Bøger om Alzheimer

Forfatteren har i sin dagbog skrevet om livsforandringer, om fortvivlelse, vrede, ensomhed, afmagt, efterhånden som demens ændrede hendes og ægtefællen Steens liv. Da Steen flytter på plejehjem, startes en mailkorrespondance med Steens barndomsven om blandt andet livet på plejehjem, uhelbredelig sygdom og værdige levevilkår. Hun fortæller om det nødvendige, til tider udfordrende, men også omsorgsfulde samarbejde med forskellige fagpersoner. Bogen beskriver også kærligheden og om at have mod på livet før, under og efter sygdomsforløbet. "Stoffet er meget vedkommende og velskrevet … Bogen står netop stærkt, fordi det er en øjenvidneberetning, som i første omgang ikke tager hensyn til et publikum …"Edith Kahlke, erhvervspsykolog "Hvor kan jeg genkende det hele … havde jeg bare selv gjort dagbogsnotater til at skrive mig igennem hverdagen, holdepunkt, kronologi … Genialt med mailkorrespondancen, hvor en anden person inddrages direkte i jeres hverdag og går fra det-skal-nok-gå-følelse over til efterhånden en erkendelse af, hvor hårdt det er og stor medfølelse …"Lillan Albeck, pårørende ægtefælle Uddrag af bogenSvedig og udmattet var Steen, da han stod uden for døren med et ungt par, der havde samlet ham op på vejen, hvor han var faldet omkuld. Denne gang bød jeg dem alle ind. I gangen blev Steen straks den belevne vært. ”Kan du ikke byde de to mennesker på kaffe,” sagde han. Jeg var stadig noget rystet uden dog at lade mig mærke med det. De to unge mennesker ville gerne have kaffe, og kvinden fortalte mig, at hun havde en mormor, der led af Alzheimers og derfor kendte til demens. Jeg ringede til afdelingen, som ikke kunne forstå, at han var gået. Om forfatterenNina Harboe (f.1951) er uddannet socialrådgiver og har arbejdet inden for det sociale område med familier. Efter hendes ægtefælle fik konstateret demens, er fokus flyttet til demens og pårørendes livssituation. Lillian Brøgger har gennem snart 40 år lagt form og farve til utallige fortællinger for både børn og voksne.

"I morgen er en ny dag" er en bog om at være pårørende til en demensramt ægtefælle. Det er ikke kun en bog, der skal læses, det er også en bog, som pårørende selv kan skrive i. Med udgangspunkt i sine egne oplevelser fortæller Nina Harboe indlevende om sine tanker og erfaringer i alle faserne i forløbet: Om de første sygdomstegn, om det gradvise tab af fællesskab, om tiden på plejehjem og om vigtigheden af at dele sin sorg, sin tvivl og sine tanker med andre. I bogen deles også erfaringer med, hvordan man får taget en værdig afsked, og hvordan man kommer på benene igen som efterladt. Frem for alt er I morgen er en ny dag en brugsbog, der indbyder til refleksion og eftertanke. Læs mere på www.ninasklumme.dk

FÅS OGSÅ SOM E-BOGPårørendebog om demensForsvar, afmagt, angst, vrede - alle disse følelser gennemlever pårørende, når de hører om diagnosen "demens" hos et nærtstående menneske. Da den pågældende jo har det langt værre end dem, undertrykker man disse følelser, taler ikke om det og skammer sig over fortvivlelsen.Forfatterinderne vil gerne hjælpe pårørende til at overvinde choktilstanden og sit følelseskaos hurtigere. De opmuntrer til at blive klar over sine følelser, erkende sine grænser og finde en livssituation som tager hensyn til disse grænser. En bog som følger og støtter den pårørende gennem hverdagens turbulens.Bogen er med tegninger af Lilot Hegi.

Denne bog er til dig, som har en pårørende med Alzheimer Demens eller til dig som vil kunne føle omsorg for dem som er ramt, at denne forfærdelige sygdom.Den giver dig indblik i liv og død, min spiritualitet, mine syn og mine fortolkninger vil give dig oplevelser og muligheder for at forstå og tro på, at alt det du ikke kan se og alt det du ikke tør tro på, pludselig bliver virkelighed.Du finder svar og gode råd om f.eks. fremtidsfuldmagt m.m.Her hvor kærlighed, respekt og nærhed er den eneste medicin som hjælper, den medicin den Alzheimer Demente får, dulmer deres afmagt og gør dem roligere, men kærlighed og omsorg er og bliver det bedste også for dem.Min far er for mig det største bevis for, at han turde give slip på livet, fordi han var bevidst om, at hans mor ville hente ham og vise ham vejen hjem.Dette er min sandhed, min tro, min overbevisning og mine muligheder med Universet for at kunne hjælpe mine kære.At huske at vi gennem vores dna er en del af hinanden, at livet er som en rose, ja, den har torne, men den er smuk og velduftende.At livet er en gave, en oplevelse som bør leves og ikke overleves.God læselyst.

I en lille have ved det store egetræ møder den lille grønært en ny og spændende ven ved navn Walter Alzheimer Valnød. Den lille grønært har aldrig mødt en som Walter før. Den lille grønært, der er en nysgerrig lille fyr, har mange spørgsmål om, hvad det egentlig betyder, når man kommer til at hedde Alzheimer. Han opdager dog hurtigt, at det faktisk ikke er noget, man hedder, men en sygdom, man har. Alzheimer er ikke noget, man ér, det er noget, man har – det siger fru Ugle selv i frugt- og grøntskolen. Et smukt venskab udfolder sig herefter i den lille have, og her får den lille grønært lært, hvordan det mon er, man er sammen i nuet med en rigtig god ven, der har en Alzheimer demenssygdom, og hvad det mon er, der sker med Walter, imens sygdommen tager til. Om forfatterenLouise Berggreen Eriksen er oprindeligt uddannet som social- og sundhedshjælper og herefter som social- og sundhedsassistent. Hun har efterfølgende taget en uddannelse som vidensperson i demens og en som Marte Meo-terapeut. Hun har de sidste otte år arbejdet inden for sundhedssektoren, specifikt med mennesker med demens.

En dement kvindes tanker og følelser af vrede og afmagt, som hun udtrykker dem til datterens telefonsvarer.Forfatteren har, gennem de første år hendes mor boede på plejehjem, nedskrevet de utallige daglige beskeder, som moren indtalte på telefonsvareren. Den demente mors beskeder står som råb om hjælp, trusler om selvmord og glimtvise erkendelser af, at noget er galt. Beskederne veksler gennem bogen med forfatterens breve til en veninde, skrevet i den samme periode.Stadig flere syge og pårørende må finde ud af at leve med demens tæt på, og plejepersonalet skal være gode til at tackle sygdommen. Denne fortælling kan bidrage til at forstå, had der rører sig i den syge Alzheimer-hjerne. Den giver et indblik i, hvordan demenssygdom kan være.