Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Afrikansk historie

Her finder du spændende bøger om Afrikansk historie. Nedenfor er et flot udvalg af over 4 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Chinua Achebe
    177,95 kr.

    Okonkwo er kendt viden om som en stor bryder og kriger, og han er en af landsbyen Umuofias mest lovende mænd. I modsætning til sin far, som han foragter, er Okonkwo hårdtarbejdende, tapper og stolt, og hans største ambition er at blive en af stammens stormænd. Han har fra et fattigt udgangspunkt langsomt arbejdet sig hen imod dette mål, da et tragisk uheld tvinger ham og hans familie ud i syv års landflygtighed. Da de endelig kan vende hjem til Umuofia, hvor Okonkwo planlægger at tage fat, hvor han slap, har alting forandret sig; engelske missionærer har gjort deres indtog og medbragt britisk administration og retsvæsen. Som følge heraf er stammens ældgamle traditioner og hierarkier i opbrud, og Okonkwo ser magtesløs til, mens alt omkring ham falder fra hinanden."Det, der gør Alt falder fra hinanden til noget ganske særligt, er Achebes formidable evne til at fortælle historien fra afrikanernes synsvinkel uden samtidig at falde i den sentimentale grøft at fremstille livet før kolonisering som et sorgløst paradis, og livet under britisk styre som et mareridt. Det eneste, der er sort og hvidt i Achebes verden, er menneskenes hud. ... Hvis man kun vil læse en eneste afrikansk roman, foreslår jeg, at man læser denne suverænt fortalte, sansemættede, smukke og smertefulde historie." - Louise Windfeld-Høeberg, Weekendavisen"Chinua Achebes Alt falder fra hinanden er et afrikansk hovedværk om kultursammenstød skrevet med empati og humor. ... Romanen giver indblik i den oprindelige afrikanske kultur og er skrevet i et klart sprog med en overordnet synsvinkel. Den oftest nøgterne stil rummer en styrke, som stadig griber." - Eva Pohl, Berlingske"Læs og forstå var der nogle lærebøger i skolen, der hed. Når man har læst Alt falder fra hinanden, forstår man lidt mere om Afrikas kultur og historie. Forfatteren Chinua Achebe er så nøgtern og ryster ikke på hånden i sine beskrivelser af de voldsomme kultursammenstød - eller nærmere kulturovergreb - der finder sted. Achebe glorificerer eller fordømmer ikke hverken stammefolkene eller de hvide kristne. Han fortæller bare historien. Sproget er lavmælt, og det er netop manglen på store følelsesladede udbrud, der gør fortællingen så stærk og vedkommende. En vigtig bog, som er god at blive klog på." - Bettina Schnegelsberg-Laursen, Litteratursiden.dk"Det ville være umuligt at sige, hvordan Alt falder fra hinanden har påvirket afrikanske forfattere. Det ville være ligesom at spørge, hvordan Shakespeare har påvirket engelske forfattere eller, hvordan Pushkin har påvirket russiske." - Kwame Anthony Appiah, professor i filosofi ved Princeton University"En af de fem bøger alle bør læse mindst én gang." - Oprah Winfrey"Der var en forfatter, der hed Chinua Achebe, i hvis selskab fængselsmurene faldt ned." - Nelson Mandela

  • - Erindringer
    af Ngugi wa Thiong'o
    192,95 kr.

    Tredje og sidste bind af den store afrikanske forfatters erindringer. Efter at have taget studentereksamen i 1959 på Alliance High School i Kenya bliver Ngugi optaget på det prestigefulde Makere University i Uganda. Universitetet tiltrækker de mest begavede studerende fra hele Afrika, og kandidaterne derfra indtager få år efter de nye politiske og kulturelle positioner i et selvstændigt Kenya (1963). På trods af de udfordringer Ngugi løber ind i som ung sort mand i en britisk koloni, er det også i de tidligere 60’ere at han finder sin stemme som dramatiker, journalist og romanforfatter. Han skriver sine første værker på det tidspunkt hvor de østafrikanske lande bliver selvstændige.

  • af Chinua Achebe
    152,00 kr.

    Efter fire års studier ved et engelsk universitet vender Obi Okonkwo hjem til sit fødeland Nigeria, hvor han får en fornem stilling i administrationen. Obi er en idealistisk og moralsk ung mand med store forhåbninger til Nigerias fremtid, men han opdager hurtigt, at den udbredte korruption i landet har dybe rødder, der er svære at hugge over. Fast besluttet på at vise sig som et forbillede og ændre den herskende mentalitet modstår Obi dog ethvert forsøg på bestikkelse, men da han både støder sammen med de gamle traditioner og får økonomiske problemer, bliver det sværere og sværere for ham at modstå fristelsen. Til sidst bliver han fanget i en fælde, han ikke kan slippe ud af.Trives ej længere her er Chinua Achebes anden roman. Den udkom i 1960, som var året, hvor Nigeria opnåede selvstændighed efter i 60 år at have været under britisk herredømme. Romanens hovedperson, Obi Okonkwo, er barnebarn af hovedpersonen Ogbuefi Okonkwo i Achebes berømte debutroman Alt falder fra hinanden."Chinua Achebe løser ikke korruptionens rådne gåde, men i Trives ej længere her skildrer han tørt smilende, hvordan den langsomt og systematisk æder et retskaffent menneske op indefra. ... I efteråret udkom Chinua Achebes indtryksfulde roman Alt falder fra hinanden herhjemme. Nu udkommer den mindst lige så fængslende Trives ej længere her. Begge bøger blev oversat til dansk allerede i 1960'erne. Også dengang fik de anmelderne til at hoppe af begejstring, men siden har man skammeligt nok ikke skænket den verdensberømmede afrikanske forfatter mange tanker. Med den 83-årige Chinua Achebes død i 2013 får forfatterskabet sin anden blomstring, og de danske læsere en ny chance for at lære den enestående forfatter at kende. Grib den! Chinua Achebes skildring af den afrikanske sjæl er ubetalelig." - Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten"Det er en meget moralsk historie, men den er fortalt med den særlige sprødhed, der er karakteristisk for Achebe, en blanding af følsomhed og ironi, en viden, der hele tiden bæres af en bestemt form for uskyld. Man kunne kalde den 'afrikansk', fordi den rummer undren over alle de nye muligheder og en smertelig viden om, at der skal tages afsked med meget godt, dybt, mystisk og oprindeligt gammelt, før det ny kan accepteres og fungere rent." - Klaus Rifbjerg, Politiken"Glædeligt gensyn med en af Afrikas store forfattere. Denne har, ligesom Achebes øvrige romaner, moderne klassikerstatus. ... Achebe skriver i et neddæmpet, enkelt og klart sprog med en underspillet humor." - Lektørudtalelse"Der var en forfatter, der hed Chinua Achebe, i hvis selskab fængselsmurene faldt ned." - Nelson Mandela

  • af Morten Severin
    213,94 kr.

    Folkedrabet i Rwanda er en lærebog til faget historie på ungdomsuddannelserne. Bogen sætter fokus på folkedrabet i Rwanda i 1994 og kan bruges som alternativ til holocaust og De røde Khmerer, når undervisningstemaet er folkemord, dets årsager og konsekvenser. Bogen indeholder også kernestof som de store ideologier, koloniseringen og dens konsekvenser samt kulturmøder og -forskelle.Bogen analyserer landets udvikling fra før og under kolonitiden til det selvstændige Rwanda. Den giver en række forklaringer på, hvorfor og hvordan et af historiens mest effektive folkedrab kunne finde sted over blot tre måneder med 800.000 dræbte til følge. Folkedrabet i Rwanda går i dybden med såvel de internationale som de nationale konsekvenser af folkemordet og ikke mindst med, hvordan man i Rwanda har forsøgt at forsone en befolkning, hvor naboer fra den ene dag til den anden blev dødelige fjender.Den kronologiske gennemgang af folkedrabet og tiden efter rammes ind af teori- og metodekapitler om, hvordan eleverne kan arbejde med folkedrab, hvad et folkedrab er, historien bag FN’s folkedrabskonvention, perspektiveringer til andre folkedrab og forslag til undervisningsforløb, der kan spænde fra en enkelt til tyve lektioner.Morten Severin er historielærer ved Vesthimmerlands Gymnasium og HF. Han har gennem mange år undervist i emnet folkedrab og har skrevet lærervejledninger til emnet for folkedrab.dk/DIIS.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.