Bøger om 1800-1899

Filosoffen Friedrich Nietzsche er berømt og berygtet for at lægge Gud i graven med sloganet "Gud er død", der stadig kan stå som overskrift på de fleste vigtige filosofiske strømninger i dag. Men Nietzsche er meget mere end bare Guds bedemand. Han har også et vigtigt positivt tankegods at byde på, som kan befrugte det moderne, individualistiske menneskes forståelse af sig selv og dets livssituation.Nietzsche lægger stor vægt på, at livet skal leves i det 'dennesidige'. Efter Guds død er mennesket nødt til at skabe sine egne værdier. Nietzsche ser ikke dette som et egoistisk eller voldeligt projekt. Han er derimod optaget af, hvordan mennesker kan lære at elske livet i medgang og modgang ved at rumme både kaos og kærlighed, liv og død - uden at søge tilflugt i håbet om et bedre liv efter døden. Et budskab, der kan falde i god jord i et samfund som det danske, hvor mange lever som pligtopfyldende borgere uden en religiøs tro."Styrke og svaghed - Nietzsche om mennesket" viser os vejen ind i filosoffens fascinerende tankeunivers og sætter som noget nyt i den danske Nietzscheforskning for alvor fokus på de ofte oversete positive budskaber i Nietzsches filosofi, som ligger langt fra den nihilisme, eftertiden ofte fejlagtigt har forbundet med ham.

Universitetet - det er jo kendetegnet af selvstyre, forskningsfrihed og ikke mindst enhed af forskning og undervisning. Eller hvad? De seneste år er en stor del af universiteternes ideologiske arvesølv blevet solgt til lavpris. Eller er universiteterne nu kommet tilbage i samfundets favn, til gavn for både erhvervsliv og demokrati?Debatten har været rødglødende, men har manglet retning og historisk forankring. Det råder denne antologi bod på. Den præsenterer oversættelser af de vigtigste nøgletekster i det moderne universitets idehistorie - og er forsynet med en fyldig introduktion, der giver et samlet overblik over 200 års tanker bag universitetet. Læseren får dermed mulighed for at danne sig en mere kvalificeret mening om den rivende universitetspolitiske udvikling i disse år.

C.F. Hansen - De byggede Danmark af Hakon Lund og Anne Lise Thygesen giver en dybdegående beskrivelse af en af Danmarks største arkitekter, C.F. Hansen. Den klassiske arkitekt arbejdede i første halvdel af det 19. århundrede og efterlod sig en række ikoniske arkitektoniske værker, som i dag betragtes som hjørnesten i den danske arkitektoniske kanon. Denne publikation er fuldt illustreret og betragtes som den største arkitektoniske monografi, der er udgivet om C.F. Hansen. Med afsløring af hidtil ukendt materiale og forbindelser kaster bogen lys over den største danske arkitekt i det 19. århundrede.

Th. W. Adorno skrev sin Wagner-analyse i 1937-38, mens han befandt sig i eksil, og nazismens fremmarch danner historisk baggrund for tekstens tilblivelse. Forsøget på en politisk demaskering af den store komponist må ses som et led i Frankfurterskolens bestræbelse på at bestemme det nazistiske voldsherredømme som del af en større historisk proces: Hvad der var gløder og flammer hos Wagner, er i bogens nu en brand over Europa

Bogen følger de mange flygtninge- og indvandrerstrømme, der i perioden kommertil Danmark - som oftest af bitter nød eller tvunget af krige og forfølgelser.Bogen kaster nyt lys over et specielt stykke Danmarkshistorie. I alt er 21 vidt forskellige grupper og deres møde med Danmark dokumenteret.

To måneders rejse til en radikalt anderledes kultur. Et umuligt fremmedsprog og ukendte sygdomme. Invasioner, borgerkrige og en ikke altid imødekommende lokalbefolkning. Det var forholdene for den lille flok danskere, der følte sig kaldet til Kina. De tog af sted med store drømme: de ville omvende 400 millioner kinesere.Historien om de danske missionærers liv og virke i Nordøstkina (Manchuriet) i første halvdel af 1900-tallet er en spændende og indsigtsfuld beretning om et stykke danmarkshistorie i det fremmede, der er ukendt for de fleste i Danmark. Det var en lille gruppe danskere med et ukueligt gå-på-mod i en tid, hvor både Kina og resten af verden undergik kolossale forandringer.Sinologen Simon Rom Gjerø har gennem et større research-arbejde samlet et stort antal hidtil uudgivne kilder og billeder, samt interviewet missionærer og deres efterkommere. Historien bliver vakt til live igen når han fortæller om missionærernes dagligdag, rejser, strabadser, samt små og store triumfer i Kina, før kommunisternes magtovertagelse satte et definitivt punktum for deres arbejde i landet.

Gennem århundreder stod Flensborg på førstepladsen blandt købstæderne i det danske monarki. Fra 1830´erne og frem til 1870´erne gennemgik byen en voldsom omstillingsproces. I 1830´erne stod byens borgere endnu loyalt bag den danske konge og den danske stat. I 1850´erne oplevede det danske miljø en blomstring, men efter 1864 blev vilkårene andre. Nu medførte det preussiske styre og kejserrigets erhvervsøkonomiske forhold et sammenbrud for den traditionelle danskhed i Flensborg.Hvordan oplevede de danske i Flensborg denne omstillingsproces? Dette er bogens emne. Forfatteren er selv af gammel Flensborg-slægt. På grundlag af kilder i familieeje og omfattende historiske studier levendegør han liv og tanker blandt de danske i Flensborg i en vanskelig overgangperiode. Det er identitetshistorie, tilgængelig for enhver.I centrum står en typisk håndværkerfamilie i Flensborg, slagterfamilien Partsch på Havretorvet. Familien var tysksproget, men kongetro og loyal over for det danske. Gennem ægteskabsforbindelser med dansksprogede og danskfølende familier i Flensborgs opland kom familien i tæt kontakt med den moderne danskhed omkring digteren Karsten Thomsen i Frøslev. Det førte til, at de unge i familien engagerede sig bevidst for det danske sprog. I dagligdagen og i danske foreninger markerede de sig klart som danske.Bogen er en fortælling - om hverdag og fest, foreningsliv og politik, med familien Partsch i centrum. Gennem denne familie møder læseren datidens flensborgere og mange af de kendte danske i datidens Flensborg. Forfatteren tager os med i disse folks hverdag og til deres fester. Vi møder flensborgerne, når de tog mod kong Frederik 7., når de deltog i afsløringen af Istedløven, når de drog på udflugt til København. Vi følger dem indtil det danske mødte så megen modstand, at nogle valgte at flytte nordpå.Bogen er ikke et videnskabeligt værk - det er en levendegørelse af historien på solidt og autentisk grundlag. En sådan anskuelig fremstilling med de enkelte mennesker og deres tanker i centrum i en spændende overgangsperiode har ikke foreligget før.

"500 år i en dansk have - tusinder af hænders arbejde" indleder med fortællingen om det gamle Gislefaellae – det hus af munkesten, som Torben Oxe overtog i 1541. Bogen leder os derefter gennem udviklingen af renæssancehaverne, barokhaverne, og landskabshaverne ved Gisselfeld – helt frem til haven i vor tid, og videre endnu: med tanker om havens fremtid.Det er en enestående have. Udformningen af terrænet er feltherren Hans Schacks mesterværk fra perioden 1671-1676. Et hundrede år senere inspirerede dette landskab til en af de første romantiske haver i Danmark, anlagt af stiftelsens første overdirektør Frederik Christian greve af Danneskiold-Samsøe. Den første spæde begyndelse til denne have var samtidig med Frederik V’s arbejder i krogene af Fredensborghaven. Derefter udvikledes Gisselfeldhaven i fuldt flor samtidig med Frederik VI’s nyanlæggelse af Frederiksberg Have, Bülows have på Sanderumgaard og Calmettes Liselundhave.Foruden de mange historiske personer, som har tilknytning til haven, har mange digtere færdedes i disse skønne omgivelser – de mest kendte af dem er nok N.F.S. Grundtvig og H.C. Andersen.Da Gisselfeld er en stiftelse, og før det har haft så betydningsfulde ejere, at deres arkiver er bevaret på Rigsarkivet, er der særdeles gode muligheder for at følge århundreders udvikling i Gisselfelds have og bygninger. Det er både meget spændende og ret usædvanligt, at man kan tidsfæste jordarbejder og plantninger foretaget i én have gennem 400 år. For de seneste 100 år er arkiverne ikke tilgængelige, men ved samtaler med gartnere og andre med tilknytning til Gisselfeld, er det alligevel lykkedes for Annie Christensen at klarlægge udviklingen i haven for denne periode.”500 år i en dansk have – tusinder af hænders arbejde” er særdeles rigt illustreret med gengivelser af malerier, stik og tegninger, ældre kort og haveplaner, ældre sort-hvide fotografier, samt talrige nutidige farvefotografier fra haven og området omkring Gisselfeld. Områdets udvikling tydeliggøres ved en række nytegnede kortskitser– disse er for årene 1541, 1575, 1669, 1676, 1778, 1823 og 2000.Havehistorikeren Annie Christensen er cand.hort. med afgangsopgave i klimatologi 1979. Licentiatgrad, lic.agro., i 1986, på en afhandling om udviklingen af Gisselfelds haver 1500-1900. Annie Christensen har også udgivet ”The Klingenberg Garden Day-Book 1659-1722” (1997) og ”Haverne – dengang” (1999).

Oversat og med efterord af Hugo Hørlych Karlsen.Politiken boblede over af begejstring over denne første danske udgivelse af Theordor Storms fortælling Skovbrynet. Information kaldte den »prosa af ypperlig kvalitet.«Theodor Storm (1817-1888), der voksede op i den danske helstat, i marskbyen Husum, skrev på tysk (verdenslitteratur) og nægtede at aflægge troskabsed til den danske konge efter 1848. Han er i Danmark især kendt for mesternovellen Skimmelrytteren, som oprindelig blev udgivet på det sønderjyske forlag Melbyhus. Som digter og fortæller regnes han blandt de største, ja Thomas Mann opfatter ham som en af verdenslitteraturens allerstørste fortællere.Theodor Storm blev født og døde i Husum, i ”´en grå by ved det grå hav´ lige syd for den danske grænse, helt ovre vestpå. – i Nordfriisland eller Slesvig-Holsten.Skovbrynet er en indsigtsfuld og meget raffineret kærlighedshistorie om besættelse og begær. I sit essay Kærlighedens usamtidigheder skriver oversætteren Hørlych Karlsen blandt andet: »Skovbrynet bliver en eksistentielt set almengyldig historie om seksuel opvågnen – først til den erotiske kærligheds samdrift, dernæst til afdriftens periode og de spaltninger, man må leve videre med derfra. Sammen, eller hver for sig.«

Guldfeber er andet bind i Toril Brekkes stort anlagte romantrilogi om den norske udvandring til Amerika. Året er 1843, og bogens hovedperson Brenda, som er undfanget i Norge, men født i det norske nybygger-Amerika, er helt alene i den nye verden og tjener til livets ophold som prostitueret i anlægsbyen Chicago. Kvækeren Håvard, Brendas far, har afsonet sin fængselsstraf i Norge og er kommet til midtvesten med sin nye kone og hendes søn Hølje. De bygger sig en hytte på prærien vest for Chicago. Brenda tager derhen i håbet om at blive optaget i familien, men stedbroren Hølje bryder sig ikke om hende. Da lyden af guld fra Californien høres over det amerikanske kontinent i 1849, er der mange fra det norske midtvesten, som giver sig i kast med de tre måneder lange strabadser fra Independence, Missouri, til guldområder ved Sutter´s Mill. Også Brenda og Hølje. Alle drømmer om et bedre liv, om lykken, som guldet kan give, fordi det, de er rejst fra i den gamle verden, har været så trangt og uretfærdigt. Og kærlighedens kår er ikke blevet enklere. For mange af emmigranterne konkurrerer religion og alkohol om magten over sindene, mens den unge amerikanske republik rives op af borgerkrigen om slaveriet. Romanen fører handlingen helt op til slaget ved Chickamauga i Tennessee i 1863, hvor Hølje deltager i det skandinaviske regiment under ledelse af den norske Hans Chr. Heg, som falder under kamp-handlingerne. Hølje overlever, men får han Brenda?Toril Brekke (født 1949) debuterede som forfatter i 1976 med romanen Granit (1995). Med Sara (2002) og Brosten (2004) har hun senere vundet sig et stort publikum både i Norge, Danmark og andre lande.

Da Morten Sværkes ældste søn dør, står den unge Niels pludselig med det store ansvar for sværkeslægtens fremtid. Han klarer slægten helskindet gennem statsbankerotten i 1813, som ellers var skæbnesvanger for mange af tidens bønder og husmænd. I kærligheden går det imidlertid knap så godt for Niels ... Efter Niels´ død overtager sønnen Hans ansvaret for slægten, og han fører den gennem gode tider frem mod grundlovgivningen og treårskrigen. Hans splittes mellem to kvinder - den humørsyge Maren og den kønne, energiske Kirsten.Helene Strange kender den falsterske bondekultur indefra. Hendes blik for bondesamfundets hverdag i det 18. og 19. århundrede tilbyder os både indlevelse i de enkelte personers skæbner og en rig indlevelse i landbrugssamfundets mange kulturformer. Sværkeslægten er en saga om menneskets evne til at ændre forholdene til det bedre.Sværkeslægtens oprindelige otte bind foreligger med denne udgave i en trebindsversion. Nærværende bind samler Rodbundne (1936), Under familieloven (1938) og Ad pligtens veje (1939).