, men farlige SaSaXavir. Eventyret om Rummets Detektiver kan fortsætte. Intergalaktisk Eventyr er anden bog i serien om Rummets Detektiver. LIX-tal: 31 • Niveau: Let • Læs selv fra ca. 11 år. Følg serien på www.rummetsdetektiver.dk Om forfatterne Tvillingerne Søren & Morten Ellemose (f. 1972) har skrevet mere end 30 bøger.
Hemmeligheder og løgne har altid været en del af livet i siloerne, men nu har Juliette opdaget sandheden. Hun er opsat på at føre sit folk til frihed, men først må hun kæmpe hårdt for at overbevise siloens fanatiske beboere om, at det ikke er hende, der er fjenden.Vejen ud bliver lang og farefuld – for hvem ved, hvordan verden virkelig ser ud, når man har været spærret inde under jorden i hundredvis af år?Støv er sidste bind i bestseller-forfatteren Hugh Howeys Silo-serie, en spændingsfyldt fortælling om sandhed, løgne, kamp for overlevelse og jagt på frihed.
Dette er Peter Bugges nyoversættelse af Karel Čapeks berømte dystopiske roman fra 1936 der ikke har været oversat til dansk siden 1937. Denne nye udgave er tro mod det grafiske design fra den originale tjekkiske udgave men tilføjer også nye visuelle elementer og illustrationer.Den satiriske gennemgang af alle det moderne samfunds magtfaktorer er stadig relevante i dag. Ingen er sikre når salamandrene kommer!“I dag lever der på hele jordkloden cirka tyve milliarder civiliserede salamandre, altså cirka ti gange så mange som alle mennesker tilsammen; det fremgår deraf med biologisk nødvendighed og historisk logik, at salamandrene, som er undertrykt, må befri sig; at de, da de er homogene, må forene sig; og at de, når de så-ledes er blevet til den største magt, verden nogen sinde har set, nødvendigvis må overtage herredømmet over verden. Tror I, at de er så tåbelige, at de så vil skåne mennesket?”Uddrag fra Wolf Meynerts værk: ”Untergang der Menschheit”.
Kemikeren Griffin er kendt for genialitet, men så sandelig også for sin excentricitet. Han arbejder på at opfinde et stof, der kan gøre ting usynlige. Ingen tror på, at det skal lykkes. Men pludselig virker stoffet; både på mennesker og dyr. Først gør han en kat usynlig og derefter sig selv. Mulighederne synes uendelige, men det går hurtigt op for Griffin, hvilke konsekvenser det kan have at være usynlig, og inden længe spreder han frygt og rædsel i sin lille landsby - og så går jagten på det usynlige monster...idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlH.G. Wells (1866-1946) var en britisk forfatter, der skrev i flere genrer, men som primært er kendt for sine bidrag inden for science fiction. Heriblandt er "Tidsmaskinen" (1895), "Den usynlige mand" (1897) og "Klodernes kamp" (1898) nogle af de mest berømte og også nogle af dem, der gentagne gange er blevet filmatiseret og været inspiration til andre forfattere og filmskabere.
Befolkningen på satellitten Alice lever i et åbent og pacifistisk samfund, hvor alt er, som det skal være, indtil Alice en dag bliver besat af fremmede lejesoldater. Kulturen bryder sammen, dagligdagen smuldrer mellem hænderne på forældre, der forsøger at skærme deres børn, og end ikke lejesoldaterne selv går fri for konfrontationer med lidenskab og død i den farverige verden."Alice, Alice" er en science fiction-roman om kærlighed, tvivl, loyalitet og religiøs søgen i et folk, der kun nødtvungent tør se på hinanden og ind i sig selv.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.
Rumkrydseren Gateway er på vej til en jordlignende planet, som jordens folk har givet arbejdstitlen ’New Earth One’. I begyndelsen troede man det var en ubeboet verden (ud over eventuelt dyreliv) som jordens milliarder af mennesker kunne overtage. Man begynder derfor at planlægge en ekspedition, som skal afgøre om denne planet egner sig til kolonisation. Men under studiet af kloden er man blevet klar over, at der findes intelligent liv og endda en moderne civilisation.Formålet med ekspeditionen ændres fra at være ren overtagelse, til at skulle skabe kontakt med de indfødte og indlede et handelssamarbejde.Jack Lee er en lettere fordrukken psykolog og antropolog på ekspeditionen, og han sættes til at analysere de sociale og samfundsmæssige forhold i dette samfund.Hvad Jack finder, er en nærmest paradisisk verden befolket af unge, sunde og smukke mennesker, og et samfund hvor kriminalitet, grådighed og egoisme ikke eksisterer.Men efterhånden som Jacks undersøgelser afdækker mere og mere af systemets virkemåde, opdager han at sandheden er en helt anden: Nogen forsøger tydeligvis at slå hele planetens befolkning ihjel, gennem et fantastisk svindelnummer der indtil videre har kørt i århundreder.Men hvorfor?Jack og hans ven, IT-eksperten Boris, kommer på en opgave som ikke er af de helt små. Og det bliver ikke nemmere af at det efterhånden går op for dem, at ekspeditionens virkelige formål ikke helt er hvad de tror ...
Tristan Væver er den mest talentfulde Sejlvæver, Lauget nogensinde har set. Siden han som barn trådte ind i Væverlauget, er han blevet trænet i den magi, som dragerne har givet menneskeracen. Magien gør menneskene i stand til at Væve de sejl, som har ført til Sejlskibenes Anden Æra. Sejlskibene flyver hurtigere end lysets hastighed og gør det muligt at rejse langt ud i rummet, hvor menneskene nu bor spredt vidt omkring på fjerntliggende rumstationer.Intet har forberedt Tristan på, at selveste dragerne en dag vil bede ham om at Væve sejlene til det største skib, der nogensinde er bygget: Winged Victory, som af de fleste anses for menneskeracens sidste håb i kampen mod de onde rumvæsener, Krybene, som er både menneskers og dragers værste mareridt.På Winged Victorys jomfrurejse viser det sig, at der er mennesker, der vil gøre alt for at vinde kampen mod Krybene – koste, hvad det vil. Tristan og hans nærmeste ven, dragen Fenfyr, må kæmpe mod Kryb, pirater, mytterister og forrædere – ikke blot for at redde deres eget liv, men hele menneskeheden.
Året er 2406. En historiker og hunden hans gjemmer seg i en jakthytte på fjellet. Han forestiller seg hvordan livet var på 2000-tallet, før kraftige elektromagnetiske bølger fra atombombeeksplosjoner utenfor atmosfæren slettet all elektronisk lagret dokumentasjon. Historikerens syn på de siste fire hundre årene er svært forskjellig fra den offisielle historieskrivingen, så han trues på livet, og det blir en kamp på liv og død.
En roman om menneskehedens historie – intet mindre, men meget mere.Det er december i København. En gruppe venner og familie forbereder sig på højtiden, mens de tumler med livets store og små spørgsmål. Asta og Storm skal snart være forældre. Deres forældre glæder sig til at være bedsteforældre. Der er snaps i glassene og sild på tallerkenerne, latter og konflikter, julelys, myldrende indkøbscentre, pakkeleg og klimaangst. Ingen ved, at de bliver betragtet. Og ingen ved, at de er en del af en meget større plan, der potentielt vil blive fuldbyrdet ved juletid.Langt borte i universet, for meget længe siden møder vi et andet persongalleri: Mørkstofferne. Mørkstofferne er lige så gamle som Big Bang – som Den Store Åbning, som de selv kalder det. Det er flere milliarder af år før vores år 0, men Mørkstoffernes livsenergi er ved at rinde ud. De har brug for en ny Stor Åbning for at overleve, og en lille planet med lys og vand og en aktiv sol bliver deres redskab.Sammen med Mørkstofferne rejser vi gennem hele menneskehedens historie. Fra hominide til homo sapiens, fra opfindelsen af keramik og minedrift over optik og kvantemekanik; alt hvad mennesket gør, bliver et uvidende skridt på vejen mod en ny Stor Åbning.Helt frem til nu. Til en december, hvor der tælles ned. Til jul. Til en fødsel. Og til kulminationen på Mørkstoffernes plan.
Et koldt vindpust jog gennem rummet, og Berte begyndte at ryste. Musklerne trak sig sammen i ufrivillige krampetrækninger. Hjertet dundrede, og lungerne pumpede, til de hvide vægge flød sammen og skreg ad hende. Gulvet forvandlede sig til gelé, og forvandlingen fortsatte op ad hendes ben.Han virkede højere, end han plejede, som voksede han ud af de mørke skygger ovre ved gardinerne. Grå og glat, hvor hans ansigt burde have været. Der var skyggen af en mund, og der var ingen, som kunne se ham.Ikke andre end Berte.Berte på 14 er kronisk syg. Det er ikke noget nyt, og hun vil bare gerne leve sit livs efterår i fred og ro.Men så dør pigen i nabosengen.Hun bliver myrdet af et stort spindelmonster, som kun Berte og de andre børn og unge på afdelingen kan se.Berte slår sig modvilligt sammen med Clara og Hjalte, to andre langtidsindlagte, om at opklare mysteriet, men der er bare et problem: Monsteret kommer tættere og tættere på, og Berte lader til at være den næste på listen.Midt i kampen på liv og død, opdager Berte, at hvis man tør, kan man godt finde både venner og kærlighed – også i en hospitalspyjamas.Spindelmanden er en fortælling om handikap, kronisk sygdom, døden, at være ung som autistisk LGBTQIA+ person, venskaber, forelskelse … og selvfølgelig et stort børnespisende monster
Verdenspoeterne er en science fiction-roman. Den handler om kampen mellem Spartaerne og Thasherne. Den er filosofisk og et ridt igennem historisk tid og nu. Indimellem handler den om kærlighed til hinanden trods forskellighed. Et indblik i poeternes liv og en episk fortælling, der vifter med poesiens blå blomster. En vision om det gamles returnering til strejf af indtryk fra det dybe og indsigtsfulde. Opblomstringstid. Det er en knaldroman, der er tilegnet litteraturelskere som en gave. Den er håbefuld og i flere tidsmæssige dimensioner, hvor der er mange sære ting for. En rejse igennem tid og rum, hvor spændingen vendes for hver side. Der blafrer vind af poesiens blæst igennem læsningen, der er for alle og enhver. En klassiker, der handler om strejf af fortiden og håb om fremtiden. Hvor det overvirkelige bliver beskrevet, en sikker hitter til at nyde og hyggelig og spændende som de mange oplevelser, vi går igennem sammen, om det at være bevidst om det ubevidste. Tro på det meste, tvivl på det hele.Uddrag af bogenEn stor rød kugle af lys nærmede sig og ramte ham som en storm af nærvær, og en lykkefølelse bredte sig. Han hørte en stemme kalde, der spurgte, om han ville med. Over ham stod en himmel besat med stjerner, der cirklede hurtigere og hurtigere rund om ham som en vaskemaskine. Tjavs svarede på et sprog, der ikke var hans, at han ville højere og højere op, og han løftedes til den gule kugle længere og længere væk fra det sorte, hule intet. Han løftede sig over jorden og lettede en meter, faldt så ned med et bump og vågnede op. Han lå i skyggen, omgivet af planter fra forskellige dele af verden, han sad i Botanisk Have i Aarhus med en 6-pakke Carlsberg ved sin side, mens månen dansede over himmelen, skinnede hvid med en redningskrans af stjerner omkring sin mave.Om forfatterenMikkel Grøn (f.1977) har studeret nordisk litteratur og idehistorie på Aarhus Universitet. Han elsker at eksperimentere med sproget og fornyr det kunstnerisk. Han er emotionel hiphop-poet og poetryslammer. Han er aktiv i Poetklub Århus. Han er forfatter for at udvide bevidstheden til nye måder at beskrive det magisk-realistiske.
Denne eklektiske samling af tekster, redigeret af billedkunstnerne Anne-Mette Schultz og Signe Frederiksen, kredser om kunstnerisk uddannelse og pædagogik, med en særlig interesse for vekselvirkningen mellem institutionerne og det kunstneriske arbejde.Det centrale element er interviewet Det som Laurence Rassel får os til at gøre, der portrætterer den belgiske kurator og pædagog Laurence Rassels institutionelle arbejde, blandt andet som rektor på kunstakademiet École de recherche graphique i Bruxelles.Omkring denne samtale danner fire originale bidrag af billedkunstnerne Felis Dos, Katrine Dirckinck-Holmfeld, Pia Rönicke og Stefan Pedersen en subjektiv og lokal kartografi over en form for moduddannelse, der undersøger: Hvordan kan en kunstner gøre? Hvordan kan en kunstner undervise? Hvordan kan institutionen fungere kritisk og tage konsekvensen af det arbejde som produceres inden for dens egne rammer?Bogen er et oplæg til samtale, diskussion og undervisning og er en invitation til alle, der har en interesse i at tænke kritisk over kunstens institutioner.
På rumfærgen Endeavour, nær Proxima Centauri, vækkes menneskehedens første kosmosrejsende aarhusianer, Thomas Carstensen. Kryosøvndrukken mødes han af et fantastisk syn: En fremmed og storslået globe.I selskab med de aparte og polyforme venner, Phlux og Plax, står de tre rumrejsende over for en anden verdensorden end den, Thomas kender. Verdensforbundet, han skal udforske, består af et utal af planeter, måner og særprægede destinationer.For at skjule sin noblutraxiske identitet bærer Thomas en fremmedgjort permaskikkelse. De tre venner søger at opklare sabotagen af Phlux' og Plax' rumfartøj, som bragte dem nær Jorden til at starte med. Undervejs oplever de livstruende og moro-fremkaldende situationer, hvor venner og fjender ofte bytter roller. Deres rejse fører dem til et galaktisk museum på en måne, centralt for forbundets og Jordens historie. Museets leder, en intimiderende museolog, lover adgang til et hemmeligt rum med artefakter fra Jordens forhistorie, hvis Thomas løser umulige opgaver og besvarer en kosmisk legende.
Ringverdenen er en skelsættende teknisk bedrift, et fladt bånd tre millioner gange større end Jorden, som omkranser en fjern stjerne. Med sine billioner af beboere, som ikke alle er menneskelignende, og sine enestående teknologiske vidundere er Ringverdenen uden sidestykke i universet.Den opdagelsesrejsende Louis Wu, et menneske født på Jorden, som var med på tidligere ekspeditioner til Ringverdenen, bliver viklet ind i en række intriger mellem forskellige planeter og arter, da en interstellar krig og et kraftfuldt nyt våben truer med at destruere Ringen for altid.Nu afhænger Ringverdenens fremtid af dens børn: ligædervogteren Tonesmed; Akolyt, den landsforviste søn af Chmeee og Wembleth, en ringverdensindfødt med en mystisk fortid. Alle må de spille et farligt spil for at redde Ringverdenens befolkning – og selve Ringverdenens stabilitet.
Velkommen tilbage til Ringverdenen: alle tiders mest imponerende tekniske bedrift!Mennesket Louis Wu; dukkeføreren kendt som Den Bageste; Akolyt, søn af kzinnen Chmeee … denne gruppe af usandsynlige allierede samles endnu en gang for at forsvare Ringverdenen.Noget er i gære blandt vogterne. Indkommende rumskibe bliver tilintetgjort, før de når Ringverdenen. Vampyrerne spreder sig og vokser i antal. Og ligæderne har deres egen dagsorden – som man måske kan blive klogere på, hvis nogen vover at nærme sig dem.Hver race på Ringverdenen har altid haft sin egen vogter. Nu ser det ud til, at Ringverdenen selv har brug for en vogter. Men hvem skal sidde på Ringverdens trone?
Det er 20 år siden, at den garvede og eventyrlystne Louis Wu opdagede Ringverdenen. Nu er han og Taler-til-dyr på vej tilbage, taget til fange af Den Bageste, en afsat dukkeførerleder.Med Louis’ hjælp har Den Bageste tænkt sig at finde nogle af Ringverdenens skatte og bringe dem med tilbage til sit hjem for at imponere sit folk og derved genvinde sin status. Men da gruppen ankommer, opdager Louis, at Ringverdenen ikke længere er stabil – og at den vil tilintetgøre sig selv inden for få måneder. For at overleve må han finde hovedsædet for de legendariske ringbyggere, der i sin tid konstruerede den kunstige verden.Hans mission bliver en kamp mod tiden, og mod Den Bageste, som er Louis’ eneste vej væk fra Ringverdenen, og som er dybt uenig i hans prioriteter.
Artefaktet er en gigantisk, cirkelrund struktur, næsten 300 millioner kilometer i diameter, med en sol i midten. Piersons-dukkeførere – bemærkelsesværdige trebenede, tohovedede rumvæsner – har opdaget denne ’Ringverden’ i en hidtil uudforsket del af galaksen. Nysgerrige på den enorme konstruktion, men ængstelige ved at møde konstruktørerne, samler dukkeførerne et hold for at udforske den:Louis Wu – en 200-årig mand, der keder sig bravt og søger nye eventyr.Nessus – en frygtsom dukkefører, hvis arts overlevelsesinstinkt bygger på ikkevold. Lige denne dukkefører er dog utilregnelig.Taler-til-dyr – en kæmpestor, kattelignende kzin-kriger.Teela Brown – en kvinde født under en heldig stjerne.Men ekspeditionen går grueligt galt, da deres skib styrter ned, og den brogede besætning står over for en skræmmende rejse gennem mange tusinde kilometer af Ringverdenens ukendte land.
Forfatter Josefine OttesenForsideillustrator Emil LandgreenLæs de to første kapitler på forlagets hjemmeside https://forlagetkrabat.dk/boeger/Jonah har fået alt, hvad han kunne ønske sig, men samtidig indser han, hvor afgrundsdyb kynismen er i den enklave af kunstigt liv, der går under navnet By 21. Han må væk, men uden for muren ligger et dødsensfarligt, lovløst land.Rundt om ham havde de sorte fugle allerede kastet sig over ligene. En pludselig længsel efter at mærke de hårde næb og de skarpe kløer mod sin hud prikkede i hele hans krop, og han lukkede øjnene og lod sig falde fremover. Nu kunne han endelig være til nytte i livets kredsløb, var hans sidste tanke, inden han mærkede tyngden af den første fugl, der landede på hans ryg.GUDLØS er sidste bind i trilogien DET DØDE LAND.
Forfatter Josefine OttesenForsideillustrator Emil LandgreenLæs de to første kapitler på forlagets hjemmeside https://forlagetkrabat.dk/boeger/På flugt fra landsbyen og det forfærdelige, han har gjort, prøver Jonah at overleve i det rå grænseland. Hans evne til at læse giver ham fordele, men først da han får mulighed for at komme indenfor i en af de befæstede byer på sletten folder hans begavelse sig for alvor ud. Endelig får han den anerkendelse og indflydelse, som han altid har længtes efter, og han kan ikke forestille sig en bedre tilværelse, end den By 21 tilbyder ham. Først langsomt opdager han, at det lette liv har en pris, og han begynder at ane den stærke styring, der ligger bag det højteknologiske samfund. Samtidig vokser mystikken om, hvem han egentlig selv er. Og hvorfor føler han sig så forbundet med den mærkelige lille dreng, Tao?GENFØDT er andet bind i trilogien DET DØDE LAND.
Forfatter Josefine OttesenForsideillustrator Emil LandgreenLæs de første kapitler på forlagets hjemmeside https://forlagetkrabat.dk/boeger/"Fik du ram på nogen?" spurgte hans søster ivrigt.Erindringen om følelsen, da hakkens æg brød gennem kraniet på den lille golak, og om lyden af den stores jamren, gav Jonah kvalme. Han vaklede et øjeblik, og hans mor tog ham hurtigt under armen."Det er altid svært første gang," sagde hun sagte."Men det var en hun ..." mumlede han. " En hun med sin unge. Jeg slog ungen ihjel, og Mik og jeg dræbte hunnen. Den jamrede som et menneske."Han mærkede sine øjne blive varme af tårer, og da han mødte sin mors blik, så han, at hun også græd."De er ikke mennesket. De er dyr," sagde hun og forsøgte at være fast i stemmen."Men en af dem talte! Den sagde 'mad'. Og bagefter hørte jeg den sige fars navn, og jeg er sikker på, at den også bad om hjælp. Hvis de kan tale, er de vel ikke dyr."GOLAK er første bind i trologien DET DØDE LAND.Vinder af Kulturministeriets Børnebogspris: Årets bog 2008
Der er talløse måder at fortælle en historie på.En dreng møder en pige. Fortiden møder fremtiden.En finger møder en aftrækker. Begyndelsen møder slutningen.England vil for evigt bestå. England vil falde.I den nære fremtid får en kvindelig embedsmedarbejder job i et nyoprettet ministerium, der bringer migranter fra fortiden ind i nutidens London for at se, hvordan de fysisk og mentalt reagerer på at blive transporteret gennem tid og rum. Hendes officielle rolle er at arbejde som ”bro” for en af tidsmigranterne: dvs. leve sammen med, assistere og overvåge kaptajnløjtnant Graham Gore fra Victoriatidens England, der går under kaldenavnet ’1847’.Ifølge historiebøgerne døde kaptajnløjtnant Gore ellers i netop 1847 på en ekspedition til Arktis – så han er en smule desorienteret over nu at befinde sig i det 21. århundredes London, i live og omgivet af aparte realiteter såsom "vaskemaskine", "Spotify" og "Det Britiske Imperiums undergang". Men bevæbnet med en stor portion eventyrlyst og en hang til uhæmmet kæderygning tilpasser han sig så småt, og i løbet af en lang, lummer sommer udvikler relationen mellem ham og hans bro sig fra akavet, over ægte venskab, til andet og langt, langt mere.Men efterhånden som sandheden om det projekt, der bragte dem sammen, så småt begynder at tone frem, bliver det umage par tvunget til at konfrontere beslutninger, der ligger bag dem, såvel som fremtidsscenarier de kun kan forestille sig. Kan kærlighed overvinde magtstrukturer og de historier, der har formet dem? Og hvordan trodser man historien, når man bor under tag med den?Ministeriet for Tid er en original og underholdende roman om en forelskelses dragende kraft på tværs af århundreder, og om hvordan selv ubetydelige valg kan påvirke, hvorvidt man ender med at stå på den rette side af historien.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.