Bøger om 60'erne

Historien om et nyt navn begynder med den sekstenårige Lilas bryllup. Allerede under bryllupsnatten erfarer Lila at hun ikke kender den mand hun har giftet sig med. Med energi kaster hun sig over Carracci-familiens to viktualiehandler, der blomstrer under hendes opsyn. Et sommerophold på Ischia bliver en opvågning for hende, men sætter venskabet med Elena på prøve. Historien om et nyt navn handler om to unge kvinders kamp for at realisere sig selv i 1960’ernes Italien, før ungdomsoprør og kvindefrigørelse. En roman om et venskab der rummer kærlighed og had, beundring og jalousi, men dog er så stærkt at ingen af de to kvinder er helt sig selv uden den anden. Elena Ferrante er Italiens mest kendte, ukendte forfattere! Hun skriver under pseudonym, og kun hendes italienske forlægger ved, hvem hun er. De to første bind i Napoli-serien har givet Ferrante et internationalt gennembrud.

Små hverdagsproblemer er en komplet samling af de spørgsmål og svar, som er blevet bragt i Familie Journal i den 20-årige periode fra 1956-1976, hvor Tove Ditlevsen var brevkasseskribent. I alt mere end 4000 spørgsmål og svar, der her, for første gang nogensinde, bliver tilgængelige i en samlet udgivelse. Bogen giver med en utrolig rigdom et indblik i danskernes liv og hverdag. Tove Ditlevsen svarer med varme, intelligens og humor på spørgsmål om alt lige fra husholdningsbudgetter til generationsopgør, fra vold til ulykkelig forelskelse. Meget ændrer sig gennem årerne, ser man, men mennesket forbliver på samme måde udsat i tilværelsen. Derfor er Små hverdagsproblemer ikke kun spændende som en kulturhistorie over en af de vigtigste perioder i Danmarkshistorien, men også genkendelig og vildt aktuel. Bogen er et atlas over menneskelivet, en husbibel man kan tage frem, når livet igen spænder ben og man har brug for et svar fra en klog dame.

Sydhavnen er en udskældt bydel med negative statistikker om alt. Så hvorfor dog skrive en bog om dette forfærdelige sted? Svaret er enkelt: Sydhavnen var det perfekte sted for en dreng fra midten af 1940 erne til midten af 1960 erne. Her var og er forskellige mennesker. Også de skæve. Her var store grønne gårde og haveforeninger med små huse og en havn, hvor vi kunne fiske og bade. Der var Valbyparken og lossepladsen, hvor vi føjtede rundt - og ofte fikskrammer og forstuvninger, da vi drenge fra Sydhavnen var modige. Måske dumdristige er et bedre dækkende ord. Vi legede Kongen og hans efterfølgere. Gjorde man ikke som Kongen, faldt man i hierarkiet. Hvem ville det? Bogen er ikke kun en erindringsbog, men lige så meget en fortælling om en spændende og anderledes bydel og dens mennesker, hvilket suppleres af bogens mange fotos og illustrationer, som forfatteren, der også er arkitekt, selv har stået for.

Hector er fantommanden med de mange ansigter. Han er en uhyre sammensat person. På den ene side er han sjov, galant og charmerende, på den mørke side er han manipulerende, koldblodig og finder en pervers nydelse i at forvolde andre smerte.Vibeke, Hectors hustru, er gidsel i hans narcissistiske verden, hvor hun kæmper for at overleve og beskytte deres drenge. Livet er uforudsigeligt, Hector overvåger hendes mindste bevægelser og skifter karakter uden varsel, men Vibeke har også sine hemmelige våben.Kriminalromanen Fantommanden er historien om en mulig morder og en sandhedssøgende hustru. Bogen trækker tråde til den kolde krig, "Efterretningstjenesternes krig" og det myteomspundne uopklarede drab på forstadsfruen Marie Lock-Hansen d. 10.11.1967, kendt som Højbjerg-mordet.Bogen er inspireret af virkelige hændelser, en hustrus afsløringer, baseret på forfatterens omfattende research, politirapporter og mødet med eksperter, der har forsket i mordet igennem årtier.

** NY UDGAVE I TASKEFORMAT 17x24 cmSmå hverdagsproblemer er en komplet samling af de spørgsmål og svar, som er blevet bragt i Familie Journal i den 20-årige periode fra 1956-1976, hvor Tove Ditlevsen var brevkasseskribent. I alt mere end 4000 spørgsmål og svar, der her, for første gang nogensinde, bliver tilgængelige i en samlet udgivelse. Bogen giver med en utrolig rigdom et indblik i danskernes liv og hverdag. Tove Ditlevsen svarer med varme, intelligens og humor på spørgsmål om alt lige fra husholdningsbudgetter til generationsopgør, fra vold til ulykkelig forelskelse. Meget ændrer sig gennem årerne, ser man, men mennesket forbliver på samme måde udsat i tilværelsen. Derfor er Små hverdagsproblemer ikke kun spændende som en kulturhistorie over en af de vigtigste perioder i Danmarkshistorien, men også genkendelig og vildt aktuel. Bogen er et atlas over menneskelivet, en husbibel man kan tage frem, når livet igen spænder ben og man har brug for et svar fra en klog dame.

Revideret udgave af Carsten Müller Nielsens prunk- og punktumløse anmelderroste debutroman fra 2013, forsynet med efterskrift i form af Klaus Rothsteins tilsvarende punktumløse anmeldelse fra Weekendavisen. englen over din nabos hus er en poetisk fortælling om et provinssamfunds ud- og afvikling fra mellemkrigstiden og til slut-90erne. En lille bog om hvilken det er sagt, at skønt der ikke er et gennemgående plot, er der tale om en stor fortælling. Læs også af samme forfatter bl.a. DR-romanprisvindende de døde fylder dagene med en smag af mønter og de litterære opslagsværker Bestiarium, Lapidarium og Herbarium.

Bogen er en fortælling om, hvordan livsvilkår og familierelationer i efterkrigstiden fik betydning for den måde jeg voksede op og blev dannet som person. En brydningstid, hvor stor økonomisk fremgang og optimisme gav store børneårgange, der fik mulighed for bedre uddannelse og social opstigning.

Ånden fra 68 er en journalistisk overflyvning af de berømte 60’ere og 70’ere med spændende portrætter samt interviews med mange af datidens centrale meningsdannere. Bogen sætter lup på de kulturpersonligheder, der var med til at definere ungdomsoprøret, og den undersøger, hvordan de selv ser på tiden fra nutidens synspunkt. Blandt de interviewede kan nævnes Leif Sylvester, Franz Beckerlee, Stig Møller, Jytte Abildstrøm og Bent Rej. Hvem var disse flippere, hippier, ungdomsoprørere, blomsterbørn og rødstrømper med bare fødder, pandebånd, afghanerpelse, chillummer, flagrende indiske gevandter og langt hår? Hvad var deres projekt, og havde de overhovedet en fælles dagsorden? Vi taler ofte om 68 som et samlet fænomen, men bogens samtaler viser, at ungdomsoprørets ånd i virkeligheden var meget mere elastisk end først antaget. Det er måske også derfor, perioden har bevaret sin fascinationskraft og vedbliver at inspirere, for nysgerrigheden, modsætningerne og de overraskende holdninger viste sig at være et frugtbart og slidstærkt udgangspunkt for både samfundsdebat, kunst og det menneskelige fællesskab overhovedet. Bogen henvender sig både gamle nostalgikere og nutidens unge, der selv er optagede af forskellighed, social retfærdighed og klodens fremtid. Ånden fra 68 fordufter ikke så let, og vi er på sæt og vis alle blomsterbørnenes børn. Bogen er illustreret af Danmarks bedste rockfotograf, Susanne Mertz, der har indfanget tiden og menneskene i sine stemningsfulde reportagefotos. Uddrag af bogen Jacob Ludvigsen udråbte Christiania til ”fri stat” og malede ”Christiania – en fri stat 26.09.71 kl. 12.08” på porten til området, hvorpå alle tog tilbage på redaktionen. Nu skulle der arbejdes på både for- og bagside, midteropslag samt en lederartikel og den berømte rubrik med fede bogstaver: ”Emigrér med Linje 8”. Bladet var en landsdækkende weekendavis, så 1. oktober 1971 sendte Hovedbladet en spiseseddel rundt til kioskerne. De opsigtsvækkende artikler var det første, offentligheden hørte om Christiania. ”Med min kæreste Elizabeth fik vi organiseret en guerillaagtig erobring af den 32 hektar store Bådsmandsstræde Kaserne, som militæret havde rømmet tidligere på året,” skrev Jacob Ludvigsen. Denne gang var det lykkedes Jacob Ludvigsen at sammenblande journalistisk selviscenesættelse med et idealistisk initiativ. For hvad var der galt i at skabe stof til næste uges avis, hvor man både kunne læse hans proklamation og en programerklæring med gode ideer til en fristad? Om forfatteren Elisabeth Saugmann er kulturjournalist og forfatter. Har arbejdet i DR, på Jyllands-Posten og Berlingske Media. Redaktør af bogen Musikkens førstedamer. Bidrag til bøger om Aage Haugland, Jesper Skibby og Kontra-Kvartetten. Har skrevet Lidt hippie er man vel altid, børnebogen Supermouse og fejlfinderne, Prins Henrik 1934-2018 og Kongefamilien i tre generationer.

"At huske" tager udgangspunkt i at lege med hukommelsen, og i at undres over forstandens og kroppens forunderlige, og i mange situationer, selvstændige liv, som ikke altid husker at banke på, hos vores øverste lag af bevidsthed. Den handler også om at have været lærling i 1960érne, om tiden dengang, om personer, om møder med 'frie' mænd og gæve kvinder – både de geniale og de skæve af slagsen og meget mere. Den handler om at lære, om at opnå viden, om det medfødte og om det tillærte. Og kredser om hvorvidt viden og kunnen er indbyrdes tvillinger, om kunnen i virkeligheden er udtryk for viden. Eller om kunnen er mulig uden viden, blot og bart medfødt, overleveret? Derimod handler den ikke om alt det man ikke kan, selv om man tror man ved, hvordan det kunne gøres. Den handler også om at være ung, og om at finde sin(e) plads(er) i tilværelsen i arbejdslivet og i livet i det hele taget. Og den handler om familiebånd, traditioner, værdier og antiværdier. Måske handler den tillige om at prøve at finde lykken, og undgå det modsatte. Og om at se om bag nogle af datidens og også nutidens mantra via refleksioner, tankespring og tidsspring. Ja, og undres over, hvad livet er for en utrolig begivenhed. Den bog er du nødt til at læse!

Afgrundens Rand foregår i 1960'erne og -70'erne og er en fortælling om to unge mennesker, som 15 år gamle får ni hektiske dage sammen, hvor de alt for tidligt tager hul på voksenlivet. Kort tid senere rejser drengen Adam til Canada, og de mister forbindelsen med hinanden i mange år, men deres kærlighed lever videre hver for sig, og vi får fortalt, hvordan den påvirker dem begge i seksten år. Historien foregår i et herregårdsmiljø i Østjylland og på en hesteranch i Canada.Forfatteren stammer selv fra et lignende miljø. Han er berider og har altid haft med hesteavl og ridning at gøre, og derfor rummer Afgrundens Rand adskillige gode og autentiske beretninger fra hestenes verden.Afgrundens Rand er god læsning for alle mellem 14 og 90. Historien er fiktion, men de beskrevne områder er geografisk autentiske.

Martins far har en hel sæk fuld af hønsegødning. Med hønsegødning gror alting godt og hurtigt, siger han. Især hvis der også kommer lidt regn. Og det har han sandelig ret i, opdager Martin. Da Martin har strøet en hel del gødning, er det ikke kun græsset og træerne, der er groet. Også storesøsters hår, fars pibe og den lille, røde legetøjsbil er vokset godt til. Og mor har fået tvillinger ... En skør historie fuld af Spang Olsensk lune. Med illustrationer lige så frodige og vildtvoksende som Martins have.