Bøger om Aktivisme

2030 NOW beskriver FN's Sustainable Development Goals (Verdensmålene) som skal være opfyldt senest i 2030.Kunstnere, videnskabsfolk, aktivister, berømtheder, erhvervslivets ledere, politikere – over hele verden arbejder mennesker hårdt på at skabe et værdigt liv for os alle på en sund planet. FN’s bæredygtighedsmål for 2030 viser vej mod den fremtid. Denne bog handler om de 17 mål og om nogle af de mange mennesker, som kæmper for at gøre dem til virkelighed. Blandt bogens kunstnerne er Ai Weiwei, Yoko Ono, Olafur Elisasson og Jeppe Hein. Blandt ambassadørerne er Glenn Close, Zoe Saldana, Sir Richard Branson, Paul Polman og Nikolaj Coster-Waldau. Presse:Politiken 4 ud af 6 hjerterJournalisten 4 ud af 5 stjernerNetmediet P.O.V (Point of View) skrev bl.a.: "Da jeg fik bogen 2030 NOW med undertitlen 17 MÅL, 9 MIA. MENNESKER, 1 FREMTID i hånden, var jeg ved at falde ned af stolen af ærefrygt. Hvor er det bare en flot bog. Nu kan ingen danskere længere komme og sige, at verdensmålene er for verdensfjerne for almindelige mennesker. Tænk, at man kan trylle noget så knastørt som 17 FN-verdensmål om bæredygtig udvikling om til et mesterværk, der pynter på kaffebordet, giver viden, underholder og inspirerer til handling."

Befolkningstilvækst, klimaforandringerne og Jordens sjette masseuddøen erbrændende spørgsmål for den, der vil blive i besværet med at fortsætte detjordiske liv. Der er behov for at tænke sammen på ny, på tværs af forskellemellem historiske positioner og videns- og ekspertformer.Haraway viser os en anden måde at fortælle videnskab på, billed- og metaforrig, tiltider underholderholdende, sprogligt sprudlende og altid dybt seriøs. Harawaykalder sin teoretisk og metodiske tilgang SF – snorefigur, science fiction,science fact, spekulativ feminisme, spekulativfabulering og so far.Mennesket er ikke centrum foralting. Chthulucæn fordrer sym-poiesis, at vi skaber-med, tænker-med ogbliver-til-med.Filosoffen, feministen og biologen Donna J. Haraway har brugt det mesteaf sit voksne liv på at skabe alternative perspektiver på de accepteredeideologier, der giver form til vores videnskabelige fortællinger om menneskerog natur."At blive i besværet er en vidtfavnende bog, hvis gennemgående bestræbelse erat ruske op i vores forestillinger om verdens beskaffenhed, forstyrre vorestænkemønstre og skabe uro i vores forståelser af klodens tilstand og voresoverlevelsesmuligheder på en skadet planet på måder, der befordrer nye oganderledes overlevelsesfortællinger. Formålet er ikke en dommedagsprofeti - omend den aktuelle destruktion af arter og livsgrundlag for jordens mangfoldighedaf liv er bogens omdrejningspunkt - men at finde redskaber og begreber, sprogog fortællinger, der kan skærpe opmærksomheden og åbne for anderledes måder atskabe verdener på.” - Fra det danske forord vedLis Højgaard

"At performe transkønnet vrede" er en rasende bog. Det er en flerstemmig bog. Det er en mangesidet bog med et helt enkelt formål: Det er en bog, der med hele sit væsen ønsker at forbedre den behandling, man byder transkønnede i Danmark.Gry Stokkendahl Dalgas (f. 1990) er en markant og anerkendt stemme i den nye, danske litteratur. Hendes stemme er øm, smuk og følsom, og med "At performe transkønnet vrede" åbnes der op for endnu et vigtigt register i forfatterskabet: vreden og det politisk indignerede. Ligesom forfatterens prisvindende debutbog arbejder "At performe transkønnet vrede" med et indædt ønske om at forandre og nuancere måden, vi forstår det at være transkønnet på i Danmark."At performe transkønnet vrede" er et radikalt flerstemmigt værk. Teksten går aktivt i dialog med andre værker og inddrager viden og citater fra en bred vifte af transkønnede stemmer. Projektet er båret af en renhjertet søgen efter, som det hedder i bogen, at "være en del af en flok. Fordi det er jeg: Jeg er en af de behandlede."Det er stort og smukt at tage den stemme på sig. Med vreden kan verden forandres. Den kan blive smukkere.Bogen bærer ikke mindre end fire genrebetegnelser: digt, oversættelse, essay og fanfiction.

2030 NOW beskriver FN's Sustainable Development Goals (Verdensmålene/bæredygtighedsmålene) som skal være opfyldt senest i 2030. Kunstnere, videnskabsfolk, aktivister, berømtheder, erhvervslivets ledere, politikere – over hele verden arbejder mennesker hårdt på at skabe et værdigt liv for os alle på en sund planet. FN’s bæredygtighedsmål for 2030 viser vej mod den fremtid. Denne bog handler om de 17 mål og om nogle af de mange mennesker, som kæmper for at gøre dem til virkelighed. Blandt bogens kunstnerne er Ai Weiwei, Yoko Ono, Olafur Elisasson og Jeppe Hein. Blandt ambassadørerne er Glenn Close, Zoe Saldana, Sir Richard Branson, Paul Polman og Nikolaj Coster-Waldau.

Den lange mørke nat ved historiens afslutning er nødt til at blive forstået som en enorm mulighed. Den kapitalistiske realismes omsiggribende undertrykkelse betyder, at selv små glimt af politiske og økonomiske muligheder kan få en uproportionelt stor effekt. Den mindste begivenhed kan rive et hul i det grå forhæng, som har markeret handlingsmulighedernes horisont under den kapitalistiske realisme. Fra en situation, hvor intet nogensinde kunne ske, er alting pludselig muligt igen.

Findes i ny udgave. Vi er vel helte er en fortælling om at være barn af en alkoholiker. I romanen skildres Billies relation til sin far, til Zaid, til sundhedsvæsnet og til dem hun møder undervejs. Hvem der er helte og ofre er ikke entydigt, og læseren bliver vidne til Billies rastløse tilværelse, mens faren forfalder i sit misbrug. En del af romanen udspiller sig i et aktivistmiljø i Berlin, hvor Billie blandt andet er optaget af hændelserne under det arabiske forår. Vi følger Billie i barndomshjemmet, på hospitalet, til terapi med andre pårørende. Det er netop den pårørendes vinkel, der gør Vi er vel helte til en sjælden roman.

Tid og timing er altafgørende. Ethvert ekstremt vejr­fænomen blæser nu med de akkumulerede udledningersstyrke og giver en forsmag på den elendighed, vi har ivente. Det burde udgøre øjeblikket til at slå til og udvide:Næste gang Europas skove hjemsøges af skovbrande; tagen gravemaskine ud. Næste gang en caribisk ø smadrestil uigenkendelighed; bryd ind til en luksusudlednings­banket eller et bestyrelsesmøde hos Shell. Vejret erallerede politisk, men det er kun politisk fra én side, nården blæser den røg væk, som er skabt af en fjende, somikke bliver stillet til ansvar eller får skylden.

Svetlana Cârstean og Athena Farrokhzad mødte hinanden på en oversætterworkshop i 2012. Mødet resulterede i, at de oversatte hinandens debutdigtsamlinger til svensk respektive rumænsk, uden at kunne tale hinandens sprog. Trado er en fortsættelse af dette samarbejde. Her er originalen en konsekvens af oversættelsen – i et digt om arv, forræderi og kærlighed, hvor to stemmer væver sig ind og ud af hinanden og bytter plads.Athena Farrokhzad (f. 1983) er en svensk digter, dramatiker og kritiker. På dansk er tidligere udkommet Vitsvit (2014) og Som om katastrofen ikke allerede var her (2017). Svetlana Cârstean (f. 1969) er en rumænsk digter, journalist og oversætter. Hun er forfatter til fire digtsamlinger og udgives med Trado for første gang på dansk. Oversat fra svensk og med efterord af Jakob Slebsager Nielsen.

DIN TAVSHED KAN IKKE BESKYTTE DIG samler et udvalg af de banebrydende essays og taler, somdigter og aktivist Audre Lorde skrev. For Lorde er digtning ikke en luksus, menen bydende nødvendighed. Undertrykkende magtkonstruktioner kan ikke ødelæggesmed de samme redskaber, der har skabt dem. Med en ubesværet kraft skriver Lorde om alder, etnicitet,klasse, køn, vold og erotik, og viser os en aktivisme og intersektionelfeminisme båret af dialektikkens åbenhed. Hendes tænkning er en slags poetikfor forskellighed, der viser, at detogså er os selv, der unødigt holder hinanden nede. Selv denfeministiske bevægelse har udelukket mange af de stemmer, der i deres afvigelsekunne være essentielle medspillere. Fra undertrykkelsens inderside kalder hun på en anerkendelse afkategorier og forskelle, på et brud med en tavshed, der ikke beskytter os.Indhold:Poesi er ikke en luksusTavshedens transformation til sprog og handlingBrug af erotikken: det erotiske som kraftHerskerens redskaber kan aldrig demontere herskerens husAlder, etnicitet, klasse og køn: kvinder der redefinererforskellighedBrug af vrede: kvinder der reagerer på racismeAudre Lorde (1934-1992). Amerikansk digterog aktivist. Selv kaldte hun sig sort, kvinde, lesbisk, mor, kriger, digter. Debetegnelser, hun anvendte om sig selv, går igen i hendes omfattende oganerkendte forfatterskab. Hun er en af de første intersektionelle feminister,der undersøger forskellige ulighedsformers sammenhænge og overlap.

Vi lever i en tid, hvor klimaforandringer og ændringer i biodiversiteten tyder på, at vi står over for alvorlige sammenbrud. Dette kalder på politiske beslutninger og teknologiske løsninger, men budskabet i bogen er, at vi ikke kan løse vores eksistentielle krise udelukkende med teknologi og systemforandringer. Hver enkelt af os må bidrage til forandringerne ved at tage ansvar for den måde, vi er i verden på. Vi må finde nye måder at forstå os selv og verden på, hvor vi ser os selv i sammenhæng med det åndelige og med naturen. Ved at få kontakt med vores indre autentiske selv, kan vi genfinde den kærlige grundtone og mærke vores forbundethed med naturen og komme i samklang med det, der omgiver os. Ved at udvikle os på det åndelige plan, kan vi udvikle vores menneskelighed. Bogen er for alle, der ønsker inspiration til, hvad vi kan gøre for at bidrage til en bæredygtig levevis. Den viser med teoretiske forklaringer og praktiske øvelser, hvordan vi på en udogmatisk måde kan lære os selv at kende, så vi hver især kan bidrage til planetens sundhed. Om forfatteren Hanne Frøyr har arbejdet som psykolog i en årrække. Ud over kendskabet til psykologi er hun inspireret af filosofiske retninger som buddhisme og esoterisk filosofi. Sammen med hendes personlige erfarin- ger danner dette grundlaget for beskrivelserne i bogen. De seneste år har hun primært været optaget af at skrive og holde foredrag. Hun udgav bogen Om mørke og om lys i 2017.

Det faktum, at de herskende idéer vedrørende vildnis er den herskende klasses idéer, er lige så lidt grund til ikke at beskæftige sig med begrebet, som det samme faktum gør sig gældende vedrørende demokrati eller frihed eller retfærdighed for den sags skyld. Selvfølgelig kan vi have en marxistisk teori om vildnis: Hvis marxismen er almægtig, fordi den er sand, så bør den også kunne indeholde denne del af verden. Kan der også være en kosmopolitisk teori vedrørende vildnis? Kan der være en vildnis-dyrkelse for fattige? Kan vi forestille os et sted, hvor vildnis og retfærdighed mødes? Er det muligt at redde en vildnis-politik og -æstetik fra de forgangene århundreders eller måske endda årtusinders klassekamp? Jeg mener, vi kan svare ja til alle ovenstående spørgsmål.

I denne eksplosive bog, undersøger den anerkendte og roste feminist Laura Bates de fællesskaber og miljøer, som består af mænd, der hader kvinder. Med udgangspunkt i internettets mørkeste kroge og under dække af profilen Alex, observerer Laura disse grupper i aktion, fra incels og scorekunstnere til manderettighedsaktivster og mænd, der går deres egen vej, og kortlægger hvor effektivt deres idéer er blevet smuglet ind i vores fælles bevidsthed – via internettrolde, medier, kendisser og politikere – hvorefter de dukker op i skoler, arbejdspladser og i magtens korridorer, og gør dødelige skade på både kvinder og mænd.“Forstil dig en verden, hvor titusindvis af kvinder hvert eneste år voldtages, bankes, lemlæstes, misbruges eller myrdes, alene fordi de er kvinder. Forstil dig en verden, hvor der aktivt opfordres til had mod kvinder via udbredte, målrettede mandlige fælleskaber, som kun går op i at hælde benzin på bålet og opildne “sagen” ... Forstil dig en verden, hvor tusindvis af mænd finder sammen i en ætsende vrede, hvor de dæmoniserer og klager over onde, sjæleløse og grådige kvinder, som de malende planlægger at voldtage og ødelægge i et storslået, fanatisk oprør. Forstil dig en verden, hvor nogle mænd faktisk udlever disse fantasier. Hvor de dræber kvinder i massemord og efterlader sig manifester ... Forestil dig en verden, hvor sårbare mænd, fortabte drenge og forvirrede, bange teenagere jages og samles op af fællesskaber, der stimuleres af deres angst og skubber dem i retning af had, vold og selvdestruktion.Faktisk behøver du ikke at forstille dig den verden: du lever allerede i den.”Bogen omfatter eksklusive interviews med tidligere medlemmer af nogle af disse grupper og de mænd, der bekæmper dem, og med deres hjælp forsøger Laura at forstå, hvori tiltrækningskraften består, hvordan de opererer og ikke mindst, hvad vi skal og kan gøre for at stoppe dem.

Med opfordringen til at producere en vildtvoksende frem­tid midt i nutiden ved hjælp af Poetisk Krigsførelse og etab­ler­­ing­en af Utopiske Zoner, indskriver Ask Katzeffs futurismer sig i traditionen for at pege på det mulige fremtidige i det nuværende. Fabuleringerne omfatter ikke bare en spekulativ fremtidshistorie a la Olaf Stapledons First and Last Man (1930) på mindre grandiost niveau, men også hvad man efter den spekulative palæontolog Dougal Dixon kan kalde en frem­tid­ens antropologi, forstået som hvad evolutionen endnu har i vente for os. Vil en fremtidig genteknologi muliggøre, at nogle af os får pels, mens andre får fjer og gæller?

Det hvide kort er et teaterstykke, der handler om racisme. Om gode intentioner. Og om magt og racisme og kunst og blindhed.Vi er i teaterstykket placeret hos den absolutte økonomiske elite i USA. Nemlig hos kunstsamleren Charles og hans kone Virginia. De har inviteret den opadstigende stjerne i kunstverdenen Charlotte til middag. Hun er sort, og arbejder i sin kunst med racisme og sortes rettigheder.Det hvide kort er en åbenbarende gennemspilning af de uligheder, der stadig er knyttet til race. Udfoldet i det hvide rum som kunsten så ofte placeres i.Det hvide kort er første udgivelse i udgivelsesserien Bibliotek Bayou. En udgivelsesserie, der sætter fokus på dramatik og scenekunst.“…Måske vil en diskussion om racisme aldrig kunne foregå fra ligestillede positioner mellem de involverede. Måske forventes der en fremførelse af noget, jeg som sort kvinde ikke kan se, selv ikke når jeg modsætter mig dets tilstedeværelse. Måske kan man kun udforske disse kendte og alligevel usynlige dynamikker ved at træde ind i et rum og gennem ­ spille dem.”— Claudia Rankine

”En særdeles intens og fin læseoplevelse. Det er bare strålende kunst” Folkeskolen.dk ”Romanen er velskrevet, stramt komponeret … Der er, som i alle Mette Vedsøs udgivelser, kælet for både det sanselige og personbeskrivelserne, ligesom der er blevet plads til det poetiske” Bogbotten.dk Taxa har striber af mascara i ansigtet. Sorte gennemsigtige skyer under hvert øje. Måske havde hun det allerede, da de sang og red ned ad brostenene. »På en måde føler jeg, at jeg skal redde dig,« siger Naja. »På en måde føler jeg, at jeg skal redde dig,« siger Taxa.Liv Life Leben Vie Love er en roman om venskab og loyalitet. At passe ind og føle sig udenfor. Om at holde af og holde ved. At falde fra og sige fra. Naja og Taxa kan man også møde i romanen Hest Horse Pferd Cheval Love (bl.a. præmieret med Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur og nomineret til Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris). De to bøger kan læses uafhængigt af hinanden.

Kritisk pædagogik for pædagoger giver et bud på, hvordan pædagoger kan identificere de kulturelle og strukturelle uretfærdigheder i børn og unges liv. De to forfattere giver pædagogen teoretiske begreber og metoder til at udfordre status quo og fremme social retfærdighed for børn og unge i institutionerne, i lokalområdet - og i verden. Bogen understøtter og giver konkrete anvisninger til, hvordan pædagoger kan kombinere en kritisk pædagogik med engageret aktivisme i samfundet, så de kan bidrage til at mindske den fremmedgørelse, som mange børn og unge oplever i deres liv.Bogen er bygget op om aktuelle dilemmaer i pædagogens hverdag og er relevant og umiddelbart anvendelig både for praktiserende pædagoger og pædagogstuderende. Også lærere og socialrådgivere vil oplagt have udbytte af bogen.

Radikal kritik af vores “oplyste analfabetisme”: “Vi ved alt, men kan intet gøre.”“Verden af i dag er radikalt anti-oplyst. Hvis Kant i 1784 varslede, at de europæiske samfund dengang befandt sig i en oplysningens tid, kan vi i dag sige, at vi over hele verden befinder os i en anti-oplysningstid. Han benyttede begrebet i dynamisk forstand: Oplysning var ikke en tilstand, men en opgave. For os gælder det tillige: Anti-oplysning er ikke nogen tilstand, det er en krig.” – fra bogens forordAutoritarisme, fanatisme, katastrofisme, terrorisme … det er blot nogle af ansigterne på den magtfulde anti-oplyste reaktion, der dominerer vor tids fortællinger. Marina Garcés spørger os, hvorfor vi tror på disse apokalyptiske fortællinger? Hvilken frygt og hvilken opportunisme giver dem næring? Og hvordan kan vi genoverveje oplysningstidens ide om emancipation, nu som en konfliktfyldt frigørelse i betydningen en kollektiv kamp for liv, der er til at leve? Ny radikal oplysning beskriver behovet for kritisk uenighed som en ny begyndelse for humaniora i apokalyptiske tider. Vi må tage kampen op mod vor tids godtroenhed og dens forskellige former for undertrykkelse. “Hvad er der tilbage af det menneskelige subjekt i en tid, hvor fornuft udføres af og gennem informationsmaskiner og beregningsteknologier? Hvem skal sætte grænserne mellem det beregnelige og det uberegnelige? Hvad skal der til for at gøre beregningsinstrumenter til frigørelsesinstrumenter? Denne vidunderligt læseværdige bog er også et værk af dybtgående lærdom af en af de mest magtfulde tænkere, der arbejder i dag.”– Achille Mbembe, forfatter til Brutalism (Duke University Press, 2024)

Det er ikke så radikalt er Mikaela Loachs intense, ærlige og visionære bog om, hvorfor vi skal organisere os i kampen for en (klima)retfærdig verden. Hun tilbyder os et frisk og radikalt perspektiv på ægte klimahandling, der drastisk vil forandre verden, som vi kender den, til fordel for alle planetens beboere. Vi lever i en et økonomisk system, hvor jagten på profit står over alt andet; med skadelige, undertrykkende systemer, der i århundreder har bidraget til den nuværende klimakrise og de miljømæssige konsekvenser. Hvis vi vil håndtere klimakrisen, er vi nødt til at gribe fat om rødderne på fattigdom, kapitalistisk udnyttelse, politivold og lovfæstet uretfærdighed. Bogen bygger på princippet om klimaretfærdighed, hvor målsætningen er en afmontering af selve fundamentet for disse problematikker, hvilket tilbyde os en unik mulighed for at arbejde os hen imod raciel lighed og kollektiv frisættelse for alle. I bogen giver Mikala Loach os en tilgængelig og transformativ vurdering af vores nuværende situation, der forhåbentlig vil medvirke til at opildne læseren til handling, for der er brug for os alle, hvis planeten skal have en fremtid. Bogen udkom første gang på engelsk i april 2023. “Praktisk og insisterende – bogen er en kraftig opfordring til forandring fra frontlinjen i klimakampen for både mennesker og planeten. Jeg er helt sikker på, at “Det er ikke så radikalt”, vil blive en uundværlig værktøjskasse for den nye generation af aktivister.” – Naomi Klein, forfatter af blandt andet Intet bliver som før“Mikaela er den ægte vare. En af de sjældne stemmer, der kan se det større billede og og sammenhængene mellem de mange forskellige former for udnyttelse, og bruge den viden strategisk. Hendes engagement, vision og integritet er lige så inspirerende som hendes glade energi.” – Emma Dabiri, forfatter af blandt andet What White People Can Do Next

”Han er ikke klar over, han er homoseksuel, men han kan godt huske, hans adoptivmor siger noget om, at han er anderledes end sine kammerater. Men det tillægger Axel ikke større betydning, selv om han godt selv ved, at han opfører sig anderledes end de andre drenge.Hverken i barndomshjemmet eller i hans families omgangskreds taler man om seksuelle spørgsmål. Det er altid noget med, at nogen er ’kommet med storken’.”Axel Axgil skrev verdenshistorie i 1989, da han og Eigil Axgil som det første par i verden indgik registreret partnerskab. Som 96-årig fortæller han om sit usædvanlige liv som forbillede for flere generationer af homoseksuelle, udskældt og fængslet af et uforstående samfund og hyldet som frygtløs aktivist. Bogen beskriver privatpersonen Axel såvel som den offentlige person, der har gjort så meget for homoseksuelles rettigheder gennem det tyvende århundrede og op i det nye årtusind.Bogen udkom første gang i 2012.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Det spørgsmål, som den destituerende opstand stiller, går givetvis på, hvordan man skal afmontere og forlade lovenes system, men endnu mere på, hvordan det kan være muligt at gøre det, uden at man umiddelbart efter indgår i det igen.— Marcello TarìDenne bog indeholder bidrag af forfattere tilhørende kredsen om den usynlige komité, der ikke findes længere, men som igangsatte drøftelsen af begrebet destitution for ti år siden. Destitutionens begreb og historie kan forklare spændingen mellem teori og praksis og analysere overgangen fra opstand til revolution: Radikaliserede anarkismen den borgerlige revolutions satsning på frihed, lighed og broderskab, og begrundede den videnskabelige socialisme arbejderbevægelsens bestræbelse på at ophæve formerne løn, pris og profit i kapitalismen, så samler destitutionen erfaringer og vidnesbyrd fra de seneste 14 års statsundergravende kampe.

Genudgivelse af Eskil Halbergs Madpakker til revolution,hvori det vises, at kapitalismen har taget kontrol over maden til skadefor klimaet og alt levende, og at vi derfor står i en livsnødvendig kamp for at skabe en anden økologi.I vores del af verden, men i stigende grad overalt i verden, er mad i dag formidlet gennem verdensmarkedet. Vi er, paradoksalt nok,livsvigtigt afhængige af det system, som samtidig smadrer vores egnelivsbetingelser.— Eskil HalbergHalberg tager os med ud pålandet. Vi har vist ikke lyst til at blive derude, som det ser ud ligenu. Men det kan vi ændre på. “Det er næsten umuligt at gøre oprør fra en rapsmark.” Men det kan gøres fra et vildnis, fra et landbrugskollektiv, fra en byhave. Jeg fristes til at slutte af med et kampråb: Ingenklassekamp uden madkamp!— Mikkel ThorupMadpakker tilRevolutionen er lige præcis det øko-kommunistiske manifest vi har brugfor til at orientere os i kampen mod kapitalismens destruktiveorganisering af vores fælles naturgrundlag. En enestående analyse fra en af vor tids mest interessante kommunistiske tænkere!— Søren Mau

Store idéer, begreber og betydningstunge ord i en visuel opslagsbog, som forklarer begreber inden for filosofi, kultur, aktivisme, tro og samfund før og nu.STORE TANKER – SMÅ FORKLARINGER giver enkle forklaringer på nogle af de svære ord, der findes i verden.Har du tænkt over, hvad KAPITALISME egentlig betyder? Eller hvad med FEMINISME, ØKOLOGI, EPIDEMIOLOGI og KOSMOLOGI?

The Clearing er et essayistisk værk, skrevet af arkitekten Andrew Todd, hvor han udforsker menneskets kulturhistoriske forbindelse til træerne. Træerne er vores stille, langsomme ledsagere, udgangspunktet for mange af vores materialer og afsender af den ilt, der holder os i live. I bogen fremhæver Todd historier om forvredne oprindelsesmyter, etnisk folkemord, uvidenhed om den naturlige verden og klimakrisens rædsel. En sorg mange af os føler - både personlig og kollektiv. Disse fortællinger står samtidig i kontrast til bogens inspirerende eksempler på slægtskab med vores træbaserede søstre og brødre. I bogen møder vi en ældre bonsai, der fortsætter menneskelige slægtsbånd ud over graven; vidunderlige trækonstruktioner i de østrigske skove, der formgiver et blidt, respektfuldt forhold til skoven; en fortælling om animisme i nutidens Japan; og et møde med en utænkelig, kongelig skov-vogter. Hvis vi skal overleve som art, bliver vi nødt til at genoprette vores forhold til de trægiganter, der byder os velkommen her. Denne bog viser, hvordan dette kan være en glædelig bestræbelse.

Fiks systemet, ikke kvinderne – ny bog af Laura Bates, forfatter til den anmelderroste Mænd som hader kvinder. I årtier har vi talt om, hvad piger og kvinder bør gøre for at løse kønsuligheden, men nu vender Laura Bates fortællingen på hovedet, og viser os dermed, at det ikke er kvinder (og piger), der er noget galt med, men derimod systemerne, som opretholder samfundets sexistiske strukturer. Hun identificerer 5 økosystemer – politik, politi, retsvæsen, uddannelse og medier – som alle har en stærk og for mange af os stadig ubevidst indvirkning på, hvordan vi betragter og forstår køn og dermed os selv i verden, herunder den forskelsbehandling og de overgreb, piger og kvinder udsættes for i langt højere grad end drenge og mænd. Med udgangspunkt i egne og de over 200.000 oplevelser, mennesker fra hele verden har delt på Everyday Sexism Projects internationale hjemmeside, kaster hun et skarpt blik på de stereotyper, som helt fra barnsben af former piger og drenges selvforståelse, og som op igennem voksenlivet informerer måden, hvorpå vi som samfund og enkeltindivider forholder os til for eksempel forskelsbehandling på arbejdspladsen og seksualiserede overgreb – hvordan vi betragter piger og kvinder som ikke blot skyldige i den forskelsbehandling og de overgreb, de udsættes for, men også som ansvarlige for komme med løsningerne.Kønsstereotyper har negativ indvirkning på alle køn, og det er på tide, vi gør op med deres delvist skjulte indflydelse i vores liv og vores samfund.

Ada går rundt i København med hovedet fuld af Philip, journalisten som ikke er klar til faste aftaler. Specialet er afleveret, et rigtigt skrivebordsprojekt om en bille, der er tæt på at uddø.
For at få en frisk start tager hun arbejde i Istanbul, sin fars by.Ud af det blå kommer demonstrationerne for at forsvare en central park, Gezi Park, og ikke uden modstand bliver Ada en del af det.
Begivenhederne er gnisten, som tænder hendes engagement. Ikke mindst på grund af Safiye og Turan, som er biologer med jord under neglene. Biodiversitetskrisen er ikke skrivebordsarbejde.Mange år senere, i år 2047, udføres et af tidens mange terrorangreb lige op ad forskningskooperativet. Her leder Ada og andre ildsjæle efter måder at leve i en ødelagt verden.I hemmelighed frygter Ada mest af alt for sin datters skæbne. Hvor er hendes Gezi barn?Gezi børnene handler om kærlighed til naturen, aktivisme, engagement og vrede. Og om at gå for langt.Gry Winsløw, f. 1960, uddannet antropolog fra Københavns universitet.

Hvornår har du sidst oplevet, at demokrati føltes godt?Der var engang, hvor Andreas ikke troede på, at demokrati overhovedet kunne føles godt. Det føltes som en tilskuersport, hvor han stod på sidelinjen uden at kunne overskue, hvordan han selv kunne deltage. Uden tro på, at der var plads til ham og hans engagement.Men demokrati er en deltagersport. Det er ligesom at cykle, svømme eller spille fodbold. Det skal føles med hele kroppen. Og ligesom at dyrke sport, så kan demokrati faktisk føles godt – og ikke bare fordi man vinder eller får sin vilje. Men fordi dét at være i et demokratisk fællesskab fyldt med samhørighed, stolthed, magt og håb kan være noget af det stærkeste, vi kan opleve som mennesker. Alt dette har Andreas oplevet på sin egen krop. Og i denne bog fortæller han om sin egen dannelsesrejse – fra at være demokratisk nybegynder, der egentlig allerede havde givet op, til at blive sådan én, der skriver en bog om som sine demokratiske erfaringer.Bogen er en samling personlige essays, der fortæller om seks forskellige fællesskaber og udforsker forskellige sider af demokratiets følelsesliv – fra at kæmpe med at finde sin egen stemme og føle sig berettiget til at bruge den, til at overvinde følelsen af magtesløshed ved at finde sammen med andre og skabe forandring.Andreas Lloyd har gennem de sidste 15 år været en drivkraft i en række nyskabende danske borgerinitiativer, så som Københavns Fødevarefællesskab, Borgerlyst, Samtalesaloner, Medborgerne og den danske klimabevægelse.

Det politiske er et af samtidskunstens privilegerede “materialer”. Kunstnere producerer ikke blot repræsentationer af politiske konflikter, de bruger kunstrummets relative autonomi til at facilitere diskussioner, der ofte ikke finder sted i en bredere offentlighed. Det er historien om samtidskunstens funktion som en art substitutoffentlighed i fraværet af en kritisk, international modoffentlighed. Denne funktion fungerer imidlertid også som legitimation for institutionen, der bryster sig af og forstår sig som systemkritisk: Kritik er i dag på den måde sine qua non for samtidskunstinstitutionen. Men, må vi tilføje, kritik i en nedskaleret forstand, som institutionelle reformer og reformistiske interventioner. Det er institutionskritikkens hegemoni.Det kan synes ulogisk at bruge tid på kunst­ner­iske udsagn i en situation, hvor kapitalens vold tager til, flere og flere går på gaden, og hvor den mest sofistikerede politiske samtidskunst har travlt med at organisere modeshows for Dior. Men den moderne kunst har fra starten været et af de steder, hvor det har været muligt – ikke at det var nemt eller ligetil – at artikulere en kritik af den kapitalistiske modernitet og forestille sig verden på en anden måde.Dialog med de døde skitserer et historisk forløb, hvor kunsten har fungeret systemkritisk, fra mellemkrigstidens surrealisme over situationisterne, Black Mask, Art Workers’ Coalition og Artist Placement Group i 1960’erne til den politiserede samtidskunst og aktivistiske statuevæltninger.

Vi hopper på åkander er Nynne Roberta Pedersen Pedersens debutdigtsamling. Bogen kan også læses og anvendes som sangbog. Digtene, der genremæssigt har karakter af sang, protest, klage, er i første omgang skrevet i forbindelse med aktivistiske projekter, og til brug for kollektiverne gp&pls, aktivistkoret og bananskolen. Kollektiver der, som teksterne i bogen, arbejder både aggressivt og omsorgsfuldt med at vække de sovende, omfordele, og at støtte de isolerede og udstødte. I Vi hopper på åkander er energien den samme, men jeget mindre sikkert. Det reflekterer både tynget og skeptisk over sin egen formåen, og over hvad man stiller op overfor grænsevagter, pigtråd, politi og politik.

KUNST DER IKKE BESKÆFTIGER SIG MED KLIMAKRISEN ER IKKE VÆRD AT BESKÆFTIGE SIG MEDDette er bogen, som udløste det skred i den offentlige samtale, derførte til, at Danmark i 2011 fik et nyt regeringsgrundlag, og sommassemedierne har givet betegnelsen ”Skinnebach-effekten” (en betegnelse for det forhold, at man gennem de mindste, virkningsorienteredehandlinger, ændrer på eller løser de størst tænkelige problematikker).Bogen er en vækstkritik og et naturreligiøst dokument, et drab påfiktionen, og fortællingen om en drengs initiering til tegnenesunderverden. Bogen er en strukturel vej til indsigt og et opgør med 200års autonomi-ideale i den vestlige kunstforståelse. Et ikke-sted i enførkatastrofal tidsalder.

Det er sommer. København summer og syder. Uden for vinduet lyser den aftenblå himmel. 20-årige Cleo har forladt sit liv hjemme i Kolding og er landet midt på Vesterbro. Byen ligger derude og kalder, men Cleo føler sig mest tryg på passende afstand af det hele, med en bog i hånden.Mens hun stakåndet forsøger at finde rundt i byen, oplever hun gradvist livet åbne sig. Hun svømmer i havnen, danser med klimaaktivister og får arbejde hos en excentrisk kunstner. Og hele tiden er der June, Cleos udlejer. Nyskilte, snart halvtredsårige June, der fumler rundt i midten af livet med rødvin og yoga og veninder. Og som tager vejret fra Cleo, som hun aldrig har oplevet det før.En euforisk coming of age-fortælling om at turde lade livet ske.Om forfatteren:Betty Frank Simonsen (1975) er opvokset i Randers. Hun er cand. mag. i engelsk, har skrevet rejsebøger og oversat en lang række romaner. Hun bor i København med sin kone Pia og datteren Lulu. ”København, sommer” er hendes skønlitterære debut.