Bøger om Alzheimers

»Man mister Emma Gad!« Det er et af de første og mest synlige tegn på, at man lider af frontotemporal demens. Når hjernen visner er den første dansksprogede bog om pårørendes liv med ægtefæller eller forældre, der lider af frontotemporal demens.Denne demenstype (også kaldet frontallapsdemens) er især kendetegnet ved, at de ramte mister ’deres gode opdragelse’ og deres naturlige empati. De kan bl.a.:blive verbalt ubehagelige, hvor de kalder deres ægtefæller voldsomt grimme tingsmide tøjet i offentlighedenkomme med upassende, seksuelle tilbud til både fremmede, gamle venner eller egne børnbegynde at smårapse i butikkerne, når de er på indkøb.De første symptomer opstår som regel, når patienten er i 50’erne, men ofte tager det mange år, før diagnosen ligger klar. Det giver et yderligere pres på de pårørende, der kan mærke, at noget ikke er, som det plejer, mens læger og psykologer har svært ved at finde årsagen.Når hjernen visner indeholder historier fra 11 ægtefæller og seks børn om, hvad demensen har betydet for deres mand, kone, far eller mor og forholdet til dem.Bogen er en hjælp til andre pårørende, der har brug for at vide, at de ikke er alene, og den er en øjenåbner til læger, psykologer og andet sundhedspersonale, der her får en unik indsigt i, hvad man kæmper med som pårørende, og hvordan man bedst kan hjælpe som fagperson.Når hjernen visner er redigeret af Charlotte Helsted, enke efter en mand med frototemporal demens, og Ingrid Lauridsen, cand.psych. med speciale i gerontopsykologi.

Kokosolie indeholder primært mellemkædede mættede fedtsyrer, som er nem energi for kroppens celler, og som let kan omsættes til nervebeskyttende ketonstoffer. Det er med andre ord et turbo-brændstof, der menes at have en beskyttende effekt mod Alzheimers, cancer, hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes.Om serien: Functional foodsFunctional foods er et begreb, der bruges om mange typer fødevarer. I denne nye serie af bøger anvender vi begrebet i betydningen af naturlige fødevarer – dvs. rene, oprindelige og uspolerede af industriel håndtering – som har kendte, sundhedsfremmende egenskaber. Nogle fødevarer har nemlig så tydelige ekstra medicinske egenskaber, at vi bevidst bruger dem terapeutisk, dvs. vi bruger maden som medicin.I serien er valgt nogle af de fødevarer, som ikke er så almindelige i den nutidige danske kogetradition, og bøgerne vil byde på lettilgængelige, familievenlige opskrifter, som kan benyttes igen og igen. En slags ‘Karolines Køkken’ med fokus på funktionelle fødevarer, som alle kan bruge.Andre bøger i serien: Bone broth og GurkemejeKommende emner: Probiotika & PrebiotikaOm forfatterneSandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har i -mange år arbejde med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad og sundhed har stor betydning i kreationsfasen omkring opskrifterne til denne bogserie. Hun kurerer hellere en halsbetændelse med fx timiante, ingefær og koldslynget honning end med en recept fra lægen, og hun brænder for at vise sine læsere, hvilke små mirakler de rette råvarer kan gøre for både krop og sind.Anna Iben Hollensberg er speciallæge i almen medicin og uddannet heilpraktiker i tysk naturmedicinsk metode. Efteruddannet i komplementær og holistisk medicin i især Schweiz, Tyskland og USA og i 2016 certificeret Functional Medicine Graduate, som den første danske læge. Hun driver en integreret medicinsk privatklinik i Silkeborg med fokus på orthomolekylær og functional medicine og er desuden faglig ansvarlig på Heilpraktikerskolen, fagunderviser og en efterspurgt foredragsholder.Charlotte Gylling Mortensen er cand.scient i klinisk ernæring. Hun blev i 2016 certificeret i Functionel Medicine Graduate som den første ernæringsfaglige i Danmark og arbejder på Institut for Ortomolekylær Medicin (IOM) i Lyngby. Hendes interesse for ernæring begyndte, da hun arbejdede for FN’s Verdens-fødevareprogram i Egypten i 1990’erne. Hun har desuden en MSc i journalistik fra University of Wisconsin, USA.

Demenssprog sætter fokus på, hvordan vi, der er raske, bliver bedre til at 'oversætte' demenssprog og selv blive i stand til at 'tale' sproget, så vi kan skabe bedre rammer for mennesker, der har demens.Bogen giver både råd og værktøjer til, hvordan vi kan sætte os bedre ind i mennesker, der har demens. Bogen tager udgangspunkt i modellen 'isbjerget', der kan forklare den adfærd, som mennesker med demens viser os: Over vandet er adfærden, vi kan se med det blotte øje, men under vandet er de følelser og psykologiske behov, der ikke opfyldes.Vi er nødt til at blive bedre til at sætte os ind i de ønsker og behov, som mennesker med demens har, og bogen her giver endelig de redskaber, som vi så ofte mangler til dette.Demenssprog henvender sig til alt plejepersonale i hjemmeplejen og på plejecentre samt pårørende for og mennesker med demens.

Da tidligere biskop Jan Lindhardt i foråret 2012 fik konstateret Alzheimers indvarslede det store forandringer for hele familien. Efter at have levet et meget aktivt og udadvendt liv i berøring med mange mennesker ofte om livets store spørgsmål, måtte Lindhardt indse, at hans verden blev indsnævret. Det blev efterhånden svært at skelne mellem stort og småt, op og ned. Verden var simpelthen ved at falde fra hinanden. Han var ved at falde fra hinanden. I denne nye, lille verden skulle Lindhardts nærmeste familie finde ud af, hvordan de skulle udfylde og leve med rollen som pårørende.Lidt af far er Jan Lindhardts yngste søn Frederiks fortælling om livet sammen med sin syge far. Den handler om sorgen, frustrationerne og håbløsheden. Om minderne, humoren, nærheden og kærligheden. Den handler om, hvad Alzheimers gør ved mennesker. Men først og fremmest handler den om en far og en søn.

Bogen her er en guide til pårørende, der aktivt deltager i omsorgen for langvarigt syge, kronisk syge eller handicappede familiemedlemmer eller nære venner – en gruppe, forfatteren med et nyt ord kalder omsorgspårørende. Manualen indeholder overvejelser, opmærksomhedspunkter og gode råd om:at indstille sig på en diagnose, at tilrette sit hjemmeliv, kommunikation med familie, sundhedsvæsen og kommune vigtigheden af god egenomsorg,overvejelser om flytning til døgnpleje ogpårørendes rolle omkring døende.Undervejs deler forfatteren konkrete eksempler og erfaringer fra sit eget liv som omsorgspårørende og fra de mange andre pårørende, hun har mødt gennem årene. På sin vis kan overlevelsesmanualen sammenlignes med en selvhjælpsgruppe på papir. Her handler det ikke om at blive dygtigere til at hjælpe andre, men om at hjælpe hinanden til bedre at kunne rumme og mestre de nye livsvilkår som omsorgspårørende.Marie Lenstrup har arbejdet med formidling hele sit liv, som underviser, oversætter, marketingchef, konsulent m.m. Hendes interesse for pårørenderollen blev vakt i løbet af de 12 år, hvor hun tog sig af sin syge mand. Hun er medstifter af og mangeårig formand for foreningen ’Pårørende i Danmark’, som er en interesseorganisation for pårørende på tværs af diagnoser. Ved siden af det politiske arbejde for at forbedre pårørendes vilkår har hun holdt utallige foredrag om egenomsorg for pårørende.

Brugbar og motiverende bog til pårørende om at være i nuet med den demente trods livets omstændigheder. Når man netop har fået besked om, at ens elskede er ramt af en hukommelsessygdom, er der brug for en kort, kontant og relevant bog, som giver råd og vejledning til, hvordan man håndterer de svære følelser og situationer, som opstår hos alle demens-pårørende. Bogen er en personlig udviklingsbog, hvor Jobbe Pilgaard, hvis mor blev ramt af Alzheimers som 55-årig, fortæller personlige beretninger, der munder ud i metoder til, hvordan man takler de følelsesmæssige og praktiske udfordringer, som alle pårørende til demente kan nikke genkendende til. Samtidigt er den en positiv og livsglad fortælling om en søn, som vil lære den ”nye” version af sin mor at kende og insisterer på at bruge de erfaringer, som han gør sig på rejsen, til at skabe gode øjeblikke for dem begge. Jobbe Pilgaard er uddannet pædagogisk filosof ved Aarhus Universitet, selvstændig og gift med Hans. Jobbes mor fik i december 2016 diagnosen Alzheimers sygdom i en alder af 55 år.

"Min bedstefar hedder Kaj og min bedstemor hedder Gerda. Jeg besøger dem tit. Min bedstefar har 123 forskellige blomster i sin udestue og han kan alle 123 navne udenad. På latin. Mig kalder han Stump."Stump har stribevis af gode stunder hos sin bedstefar og bedstemor, med blomster, puslespil, kryds-og-tværs og kærlighed. En dag opdager Stump, at bedstefar er begyndt at tabe ord; helt bogstaveligt drysser de efter ham og han kan ikke mere huske, hvad forskellige ting hedder. Bedstemor opdager det først den nat, han er gået ud i snevejr, og ordene ligger og lyser i sneen. Men hun kan sine tricks og sammen med Stump lykkes det hende at få tilrettelagt en stribe gode stunder for bedstefar.En smuk og ærlig billedbog, der vil hjælpe børn med at forstå, hvad der sker, når nogen bliver ramt af demens eller alzheimers. Bogen er blevet til i samarbejde med Erindringscenter Bornholm og indeholder et efterord til den voksne læser, skrevet af Ove Dahl, historiker og leder af Dansk Center for Reminiscens – om hvordan man bl.a. ved hjælp af genstande kan etablere et meningsfuldt samvær, selv i fremskredne stadier af sygdommen.”Lille, gribende, fortælling” Carsten G. Johansen, Helse”Det er nogle år, siden jeg har læst H. C. Andersens Snedronningen, men jeg mindes, at jeg som barn syntes, det var uhyggeligt, hvordan Kaj kunne forandre sig så drastisk, og hvor modig og stærk Gerda var i sin vedholdende kærlighed. Symbolikken passer rigtigt fint i denne bog, der mest af alt handler om kærligheden og livets foranderlighed”Katrine Colmorn, Litteratursiden.dk”Det kan ikke gøres smukkere” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Steffen Larsen, Politiken

I denne afslørende skildring af Donald J. Trump og den giftige familie, der skabte ham, forklarer Mary L. Trump – klinisk psykolog og Donalds eneste niece – hvordan hendes onkel endte som manden, der blev en trussel for verdens sundhed, økonomiske sikkerhed og sociale struktur. Mary Trump tilbragte meget af sin barndom i bedsteforældrenes store, imposante hus i hjertet af Queens, New York, hvor Donald og hans fire søskende voksede op. Hun beskriver et mareridt af traumer, destruktive forhold og en tragisk blanding af omsorgssvigt og misbrug. Hun forklarer, hvordan specifikke begivenheder og generelle familiemønstre skabte den beskadigede mand, der endte i Det Hvide Hus, herunder det besynderlige og destruktive forhold mellem Fred Trump og hans to ældste sønner, Fred Jr. og Donald.Mary, der har været førstehåndsvidne til utallige familiebegivenheder, fortæller levende og sågar med humor om de dystre hændelser i familien. Hun fortæller indgående om sin onkel Donalds plads i familiens rampelys, og om den forfærdelige måde han afviste og latterliggjorde sin egen far, da han begyndte at bukke under for Alzheimers.Talrige eksperter, lænestolspsykologer og journalister har forsøgt at analysere Donald Trumps skæbnesvangre karakterbrister. Mary L. Trump har den uddannelse, indsigt og fortrolighed, der skal til for at afsløre, hvorfor Donald og resten af hans klan opfører sig, som de gør. Kun hun kan fortælle denne fascinerende og foruroligende saga, og det skyldes ikke blot hendes insiderviden, men også at hun er den eneste Trump, der er villig til at fortælle sandheden om en af verdens mest magtfulde og dysfunktionelle familier.Uddrag af bogenVanrøgt af børn er på en måde oplevelsen af ”for meget” eller ”ikke nok”. Donald oplevede at få ”ikke nok”, da han mistede den daglige kontakt til sin mor på et afgørende udviklingsstadium i sit liv, hvilket var dybt traumatiserende. Uden forudgående advarsel blev hans behov ikke længere opfyldt, og hans frygt og længsler blev hverken lindret eller taget alvorligt. Oplevelsen af at blive efterladt af sin mor i mindst et år, hvor det ikke lykkedes hans far at imødekomme hans behov eller få ham til at føle sig sikker, elsket, værdsat eller set, gav Donald livsvarige ar. Dette resulterede i en række personlighedstræk – tegn på narcissisme, tyrannisk opførsel, forstærket selvfølelse – som min farfar senere begyndte at lægge mærke til, men ikke på en måde, som fik ham til at råde bod på situationen. Da Donald blev ældre, oplevede han på anden hånd, hvad ”for meget” vil sige. Han var vidne til, hvad der skete med Freddy, da han var den, der fik for megen opmærksomhed og skulle leve op til store forventninger – og ikke mindst var den, der måtte døje de største ydmygelser.Om forfatterenMary L. Trump har en ph.d. fra Derner Institute of Advanced Psychological Studies og har undervist på kandidatniveau om traumer, psykopatologi og udviklingspsykologi. Hun bor i New York med sin datter.

ENESTÅENDE BOG TIL DEMENTE MENNESKER, DERES PÅRØRENDE OG HJÆLPERE Min historie – en sanse- og erindringsbog er komponeret over et udvalg af livsaspekter/nøgleområder, der ved at stimulere sanser, følelser og erindring har til hensigt at understøtte fortællerens selvfølelse og selvbillede, der netop svækkes ved det hukommelsestab, der følger med Alzheimers sygdom.Bogen kan både rumme tekst, billeder, mindre genstande og dufte. Under hvert livsaspekt/nøgleområde indgår hjælpespørgsmål til inspiration for fortælleren. Bogen kan således anvendes som et væsentligt værktøj i almen samtale, samvær og relationsarbejde, herunder indgå i målrettet sanse- og reminiscensterapi.Flere og flere danskere rammes i dag af demens. Ifølge tal fra Nationalt Videnscenter for Demens skønnes ca. 87.000 danskere at være ramt af sygdommen. En prognose fra samme kilde indikerer, at antallet er stigende, og det estimeres, at flere end 100.000 danskere vil være ramt af sygdommen i 2025.Udvalget af bogens fokusområder og de tilhørende spørgsmål er udarbejdet af Gad i samarbejde med akademisk konsulent Nina Henriksen, som har både personlig og faglig indsigt i målgruppen, og de er blevet kvalificeret af leder af demensplejehjemmet Dagmarsminde May Bjerre Eiby samt post.doc. Marie Kirk fra Psykologisk Institut, der forsker i demensområdet og i reminiscensterapi.

Ella og John Robina har været et par i mere end tres år og har haft et vidunderligt liv sammen. Nu har de begge passeret de firs år, hun har kræft og han har Alzherimers. Ella vil så gerne opleve et sidste eventyr med sin mand, inden hans hukommelse svigter for altid. Så de pakker deres gamle camper og stikker af fra overbeskyttende børn og læger – og begiver sig afsted på en sidste ferie sammen. Rejsen går ad en vej beklædt med minder fra et langt ægteskab. Mens John styrer bilen og kæmper med at huske, går det mere og mere op for Ella, at det er op til hende, hvordan deres historie ender. "En sidste ferie er en sådan bog, man absolut skal læse og bør ligge i ethvert handskerum- uanset bilisternes alder- 5 stjerner- Fyns stiftstidende

Dette er en autentisk beretning. Forfatterens hustru fik konstateret sygdommen Alzheimers og blev langsomt dement. Forfatteren forsøgte selv at hjælpe hende i dagligdagen, men måtte på et tidspunkt anmode om hjælp fra det offentlige. Efterhånden fik hans hustru besøg i hjemmet fire-fem gange om dagen og indimellem også om natten. Det lykkedes til sidst at få en plejehjemsplads, hvor hustruen fik sin egen lille bolig. Bogen beskriver i brevform perioden fra det første besøg på plejehjemmet og indtil hustruens død to et halvt år senere. Forfatteren besøgte regelmæssigt sin hustru og skrev et brev til hende efter hvert besøg. Disse breve blev naturligvis aldrig sendt, men det var den måde, hvorpå han kunne gemme sine følelser, så han nogenlunde var klar til at modtage nye på sit næste besøg hos hustruen.Uddrag af bogenDu sad ved spisebordet og sov, da jeg kom til hjemmet. Der sad ligeledes et par andre kvindelige patienter omkring bordet. De sad bare og kiggede frem for sig. En mandlig patient for enden af bordet sad ligeledes og sov. Jeg skiftede sengelinned på din seng. Vi gik lidt senere en tur gennem korridoren, men pludselig klagede du igen over smerter i foden. Jeg troede, at lægen i løbet af ugen havde kigget på den, men ifølge lederen havde denne ikke haft tid til at komme ud til hjemmet. Jeg kontaktede derfor straks lægen, som svarede, at hun ville komme forbi næste dag. Du snakkede stadig om mærkelige ting, som jeg ikke kunne forstå eller følge med i. Vi deltog senere i sangeftermiddagen med de øvrige patienter. Du virkede glad og sang med på mange af sangene.Om forfatterenJørgen Løvgret beskriver i denne bog sin situation omkring hustruens sygdom. Han har valgt at fortælle, hvordan han efter hvert besøg på plejehjemmet forsøgte at ”arkivere” sine følelser på skrift, inden han igen skulle besøge hende.

Hvad er demens? Hvad sker der i hjernen, og er der noget, man kan gøre for at undgå at få demens?Flere og flere danskere bliver på et tidspunkt i livet berørt af demens. De fleste kender eller er tæt på nogen med demens – i den nærmeste familie, i vennekredsen eller på jobbet. Demens rammer ikke kun den, der har sygdommen, men i særlig grad familien og hele netværket omkring personen.KORT & GODT OM DEMENS giver viden om, hvad der sker, når man bliver ramt af demens, og hvordan sygdommen kan udvikle sig og behandles. Bogen giver også gode råd til pårørende om, hvordan man håndterer hverdagen med demens tæt inde på livet.Bogen er til dig, der lever med demens, til pårørende og fagfolk, der ønsker en letlæst og overskuelig gen­nemgang af de forskellige former for demens, der findes blandt de næsten 100.000 mennesker, som lever med demens i Danmark.

Flere mennesker udvikler demens eller er i risiko for at udvikle den. Den gode nyhed er, at demenssygdomme kan forebygges, hæmmes og bremses.I bogen “Demens” introducerer Norges førende demensforsker, professor Geir Selbæk, helt nye og hidtil ukendte risikofaktorer for at udvikle demens. Viden om sammenhængen mellem de enkelte livsstilsfaktorer og demensrisiko, hvorfor der er en sammenhæng, og hvordan du selv kan påvirke risikoen.Han demonstrerer, hvordan hver enkelt kan reducere disse risikofaktorer og dermed sænke chancerne for at udvikle kognitiv svækkelse. Der er meget, vi selv kan gøre for at forebygge demens, og forfatteren fokuserer især på otte afgørende faktorer, som vi kan forholde os til.Demens er en af ​​vor tids største folkesundhedsmæssige udfordringer, og forebyggelse af demens er et positivt budskab, men det involverer også svære etiske spørgsmål. Vejen fra videnskabelige resultater til den virkelige verden og ny behandling er ofte lang."Måske den bedste og vigtigste bog om den klynge af hjernelidelser, der falder ind under begrebet demens. 'Demens' rammer plet for alle, der frygter, kender nogen med eller selv oplever en tidlig demens". Jan Øyvind Helgesen, 6 stjerner i NettavisenGeir Selbæk har en Ph.d. i Geriatri fra Universitetet i Oslo og er kendt som Norges førende demensprofessor. Hans forskning i aldring fokuserer især på kognitiv svækkelse og demens. Selbæk er forskningsleder ved Nationalt Center for Aldring og Sundhed og blev i 2018 tildelt Demensforskningsprisen fra Landsforeningen for Folkesundhed.

Bedste og mig, vi giver ænderne brød sammen, og Bedste fortæller mig historier. Bedste er god til alting. Han er rigtig god til at vrøvle, og bagefter griner han. Og så griner jeg også. Men en dag vrøvler han bare – han griner ikke ... Hvad er der sket med Bedste?En smuk og hjertevarm billedbogsfortælling om drengen og hans bedstefar, som har et ganske særligt forhold med hinanden. Bogen, som er oversat fra færøsk, er fortalt i jeg-form af Dánial Hoydal og illustreret med Annika Øyrabøs fantastiske papirklip-illustrationer. Den er nomineret til både Nordisk Råds og Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris i 2022.

Fitz Holton forsøger desperat at holde fast i fortiden. Han afventer i frygt den dag, hvor hans mor, der er diagnosticeret med tidlig Alzheimers, begynder at miste hukommelsen. Fitz har lovet at blive boende i nærheden for at tage sig af hende. Derfor er han lidt ligeglad med den latterlige collegerundtur, som hun har planlagt, at han skal deltage i sammen med sin bror. Juniper Ramírez er fuldstændig klar til at give slip, og hun tæller ned til den dag, hun kan flytte hjemmefra. Hun kommer fra et hjem med fem yngre søskende og nul privatliv. Hendes store familie, der blander sig i alt, har ikke noget ønske om, at hun skal flytte langt hjemmefra. Derfor planlægger den ambitiøse Juniper selv sin collegetur på hele østkysten med det ene formål at slippe væk. Da Fitz og Juniper møder hinanden på det første college, de besøger i Boston, kommer de med det samme på kant. Juniper kan ikke vente med at tage hul på en hverdag uden familien, mens det går op for Fitz, præcis hvad han må ofre, for at blive boende i nærheden af sin mor. Selv om de har forskellige udgangspunkter, opstår der en dyb forbindelse mellem dem, hvor de hver især får et glimt af, hvilke alternative muligheder der er i forhold til deres første rigtigt voksne valg. Den bedste tid er en tænksom og romantisk coming of age-roman. Den handler om, hvad man kommer fra, om at flytte hjemmefra og om det vidunderlige og nogle gange tunge åg, minder kan være. Og så er det en bog om at se sin frygt i øjnene og blive voksen uden at slippe fortiden og bevare håbet for fremtiden.Om forfatterne Emily Wibberley og Austin Siegemund-Broka forelskede sig og mødte hinanden, da de gik i high school. Mens Austin derefter studerede engelsk på Harvard, studerede Emily psykologi på Princeton. Sammen har de skrevet Hvis jeg skal være helt ærlig og Den bedste tid samt to andre YA-romaner. De er nu gift og bor sammen i Los Angeles, hvor de fortsat finder daglig inspiration til at skrive deres egen kærlighedshistorie.

Demens er en uhelbredelig sygdom, som langsomt forværres. Den starter i 40/50-års alderen men viser sig normalt først 20 år senere. Man ved med andre ord ikke, om demens er ved at udvikle sig, før det er for sent.Denne bog behandler de ting, den enkelte kan gøre for at mindske risikoen for at få sygdommen - eller gøre symptomerne mildere, hvis man allerede har den. Bogen indeholder uvurderlige informationer for alle personer, som er omkring 50 år eller ældre - uanset deres nuværende helbredstilstand.

Viden er magt!Hvis vi vil tage kontrol over vores liv og de udfordringer vi møder, kræver det, at vi har den nødvendige viden til at gøre det. Det gælder i høj grad inden for et felt som demens.Fakta: (1) Demens er en alvorligt svækkende, uhelbredelig sygdom; (2) demens udvikler sig langsomt og kan starte så tidligt som i 40-50 års alderen; og (3) demensførst manifesterer sig meget senere i livet. Med andre ord: Demens kan være under udvikling længe før vi ved af det, og når vi får diagnosen, er der ingen vej tilbage. På den baggrund er alt, hvad man kan gøre for at forsinke starten eller muligvis helt forhindre sygdommen, af uvurderlig værdi.Det er her, viden kommer ind ...- Viden om hvad den berørte person, hans/hendes familie, venner, og kolleger samt plejepersonale kan gøre for at få det bedste ud af situationen, og frem for alt - Viden om hvad en person, der ikke har sygdommen, kan gøre for at forbedre chancerne for at undgå den i fremtiden.Med dette formål er håndbogen dedikeret til de mange mennesker, som ønsker let adgang til viden om en bred vifte af emner om demens.