Bøger om Ældre litteratur

Lige uden for Roms bymure lurer en farlig røverbande, men inden for murene bugner det af skæbnefortællinger, komplicerede bekendtskaber og unge mennesker, der er langt væk hjemmefra.En gruppe unge skandinaver er begyndt at kede sig på deres ophold i Rom, fordi de romerske myndigheder på det kraftigste opfordrer dem til at blive inden for bymurene. Det er ikke forsvarligt at bevæge sig ud på den anden side, hvor man risikerer at blive overfaldet af røverne. Derfor begynder skandinaverne at underholde hinanden med at fortælle historier.Vi møder en nordmand fra provinsen, der kæmper en hård kamp for at blive billedhugger. En dansk læge fortæller grusomme historier fra sit arbejde under en koleraepidemi i København, og en ung mand fortæller om en druktur, der gik helt galt. Til sammen tegner historierne et levende og interessant billede af både de enkelte personer og den tid, de levede i."Fra Piazza del Poppolo" udkom første gang i 1866 og er en skøn klassiker i dansk litteratur.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlVilhelm Bergsøe (1835-1911) var en dansk forfatter og zoolog. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker, men bedst kendt er han for romanen "Fra Piazza del Popolo", som udkom i 1866. Af andre betydelige værker kan nævnes "Bruden fra Rørvig", "Falskmøntneren", "Flyvefisken "Prometheus"" og "Fra den gamle fabrik".

”Hun hed Marie og var fattighuslem.For nogle år siden, da der endnu var en smule stads ved hende, havde hun været glædespige. Hun havde engang været meget attrået, men efterhånden som hun blev ældre og tabte sig, gled hun ned ad i glædesgadernes rangforordning, og da til sidst selv den tarveligst vante mand rynkede på næsen af hende, blev hun smidt på fattiggården.”Marie ser tilbage på de få lyse øjeblikke, hun har oplevet i sit sørgelige liv – dengang det alligevel ikke var så skidt, som det sidenhen er endt. Mellem det hårde og det rå glimter der små juveler af poesi og ømhed, mens Marie tager os med på rejse i sin erindring.”Drømme” udkom første gang i 1910.Rud Lange (1884-1918) var en dansk journalist og forfatter, der udgav en lang række romaner i løbet af sit korte liv. Han opnåede ikke stor popularitet i sin samtid, hvor folk mente, at hans romaner var alt for optagede af det sygelige sind og af afvigende karakterer. Rud Lange begik selvmord i 1918, fire år efter hans sidste roman var udkommet.

”’Alie kan alt, hvad hun vil,’ svarede den gamle frue. ’Hun kunne også blive en udmærket hustru, hvis hun ville. Men det bryder hun sig ikke om, og det gør hun ret i.’’Ja, når man har så liden kvindelig følelse som hun,’ tilføjede Aagot.”Alie er en viljestærk og lidenskabelig ung kvinde, hvis legeme er lige så skrøbeligt, som hendes sind er stærkt. Da en læge råder hende til at tilbringe vinteren i sydens milde klima, rejser hun med sin storesøster Aagot til Italien for at skåne sine svage lunger for den svenske vinter. I Italien møder hun en italiensk adelsmand, der stjæler hendes hjerte. Aagot, der selv lever i et mageligt og lidenskabsløst ægteskab, sætter alle kræfter ind for at føre de to sammen, så Alie kan opleve den store forelskelse, som ikke har været hende selv forundt.Romanen ”Kvindelighed og erotik” skabte et enormt røre, da den udkom i 1890. Dens skildring af lidenskab og kærlighed og særligt kvindens erotiske længsler stred mod samfundets propre og frigide normer. Det er Anne Charlotte Lefflers mest berømte bog og en klassiker inden for svensk litteratur.Anne Charlotte Leffler (1849-1892) var en svensk forfatter, der skrev en række bøger inden for genren realisme. Hendes ærlige og åbne skildring af kærlighed og erotik vakte furore i Sverige, og særligt romanen ”Kvindelighed og erotik” fik hårde ord med på vejen fra kritikerne. Alligevel var bogen en stor succes og udkom på flere fremmedsprog. Anne Charlotte Leffler havde en stor kærlighed til Italien og italienernes varme sindelag. I 1890 giftede hun sig med en adelig italiensk professor og tilbragte de sidste år af sit liv i Italien.

"Carnev havde ikke forandret sig synderligt. Der kunne blot nu og da komme en art vildskab over ham; så kunne han sidde en hel nat alene og synge viser, som netop faldt ham ind, og som ingen kendte; – eller han gik op og satte sig i det allerøverste runde tagvindue. Der sad han med benene udenfor og stirrede ned, mens en gysen af angst og behag gennemrislede ham ved tanken om, at slap han, så lå han i næste nu knust dernede, mens hans røde blod ville rinde og rinde over gårdens hvide tavlede fliser."Der går mange rygter om den unge grev Carnev. At han ikke er rigtig klog, kan de fleste på slottet blive enige om. Hvem hans far var, er der til gengæld tvivl om. Ifølge hans unge og kokette mor var det naturligvis hendes ældre ægtemand, der dengang var greve på slottet. De ældre tjenestefolk hvisker i krogene, at det er selveste kongen, der under sit besøg på slottet for mange år siden gjorde grevinden gravid. Men selv hvis den skandale er sand, hvordan forklarer den så Carnevs uhyggelige og sælsomme natur?Olga Eggers historiske roman "Zigøjnerblod" udkom første gang i 1903 og er udgivet med datidens sprogbrug.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

"Charlott kikkede fornærmet op og standsede. Hendes musikalske begreb gik ikke uden for dansen, og hendes opfinder ænsede hende ikke mere. Hans øjne havde fået samme glans som vennens.Henne på forhøjningen under det skrå vindue stod den fremmede fru Anita. Hun var kommet til Paris aftenen i forvejen og var i dag, efter en times bekendtskab, hjemmevant mellem alle disse bundfremmede mennesker."Charlott er vant til at være omdrejningspunkt for festerne i det parisiske atelier, hvor kunstnere og musikere mødes for at danse, snakke og nyde livet. En dag er det hele imidlertid anderledes. En dansk maler har taget sin kone, Anita, med, og noget ved hende tiltrækker alle mændenes opmærksomhed. Men hvad vil de med hende, når nu hun er gift? Skal Charlott se hende som en rivalinde? Charlott finder efterhånden ud af, at fru Anitas ægteskab ikke er af den traditionelle slags."Moderne ægteskab" fortæller om kunstnere og andre bohemer i Paris omkring århundredeskiftet. Bogen udkom første gang i 1904.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

I romanen "Erotik" fra 1932 beskriver Olga Eggers tre kvinder og deres forskellige skæbner. Vi møder de to søstre Else og Agnes – den ene ulykkeligt gift med en velhavende mand, den anden lykkeligt gift med en fattig mand, som hun har fire børn med – og en tredje kvinde, Beatrice, som er søstrenes ugifte veninde. Sidstnævnte forsørger sig selv uden udsigt til at skulle have børn eller opnå økonomisk tryghed gennem ægteskab. Alle tre kvinder er på hver sin måde underlagt omstændigheder, de ikke selv har indflydelse på. Den ulykkeligt gifte forelsker sig og bryder ud af sit ægteskab, men vrages siden af både sin mand og sin elsker. Den lykkeligt gifte søster bliver gravid igen og ser ingen anden udvej end abort, da de ikke har råd til et femte barn. Men der opstår komplikationer med aborten, og barnet kommer til verden som handicappet. Bogen er på trods af sin titel ikke erotisk anlagt, men er en indigneret kommentar til kvindens ret til fødselskontrol og abort. Den er et opråb til hykleriske og handlingslammede læger, og et råb om hjælp til at forbedre sociale og økonomiske vilkår for arbejderklassefamilierne.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

Den afsatte præst Gøsta Berling bliver reddet af Fru Ekeby, da han er ved at fryse ihjel, og hun lader ham bo på sit pensionat. Styg og fordrukken, som han er, betaler Gøsta Berling hende imidlertid tilbage ved at sætte de andre logerende imod hende og drive hende bort."Gøsta Berlings saga" udkom første gang i 1891 og er Selma Lagerlöfs debutroman.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlSelma Lagerlöf (1858-1940) har skrevet et væld af romaner og noveller om bondeliv i Sverige. Hendes debutroman "Gøsta Berlings saga" fik først for alvor opmærksomhed, da den blev udgivet i Danmark og fik ros af den kendte danske litteraturkritikker Georg Brandes. Selma Lagerlöf vandt i 1909 nobelprisen i litteratur, og i en årrække prægede hendes ansigt endda den svenske tyvekroneseddel.