Bøger om Aktiv dødshjælp

Roland Benito sættes på en vanskelig sag, da et femogtyve år gammelt mord skal opklares. To drenge finder liget af en kvinde i en mose ved Mundelstrup. Sporene fører til Afrika, og Rolands bekymringer om den nye globale verden med åbne grænser sættes på en prøve. Journalisten, Anne Larsen, fra Dagens Nyheder får en anonym opringning, og da der dukker flere lig op, begynder det at haste for kriminalassistenten og hans team at finde frem til morderen.

Om litteratur, religion, tro, ytringsfrihed, konservatisme og kærlighed. I denne bog beskæftiger den franske forfatter Michel Houellebecq sig direkte med de emner, der altid har optaget ham. Her forklarer og perspektiverer han de positioner og holdninger, vi kender ham for, og som både provokerer og stimulerer. Bogen rummer desuden en række personlige samtaler og interviews, som giver et interessant og tankevækkende indblik i Houellebecqs overvejelser om sit eget forfatterskab, om inspirationskilderne og bevæggrundene til at skrive. Det er underholdende og oplysende læsning, og for de fleste vil der nok være et par overraskelser undervejs.

Psykologen og parterapeuten Esben Klint, der er frivillig rådgiver på Connies Krisecafé i et beboerhus i Københavns Nordvestkvarter, bliver bedt om at tage hjem og se til en kvinde, som angiveligt befinder sig i en stor personlig krise. Kort efter står han med en død kvinde mellem hænderne, samtidig med at politiet braser ind i hendes lejlighed. Mord eller selvmord? Søgelyset rettes straks mod Esben Klint, for den afdøde kvinde var hans tidligere elskerinde. Sagen kompliceres ved, at kvindens ægtemand, der deltager i en konference et helt andet sted i landet, også findes død. Miriam, der er jurastuderende med studenterjob hos politiet og frivillig rådgiver på Connies Krisecafé, drages ind i opklaringsarbejdet. Sporene fører både ind i den alternative behandlerverden, hvor den døde kvinde havde sit virke som ekspert i lydterapi, og ind i det skandaleramte efterretningsvæsen, hvor hendes ligeledes døde mand havde en chefstilling. Er der en sammenhæng mellem de to dødsfald – og i givet fald: hvilken?'Den sidste udvej' er en selvstændig fortsættelse til Gretelise Holms første bog om Connies Krisecafé, 'Smukke mand', der var nomineret til Blixenprisen.

Pallen rammer ham, og hans fjerde halshvirvel bliver knust. I et halvt år kæmper han for livet, lam fra halsen og ned. Da han endelig bliver udskrevet, er det til et radikalt anderledes liv: I kørestol i en plejebolig, omgivet af hjælpere døgnet rundt og uden håb om bedring. I den dybeste afmagt tager den store smed en beslutning. Han vil dø. Men det er ikke let at dø, når man ikke kan slå sig selv ihjel. I denne bemærkelsesværdige bog følger Freja sin ven Preben i hans kamp for at få hjælp til at ende livet, samtidig med at hun prøver at forstå, hvorfor han ikke ser nogen alternativer. Historien om det sidste år af Preben Nielsens liv er et gribende livtag med den danske holdning til aktiv dødshjælp – og en nu tavs mands endegyldige bidrag til en debat, han insisterede på at måtte deltage i. En ekstraordinær fortælling om frihed, venskab og kærlighed. Og om retten til at nægte at tage sin skæbne på sig.

Den barske vinter på Mandø lakker mod enden. De lokale finder et manuskript i en ildelugtende campingvogn, der åbner op for, hvad der er sket med to tilflyttere. De ankom uafhængigt af hinanden i vinteren, og forsvandt så pludseligt fra øen uden at tage deres ejendele med. ”Solskin i januar” er skabt af forfatteren Jan Egesborg og fotografen Lars Roed, der begge har deres daglige virke på Mandø.

‘Hanegal og Svanesang’ er en roman om venskab og kærlighed, valg og fravalg, eksistens og identitet samt etik og moral.Det nære venskab mellem Janne, David og Sara, der alle er i trediverne, er fundamentet for historien, og igennem seks år følger vi såvel deres indbyrdes som forskellige andre relationer, kærlighedsforhold og livsvalg. Fortællingens omdrejningspunkt er Jannes problematiske forhold til de to meget forskelligartede mænd, Patrick og Sebastian, som hun på forskellig vis elsker og bedrager, og vis reaktioner og handlinger i høj grad påvirker både hinandens og hendes liv.Patrick forlader Janne efter otte års ægteskab, da hun med vilje bliver gravid med en anden mand, Sebastian. Patrick havde ladet sig sterilisere et par år forinden uden først at drøfte det med Janne. Han vil ikke have børn. Det vil hun. Jannes plan om i stedet at blive gravid med Sebastian - vel at mærke uden dennes viden - for derefter at droppe ham, udføres i et desperat håb om, at Patrick trods alt vil blive og opfostre barnet sammen med hende. Janne har ikke til hensigt at fortælle Sebastian om graviditeten, for hun forestiller sig ikke, at han skal involveres efter undfangelsen. Sebastian finder imidlertid ud af, at Janne venter hans barn, og han insisterer på sin rolle som far. Meningsudvekslinger er centrale i romanen, både som dialoger mellem hovedpersonerne og i den større vennekreds. Historien perspektiverer fiktive personlige oplevelser og tildragelser mod faktiske samfundsbegivenheder i perioden 2011-2016.Bogen er illustreret af forfatteren og indeholder 29 malerier af historiens centrale personer.

"Fortidens svedperler, der var løbet ned ad teltdugens inderside, hang som et minde i mine næsebor. Jeg blev opmærksom på, at jeg holdt vejret på en akavet måde, der fik mig til at hyperventilere. I en film havde en venlig sjæl stukket mig en brun papirspose, men jeg havde kun teltet; et overdimensioneret og velbrugt kondom."Mads indlogeres på Kjelds Klit-Camping i Hvide Sande, hvor han skal skrive en selvbiografi for den døende Kuno. Bogen viser sig imidlertid vanskelig at skrive, fordi Kuno ikke ønsker at deltage i processen. Mads fordriver derfor tiden foran torsketanken på det lokale fiskerimuseum, hvor end ikke et heftigt indtag af lakridspiber kan forhindre depressionen. Men det miserable liv på vestkysten kan måske reddes af Kunos barnebarn, Ditte, som går klædt som geisha og har en særlig mani med at slå sin tamagotchi ihjel.'Hvis dette er en lakridspibe' er en fortælling, hvor sort humor bruges som medicin mod sygdommen, og hvor der ikke efterlades nogen tvivl om, at der sagtens kan være lyserødt krymmel på tilværelsen, selvom det hele lakker mod enden.

En humoristisk og vemodig fortælling om et usædvanligt forhold mellem mor og søn, om livet og døden, ensomhed og kærlighed. Hermann Willyson – en 37 år gammel, fraskilt og arbejdsløs ejendomsmægler – er flyttet hjem til sin mor. Da Mor får konstateret uhelbredelig kræft, og hendes tarotkort ikke bringer nogen varsler om helbredelse, men derimod om eventyr, sker der en omvæltning i deres liv. Sammen rejser de til Amsterdam for at få hjælp og for at nyde deres sidste tid sammen. Med Mors forkærlighed for de våde varer går det ikke stille af, og de møder en lang række farverige eksistenser, der vender op og ned på deres forestillinger om tilværelsen. Men under festlighederne lurer bevidstheden om, at Mor skal dø. “… en betagende fortælling om død, druk og moderbinding med sprogligt overskud og tragikomisk kant (…) et voldsomt, barskt, morsomt og aldeles betagende bekendtskab, der sprudler, berører og sparker fra sig fra start til slut.” – Litteratursiden.dk “Et sprogligt kunststykke der formår at omfatte såvel morens aggressive tilgang til livet og Hermanns mere stilfærdige kommentarer og fortolkninger.” – Bogvægten.dk “Mor og Hermanns sidste sommer sammen fortælles muntert, humoristisk og ironisk, men med en hjertegribende ømhed overfor de glæder, tilværelsen rummer, når døden bliver en meget, meget virkelig tilstand.” – Nordjyske Stiftstidende “Min mors sidste dage rummer en flerhed af poetiske stemninger, fine refleksioner over vanskelige spørgsmål og en grotesk humor” – Kristeligt Dagblad

Børnelægen Anna Storm er begyndt at køre lægevagt, og det giver hende indblik i behandlingen af ældre på plejecentre. Mystiske dødsfald vækker hendes mistanke om, at nogle ældre mennesker kommer herfra mod deres egen vilje og med ivrige hænders hjælp. Samtidig arver Anna en stor sum efter sin tante, men Anna er ikke den eneste arving. En stor del af arven tilfalder den lokale sognepræst, som Anna aldrig har hørt tale om. På kærlighedsfronten kæmper Anna stadig med forholdet til den feterede og drikfældige rockstjerne Lasse, som hun ikke kan slippe trods Lasses støt stigende appetit på alkohol og andre kvinder. ”Skrøbelige hjerter” og ”Det stille barn” er de to tidligere krimier i serien om den handlekraftige børnelæge, Anna Storm. Bøgerne giver et tankevækkende og upoleret indblik i lægers dagligdag og arbejdspres. Alle bøgerne i serien kan læses hver for sig. Vibeke Manniche er læge, Ph.d. og forfatter.

Hvem har egentligt retten til at bestemme over dit liv – og dermed din død? Det er det essentielle spørgsmål i debatten om aktiv dødshjælp, der raser her i 2014. Uhelbredeligt syge danskere umyndiggøres, fordi raske mennesker ikke altid kan – eller vil – forstå, at man kan være mental velbevaret og stadig ønske at dø. Susanne Fink kender alt til denne problematik. Hendes liv har i årevis været et uafbrudt smertehelvede, men samfundet formår til stadighed ikke at acceptere, at hun hverken kan helbredes eller lindres. Gang på gang er hun blevet sendt videre fra den ene specialist til den anden, og når hun efter talløse nederlag fra deres sider har mistet troen på, de kan hjælpe hende, er deres løsning at stemple hende som opgivende og psykisk svag. Men som Hanne Holst Rasmussen kyndigt og medlevende beskriver i deres bog, så nytter det ikke noget, at politikerne, de selvbestaltede eksperter og Det Etiske Råd bliver ved med at lade, som om Susanne er problemet og ikke dets offer. Vil du leve, til du dør? er et vedkommende og særdeles relevant indspark i debatten, der med sit direkte sprog, store passion og veldokumenterede baggrundsviden afkræver et svar på titlens spørgsmål. Og hvis svarer er ja, hvordan kan du så nægte andre den samme basale ret og værdighed?Uddrag af bogen:Hvis aktiv dødshjælp legaliseres, vil der altid være et hensyn at tage til den, der eventuelt skal foretage den aktive handling. Det er ikke, og vil forhåbentlig aldrig blive, en handling, man blot foretager. Også her må det frie valg naturligvis gælde. Som det gjaldt efter indførelse af fri abort. Forud for en beslutning om aktiv dødshjælp skal der naturligvis gøres alt, hvad der aktivt kan gøres for et menneske, der lever et ubærligt liv på grænsen; men når der ikke længere findes muligheder for at lindre lidelsen, bør der være en anden mulighed, hvis den lidende udtrykkeligt ønsker det. Også for de ikke-uafvendeligt døende. Er det frie valg til selv at træffe beslutning om at få hjælp til at afslutte livet på en værdig måde en naturlig konsekvens af det frie valg og den samfundsmæssige og lægevidenskabelige udvikling? Eller skal det frie valg også fremover ligge i lægens hænder? Om forfatteren: HANNE HOLST RASMUSSEN (f. 1954) er sygeplejerske med videreuddannelse fra Aarhus Universitet. I store dele af sit arbejdsliv har hun haft fokus på døden. Bl.a. har hun undervist i emnet på sygeplejeuddannelsen og passet døende på hospitalet, på plejehjem og i deres egen bolig. Hun har tidligere skrevet bogen Tag piskesmæld alvorligt.SUSANNE FINK er i et kronisk smertehelvede pga. et fejlbehandlet whiplash med efterfølgende dys-toni. Hun skriver under pseudonym af hensyn til familien.