Bøger om Ærlighed

"Barsk, men nødvendig læsning. Den anbefales til alle." Anna Møller, Kristeligt Dagblad"En voldsom og tragisk historie" Martin Bastkjær, Information"En kanonkugle af en roman" Christian Johannes Idskov, Politiken”Stor litteratur” Die Welt ”Et sprogmirakel” Die Zeit ”Rystende, komisk, storartet” Der SpiegelMed verden i ryggen er den tyske forfatter Thomas Melles sprogligt tindrende, usentimentale beretning om håndteringen af sin bipolare lidelse, om personlige dramaer og langsom bedring. Bogen giver en ekstraordinær indsigt i, hvad der foregår hos en syg person, og er et korrektiv til populærkulturens stereotype fremstilling af det gale geni; beretningen om et forrevet liv, et selvbiografisk radikalt værk af højeste litterære kaliber. Med verden i ryggen blev shortlistet til Deutschen Buchpreis, præmieret med Klopstock-Preis für neue Literatur og nomineret til flere andre priser. Solgt til udgivelse i 17 lande, fra Frankrig til Mongoliet.

Kærlighedsroman af den engelske bestsellerforfatter David Nicholls, som skrev Samme dag næste år (da. 2010). Marnie er kørt fast i sit liv. Hun arbejder hjemmefra i sin lejlighed i London, og hendes liv står stille. Michael er ved at gå i opløsning. Konen er gået fra ham, og han trækker sig fra verden. I stedet går han lange, ensomme ture i naturen. En ugeland vandretur i the Lake District bringer tilfældigt Marnie og Michael sammen og ruten, tiden og vejret, sporer dem ind på hinanden og noget, de begge har savnet: Et andet menneske at være tæt på. Om forfatteren: David Nicholls (f. 1966) er engelsk bestsellerforfatter og især kendt og elsket for bl.a. romanen Samme dag næste år (2010). Han har også skrevt filmmanus til bl.a. Edward St Aubyn's Patrick Melrose med Benedict Cumberbatch. Du er her udkommer på engelsk april 2024.

Denne bog handler om, hvor svært det er at være pårørende til en dement. Daniel og Kirsten er henholdsvis svigersøn og datter til Nanna. På fire år bliver Nanna tiltagende dement. Vi følger dem over tid, hvor opgaverne for Daniel og Kirsten med f.eks. indkøb, lægebesøg, apoteksbesøg, samtaler med kommunen og hjemmepleje af Nanna bliver flere og flere. Daniel og Kirsten har svært ved at leve deres eget liv. De bliver “minidemente” efter besøg hos Nanna, og deres alkoholindtag bliver alt for højt. Det er en bog skrevet med stor ærlighed. Den tager emnerne griskhed og egoisme op som en naturkraft, der sætter i gang for de voksne børn, når forældregenerationen vender op og ned på verden. Dårlig samvittighed bliver de pårørendes mellemnavn.Sidst, men ikke mindst, kører der hele vejen igennem bogen en debat om, hvorvidt det er den demente eller samfundet, der skal tage de vigtige beslutninger i den dementes eget liv. Uddrag af bogen Mor kigger ikke på mig. Det er svært at komme i kontakt med hende i dag. Hun er optaget af noget helt andet, for hendes blik følger et eller andet ude på fællesgræsplænen, der ligger i forlængelse af hendes lille terrasse udenfor hendes plejehjemsbolig. – Har I set Bob? spørger hun Daniel og mig. Daniel og jeg kigger på hinanden, og ingen af os besvarer spørgsmålet. – Se, der er han. Han føjter rundt, tilføjer hun. Min mor slår ud med armene. Så falder 10-øren for os. Bob er en robotplæneklipper og min mors nye ven. Om forfatterenKirsten Louise From (f. 1962) er et menneske, som er flyttet langt ud på landet for at skrive bøger. Hun har en baggrund som journalist inden for lokalpressen og som pædagog og multimediedesigner.

Jeg har opnået det jeg troede var umuligt da jeg var barn.Det har kostet mig utroligt meget mentalt men det var rejsen værd.Mine digte er en måde at få et indblik i mit sind, mine følelser og synsvinkler.Jeg ønsker at give læseren noget der er svært at få i den verden vi lever i, noget ægte.Jeg er vokset op i et ghetto område i Holbæk på Sjælland.Min opvækst i bjergmarken introducerede mig hurtigt til det miljø der formede min ungdom.Jeg blev en del af et fællesskab med dengang ligesindede og rastløse drenge og vi levede et hurtigt liv.Midt i alt dette har jeg haft et latent behov for at udtrykke mig selv kreativt.Mine digte har ingen titler, da jeg vil give læseren mulighed for at fortolke hver strofe efter eget hjerte.

Nedtællingen til sommerferien er skudt i gang, men Lea glæder sig ikke. Først allersidste dag, da alle skal hver sin vej, går det op for hende, at den nye følelse indeni måske hedder Elias. Han skal nemlig til Frankrig hele sommeren, og tanken alene er ubærlig. Men så træder universets kræfter til og fælder Elias på skateboardet, så han nu ligger på Hillerød Hospital med skruer i knæet. Lea har ikke nogen god grund til at tage derop. Medmindre hun finder på en.

Digtsamlingen er en særdeles velformuleret ny bog, som forfatteren har gået og arbejdet på igennem 3 år på gymnasiet. Bogen handler derfor om alt fra ungdommelige crush’ til dybe tanker om identitet, baggrund og livet. Digtsamlingen er blevet til på opfordring fra mange i forfatterens omgangskreds. Digtsamlingen starter ud i et lavt niveau, men udvikler sig, ligesom forfatteren , jo længere man bevæger sig ind i samlingen. Samlingen bliver derfor et unikt øjebliksbillede af tre samlede år, der for alle unge i momentet forekommer skelsættende. Digtene er ufiltrerede. ucensurerede og har med vilje ikke modtaget nogen efterbehandling. Digtene er kort sagt skrevet af én forfatter uden uddannelse, der ikke burde skrive digte.

I livet møde vi alle angst, frygt, onde tanker, svære perioder. Mit liv har været meget præget af netop dette. Med en skizotypisk sindslidelse har mit liv været præget af mange onde tanker, angsten og følelsen af aldrig at være normal eller være forstået. Jeg tror mange af disse følelser kender vi alle til i forskellige grader og kontekster. I denne bog har jeg sat ord på mine tanker omkring disse og flere emner. Psykiske lidelser har alt for længe været et tabu. Men vi alle har haft det tæt på livet, enten ens eget eller en man elsker, holder af eller måske arbejder sammen med. Så er det ikke på tide, der tales åbent? Også om de svære diagnoser som skizo diagnoserne. Det gør jeg i hvert fald i denne bog.

På Klipø i Østersøen beslutter tolderens grå og anonyme søn, Arne Ossian, i 2. g at forlade gymnasiet for at leve et simpelt liv uden krav på en ø i Stillehavet. Han har længe skrevet i smug i timerne fordi han keder sig. Skrevet helt ærligt om sine oplevelser og tanker. Ved et tilfælde opdager redaktøren for skolens døende skoleblad en af Arnes tekster og bringer den i bladet. Det vækker opsigt og medfører revolutionære tilstande på skolen. Drengen der skrev viser hvad stilskrivning kan føre til på et gymnasium, hvis skrivningen ikke til stadighed holdes under stram disciplin. Og hvis elevers flugt til en ø i Stillehavet forhindres.

Ærlighed, selvansvar og udvikling beskriver Mor, red dig selv ganske godt. Du bliver taget i hånden igennem Carolines refleksioner omkring hendes eget liv og den læring, hun har tilegnet sig af både succes og udfordringer. Mor, red dig selv lægger vægt på, at der ikke findes nogen færdig opskrift på, hvordan du skal leve dit liv, men inviterer dig til at undersøge din inderside og blive klogere på, hvem du er. Du er nemlig den eneste, der kan ændre dit liv. Mor, red dig selv udspringer af den spirituelle tilgang til livet og fokuserer på, at vi har hver vores sandhed. Ingen drømme er for store, og det, du mærker, er sandt for dig. Uddrag af bogen Jeg har taget mange valg fra hjertet, hvor jeg ikke fik det resultat, jeg tænkte, jeg ville få, for eksempel, som jeg nævnte tidligere, med meditationer. Men jeg tror på, at når vi tager valg fra hjertet, så er vi på rette vej. De valg, du tager, leder dig til noget nyt. Jeg har slået mig selv mange gange oven i hovedet, fordi resultatet ikke var der. Så til dig vil jeg blot sige, lad være. Lad være med at slå dig selv oven i hovedet. Men fejr, at du tog et valg ud fra dit hjerte, og så se, hvor det fører dig hen. Du skal ikke kende vejen. Du skal blot tage det næste skridt. Om forfatteren Selvudvikling, mod og sårbarhed er nogle af Caroline Grundtvigs leveveje. Hun lever sit liv fra hjertet og tror på, vi alle har hver vores unikke sandhed med uendeligt potentiale. For Caroline er hver en begrænsning en mulighed for udvikling. Det er et valg om forandring, hun træffer hver dag.

Denne bog indeholder uden censur, med ærlighed, den ægte historie om mig, en kvindelig lokomotivfører, og hvad jeg kom ud for, og som satte sine spor på krop og sind, fortalt ud fra dagbøger og tekster, som jeg begyndte at nedskrive efter flere psykiateres opfordring, da de mente, det ville hjælpe mig til en healing af mit ødelagte sind. Bogen beskriver med mine egne ord og følelser, hvordan jeg havde det i de situationer, jeg mødte og stod i igennem 10 år – det, der ændrede mig fra at være en stærk kvinde med et ansvarsfuldt job, alenemor til fire, vellidt, stolt og med god styrke, og til lige pludselig at stå i orkanens øje, hvor tingene begynder at krakelere psykisk, ikke kun arbejdsmæssigt, men også privat, med svigt og magtesløshed over to af mine børns kampe, der endte med flere diagnoser, deres kampe, jeg kæmpede ved siden af min egen og indimellem var ved at opgive, depressioner, låst fast i min egen osteklokke, hvor jeg efter år med en følelse af afmagt var opgivende og næsten passiv. Da jeg erkendte mine svagheder, fandt jeg mine styrker, gik igennem ild og vand ad flere omgange og blev retraumatiseret flere gange, men hvor jeg ved at kaste mig ud over kanten, begyndte at mærke mig selv, føle, at jeg var i live, og hvor jeg med stædighed og viljestyrke arbejdede mig frem til en tålelig dagligdag, hvor jeg fandt redskaber og troen på mig selv efter en lang rejse i Indien, Nepal og Thailand, der blev mit livs rejse, og i særdeleshed min indre rejse, her genfandt jeg en ny styrke efter meget stærke oplevelser med sygdom og dødsangst, der gør, jeg i dag efter mine kampe lever igen! Uddrag af bogen “Jeg kommer kørende tæt på EN STATION som gennemkørende, ser i det fjerne at der bliver arbejdet ved skinnerne, gør som vi skal efter forskrifterne, fløjter og ser, de giver en arm, alt er o.k. – men lige pludselig vælter en mand ud foran mig i mørkt tøj. Jeg hører lyden som når man knækker en kylling”. “Har energi til at lave mad i dag. Det er dejligt. Især for børnene. Det er nemlig ikke altid, jeg kan overskue det. Det er min PTSD (posttraumatisk stress), som styrer min hjerne. Jeg er ganske normal det meste af tiden, men den lidelse gør desværre, at jeg kan få hukommelsessvigt, gå helt i sort og ikke være i stand til at handle, er ligesom lammet. Det værste er, at man bagefter er klar over sin tilstand og bliver ked af det.”Om forfatteren Lone Malouna Free Jensen fik efter flere traumatiske oplevelser fra jobbet diagnosen PTSD. Det åbnede op for den kreative side, hvor det alternative kom til at fylde mere. Hun fik en stor interesse i at male og hjælpe udsatte og ligesindede og valgte at skrive om PTSD set og følt fra egne oplevelser.

Går du med makeup?Klara synes, at det er spændende med makeup. Hendes mor vil ikke have, at hun går med det. Men det kan jo ikke skade at eksperimentere lidt med det hos Julie, som har så meget makeup. Julie overtaler Klara og Rose til at gå en tur ned på skaterbanen, hvor drengene er, mens de har makeup på. Det er sjovt og føles voksent. Malou møder dem. Hun vil også gerne prøve makeup - hun har bare ikke noget. Og så er det, at Malou kommer til at gøre noget, hun fortryder.Går du med makeup? er bind 21 i K for Klara-serien om Klara og hendes venner.Kan læses fra ca. 6 år.