Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Alkoholproblemer

Her finder du spændende bøger om Alkoholproblemer. Nedenfor er et flot udvalg af over 4 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En opvækst med alkoholproblemer
    af Kristina Hermann
    197,95 - 230,95 kr.

    Forældres alkoholmisbrug har både en omfattende og ødelæggende virkning på børns udvikling og på et godt familieliv. Der bør derfor være langt højere fokus på, hvad det betyder for et menneske at vokse op i et alkoholikerhjem. I Danmark er der en meget stor gruppe voksne, der i denne sammenhæng mere eller mindre er blevet forbigået og glemt. Sundhedsstyrelsen antager, at i alt 510.000 personer i alderen 19 år og opefter er vokset op med mindst én forælder med et alkoholproblem, og det antages, at tallet er ca. 200.000 for børn under 18 år. Mennesker, der har oplevet en sådan opvækst, kæmper dagligt med at få tingene til at hænge sammen i deres voksenliv. De har ofte et lavt selvværd, problemer med at sætte grænser, følelsesmæssige overreaktioner, tendens til overbekymring, en høj grad af selvkritik, overansvarlighed over for andre og manglende selvomsorg m.m. De kommer hurtigt til kort i nære relationer, de oplever flere skilsmisser/brudte parforhold samt ringere kvalitet i par-, forældre- og familieforhold. Bogen ”Du er ikke alene” er en letlæst selvhjælpsbog, der gennem øvelser og grundige forklaringer sætter læseren i stand til at finde forståelse med sig selv, og til at forandre og frigøre sig fra følgerne af forældrenes alkoholmisbrug. Bogen er vejen til at blive et trygt, frit og selvsikkert menneske på trods af en fortid med alvorlige tab, traumer og svigt.

  • - Barndom og voksenliv - konsekvenser, modstandskraft og frigørelse
    af Birgit Trembacz
    292,95 kr.

    Bogen har til formål at hjælpe voksne børn fra familier med alkoholproblemer med at forstå alkoholproblemet, føle sig respekteret og forstået samt finde frem til de ressourcer, man har fået med sig i tilværelsen. Samtidig giver bogen konkrete forslag til, hvordan man overvinder kampen mod bl.a. angst, depression, lavt selvværd, problemer med at skabe relationer til andre og måske endda også alkoholmisbrug som konsekvens af at have levet i en familie med alkoholproblemer.Med udgangspunkt i den cirkulære systemteori beskriver forfatteren forskellige aspekter af den personlige og sociale udviklingsproces, som voksne børn fra familier med alkoholproblemer gennemgår. Bogen er bygget op i to dele, hvor første del handler om perspektiverne ved alkoholproblemet, mens anden del består af en samling casehistorier, der beskriver de forskellige problematikker, voksne børn fra familier med alkoholproblemer har i hverdagen. Læseren vil få forståelse af, hvad alkoholproblemer er, hvordan det påvirker børn og voksne, og hvad man skal være opmærksom på for at undgå at bære nogle uhensigtsmæssige reaktionsmønstre med sig videre i tilværelsen.Bogen henvender sig primært til voksne, der er vokset op i familier med alkoholproblemer men også til forældre med aktuelle/tidligere alkoholproblemer, alle som i deres omgangskreds har personer med alkoholproblemer samt behandlere, rådgivere og psykologer.

  • af Thomas Mackrill
    227,95 kr.

    - Hvad skal jeg gøre, når min mor ringer og er fuld? - Hvorfor bliver jeg ved med at tage mennesker med forskellige former for misbrug ind i mit liv? - Hvorfor fylder min far så meget – når han har været så fraværende i mit liv? Dette er bare nogle af de spørgsmål, der trænger sig på hos voksne børn af alkoholikere. For problemerne stopper ikke, når børnene flytter hjemmefra og skal til at opbygge deres eget liv. Tværtimod flytter de ofte med. Barnet i en familie med alkoholproblemer bruger alt sin energi på at få familien til at fungere og må ofte tilsidesætte egne behov og udvikling af sin egen personlighed. For barnet er det vigtigste, at den voksne kommer ud af sit misbrug og får det godt igen, men de har også selv brug for hjælp til at komme videre og forebygge problemer nu og senere i livet.I denne håndbog findes inspiration og vejledning til, hvordan unge og voksne kan blive bedre til at forstå og tackle de problemer, som en opvækst i en familie med alkoholproblemer kan føre med sig.

  • - Hjælp til pårørende til mennesker med alkohol- og misbrugsproblemer
    af Anette Søgaard Nielsen
    250,95 kr.

    Når fortvivlede pårørende henvender sig til det etablerede behandlingssystem for at få hjælp til at få deres drikkende eller stofbrugende familiemedlem i behandling, har hjælpen hidtil kun bestået i at støtte den pårørende i at passe på sig selv. Med rådgivningstilbuddet Community Reinforcement and Family Training (CRAFT) kan behandleren ikke blot tilbyde denne vigtige støtte, men også tilbyde den pårørende hjælp til at skabe ændringer, der kan lede til, at familiemedlemmet får professionel hjælp til at komme ud af misbruget.Håndbog i metoden CRAFT er den første vejledning på dansk i metoden. Den kan både bruges i individuelle samtaleforløb og i gruppebaserede forløb.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.