Bøger om 70'erne

DAISY – VI KOM SVÆVENDE Historien om et band! Historien om et band fra 1960’erne – er et tidsbillede på en epoke, som forsvandt lige så hurtig, som den dukkede op. Det er historien om fem knægte fra fem forskellige bands fra Aarhus, med en fællesvision om at skabe noget, der ikke var set eller hørt før i Danmark. Det er historien om bandet, der var glamrock fem år før Glamrocken blev opfundet, som spillede powerpop ti år inden nogen havde tænkt på at den slags fandtes. Det er historien om et band, der for en kort stund satte Led Zeppelin, Deep Purple og Black Sabbath til vægs. Men en uges fængselsophold i 1969 i Israels hårdeste fængsel, Abu Kabir, vendte op og ned på alt. Derefter visnede blomsten! Men nu gror den igen, i en tid, hvor der måske er brug for den! Lars Muhl skriver: ”I dag skal DAISY ingen steder hen. Det eneste og vigtigste for os er at nå de hjerter, der har lyst til at høre fem garvede mænds musik samt deres no-bullshit sange. Vi er døve, har gigt og alt mulig andet flimmer, men der går en lige linje fra alt det, vi har erfaret, til de sange vi synger i dag. I håb om at bæstet stadig kan kysse og bide fra sig! Længere er den egentlig ikke! Og alle er velkomne – også i lårkort!” Hvis ikke os – hvem så? Hvis ikke nu – hvornår så?

Barndom er, når man skændes med den dummeste og sødeste søster i verden, om hun må få en bid af ens is. Barndom er, når man næsten tisser i bukserne af grin over sine egne fjollerier. Barndom er, når man indimellem er meget bange - og bliver trøstet.Varm og underholdende tegneserie om familieliv og barndom i 1970'erne med eviggyldige historier om søskendefjollerier, omsorgsfulde bedsteforældre og barndommens mange små hverdagseventyr og oplevelser.

Ånden fra 68 er en journalistisk overflyvning af de berømte 60’ere og 70’ere med spændende portrætter samt interviews med mange af datidens centrale meningsdannere. Bogen sætter lup på de kulturpersonligheder, der var med til at definere ungdomsoprøret, og den undersøger, hvordan de selv ser på tiden fra nutidens synspunkt. Blandt de interviewede kan nævnes Leif Sylvester, Franz Beckerlee, Stig Møller, Jytte Abildstrøm og Bent Rej. Hvem var disse flippere, hippier, ungdomsoprørere, blomsterbørn og rødstrømper med bare fødder, pandebånd, afghanerpelse, chillummer, flagrende indiske gevandter og langt hår? Hvad var deres projekt, og havde de overhovedet en fælles dagsorden? Vi taler ofte om 68 som et samlet fænomen, men bogens samtaler viser, at ungdomsoprørets ånd i virkeligheden var meget mere elastisk end først antaget. Det er måske også derfor, perioden har bevaret sin fascinationskraft og vedbliver at inspirere, for nysgerrigheden, modsætningerne og de overraskende holdninger viste sig at være et frugtbart og slidstærkt udgangspunkt for både samfundsdebat, kunst og det menneskelige fællesskab overhovedet. Bogen henvender sig både gamle nostalgikere og nutidens unge, der selv er optagede af forskellighed, social retfærdighed og klodens fremtid. Ånden fra 68 fordufter ikke så let, og vi er på sæt og vis alle blomsterbørnenes børn. Bogen er illustreret af Danmarks bedste rockfotograf, Susanne Mertz, der har indfanget tiden og menneskene i sine stemningsfulde reportagefotos. Uddrag af bogen Jacob Ludvigsen udråbte Christiania til ”fri stat” og malede ”Christiania – en fri stat 26.09.71 kl. 12.08” på porten til området, hvorpå alle tog tilbage på redaktionen. Nu skulle der arbejdes på både for- og bagside, midteropslag samt en lederartikel og den berømte rubrik med fede bogstaver: ”Emigrér med Linje 8”. Bladet var en landsdækkende weekendavis, så 1. oktober 1971 sendte Hovedbladet en spiseseddel rundt til kioskerne. De opsigtsvækkende artikler var det første, offentligheden hørte om Christiania. ”Med min kæreste Elizabeth fik vi organiseret en guerillaagtig erobring af den 32 hektar store Bådsmandsstræde Kaserne, som militæret havde rømmet tidligere på året,” skrev Jacob Ludvigsen. Denne gang var det lykkedes Jacob Ludvigsen at sammenblande journalistisk selviscenesættelse med et idealistisk initiativ. For hvad var der galt i at skabe stof til næste uges avis, hvor man både kunne læse hans proklamation og en programerklæring med gode ideer til en fristad? Om forfatteren Elisabeth Saugmann er kulturjournalist og forfatter. Har arbejdet i DR, på Jyllands-Posten og Berlingske Media. Redaktør af bogen Musikkens førstedamer. Bidrag til bøger om Aage Haugland, Jesper Skibby og Kontra-Kvartetten. Har skrevet Lidt hippie er man vel altid, børnebogen Supermouse og fejlfinderne, Prins Henrik 1934-2018 og Kongefamilien i tre generationer.

”Jeg ligger helt stille i et stivnet øjebliksbillede og trækker vejret overfladisk og hurtigt. Efter et stykke tid bliver hans vejrtrækning tungere og mere ensartet, og jeg kan høre, han sover. Med en kraftanstrengelse får jeg mine arme til live, får løftet min krop op fra madrassen, og mine ben vågner og giver mig mod til at komme væk.”En gribende og barsk fortælling om Maria, der vokser op sammen med sin søster Nina og deres mor i 70’ernes historiske hippietid. En tid med kollektiv og fællesskab. Et fællesskab som den romantiske Maria ikke er en del af.En tid hvor de voksne er på barrikaderne og til politiske møder, og hvor Maria mærker konsekvensen af manglende voksentilstedeværelse på sin lille barnekrop. Marias mor er en kold og barsk dame, der med mørk og råbende stemme spreder skam og utryghed i deres skiftende boliger, og med hårde smæk forsøger at blive hørt af sine uopdragne børn. Opvæksten for Maria og hendes søster er turbulent og kærlighedsløst og får vidtrækkende konsekvenser for dem begge.Et sted kaldet frihed er medrivende og rørende, tragisk og med slet sort humor. Maria og Nina må igennem svigt, overgreb, mobning og sygdom i en opvækst uden ret megen voksen deltagelse. For den ene af pigerne får det fatale konsekvenser.Bogen er baseret på forfatterens eget liv.Lektørudtalelse og anmeldelser:”En barsk, rørende fortælling med et budskab om aldrig at opgive kampen for frihed. Sproget fungerer godt, man kommer ind under huden på Maria, og hun er nem at relatere til.” Lektørudtalelse.”Selvom bogen er barsk, er den også utrolig livsbekræftende. Maria er nemlig typen, der ikke hænger med hovedet. Hun er stærk, omsorgsfuld og tror på kærligheden. Alle kan læse bogen og måske føle en form for frihed efterfølgende.” Lotus_blomsterne ”Sindssyg rørende bog, som for mig personligt var hård at læse, jeg kan se så meget af min egen historie i Maria. Kæmpe anbefaling herfra. Den er skrevet letlæselig og i et skønt sprog. Man sidder som læser med en masse følelser og håb for Maria. Læs en længere anmeldelse på min goodreads.” Bekkalouisebooks84.

Vilhelm og Jørgen møder hinanden på en efterskole i 70'erne. Ungdomsoprøret blusser, men flammerne når ikke ind på efterskolen. Disciplinen er hård og udfordrer begge drenge. Da de fortsætter i gymnasiet, tager de revanche og sætter både liv og venskab på spil. I lyset er det første bind i en serie om Vilhelm og Jørgen, deres op- og nedture, deres venskab og deres kamp for at finde en mening med livet, mens det ene årti tager det næste.

Afgrundens Rand foregår i 1960'erne og -70'erne og er en fortælling om to unge mennesker, som 15 år gamle får ni hektiske dage sammen, hvor de alt for tidligt tager hul på voksenlivet. Kort tid senere rejser drengen Adam til Canada, og de mister forbindelsen med hinanden i mange år, men deres kærlighed lever videre hver for sig, og vi får fortalt, hvordan den påvirker dem begge i seksten år. Historien foregår i et herregårdsmiljø i Østjylland og på en hesteranch i Canada.Forfatteren stammer selv fra et lignende miljø. Han er berider og har altid haft med hesteavl og ridning at gøre, og derfor rummer Afgrundens Rand adskillige gode og autentiske beretninger fra hestenes verden.Afgrundens Rand er god læsning for alle mellem 14 og 90. Historien er fiktion, men de beskrevne områder er geografisk autentiske.

Martins far har en hel sæk fuld af hønsegødning. Med hønsegødning gror alting godt og hurtigt, siger han. Især hvis der også kommer lidt regn. Og det har han sandelig ret i, opdager Martin. Da Martin har strøet en hel del gødning, er det ikke kun græsset og træerne, der er groet. Også storesøsters hår, fars pibe og den lille, røde legetøjsbil er vokset godt til. Og mor har fået tvillinger ... En skør historie fuld af Spang Olsensk lune. Med illustrationer lige så frodige og vildtvoksende som Martins have.