Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Jeppe står midt i en gigantisk krise. Hans seksårige datter har mistet hørelsen, og der findes kun én løsning: En operation på et privathospital i USA. Pris: 400.000 kr. De penge har Jeppe ikke. Hans husbådscafé løber knapt rundt, og banken er iskold. Derfor er det næsten for godt til at være sandt, da han forelsker sig hovedkulds i varme og finurlige Christiane, som generøst tilbyder ham beløbet, der kan redde hans datter. Eller sådan begynder det i hvert fald. "Senfølger" er en klaustrofobisk thriller om personlige grænser, der gradvist udviskes. En historie om at stå i gæld, stå i lort til halsen og om at lære – skridt for skridt – at stå ved sig selv. Om forfatteren: Anne Mette Kirk (f. 1979), journalist og tidligere tv-vært. Debuterede i 2019 med krimien "Knust", som siden blev fulgt op med "Låst" (2021) og "Blæst" (2022). I 2023 udgav hun den anmelderroste "Dobbeltfejl". Bosat i København med mand og tre børn.
Kate Ekberg driver Stockholms mest hippe natklub. Kate elsker mænd, vintagemode og hendes job. Hun har arbejdet sig op på egen hånd og kan håndtere alt, fra stofmisbrugere og kriminelle til mandschauvinister. Udadtil ligner hun en succes. Det, som ingen ved, er, at Kate er i kløerne på en grusom afpresser. Desperat henvender hun sig til en bank for at låne penge. Her får hun rådgivning af Jacob, som viser sig at være Kates modsætning: tilknappet, genert og på vagt efter et trauma, han aldrig er kommet sig over. Mødet mellem de to modsætninger slår uventet gnister, og da Kate presses til bristepunktet og Jacobs fortid truer deres forhold, vokser kærligheden mellem dem."Nattens dronning" er en kærlighedshistorie med passion, humor og noget på hjerte.Om forfatteren:Simona Ahrnstedt (f. 1967) er ikke blot Sveriges, men hele Nordens romancedronning. Hun er oprindeligt uddannet psykolog, men vendte op og ned på sit liv, da hun i en alder af fyrre bestemte sig for at begynde at skrive. Simona Ahrnstedt slog igennem internationalt allerede fra begyndelsen, hendes bøger har solgt lige under en million eksemplarer alene i hjemlandet og udkommer i 23 lande.
Det farligste sæde i en flyvemaskine er plads 7A. Ny overbevisende spændingsroman med twist and turns fra Tysklands bedst sælgende thrillerforfatter.Mats Krüger, en erfaren og succesrig psykiater, lider af panisk frygt for at flyve. Efter sin kones død emigrerede han til Argentina på et skib og afbrød kontakten med sin datter Nele. Da den højgravide Nele kontakter Mats og beder ham komme tilbage til Tyskland og hjælpe hende i tiden efter at barnet er født, kan han ikke længere undvige sin angst. Således sidder Mats på natflyet fra Buenos Aires til Berlin og forsøger at tøjle sin flyskræk. Men kort efter takeoff bliver det tydeligt, at det hverken er turbulens, tekniske fejl eller terrortrusler, han skal frygte – det er en psykisk ustabil medpassager, som Krüger engang har behandlet. Et kapløb med tiden begynder, og Krüger bliver presset til at vælge side: Enten hjælper han med at få flyet og dets passagerer til at styrte ned. Ellers mister hans datter og det ufødte barnebarn livet …Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er uden tvivl Tysklands mest succesrige thrillerforfatter; hans bøger er solgt i over 13 millioner eksemplarer og oversat til 24 sprog. Det siges om ham, at han ’ikke har læsere, men fans’. Fitzek har som den første – og eneste – tyske forfatter modtaget The Ripper Award, den store europæiske krimipris, der hidtil primært er gået til nordiske forfattere som Henning Mankell, Håkan Nesser og Jussi Adler-Olsen.
I et desperat forsøg på at sikre sin døvblinde datter Maries fremtid afpresser den fallerede skuespiller Hauk Alving sin rige elskerinde for millioner. Det bliver skæbnesvangert.I stedet for penge får Alving Kalle Helgesen på halsen, og i et brutalt angreb dræber Alving ham i selvforsvar. Han skiller sig af med liget og skjuler drabet ved at udgive sig for at være Helgesen selv. Sådan bliver han involveret i et hemmeligt netværk ledet af en vis Mentor Ferrara, som tjener mange penge på ulovlig organhandel og etnisk udrensning på en meget snedig måde. Hauk Alving beslutter sig for at tage kampen op mod den hensynsløse Ferrara. Men er det en kamp, han måske har nogen chance for at vinde?
Rebecca går i 9. klasse. Hendes kæreste, Sebastian, forsøger at lokke hende til at sende nøgenbilleder af sig selv. Det har hun ikke lyst til. Ved et uheld får hun sendt et meget afslørende billede. Hun beder Sebastian om at slette det. Det vil han ikke. Hun kommer til at fornærme ham, og han deler billedet med sine venner. Rebecca går helt ned over situationen, men kæmper sig tilbage til en rimelig hverdag. Hun starter på en efterskole, hvor ingen kender hende. Men en dag er der en dreng, der genkender hende fra en hjemmeside, hvor man kan købe og bytte billeder af nøgne piger. Han forsøger at afpresse Rebecca.Rebecca giver næsten efter, men ender med at tage kontrol over sin krop, sit liv og de billeder, der er delt af hende, ved at stå frem og fortælle sin historie, godt støttet af sin familie.
Mens hun går på college, opbygger Jenna Whyte en betydelig ulovlig spillegæld. For at betale af på gælden kræver den kriminelle Riarca-familie, at hun indsamler penge fra spil og afpresningsforretninger. Efter endt uddannelse starter Jenna en karriere hos et investeringsfirma i Tampa, Florida. Hun bor sammen med sin mor og far, der er chef for en taskforce, der bekæmper organiseret kriminalitet. Hendes mor lider af en aneurisme i hjernen. Jenna er splittet. Hun ønsker at blive hjemme og passe sin mor, men Riarca-familien tilbyder hende at kontrollere deres ulovlige virksomheder i Florida, og pengene trækker. Det er svært at forene det personlige, professionelle og hemmelige liv, men hun nyder alligevel den kontrol, hun har over andre. Jennas mangesidede liv kommer ind i en nedadgående spiral. Hendes professionelle karriere rammer bunden, og myndighederne undersøger investeringsfirmaet og dets forbindelse til Riarca-familien. Snart er FBI i Tampa, hvor de sammen med den lokale taskforce undersøger mistanken om insiderhandel og aktiemanipulation. Hvad skal Jenna stille op, nu hvor hendes verden braser sammen?
Bjørn Agger er søgt væk fra Station City på Vesterbro i vrede over sin nye chef. I stedet opererer han nu i den nyoprettede afdeling, Task Force One, mod organiseret kriminalitet, og her kommer Bjørn Agger og hans nye team ikke til at kede sig.Kriminelle grupper uden hæmninger optrapper deres bestræbelser på at skaffe penge til udvidelse af deres domæner. Østeuropæisk prostitution i Sydhavnen, pengeautomater, som sprænges i luften, et større millionkup mod en posttransport og indvandrergrupper, der afpresser folk. Der er nok at se til for Bjørn Aggers Task Force One, og da den italienske mafiagruppe ’Ndrangheta fra Calabrien rykker mod Nordeuropa og indleder en række kriminelle aktiviteter i samarbejde med en dansk pengegrisk skibsreder, bliver sagerne ikke mindre indviklede.Den danske reders skibe benyttes til dumping af kemikalier ved den somaliske kyst, mens mafiagruppen står for salg af kokain til cafeer, fusk med lønsedler og afpresning for at få givtige kontrakter til infrastrukturen i EU, og en gruppe somaliske pirater kaprer fejlagtigt skibet Klare Bork og tager gidsler. Det danske krigsskib Absalon må i aktion, men kan krigsskibet nå det? Og hvem får først fat i den kopi af aftalen mellem skibsrederen og mafiaen, som ligger gemt på et usb-stik i en bankboks – og hvordan?
Det er ingen hemmelighed, at prostitution er et fænomen, som finder sted i Danmark. Der er dog nogle bedsteborgere fra byen Lyngborg, som helst ser, at deres aktiviteter inden for netop denne branche ikke bliver offentligt kendt. Derfor er det en noget penibel situation, der opstår, da disse personer pludselig bliver afpresset af en person, som er i besiddelser af fotografier, der kan afsløre bedsteborgernes hemmeligheder.Det er i forbindelse med mordet på byens pastor, Johannes Titgen, at makkerparret Brecht og Olsen bliver kaldt til Lyngborg, men hurtigt viser det sig, at byen rummer langt flere hemmeligheder end blot en enkelt mordgåde...Orla Johansen skrev adskillige krimier, men var særligt kendt for sin romanserie om makkerparret Brecht og Olsen, der sammen opklarer forbrydelser af enhver art.Orla Johansen (1912-1998) var en dansk journalist og forfatter, der primært arbejdede med krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.
Terror kommer i mange former og størrelser. Men fælles for den er, at den naturligvis udøves af terrorister – eller hvad? Det spørgsmål stiller Orla Johansen i sin spændingsroman "Morders marked", hvor en ganske almindelig borger på vej hjem fra sit natarbejde pludselig kommer i besiddelse af et dødbringende våben. Da det går op for ham, hvad han er i besiddelse af, begynder han at bruge det til at opnå, hvad han ønsker. Med det resultat at ikke blot politiet, men også dødsensfarlige terrorister, forsøger at fange ham – og ikke nødvendigvis i live...Orla Johansen (1912-1998) var en dansk journalist og forfatter, der primært arbejdede med krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.