Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
”Det er en invitation!” sagde Snorkfrøkenen forpustet. ”Til den store vinterfest! I aften!”Det er blevet vinter, og hele MUMIfamilien er ved at gøre klar til den lange vintersøvn. Så da invitationen til vinterfesten kommer, skal Mumi og hans familie finde ud af, om de tør begive sig ud i den mørke vinter.Vi kender alle Tove Janssons mumitrolde. Gyldendal udgiver nu flere titler i serien af nyudviklede Mumi-bøger til de mindste. Denne serie giver børnene mulighed for at tage på eventyr i Mumidalen og samtidig lære om tal, ord, farver og modsætninger, lege gemmeleg med Lille My, tage på måneskinseventyr og til vinterfest.
Kan du finde alle de søde bondegårdsdyr, som gemmer sig under flapperne? Pas på, måske popper de lige pludselig frem!Bogens sjove og overraskende pop op-figurer medvirker til at udvikle barnets hukommelse og fantasi, og de styrker interaktionen mellem barn og voksen. Glæd dig til overraskelser, lærerige historier og gode stunder for dig og dit barn!
Kan du finde Bamse Bjørn og hans venner, som gemmer sig under flapperne? Pas på, måske popper de lige pludselig frem!Bogens sjove og overraskende pop op-figurer medvirker til at udvikle barnets hukommelse og fantasi, og de styrker interaktionen mellem barn og voksen. Glæd dig til søde overraskelser, lærerige historier og gode stunder for dig og dit barn!
Matilde Mus skal på nattetur med far og kigge på stjerner og planeter - men der er mange andre ting i mørket end stjerner ...Læs selv din første læsebog om Matilde Mus. Du får hjælp af de sjove tegninger inde i teksten. Erstat tegningerne med de rigtige ord, mens du læser. Ordene står også neden under tegningerne – og i ordbogen forrest og bagest i bogen.
Solid papbog udskåret som et dyr med fantasifuld rør og føl-forside. Bogen er illustreret af populære Sussi Bech og indeholder en række kendte og elskede børnesange. Glæd dig til at gå på opdagelse blandt de kendte figurer fra børnesangene og syng blandt andet med på:Hvis du ser en krokodilleI skoven skulle være gildeSur, sur, surDer sad to katte på et bordLæs også:Mariehønen Evigglad – og andre børnesange
Her er en bog med de ondeste rim, klumper af ord, sat sammen med slim. Den er skrevet til dig, din plageånd, med blod fra en afhugget zombie-hånd! En samling sjove og helt vildt-langt-ude-gyserim.Masser af skønne farveillustrationer af forfatteren.
Hvad gør politiet, hvis der sket et trafikuheld? Eller nogen der bryder ind i et hus? Eller hvis nogen er forsvundet, eller en forbryder stikker af? Det og meget mere kan du læse om i denne bog.Læselarven er en ny serie af små vedkommende billedbøger.
En fin malebog med klistermærker, som lærer barnet om farver og træner barnets finmotorik.
Lad dig opsluge af fantastiske og fortryllende frisurer!Denne malebog rummer de smukkeste, vildeste, sejeste fletninger og frisurer oger en hyldest til alle typer hår. Glæd dig til at farvelægge, udbygge og udsmykke de elegante stregtegninger
Skoleklar lektiehjælper er en række aktivitetsbøger, hvor hver bog er tilpasset barnets alder og gør det sjovt og inspirerende at øve sig og lege og lære derhjemme!Denne bog indeholder opgaver, som lærer barnet om tallene fra 1-100 og det at tælle - samt at regne de første, enkle plus- og minusstykker.Opgaverne illustreres med sjove tegninger og der er belønningsklistermærker til hvert opslag.
Torstens mor og far skal have en lille, lyserød baby. Torstens dårligste ven, Willy, ved godt hvorfor. Det er fordi Torstens mor og far ikke synes han er nuttet nok mere, fordi de ikke elsker ham så meget mere. Men alle elsker babyer, de lugter vist osse skønt. Torsten snuser til sig selv. Han kan sådan set godt lugte at det ikke er nogen skøn lugt. Men måske vil Torstens mor og far elske ham hvis han bliver mere nuttet? Hvis han rydder op på sit værelse? Hvis han ikke laver vrøvl når han skal i seng?
Elias bor med Mor og Far og er vel lidt alene. Gården er fuld af farlige drenge med mærkelige huer, de kalder ham snotunge. Mor spiser meget og meget mærkeligt. Sandkage med røget sild. Banan med sennep. Det er fordi hun er gravid, siger Far. Du skal have en lillebror eller en lillesøster. Aha, tænker Elias. En lille snotunge man kan herse med. Alle tiders ...
En familie kan se ud på mange måder, og der opstår hele tiden nye familieformer og måder at komme til verden på. Nogle børn er donorbørn, nogle er adopterede, nogle bor i plejefamilie, nogle har to mødre eller to fædre, og andre bor sammen med både deres biologiske mor og far. Nogle bor i store familier, andre i små. Velkommen i familien er en tilgængelig og gennemillustreret bog for de yngste om hvordan en familie kan se ud.
"Esben havde en farfar, han kaldte Farfar. En dag havde Esben ham ikke mere, for Farfar døde. Esbens mor sagde, at Farfar var blevet til en engel. Esbens far sagde, at Farfar blev til jord. Men ingen af delene passede, for en nat sad Farfar pludselig på Esbens kommode og gloede ud i mørket. ""Farfar?"" spurgte Esben. ""Hvad laver du? Jeg troede du var død?"" ""Det troede jeg osse,"" sagde Farfar. ""Ørj,"" sagde Esben. ""Du er blevet til et spøgelse!"" ""Sikke noget,"" sagde Farfar. Lydbogen er indlæst af Kim Fupz Aakeson, og den findes også i en digital Læs&Lyt-udgave til iPhone og iPod Touch."
Alfons' nye ven, Hamdi, er også seks år og kanongod til at spille fodbold. Alfons og Hamdi leger sammen hver dag. Hamdi har en sød far. Han træner fodbold med kvarterets børn og har bygget et rigtigt mål til dem. Hamdis far har været soldat. I en rigtig krig, i sit tidligere land. Alfons og Hamdi leger tit krig, og så ser de jo krig overalt, hele tiden. På computerspil, film, tv og video. Men hvad er en rigtig krig egentlig for noget?
En gorilla fik nok af Zoologisk Have. Han dirkede låsen op, stak af, tog S-toget og endte på Hvidovre Station. "Hvad stiller man op her i Hvidovre?" spurgte gorillaen en gammel mand. "Ja, man går hjem til sin lejlighed og sover," sagde den gamle mand. Hjem, tænkte gorillaen. Lejlighed, det lyder fedt. Lydbogen er indlæst af Lars Thiesgaard.
Lær at skrive alle alfabetets bogstaver med Max og Lily.Bogen præsenterer hele alfabetet og gennemgår bogstavernes udformning og skriveretning. Med sjove, lærerige bogstav-opgaver får barnet mulighed for at øve sig i at skrive og lære en masse nye ord. Med løsninger bagest.
En dag kom Peddersen hjem med en papkasse. Han gik ind i hønsegården og lukkede efter sig. - Det er nok bedst, at du bliver ude, Findus. Han lukkede kassen op og ud flaksede noget stort og brunt.-Hjælp, en ugle! skreg Findus.-Det er en hane, kan du vel nok se, sagde Peddersen. -Den skal bo her hos os.Nu er der det ved Peddersens nye hane, at den galer - det gør haner jo - men denne galer både meget højt og meget tit, faktisk HELE tiden! Al den larm er ved at drive Findus til vanvid, så da Peddersen ikke formår at sætte en stopper for fjerkræet, må Findus selv gå i auktion.Og hanen gol... er en sød og skøn lydbog om gamle elskelige Peddersen og hans søde, charmerende kat Findus. Veloplagt oplæst på lydbog af Jesper klein.
Tag på opdagelse i rummet med denne spændende Løft flappen-bog.Bogen er sjov at gå på opdagelse i og indeholder en masse information og fakta om rummet, lige fra stjerner, planeter og galakser til livet på en rumstation.
Malebogen er for drenge og piger og er fyldt med tegninger til fans af Trunte Lunte. Den indeholder tegninger fra Trunte Lunte bøgerne. Malebogen er 21 x 21 cm. hvilket svarer til A4 bredde og indeholder 32 sider med tegninger.
Billedbog med historie. Trunte Lunte og fætter Peter er i cirkus med Trunte Luntes Bamse og Peters elefant Trut. De bliver hele tiden væk og er med i cirkus-numrene. Her møder de klovnen og de store elefanter. Bamse laver som sædvanlig narrestreger og ender bl.a. i trapezen højt oppe under teltdugen.Trunte Lunte bøgerne er for de yngste børn, og har vist sig gode til sprogudvikling og dialogisk læsning samt egnet som læse-let bøger.
Billedbog med historie. Trunte Lunte skal på ferie til Afrika med sin familie og den lille grønne bamse. De tager med den store flyver og møder de vilde dyr. Bamse har taget sin vandpistol med, men en fræk abe snupper den, mens Trunte Lunte får en ridetur på en elefant. Den frække abe får også fat i Trunte Luntes røde sut, mens hun spiller bold i svømmebassinet med sin mor og far.Trunte Lunte bøgerne er for de yngste børn, og har vist sig gode til sprogudvikling og dialogisk læsning samt egnet som læse-let bøger.
En hund og en rotte finder en flad kanin på vejen. De synes ikke, de bare kan lade kaninen ligge sådan dér, men hvad stiller man op med en flad kanin? 5 STJERNER: “Bárður Oskarsson [er] en mester i lunt filosofiske historier. (…) Gennemført cool empati.” – Kari Sønsthagen i Berlingske 6 STJERNER: “Bárður Oskarsson rammer en stil, der ikke er set, siden Werner Holzwarth lancerede fortællingen om Muldvarpen med lorten på hovedet.” – Hanne D. Frette i Fyens Stiftstidende “Kort sagt: der er meget at komme efter i denne enkle og dybe fortælling om undren, indbygget hjælpsomhed og flyvefornemmelser.” – Steffen Larsen i Politiken 5 STJERNER: “… en virkelig fin historie om ikke bare at lade stå til. Fortalt med en tilbagelænet coolness og en helt egen underfundighed og varme.” – Karen Lise Søndergaard Brandt i Jyllandsposten “… selv om man måske ikke har børn, bør man unde sig selv at stifte bekendtskab med Bardur Oskarsson. “Den flade kanin” er (som forventet) en lille perle. ” – Janus Andersen på Den elektriske kanin “Underfundig og charmerende perle af en billedbog, for de 4-7-årige og ligeså meget for voksne fans af en god historie.” – Dansk BilioteksCenter“Quietly profound (…) a nicely unhurried book.” – New York Times
Nu er Gunnar Willes elskede julekalenderbog om Rita og hendes skøre familie endelig til at få igen – og nu i farver (og enkelte striber)!Om sommeren arbejder Ritas far på en kravlenissefabrik og derfor hader han julen. Rita og hendes brødre må bruge al deres opfindsomhed for at få lidt julestemning. Da det endelig ser ud til at lykkes, dukker Ritas farmor op og for at afskrække nisser, gør hun alting på en sur måde. Farmorens surhed virker til gengæld ganske tiltrækkende på postbuddet, og så går det helt galt…
Lars-Løve er en ægte afrikansk løve med en strid, gulerodsfarvet manke. Han mener godt nok selv, at manken er bøffarvet - for gulerødder og løver passer ikke sammen. Men Lars-Løve lever ikke på savannen. Han er en kæle-løve og en sove-løve. Sådan en, man slet ikke kan undvære, når først man har fået ham.Lars-Løve til søs er den første bog af to om pigen Boel og hendes familie og ikke mindst børnenes sovedyr. Der er syv skønne godnathistorier, en til hver aften i ugen, fortalt af Hans Hansen og uimodståeligt illustreret af Dorte Karrebæk. Andet bind i serien: Lars-Løve og hyphesten.Pressen skriver:»Lars-Løve er glad for at sove længe, og selv om der sker meget med ham, så er han ikke selv aktiv, men tit på nippet til at gøre et eller andet, og han oplever hele tiden glæder og sorger.«**** – Birte Strandby, Bogvægten.dk
Lars-Løve og hyphesten er den anden bog om kæle- og sove-løven Lars-Løve og hans begivenhedsrige liv sammen med pigen Boel og hendes familie. Han er med i Grækenland, på rideskolen og oplever den første adskillelse, da Boel skal begynde i børnehaveklassen. Syv sjove godnathistorier om et liv som løve i et parcelhus langt fra savannen. Fortalt af Hans Hansen og med dejlige illustrationer af Dorte Karrebæk.Pressen skrev:»I forhold til dagens tempo og måske også i forhold til en almindelig hverdag for de fleste (op)læsere er fortællingerne rolige, næsten langsomme, men der er noget hyggeligt ved den meget konservative løve, der agerer tøjdyr hos et barn i udvikling. Man kan desuden lære en del om selvværd hos tøjdyr, og den enkle sprogbrug gør, at bogen med lidt bistand vil kunne læses af børn i de små klasser.«**** - Birte Strandby, Bogvægten.dk
En farvestrålende myldrebog med over 100 ting at finde!Tag på eventyr med politiet og brandvæsenet og find en masse dyr og ting på hvert opslag.Sæt så klistermærkerne ind de rigtige steder - og lær en masse nye ord!En sjov måde at lege og lære på, som træner både sprog, observationsevne og finmotorik!God fornøjelse!
Krea-leg med Squishmallows!Med over 100 puffy klistermærker, tryk-ud-figurer og supersjove og kreative opgaver får du med denne sjove aktivitetsbog timevis af underholdning sammen med dine bedste Squishmallows-venner!Lav dine helt egne, søde Squishmallows-kort, selfie-rekvisitter, billedrammer og meget, meget mere ...
Følg med i de sjove rim om den lille drage, Betteprut, som ikke kan spy ild, men i stedet bare slår prutter.Undervejs kan barnet trykke på prutteknappen med se skiftende pruttelyde ... igen og igen og igen!En opmuntrende bog om at være den, man er!Betteprut prøver, alt hvad han kan.Han samler luft og stiller sig an.Der kommer kun lidt røg til slut,så slår han i stedet en mægtig ...PRUUUUUUTBetteprut er også kendt under det tyske navn FURZIPUPS.Bogen indeholder 3 stk AG10/LR1130 batterierBetteprut BAMSE med pruttelyde kan bestilles på EAN 4029753174628
Spidey er forsvundet!En hær af af superskurke er i færd med at lave ravage i New York, og der er kun én person, der kan stoppe dem - Spider-Man! Men hvor er han? Det er op til dig at bladre gennem bogen og finde superhelten, så han kan redde dagen, inden det hele ender i kaos!Fra ca. 4 år.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.