Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om 1848

Her finder du spændende bøger om 1848. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af F. M. Dostojevskij
    122,95 kr.

    “Hvide nætter er et sart og enestående værk i Dostojevskijs digtning, et forrygende lille stykke litteratur, der er så kompakt og dog voluminøst konstrueret.” – Politiken 6 hjerterFortællingen foregår over fire nætter i Sankt Petersborg som med sin nordlige beliggenhed er kendetegnet af hvide nætter – de lyse sommernætter i juni og juli hvor lyset aldrig forsvinder. I de nætter strejfer hovedpersonen omkring i byens gader. Han har hverken venner eller familie, og hans eneste kontakt med omverdenen er at betragte livet der udspiller sig rundt om ham på de ensomme spadsereture. I stedet for at leve livet betragter han det og drømmer sig væk fra virkeligheden i sine forestillinger om andre menneskers skæbner og drømme. Men en nat møder drømmeren pludselig drømmekvinden i det virkelige liv og får dermed en uventet mulighed for at bryde ud af sin isolerede tilværelse.Hvide nætter er skrevet i 1848 i Dostojevskijs ungdomsår, umiddelbart før han blev idømt otte års forvisning til Sibirien for revolutionære aktiviteter. Med sin lyriske og æteriske tone er romanen enestående i forfatterskabet. Det er en dybtgående analyse af den romantiske drømmer og en af verdenslitteraturens smukkeste kærlighedshistorier.LÆSEPRØVE: https://issuu.com/batzerco/docs/dostojevskij_hvide_n_tter_l_sepr_ve

  • af F. M. Dostojevskij
    97,95 kr.

    Hovedpersonen Vasja er en beskeden og følsom kontorist der via hårdt arbejde og sin flotte håndskrift har arbejdet sig op fra en fattig baggrund til en position som betroet skriver i departementet. Han har ikke den store indtægt, så han deler lejlighed med sin bedste ven, Arkadij. Fortællingen starter en nytårsaften hvor Vasja kommer glædestrålende hjem til vennen og fortæller at han har forlovet sig med Liza. Han er dybt forelsket, kærligheden er gengældt, og han oplever på den måde en stor lykke og medgang i sit liv, men inderst inde føler han ikke at medgangen er fortjent. I glædesrusen over at skulle giftes med sin elskede kommer han voldsomt bagud med sine arbejdsopgaver. Det virker helt umuligt at overholde tidsfristen, men Vasja er så samvittighedsfuld og fast besluttet på at nå det alligevel, at arbejdspres og selvbebrejdelser truer med at knække hans følsomme sind. Arkadij mærker en katastrofe nærme sig og sætter alt ind på at hjælpe vennen helskindet ud af kniben.Noget af det helt særlige ved Et svagt hjerte er den kærlige og humoristiske beskrivelse af Vasja og Arkadijs nære venskab. Fortællingen fra 1848 er en af Dostojevskijs tidligste.“Hvide nætter og Et svagt hjerte giver et fint indblik i den unge Dostojevskijs forfatterskab.” – Kristeligt Dagblad“‘Hvide nætter’ og ‘Et svagt hjerte’ udtrykker tilsammen den unge Dostojevskijs store spænd fra storslået lyriker til indigneret socialrealist.” – Politiken“… et bemærkelsesværdigt fint, lækkert layout med en baggrund som gammelt tapet, der passer til det romantiske indhold. (–) Både Trine Søndergaard og Tine Roesens oversættelser er meget vellykkede, og de adskiller sig væsentligt fra Ejnar Thomassens.”– Bibliotekernes lektørudtalelseLÆSEPRØVE: https://issuu.com/batzerco/docs/et_svagt_hjerte_l_sepr_ve

  • - Historien om Kierkegaards forlovede og Schlegels hustru
    af Joakim Garff
    237,95 - 297,95 kr.

    Bruddet havde ellers næsten taget livet af dem begge, men de genvandt hver især en slags fod­fæste: Kierkegaard blev forfatter til et af verdenshistoriens mest overdådige forfatterskaber, mens Regine blev gift med kontorchef Johan Frederik Schlegel, der blev udnævnt til guvernør over Dansk Vestindien, hvor ægteparret opholdt sig fra 1855 til 1860. Næppe var de an­kom­met til Sankt Croix, før de modtog budskabet om, at Kierkegaard var død og havde gjort Regine til sin universalarving. Nogle måneder senere ankom to pakker til guvernørboligen i Christiansted indeholdende Kier­ke­gaards kærestebreve og et skønsomt udvalg af hans dagbøger med forbindelse til for­lovelsesperioden og hans livslange passion for Regine. Og derved begynder historien i en vis forstand forfra.Regine efterlod sig ikke en dagbog med sin version af forlovelseshistorien og brændte de breve, som hun i sin tid skrev til Søren. Hun har derfor alle dage været en gåde, der gav anledning til grublerier og gisninger.Ved noget, der ligner et lykketræf, er Joakim Garff imidlertid kommet i besiddelse af mere end 100 hidtil ukendte breve, som Regine på Sankt Croix har skrevet til sin elskede storesøster Cornelia hjemme i Danmark. Og her viser Regine sig som en kvinde af kød og blod og menin­ger og begæringer.Bogen følger Regine fra afrejsedagen i København, hvor hun opsøger og velsigner Kier­kegaard midt i menneskevrimlen og få timer senere bevæger sig vestpå igennem et dybfrossent Danmark med kurs mod de tre små paradisiske tropeøer. Historien udspiller sig hovedsageligt på Sankt Croix, hvor den vestindiske virkelighed bliver et kul­tur­chok for Regine, der skal optræde i rollen som koloniernes førstedame med de materielle velsignelser og selska­belige forbandelser, det nu en­gang indebærer. Øens blodige for­historie, dø­delige syg­domme, giftmord, eksotiske natur og ikke mindst problematiske kolonistatus efter slavernes frigørelse i 1848 indgår i en stadig veksel­virkning med tilbageblik på Regines uudgrundelige kærligheds­forhold til Kierkegaard. Hovedpersonen i Regines gåde bliver derved nok så meget den pige, der et års tid var forlovet med geniet Kierkegaard, som det er den kvinde, der i en menneskealder var gift med guvernøren Schlegel. Endelig skildrer Regines gåde ægteparrets hjemkomst til et forandret København, hvor de begge skal indstille sig på at leve i tvelyset fra geniets stadigt større berømmelse.

  • af Niels K. Kristensen
    227,95 kr.

    Året er 1848, og 14-årige Rasmus er vild og begejstret over rygterne om, at der er ved at udbryde krig mellem Danmark og Slesvig-Holsten. I al hemmelighed har han lavet et spyd af et kosteskaft og en brødkniv, og hans bue og pil er klar til brug. Nu venter han bare på at tysken kommer, og at de voksne vil give ham lov til at kæmpe...I Niels K. Christensens serie om teenageren Rasmus fra Rodskov følger vi den unge drengs eventyr under treårskrigen mod Slesvig-Holsten fra 1848-1850. Bøgerne henvender sig til unge over 12 år og kan både læses i forlængelse af hinanden og uafhængigt af hinanden.Niels K. Kristensen (1859-1924) arbejdede i mange år som skolelærer og bidragede i den forbindelse med artikler og informationer til diverse håndbøger og tidsskrifter inden for lærerfaget. I 1899 debuterede han som forfatter med børnebogen "En dreng fra ‘64", som han sidenhen fulgte op med en romanserie om den unge dreng Rasmus og hans oplevelser i krigsårene 1848-1850.

  • af Niels K. Kristensen
    214,95 kr.

    Treårskrigen er ved at få sin ende i 1850, og der er opnået midlertidig våbenstilstand i Slesvig-Holsten. 16-årige Rasmus er med postvognen på vej til Isted, da vognen bliver løbet over ende af en flok kvægdrivere og deres kreaturer. Hans rejsekammerater finder ham senere på jorden blødende fra hovedet, men det er ikke faldet, der har såret ham. Han har umiskendeligt genkendt to af fjendens mænd blandt driverne, som har overordentlig god grund til at ønske at tage hævn over ham.I Niels K. Christensens serie om teenageren Rasmus fra Rodskov følger vi den unge drengs eventyr under treårskrigen mod Slesvig-Holsten fra 1848-1850. Bøgerne henvender sig til unge over 12 år og kan både læses i forlængelse af hinanden og uafhængigt af hinanden.Niels K. Kristensen (1859-1924) arbejdede i mange år som skolelærer og bidragede i den forbindelse med artikler og informationer til diverse håndbøger og tidsskrifter inden for lærerfaget. I 1899 debuterede han som forfatter med børnebogen "En dreng fra ‘64", som han sidenhen fulgte op med en romanserie om den unge dreng Rasmus og hans oplevelser i krigsårene 1848-1850.

  • af Jørgen Hartung Nielsen
    127,95 kr.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.