Bøger om Alderdom

Engang var jagten på et længere liv domineret af eventyrere, alkymister og kvaksalvere, men nu har videnskaben overtaget stafetten. Det betyder, at vi for første gang nogensinde står på tærsklen til at kunne knække aldringens kode og besvare det ældgamle spørgsmål: Hvordan får jeg et langt og sundt liv?I Gopler ældes baglæns fortæller Nicklas Brendborg en forrygende og utrolig historie om videnskabens kamp mod aldring og peger på, hvad man selv kan gøre for at leve længere.Rejsen går forbi klodens fjerneste egne, mest højteknologiske laboratorier og alt derimellem. Undervejs møder vi gopler, der ældes baglæns, zombieceller, verdens ældste mennesker og lærer om forskningens mest spektakulære eksperimenter. Nicklas Brendborg er molekylærbiologisk studerende på Københavns Universitet. Han er anerkendt som et ungt forskningstalent af blandt andet Novo Nordisk International Talent Program og Novo Scholarship Program. I 2015 udgav han sin første bog Topstudent, der blev en bestseller, og han er desuden medforfatter på Lars Tvedes Supertrends, som har solgt over 20.000 eksemplarer verden over.

Hvad sker der med en, når man er så gammel, at der ikke kan være længe til man skal dø? Det spørgsmål undersøger Thomas Bredsdorff i "Lykkeligt nær". Gennem et år skriver han optegnelser om en oldings hverdag: Han spiller badminton og passer sit barnebarn, læser kinesisk poesi og reflekterer over krigen i Ukraine. Han mærker, at kroppen og sindet forandrer sig. Han er 85 år gammel og ved at der er ting, han gør for sidste gang. "Lykkeligt nær" er en klog og livsbekræftende bog om at leve med forfaldet og forenkle sin tilværelse indtil skønheden i det nære træder frem. Om forfatteren:Thomas Bredsdorff (f. 1937) er litteraturforsker og kritiker. Han er professor emeritus i nordisk litteratur på Københavns Universitet og har siden 1965 været skribent på Politiken. Bredsdorff har udgivet over 20 bøger, heriblandt den anmelderroste "Tøsne og forsytia", der skildrer livet med en dement ægtefælle.

Ude i verden er Per Petterson det største nordiske navn siden Peter Høeg. Per Petterson har fået flere store udenlandske priser, bl.a. IMPAC-prisen (2007), verdens største litteraturpris for en enkelt bog, og Nordisk Råds Litteraturpris (2009). Anmelderne kaldte Ud og stjæle heste ´et mirakel´ og skrev bl.a.: »Petterson beskriver så fuldkomment, at man ser landskabet, føler vinden, lugter jorden. Det er hverdagsliv forvandlet til magi.« Bogen var på listen over årets fem bedste romaner i 2007 i New York Times Book Review og Time Magazine. Bogen er oversat til 50 sprog og har solgt i mere end 1 million eksemplarer. En roman om de store eksistentielle spørgsmål - om kærlighed og svig, sandhed og død, men fortalt i et glasklart sprog fuld af poesi, livsvisdom og humor.

Opfatter du den 3. alder som en gave? Livsfasen, hvor vi ikke længere behøver at arbejde, giver stor frihed og overvældende mange muligheder. Denne bog giver seniorer inspiration til at se nye muligheder og finde sig godt til rette med den store forandring, som arbejdslivets ophør er. Det er et privilegium, at vi i dag kan tale om den 3. alder. Tænk blot på sangen om Jens Vejmand, som tabte ham'ren brat – han måtte arbejde for føden, indtil han døde. I Danmark har efterlønnere eller pensionister mulighed for at nyde en periode i livet uden at være tvunget til at arbejde. Om den 3. alder opleves positivt afhænger i høj grad af den enkelte seniors forberedelse og indstilling. Det gælder om at udnytte mulighederne, før man eventuelt kommer i den 4. alder, hvor man er afhængig af andres hjælp. Mange seniorer på vej til at forlade arbejdsmarkedet stiller sig spørgsmålene: Hvordan vil det gå mig, når jeg ikke skal arbejde? Hvad skal jeg foretage mig i min 3. alder? Nogle frygter at forlade arbejdsmarkedet, andre glæder sig og har store forventninger. Seniorer er lige så forskellige som alle andre aldersgrupper. Bogen giver derfor ikke nogen standardsvar, men en mangfoldighed af eksempler og ideer, så læseren kan vælge sin egen vej. Bogen er en introduktion til emnet den 3. alder med sin uformelle blanding af fakta, erfaringer og synspunkter. Der er interviews med udvalgte seniorer, der inspirerer med deres personlige valg og engagement, samt referencer til litteratur, undersøgelser m.v. om den 3. alder, hvor læseren kan finde mere information. Om forfatteren Else Borch er startet som selvstændig i sin 3. alder, hvor hun tilbyder foredrag, workshops og coaching af seniorer. Efter at have lagt en lang it-konsulent-karriere bag sig, har hun taget coach-uddannelser og interesserer sig nu for emnet livskvalitet med fokus på den 3. alder. Hun er desuden engageret i frivilligt socialt arbejde for forskellige grupper: ensomme voksne, ældre, sårbare unge kvinder.

Den 75-årige kunstner, Daniele Mallarico, der er svagelig efter en operation og bekymret over at hans strålende renommé er ved at blegne, bliver ringet op af sin datter. Hun spørger om han vil komme til Napoli og passe sit fireårige barnebarn et par dage. Daniele siger modstræbende ja. Mario er en opvakt og livlig dreng, der forsøger at få sin morfars opmærksomhed. Men Daniele er distræt og gnaven. Hans arbejde med nogle illustrationer går dårligt, og opholdet i den lejlighed hvor han er vokset op, får fortidens valg til at træde frem i et nyt lys. I Marios utæmmelige livsenergi ser Daniele hvad han selv har mistet, og et harmløst drilleri fra barnebarnets side får afgrunden til at åbne sig under ham. En klog, medrivende og ofte meget morsom roman om en aldrende mands kamp for at forsone sig med det liv han har levet – og de liv han ikke har levet. En klog og bevægende og meget morsom roman skrevet af en af Italiens store forfattere. ”Man får af samme litterære skuffe, når man læser Starnone, som når man læser Ferrante. (…) Ferrante er der, enten som forfatter eller fantom.” Berlingske, 5 stjerner "Skønt, skønt bekendtskab. (...) Blændende (...) DRILLERI er virkelig, virkelig sjov. Klog og indtagende roman." Jyllands-Posten, 5 stjerner "Starnone skriver afsindig godt. (...) En elegant metafortælling, der leger med sin læser." Politiken, 4 stjerner "...med DRILLERI har Domenico Starnone bygget et livsklogt og ironisk mausolæum over en mands kaotiske (indre) liv." 5 stjerner, Kristeligt Dagblad

En af dansk film og teaters helt store kvinder gør status over sit livs anden halvleg. Med glimt i øjet fortæller Malene Schwartz åbenhjertigt om en ukuelig lyst til at nå så meget som muligt, inden det er for sent. Fx at dyrke crossfit, tage ulovlige stoffer og strikke den sok, der stadig maEn af dansk film og teaters helt store kvinder gør status over sit livs anden halvleg. Med glimt i øjet fortæller Malene Schwartz åbenhjertigt om en ukuelig lyst til at nå så meget som muligt, inden det er for sent. Fx at dyrke crossfit, tage ulovlige stoffer og strikke den sok, der stadig mangler en makker.Kan hun selv gå herhen? handler om at blive gammel i en ny tid med alt, hvad det indebærer: Savnet af en elsket, udfordringerne ved moderne teknik og en hukommelse med huller i. Bogen rummer også tilbageblik og anekdoter fra en lang karriere med Poul Reumert, Hans Kurt, Bodil Ipsen, Bent Fabricius-Bjerre, Maude og mange andre.Kan hun selv gå herhen? er en lille bog om at besinde sig på livet og leve det lige nu.Kan hun selv gå herhen? er rigt illustreret med fotografier, tegninger og malerier. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Cathrine Errboe.ngler en makker.Kan hun selv gå herhen? handler om at blive gammel i en ny tid med alt, hvad det indebærer: Savnet af en elsket, udfordringerne ved moderne teknik og en hukommelse med huller i. Bogen rummer også tilbageblik og anekdoter fra en lang karriere med Poul Reumert, Hans Kurt, Bodil Ipsen, Bent Fabricius-Bjerre, Maude og mange andre.Kan hun selv gå herhen? er en lille bog om at besinde sig på livet og leve det lige nu.Kan hun selv gå herhen? er rigt illustreret med fotografier, tegninger og malerier. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Cathrine Errboe.

Kunsten at blive ældre i ro og mag er en dybtgående bog skrevet af den anerkendte forfatter Anselm Grün. Denne bog, der blev udgivet i 2012, er en fascinerende undersøgelse af aldringsprocessen og hvordan man kan navigere i den med ro og værdighed. Grün, der er kendt for sin dygtighed inden for genren, tager læserne med på en rejse gennem de forskellige faser af livet, med fokus på hvordan man kan finde ro og acceptere aldring. Udgivet af Hovedland, er denne bog et must for enhver, der ønsker at forstå kunsten at blive ældre i ro og mag.

Thorkild er patriark, opdraget i begyndelsen af det forrige århundrede, hvid og forkælet, men stadig en slags menneske. Han har levet hele sit voksne sit liv på første klasse, men ligger nu hjælpeløs som et barn på aflastningsafdelingen Lindely og må indse, at det er slut med privilegierne og den såkaldte værdighed.Han tænker tilbage på sit liv, mens hans midaldrende døtre forsøger at lære ham at kende med tilbagevirkende kraft. Men den nye kærlighed er også kompliceret og bringer dem tættere på ham, end nogen af dem ønsker.Om forfatteren:Astrid Saalbach (1955) har en lang række anmelderroste romaner og skuespil bag sig. Hendes værker er udgivet og opført i mere end tyve lande, og har indbragt hende adskillige priser. Hun sad i Det Danske Akademi i årene 2011-20.

Få hul igennem til at mærke verden.Verden har brug for at vi lærer at tænke på en anden måde, så vi kan handle på en anden måde. Klodens kriser med klimaforandringer og tab af mangfoldighed viser at den gængse fornuft ikke rækker. Visdom er en ældgammel tradition for at tænke tingene ind i en større sammenhæng og se dem fra flere sider. Denne tradition er i de seneste årtier blevet fornyet og forfinet gennem videnskabelige studier af det flygtige fænomen visdom. Hul igennem samler gamle og nye begreber om visdom. Det handler om at se det andet menneske eller naturen helt konkret, ikke som et abstrakt begreb. At få hul igennem til den anden og det andet. At blive gennembævet af verden. En lystrejse fra børnepsykologi over hjerneforskning og spiritualitet til resonans, psykedeliske oplevelser og selfiekulturens betydning for egoet. Om visdom som et verdsligt fænomen, der ikke handler om højere magter, men om at personer får hul igennem til planeten. Og hinanden.

Halsnæs, dejlige Halsnæs, spækket med historie og natur og et fredeligt sted, langt fra verdens brændpunkter. Og dog, der er noget i gære: det går op for to drenge som vil udforske en ø i fjorden. Små iagttagelser bliver efterhånden til en helhed. Der er onde kræfter er på spil. Drengene hvirvles ind i et spind med politi, agenter og lokale borgere. Får historien en lykkelig slutning? Tja, læs den og bedøm selv ...

Kunsten at blive gammel. Skulle det nu være en kunst? Er det ikke noget, man bliver af sig selv, bare man er født tidligt nok? Selvfølgelig kan man ikke læse sig til at blive gammel, men man kan lære at blive ældre på en mere tilfredsstillende og givende måde – både for én selv og ens omgivelser. En af måderne er at (gen)opdage en gammel dyd: sindighed, som ikke har været i særlig høj kurs og derfor er på vej til at glide ud af vores sprog og bevidsthed. Denne lille bog råder bod på dette ved gennem ti trin at vise vejen til et liv med større nydelse, ro og eftertænksomhed i hverdagen. Et mere sindigt liv.

Essayet har været genstand for fornyet interesse gennem de senere år, hvor blandt andre Søren Ulrik Thomsen, Lilian Munk Rösing og Ida Jessen har benyttet genren som redskab til at reflektere over personlige oplevelser af noget, som i bund og grund er universelt. Såsom opvækst og de steder, vi gennem livet knytter os til.Aase Schmidts essay om at ældes undersøger det flimrende erfaringsunivers, der bygges af levet liv, af klartseende refleksioner, af spontane nedslag i erindringen, af døden og dem, der var engang, af drømme og pludselige møder med fortiden. Her spejler hun ikke alene sit eget liv, men holder også et spejl op for selve mennesket – her kan vi alle betragte os selv på lige fod med forfatteren eller se ind i den fremtid, der venter enhver.Tillidsfuldt og åbenhjertigt folder hun livet ud i eksistentielle og universelle temaer, som vi alle sammen kan relatere til. Ung, midaldrende og gammel. Enten fordi vi genkender en oplevelse fra eget liv, eller fordi vi kender nogen, der er samme sted i deres liv.

Langt fra Gud er en digtsamling om tro, mennesker med almindelige navne og kommunen. Nikolaj Zeuthen (f. 1977) debuterede med Oliebål i 2009 og har siden udgivet digte, skuespil, noveller og romaner, senest Fattigmandssystemer i 2021. Han er desuden forsanger i Skammens Vogn og under uddannelse til folkekirkepræst.

Alderen har ikke mildnet den færøske digter Jóanes Nielsen, nærmest tværtimod. I Tapet mellem århundreder undersøger han “om der findes nye uniformer i mareridtets klædeskab”, men han skruer også “pærer i nye eventyr”. Jóanes Nielsen er igen stævnet ud på den færge, der udforsker alle sammenhænge i et storladent tapet mellem himmel og jord, mellem før og nu, væbnet med “et hjerte beklædt med fjer”. “Jóanes Nielsen er en af Nordens bedste lyrikere for tiden og til tiden. (…) Læs ham før din nabo. (…) [Han] skriver poesi. Eksistenspoesi fra helt derude, hvor vinden vender og blæser mågerne væk med drukne skrig. Men også helt derindefra, hvor tapet hvisker mellem århundreder om levet liv og en død inden for rækkevidde.” – Henrik Wivel i Kristeligt Dagblad “Jeg skraber indmaden ud af ordene, skriver Jóanes Nielsen et sted. Det er en fryd at følge, hvordan han udfører operationen. (…) Jóanes Nielsens sproglige fantasi er betydelig, både når han udforsker naturen og raser over kulturen. (…)” – Thomas Bredsdorff i Politiken “Jóanes Nielsens saftfyldte digte vader ind i læseren med gummistøvler på. (…) han [har] opfundet en roligt vejrtrækkende digtform med brug af parallelle sætningsoptakter og listeformede opremsninger af verber og substantiviske led (…) et udtalt episk, fortællende præg, men interessant nok kombineret med en original, tit næsten surrealistisk, billedbrug.” – Eriks Skyum-Nielsen i Information. “Jóanes Nielsens digtsamling Tapet mellem århundreder er det skønne og det ækle blandet sammen i en række vellykkede digte, der, når de er bedst tvinger en til at tænke hårdt og længe over tilværelsen og den retning vi bevæger os i.” – Daniel Boysen på Modspor.dk “Tapet mellem århundreder er en glimrende digtsamling, der er nem at gå til.” – Bogrummet.dk “Når det er bedst, lykkes Jóanes Nielsen med nogle usædvanligt hårde og smukke ordbilleder, der bygger bro mellem det adskilte og modsatrettede, håbet og døden.” – Dansk BiblioteksCenter

På hospitalet ligger Hasse og venter på at dø. Først i selskab med tre andre patienter, men snart ligger han der alene. Plejet af sygeplejerskerne Birgit og Angela. Mens han venter. Og forbereder sig på ikke længere at findes. (3. oplag) Pressen skrev (seks hjerter) Wijkmarks dødskabaret er verdenslitteratur (…) Hvilken indsigt i sindets vildveje, hvilken overlegen sprogkunst. - Politiken ... en lille mesterlig roman om livets sidste udbrud af vitalitet op mod den uafvendelige afslutning. (...) Romanen er en lille litterær perle. Skrevet med den sene mesters lethed og suverænitet. - Dagbladet Information (fem stjerner) Med ‘Natten der kommer’ har Carl-Henning Wijkmark skrevet en dyb, vemodssmuk roman om livet lige inden døden. (…) Fortrinligt. - Berlingske Fuldkommen uforlignelig og fantastisk roman om en gammel, døende mands sidste store projekt. Litteraturens og sprogets magt fornægter sig ikke, og livets ej heller. - Litteratursiden.dk Vinder af Augustprisen Natten der kommer vandt i 2007 den prestigefyldte svenske Augustpris. Priskomiteen udtalte i den forbindelse: Mennesket kan ikke snyde døden, men Carl-Henning Wijkmark viser, at litteraturen kan gøre det. Natten der kommer er et eksistentielt kammerspil om kampen mod kroppens forfald og lidelse. Det er et underligt opmuntrende drama om kunsten at dø. Om forfatteren Carl-Henning Wijkmark hører til blandt Sveriges store forfatttere. Han betragtes dog ofte som en outsider, og har især fået sin anerkendelse i udlandet. Også i Sverige har han dog modtaget flere priser for sit forfatterskab. Ved siden af sine skønlitterære værker har Carl-Henning Wijkmark udgivet flere essaysamlinger om litteratur og europæisk kulturhistorie. Han er desuden en betydelig oversætter af bl.a. Nietzsche og Walther Benjamin. Wijkmarks debutromanen Jægerne på Karinhall fra 1972, er blandt hans mest kendte værker og er oversat til flere sprog. Den udkom for første gang på dansk i 2012. Her skrev anmelderne blandt andet: - Fremragende roman - Jes Stein Pedersen, Politiken - En af de bedste romaner jeg har læst i mange år. - Anna Libak, Radio24syv - ... fastholder læseren i morbid fascination – især fordi den er så velskrevet. - Torben Brostrøm, Information

Jeg har skrevet denne lille pjece, fordi jeg i min tredje alder har haft og stadig har en helt utrolig skøn oplevelse – nemlig det at leve fuldt ud i nuet – blottet for triste og depressive tvangstanker og smerter – psykiske som i en vis grad fysiske. Jeg har hørt mange ældre mennesker sige, at alderdommen er en trist epoke af ens liv med tristhed, ensomhed og sygdom.Jeg har et godt liv i min høje alder, psykisk og i en vis grad fysisk. Det skyldes i høj grad, at jeg har læst Eckhart Tolles bog Lev i nuet kraft og efterfølgende har fulgt hans anvisninger på at komme ind i væren, som han også kalder det.Til sidst vil jeg påpege, at alle vil kunne have glæde af læren, men især folk, der er pensionerede, så har man nemlig den fornødne tid til at pleje sin psyke, da man jo er trådt ud af fortidens ræs.Jeg har udgivet denne lille pjece i håb om, at den kan inspirere andre til at følge Eckhart Tolle og få et bedre liv.Eventuelt overskud fra bogens salg går til Kræftens Bekæmpelse.

Romanen udspiller sig omkring Søerne i København med afstikkere til Italien og Canada. Kærlighedens komplekse facetter, fristelser og udfordringer er fortællingens gennemgående drivkraft. Undervejs dukker mørklagte hemmeligheder op til overfladen, og store spørgsmål kræver svar. Må man fx danse tæt med andre end sin kæreste? Og er det ok at banke sin kone? Alene i storbyen er Alba fra Sønderjylland klar til en kæreste, og hun falder for Andrea. Men er den charmerende italiener fra cykelværkstedet så fri, som han giver sig ud for? Ingen jubler, da Matteo vender hjem fra Hæren. Han elsker hverken sin kone, blomsterhandleren Daniela eller deres datter Anna. Måske bryder han sig egentlig slet ikke om kvinder? Richard er gammel og fortaber sig i minder, der vist ikke altid er hans egne. Han savner sin sanselige Ellen, som er død og borte. Er der tid til at få sig en ny veninde?

Du er på vej på pension. Eller du kender en, der er. Du er måske allerede gået på pension eller efterløn og har brug for inspiration til at redefinere dit liv. Du og jeg og alle andre pensionister har glæde af inspiration til vores nye tilværelse. Vi er nødt til at finde eller genfinde en måde at leve vores liv på ny. Vi får foræret en eventuelt lang periode, livets sensommer, hvor vi har mulighed for at nyde høsten af alt, hvad vi har plantet og sået gennem livet.En periode, hvor vi også har pligten til at deltage og bidrage til fællesskabet med det, vi har lyst til, interesserer os for og er gode til, så vi får et meningsfyldt liv. Forskellen mellem før og nu ligger i, at bidraget ikke længere nødvendigvis består af et lønnet arbejde, men i højere grad af nærvær, kærlighed, visdom og erfaringer.Måske blev livet ikke lige det, vi havde forventet. Vi kan vælge at læne os tilbage og tale om vores krops dårligdomme og forfald - og alle de muligheder, vi gik og går glip af. Men hvor sjovt er det lige?Denne bog handler om at vælge noget andet: At byde livets sensommer velkommen. At gribe livet og forsone sig med det, der er nu, og det, der var. At lægge nogle planer for, hvad vi gerne vil bruge al den frie tid, vi nu får foræret. Vi kan få mulighed for at følge nogle passioner, knytte nye bånd til andre eller styrke dem, der allerede er. Læs mere om hvordan.

"Når den tid kommer, hvor man skal trække sig tilbage fra det daglige arbejde, tænker mange: Hvad nu? Hvad skal tiden gå med? Hvordan skal vi klare de sygdomme, der måske rammer os? Hvad hvis den ene af os falder fra? Hvordan med økonomien? Der kan være mange bekymringer.Glem det. Der er også mange, der ser frem til alle de aktiviteter, de nu kan tage op. Man hører gang på gang pensionister sige: "Dette er de bedste år i mit liv."Levemanden Erik Olaf-Hansen fortæller her om alle de lyse sider ved pensionisttilværelsen og om, hvordan man kan gøre op med de vanskeligheder, der måske opstår. Samvær med andre, god mad og et par glas vin dagligt forskønner og forlænger tilværelsen i ældreårene, foreslår han.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlErik Olaf-Hansen (1914-2004) er bedst kendt som Politikens mangeårige vinskribent. Han kastede sig straks efter studentereksamen over journalistikken og blev i 1945 ansat ved Politiken, hvor han skrev om sundhed og sygdom. Da hans artikler om alt det, man kan dø af – som selvfølgelig var skrevet i bedste mening – gjorde mange læsere ængstelige, blev han rådet til i stedet at skrive om vin. Det blev begyndelsen på en livslang interesse, som har resulteret i mange bøger, der gennemgående handler om livsglæde. Erik Olaf-Hansen er desuden forfatter til et par ungdomsromaner.

Den viden, vi har om at være gammel, stammer ofte fra pårørende eller fra forskellige fagfolk. Det er sjældent, at de gamle selv kommer til orde. I Afvikling gør Hanne Hostrup op med den tendens ved at fortælle, hvordan det er for hende selv at være gammel og at leve livet med de personlige og kulturelle forandringer, der er sket undervejs på godt og ondt. Hun fortæller med lidt vranten humor og uden omsvøb om dilemmaet mellem lysten til at leve og aldringens fremadskridende forfald, og hun konstaterer, at det kræver en mental og fysisk kraftanstrengelse at komme igennem den sidste tid med værdigheden i behold. Uddrag af bogen Vi, der er over 70 år, er gamle. Selvfølgelig ældes vi forskelligt, men vi har det til fælles, at vi har levet længe og er blevet slidt af livet. Et slid der kan mærkes af os selv og af andre. Og medmindre vi er ualmindeligt gode til at lyve for os selv, ved vi også, at vores udløbsdato nærmer sig. Derfor lægger vi ikke de helt vilde langtidsplaner. Ja, faktisk er vi ved at indstille os på at overlade scenen til andre. Samtidig er vi nødt til at leve, som om vi har atter en dag i morgen, i overmorgen, næste uge – måske næste år. Det er en dobbeltbevidsthed, som er svær at håndtere både for os selv og vores pårørende. Om forfatteren Hanne Hostrup er født 1935 og har arbejdet som kunsthåndværker i 17 år (Kunsthåndværkerskolen 1958). Er psykolog (Kbh. Uni. 1978), uddannet som gestaltterapeut (i USA 1982) og arbejder som privatpraktiserende psykolog. Hun har skrevet en række bøger og faglige artikler og deltaget i tv-udsendelser som bl.a. Kærlighed i krise og Den sorte boks.

Lasse Rydberg begyndte først at skrive digte da han var 78 år. Da skrev han i en raptus 34 digte på fem sommeruger. 28 af digtene blev til hans debutdigtsamling BARNEVOGNSCAFEEN og andre digte om alderdom. En åben og også humoristisk fortælling om at være gammel. Udgivet i 2019.Lasse Rydberg har aldrig drømt om at se sig selv som digter. Da han blev ramt af Parkinsonsygdommen oplevede han, at hans veltalenhed og velformulering tabte pusten. Han opdagede, at når han skrev på computeren (han kunne ikke mere skrive læseligt med en pen) så kom der ord og tekster ud af fingrene, han ikke synes at have dikteret. Der voksede en sproglig verden op i skriveprocessen, der var ved at forlade ham i talen. Hans nye vej til at finde sproget blev i fingrenes kluntede rystende vej over tasterne. Der mødte han en uset evne til at udtrykke sig i digtning.ER DET LIDT FORBUDT AT DØ Digte skrev Lasse Rydberg en stor del af digtene på vej mod de 80 år under Coronakrisens karantæne.Digtsamlingen handler om at blive ældre, livet som gammel, mødet med døden – en fortælling om livsglæde, om at leve nært med livet, tilfreds og udfordrende men først og fremmest at møde sig selv og alderdommen med humor. Der er mange smil i bogen og sød eftertænksomhed.Lasse Rydberg har arbejdet som lærer, forsker, universitetslærer, skoleinspektør og skribent og redaktør. Han er født i 1940. Bor på Østerbro med sin kone Ellen Georg der er billedkunstner.

Den romerske politiker og filosof Cicero lader Cato den Ældre diskutere fire negative påstande om alderdommen: Den første er den, at den gør en uskikket til forretninger; den anden den, at den gør legemet svagere. Hertil kommer så for det tredje, at den berøver en næsten alle nydelser; og for det fjerde, at den ikke er langt borte fra døden. Heroverfor stilles alderdommens velsignelser. Det lange liv er en mulighed for endelig at realisere sig selv, og døden ikke bør frygtes! "Enten skal man betragte den med fuldkommen ligegyldighed, nemlig hvis den helt udslukker sjælens bevidsthed; eller man må endogså ønske sig den, nemlig hvis den fører sjælen et eller andet sted hen, hvor den vil vedblive at leve evigt; og noget som helst tredje kan visselig ikke findes."

"Anna Jacobina Jacobsen er en enerblandt de mange nye gode danske illustratorer for børn (og op). Ingen fortæller som hende. Hun ved, hvor sjælen bor" Politiken ♥ ♥ ♥ ♥ ♥"Anna Jacobina Jacobsen formår i Baglænsk at skildre en aldrings- og dødsproces så mildt og udramatisk, at mennesker i alle aldre kan få noget ud af det. Livets afslutning fremstår sørgelig og uafvendelig, men også befriende og naturlig” WeekendavisenEn alle-aldres illustreret historie om… den afstand der opstår, når barnebarnet bliver voksen og bedsteforældrene gamle… tiden der læner sig fremad, mens man selv læner sig bagud… at være gammel udvendig og så ung indeni, at det giver mening at tale baglænsk… det lille næppe hørbare klik der lyder, når sidste vers er sunget… og om at give slip (måske slippe ud) og blive let som en fjer.Der findes mange forestillinger om, hvad der sker, når man dør. Anna Jacobina Jacobsens Baglænsk er vist en af de smukkere!

“Det hele begyndte med et ja, der skulle have været et nej. Et klart og tydeligt nej havde været det bedste for alle parter.”Stik imod sin mavefornemmelse siger journalisten Eva ja til at skrive et portræt af en forfatter. Opgaven bliver en umulig balancekunst mellem forfatterens modvilje og redaktøren Monicas ambitioner. Frustrationerne vokser ved Evas skrivebord og tegner sit eget parallelle portræt af den skrivende: frygten for at blive ældre, flashbacks til en fjern ungdom og en stigende irritation over naboens larmende renoveringer. Nætternes serie af forbundne drømme varsler det forestående nederlag med en grotesk opsætning af en families undergang. Portræt er en roman om nederlagets mange sider og genspejlinger. Om hvordan en fiasko kan opleves som samtidige sammenbrud på flere planer.

Digtene er en hyldest til både forfaldet og lykken blandt mennesker og i naturen. Det er prosadigte og lyriske digte, som handler om de helt dagligdags ting, vi alle kommer ud for og på en eller anden måde skal forholde os til. Kedsomheden, alderdommen, savn og sorg, men også lykken ved at høre et ord eller høre lyden af sukker, der drypper fra træerne i Berlin. Tvivlen på sig selv og hinanden samtidig med den tillid, der er så nødvendig i relationer, er også et gennemgående tema i digtene. Det svære ved at finde en balance mellem det helt nære og de store afstande er noget, alle mennesker oplever i livet. At leve i nuet, samtidig med at have blik for noget evigt, går igen i digtene. Men selvom både menneskets forfald og søgen efter lykke kan være en svær vej, skulle digtene gerne give læseren en følelse af håb og ro og måske et smil på læben.

En humoristisk og tankevækkende juleroman – der er under planlægning som filmatisering. Det er fredag før jul og store julefrokostdag. Alle gør klar til at feste – eller næsten alle. Men Tim skal i hvert fald til julefrokost og senere skal han fri til sin kæreste, Lars. Men først skal han have overstået en kemobehandling og skaffe en julemandsdragt. Så Tim har ikke tid til at svare telefonen, når hans gamle far konstant ringer. Derfor søger faren hjælp hos sine overboer. Men de har også travlt. Den tidligere fodboldspiller, Mark, har netop åbnet en restaurant i en nedlagt kirke og morgen-tv-værten Christina er optaget af at arrangere surprisefest for Mark. Imens er hans tre børn på vej en dag tidligere end aftalt med ekskonen. I takt med at julefrokosterne går i gang nærmer et uvejr sig. Men ingen har tid til at kigge op fra deres egne navler og se, hvad der er på vej. For nu skal der hygges.

Som barn syntes jeg altid, at ”gamle” mennesker var meget fascinerende. De var hyggelige, havde ikke så travlt, og for det meste havde de også god tid til at lege med en. De var så dejligt rolige og tilmed meget sjove i deres væremåde.Det eneste, der bekymrede mig, var, at jeg vidste, at når de var gamle, skulle de en dag ud på en længere rejse. Jeg brugte lang tid til at spekulere over, hvad der så skete med dem.Denne bog er en eventyrlig fortælling om børn og ”gamle” mennesker. Den handler også om det evige liv. Er det måske noget i retning af et plejehjem?Glæd dig til at møde Martin, Åge, Mon Kashim, kejser Augustus den yngre samt alle de andre interessante personer.Målet er måske ikke altid det vigtigste, men rejsen dertil. Bogen henvender sig til 8- til 14-årige.

"Kaninhuset – og andre historier" består af 11 noveller om især hukommelse og identitet.Anna Møller omfavner sine personer, giver dem karakter og dybde i deres vanlige rutiner og særpræg; hvor det pinlige, kejtede eller for nogen måske kiksede får tid og rum i al sin naturlige menneskelighed. Sproget er ligetil og med afvæbnende humor, og selvom udgangspunktet er realistisk, så er virkeligheden altid til fortolkning, når mennesker mødes.Anna Møller debuterede i 2020 med den anmelderroste novellesamling "Se, hunden er løs".

Når dagen oprinder er en filosofisk digtsamling om livets gang, fortalt via en række dualismer og modsætninger: fra barndom til alderdom, fra glæde til sorg, fra begyndelser til afslutninger og fra kontrol til frihed. Sprogligt arbejdes der med samme dobbeltheder i form af kontraster mellem naivitet og kompleksitet, stringens og dybde, samt åbne og lukkede digte.Det store spørgsmål, som digtsamlingen behandler, er, hvordan tilværelsen i grunden skal forstås i al dens kaotiske vekslen mellem drømme, håb, kaos, bristede illusioner, medgang og modgang. Er der noget egentligt værende til stede i al det rod, det moderne liv manifesteres i? Er der noget at søge efter, noget at opnå? Eller er det bare noget, vi går og tror?Når dagen oprinder forsøger ikke at give et entydigt og altomfavnende svar på livets store gåde, snarere nogle veje, den enkelte kan gå i forsøget på forstå tilværelsens gang.

“Bedste havde lagt mærke til, at hendes øjne også var blevet mindre, så hun fik nye briller, men det hjalp ikke meget. Hun kunne ikke rigtigt få øje på sig selv i spejlet. Hvor er jeg mon blevet af? tænkte Bedste – og lo.”Bedste er en blomstrende smuk historie om at være så gammel, at alt bliver mindre på én (undtagen ørerne) og om det naturlige i at skulle sige farvel.Historien er skrevet af 90-årige Patricia Ryan og illustreret af hendes mangeårige (og mange år yngre) ven Anna Margrethe Kjærgaard.