Bøger om Almendannelse

Hvad er naturvidenskab - og hvilken plads har naturfag som almendannelse i et moderne samfund? Svein Sjøberg argumenterer for, at naturfagene ikke kun skaber et grundlag for de rent materielle sider ved et moderne samfund, men at naturfagenes ideer, metoder og verdensbillede er blandt de mest centrale dele af vor kulturarv. Naturfag er derfor vigtige i skolen også som kultur- og dannelsesfag og som ballast i et demokratisk samfund.

Det almene gymnasiums grundlæggende værdi er og har altid været almendannelse. Begrebet har modstået samfundsomvæltninger fra bondesamfund til industrisamfund, fra videns- og velfærdssamfund til global konkurrencestat og kan stadig tale til os. Almendannelse har en betydning, fordi den står for, at noget er mere værdifuldt at beskæftige sig med end andet. At værdier som ytringsfrihed, åndsfrihed, retfærdighed, værdighed, demokrati er værd at kæmpe for, og at fordybelse fremfor overfladiskhed, grundighed fremfor sløsethed, viden frem for uvidenhed og dygtighed fremfor uduelighed betyder noget. Men almendannelsen er under pres. Nedskæringer, taxametersystemer og ønsker om konkrete læringsmål fremmer ikke dannelsen af Danmarks ungdom. Almendannelse kan netop ikke måles og vejes, og den kan kun gribe eleverne, hvis de selv ønsker at lære og udvide deres horisont gennem fagligheden. Det almene gymnasium optager i dag også unge, som egentlig ikke orker uddannelsen eller ønsker den af de forkerte grunde.Det er forfatternes erfaring, at netop den almendannelse, som er grundstenen i det almene gymnasium, kan give unge et fundament og et ståsted, som kan hjælpe dem i deres søgen efter mening og retning i en ellers turbulent og modsætningsfuld tid og kan hjælpe dem til at løse fremtidens store udfordring som energi, klima, teknologi med mere.Begge forfattere er lektorer på stx, hvor de har en lang karriere som under­visere bag sig, ligesom de også begge har varetaget flere tillidshverv. Arbejdet har givet dem begge et indgående kendskab til de problematikker, der knytter sig til kerneydelserne og til de unge, der vælger uddannelsen i dag.

Denne bog er et bidrag til den verserende debat om gymnasiereformen fra 2017. Her lægges der vægt på at styrke studieforberedelse, faglighed og dannelse i gymnasieskolen. I aftaleteksten kommer dette blandt andet til udtryk under overskriften ’styrket faglighed’, hvor fire nye kompetencer – innovative, globale, digitale og karrieremæssige – introduceres.Nye kompetencer i gymnasiet indeholder en introduktion til og et kapitel om hver af kompetencerne. Bogen har til formål at give kandidater på teoretisk pædagogikum samt lærere på stx, hhx, htx og hf en indsigt i disse kompetencer, som de forstås med forskningsmæssigt udgangspunkt og med en kobling til den praksis, man udøver som lærer i gymnasieskolen. Synspunktet i bogen er, at der i arbejdet med de nye kompetencer er hjælp at hente fra almendidaktikken, hvorfor den indleder med et kapitel om dette.Forfattergruppen består af forskere, der arbejder med pædagogik og didaktik inden for ungdomsuddannelserne.

Bidragene er samlet i nærværende bog, som indeholder 14 bidrag fra norske og danske forskere. Der sættes kritisk spot på Luhmanns teorier om dannelse ud fra 4 perspektiver: Del 1.: Luhmann som generel dannelsesteoretiker - Kritisk fokus på tesen om at al psykisk og social realitet dannes i operationelt lukkede selvdannende systemer.Del 2: Luhmann om medieret dannelse - Kritisk fokus på betydningen af psykiske og sociale systemers brug af digitale medier til at danne sig selv.Del 3: Luhmann som uddannelsesteoretiker - Kritisk fokus på, hvorledes uddannelse som lukket system har betydning for, hvordan uddannelse kan være mulig.Del 4: Luhmann om dannelse som semantik - Kritisk fokus på dannelsesbegrebet som en historisk semantik uddannelsessystemet har brugt som en selvbeskrivelseDisse 4 perspektiver danner forskellige veje ind og ud af Luhmanns forsøg på at tænke dannelse i det moderne samfund. Bidrag: Simon Calmar Andersen, Stein Bråten, Yvonne Fritze, Lars Geer Hammershøj, Jens Jørgen Hansen, Gorm Harste, Tina Bering Keiding, leg Koefoed, Helle Mathiasen, Yngve Nordkvelle, Michael Paulsen, Lars Qvortrup, Ole Thyssen og Jesper Tække.

Ifølge den tyske professor i almen pædagogik Dietrich Benner må en moderne dannelsestænkning udvikles inden for et alment perspektiv, der både implicerer etiske, politiske, økonomiske, æstetiske, religiøse og pædagogiske aspekter. Bogenpræsenteres for første gang hans pædagogiske forskning for et dansk og nordisk publikum

Bernt Gustavsson kommer langt omkring i sin grundige forholden sig til både traditionens og vor tids filosoffer, til nutidens sociologer og til aktuelle problemstillinger i et multikulturelt samfund, hvor de globale udfordringer gælder os alle.»I sin videste, klassiske form er dannelse at betragte som en bevægelse, i hvilken mennesket bryder op fra hverdagen, begiver sig ud i det ukendte og siden hen vender hjem til sig selv igen med nye erfaringer. Bernt Gustavsson mener, at demokratiet trues som følge af en aftagende interesse for dannelsens betydning. Derfor er der brug for en dannelse, der er nutidig, og som hverken er underlagt markedets eller borgerskabets dominans. Bogen Dannelse i vor tid er et prisværdigt forsøg på at genindføre intellektuel tyngde i den pædagogiske debat og er et godt bidrag hertil.«- Egon Clausen, Dagbladet InformationKarakteristisk for Bernt Gustavsson er hans utrolige grundighed, store viden og gode formidlingsevner. Han formår at formidle sammenhæng, overblik og integrering. Med udgangspunkt i hans tese om radikal humanisme trækker han tråde tilbage til de store filosoffer og frem til de nutidige.Kate Groth, Psykologisk Pædagogisk Rådgivning