Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Anden Verdenskrig

Her finder du spændende bøger om Anden Verdenskrig. Nedenfor er et flot udvalg af over 206 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 25%
    af Elizabeth George
    120,95 - 263,95 kr.

    Den 67-årige mangemillionær Guy Brouard bliver fundet død på en strand på den engelske kanalø Guernsey, kvalt af en mærkelig talisman. Han har i nogle år levet alene med sin søster, men har flere ægteskaber og børn bag sig.Det amerikanske søskendepar China og Cherokee River har fået til opgave at transportere nogle vigtige tegninger fra Californien til Guernsey og ankommer til den engelske kanalø få dage før mordet. Det der blot skulle have været en fredelig tur over Atlanten, tager pludselig en helt anden drejning, da China bliver arresteret for mordet på Guy Brouard.Cherokee opsøger Chinas ungdomsveninde, fotografen Deborah St. James og hendes mand Simon, og beder om deres hjælp. Da Guy Brouards testamente læses op, viser det sig, at han har gjort sine nærmeste arveløse, flyttet noget af sin formue til udlandet og testamenteret en stor sum penge til den fattige dreng Paul Fielder. Deborah og Simon erfarer snart, at adskillige mennesker på Guernsey har haft grund til at ønske Guy Brouard død: hans tidligere hustruer, hans forretningsforbindelser, hans elskerinde og Paul Fielder.I deres søgen efter morderen får Deborah og Simon et indblik i øens dystre historie under Anden Verdenskrig og en uhyggelig indsigt i nogle af øboernes lidelser.Elizabeth George (f. 1949) er en amerikansk krimiforfatter. De fleste af hendes romaner udspiller sig i Storbritannien, og hun er særlig kendt for krimiserien om Thomas Lynley og Barbara Havers fra Scotland Yard. George debuterede som forfatter i 1988 med "En fars begær", som indbragte hende en Agatha Award. Hendes bøger er oversat til flere sprog.

  • - En slægtskrønike
    af Anne-Marie Smed
    178,95 - 293,95 kr.

    Slægtskrønikken "Efter Juliane" er delvis fiktion, men samtidig erindringer og overleveringer gennem min egen slægt, gennem mere end 100 år. Mange af personerne har levet, ligesom flere af episoderne er sket i virkeligheden. Jeg har selv navne og ansigter på størstedelen af personerne i bogen.Således begynder bogen med brylluppet mellem Juliane Piil og Anders Hedeboe, en septemberdag i 1880 - mine oldeforældre. Lokationen er et lille landsogn i Himmerland, hvor det unge par begynder deres liv på "Lille Bækgaard" som bliver 3. generationers fødehjem. Efterhånden bevæger personeren sig ud i verden, hvilket får sine konsekvenser, ligesom 2.Verdenskrig også spiller en rolle.Bogen er præget af datidens normer og skikke, samt enkelte passager med egnens dialekt .Bogen følger dagligagen, slægtens gang, deres glæder og sorger for det mest med "Lille Bækgaard" som udgangspunkt.

  • af Ralph Shayne
    268,95 kr.

    ”I nødens stund – De danske jøders farefulde flugt under Anden Verdenskrig” fortæller den sande historie om modstanden mod nazisterne i Danmark under Anden Verdenskrig, og de helte der reddede de danske jøder ved at hjælpe dem med at flygte til Sverige. I H.C. Andersens eventyr fortælles det, at hvis faren nogensinde kommer til Danmark, vil den mægtige kriger Holger Danske vågne op af sin århundreder lange dvale for at beskytte sit folk. Da nazisterne planlægger en razzia mod de danske jøder for at deportere dem til koncentrationslejre i 1943, er livet for den snart 9-årige Mette, hendes familie og andre danske jøder i alvorlig fare. Men den legendariske Holger Danske rejser sig i form af en modig, medfølende skolelærer, der er blevet modstandsleder, og de andre almindelige borgere som trodser nazisterne for Mette og andre jøder i nødens stund. Det er historien om, hvordan befolkningen i en besat nation – fra konge til fisker– satte deres liv på spil for at hjælpe deres jødiske landsmænd til Sverige i små fiskerbåde. ”I nødens stund – De danske jøders farefulde flugt under Anden Verdenskrig” er en hyldest til de helte, der reddede de danske jøder, og hvordan menneskeheden triumferer i de mørkeste timer.”Der er gået 80 år siden aktionen mod jøderne i Danmark, og vi står nu ved en skillevej, hvor det bliver endnu vigtigere at høre og bevare vidnesbyrdene og huske, hvad der skete. Ralph Shayne har forvandlet sin mors oplevelser til en velfortalt grafisk roman (hjulpet af Tatiana Goldbergs smukke kunstværk), der åbner historien op for et yngre publikum og hjælper os alle til at huske på en nuanceret måde.” - Signe Bergman Larsen Museumsinspektør, Dansk Jødisk Museum.

  • - Helsingør-modstandsgruppen der snørede tyskerne
    af Søren Gulmann & Karina Gulmann
    93,95 - 198,95 kr.

    Modstandsgruppen med det løjerlige navn Helsingør Syklub spillede i perioden omkring 1943-44 en afgørende rolle i at opretholde forbindelsen mellem det besatte Danmark og det frie Sverige ved daglige transporter over Sundet med kurérpost, modstandsfolk og flygtninge. Syklubben er særligt kendt for sin indsats i forbindelse med redningen af de danske jøder i slutningen af 1943. Det anslås, at gruppen transporterede ca. 700 jøder til sikkerhed i Sverige. For denne handling alene har Syklubben fået en hædersfuld plads i verdenshistorien - kommer man således på Holocaustmuseet i Washington DC, vil man kunne finde en af de både, Syklubben brugte til sine transporter over Sundet. På museet er båden gjort til et symbol på et lille men afgørende lys i denne ellers så mørke tid. I bogen kan man lære hovedpersonerne at kende, få et indblik i gruppens arbejde og vidt forgrenede organisering og sidst men ikke mindst kan man læse om den høje pris flere af gruppens medlemmer måtte betale for deres indsats.

  • - Inspireret af en sand historie
    af Phil Earle
    154,95 kr.

    1941. Krigen raser. Den 12-årige dreng, Joseph, bliver sendt ind til byen, hvor bombeflyene cirkler på himlen. Der skal han bo med Mrs. F, en brysk kvinde uden meget tilovers for børn. Hendes eneste kærlighed er den nedslidte zoologiske have, hun ejer, og dens mægtige gorilla, sølvryggen Adonis. Joseph er en vred dreng, der føler sig svigtet og forladt. Som ugerne går, afsløres hemmeligheder, og stærke bånd knyttes mellem drengen og den store gorilla, som han er sat til at vogte. Men hvis bomberne rammer, og Adonis sættes fri, vil Joseph så være i stand til at gøre det uundgåelige?

  • af Palle Andersen
    256,95 kr.

    Bogen her indeholder 116 kildetekster og statistikker og illustrationer om Holocaust. Kilderne er alle kommenteret for at sætte dem ind i deres historiske sammenhæng.Bogens fagredaktør, Palle Andersen, indleder med en introduktion til begrebet Holocaust, jødeforfølgelserne og de nazistiske beslutningstagere, der stod bag folkemordet. Opbygningen er herefter kronologisk-tematisk for at sætte fokus på den konstante skærpelse af jødeforfølgelsen fra 1933 til 1945: Fra diskrimination og udstødelse over vold og forarmelse – og fra 1942 systematiske drab.Bogen forsøger, så langt kilderne tillader det, at se jødeforfølgelse og Holocaust fra børns og unges perspektiv. En række af kilderne er aldrig tidligere blevet trykt på dansk.HOLOCAUST – EN KOMMENTERET KILDESAMLING er målrettet historieundervisningen i udskolingen, på stx, hf og VUC.PALLE ANDERSEN (født 1955) er historiker. Han har tidligere udgivet en lang række bøger om nazismen og Holocaust, bl.a. Polen og Holocaust – polsk antisemitisme (Ellekær, 2018) og Holocaust – mordet på de europæiske jøder (Ellekær, 2000). Sammen med Mona Jensen har han skrevet Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 – og den danske illegale presse (Syddansk Universitetsforlag, 2015).

  • af Sofie Jørgensen
    188,95 - 292,95 kr.

    »Din mor var også sådan,« siger far, »melankolsk. Selvom hun havde det hele, både gården og dig, sine sysler. Har du ikke et broderi, du kan begynde på?« Lily lukker øjnene og puster ud. »Det er ikke et broderi, jeg har brug for.« »Men vi har heller ikke brug for, at du lærer fransk?« Sydfalster, 1935: Lily bliver kaldt hjem til arbejdet på gården efter et år i København. Ingen spørger, om det var det, hun ønskede. Samme år må Anton forlade sin gård og søge ansættelse som karl. Han tør knap drømme om mere. Johannesminde er en roman om valg og muligheder, kvindeliv og social mobilitet i et Danmark kun få generationer tilbage i tiden. Sofie Jørgensen (f. 1969) er selv efterkommer af stærke landbokvinder fra Falster. Hendes novelle Hesten vandt i 2021 Modersmål-Selskabets skrivekonkurrence Stilhed før storm, og Johannesminde er hendes debutroman.

  • af Henning N. Larsen
    378,95 kr.

    Blev loven som de mandlige landssvigere dømtes efter reelt mildnet i 1946, eller var det en skrøne? Påvirkede dødsdommene og henrettelserne ved krigsforbryderdomstolen i Nürnberg de danske medier? I dette andet bind, om de danske avisers håndtering af de dømte mandlige landssvigere, ser vi på nogle af de 7.000 domme der faldt i 1946. Med straffe fra 30 dages hæfte til fængsel på livstid var spændvidden i dommene stor. Og så var der lige dødsdommene. Vi ser på den til tider aggressive debat mellem tilhængerne og modstanderne af retsopgøret, hvor der fremkom udtalelser som ”Gudskelov for Scavenius” eller ”Han blev desværre ikke likvideret”.

  • - En plads i solen
    af Carl-Bernhard von Christierson
    206,95 kr.

    Carin Idman er en autentisk, spændende og underholdende biografi. Bogens personer med sted- og tidsangivelser såvel som handlingen i Finland, Danmark og Sverige er således virkelige, og som de fremtræder gennem en 125-års tidsperiode skildret af min farmor, ”Fimi”. Slægtskrøniken er opdelt i tre dele:”Skyggebilleder” (1856-1923) Historien tager sin begyndelse med zar Alexander den II’s besøg i Tammerfors. Familien Idmans nære venskab med zaren, herregårdslivet, hungersnøden, svensk-finske relationer, tiden fra den begyndende industrialisering over Første Verdenskrig og den finske Frihedskrig frem til promotionsfestlighederne i Helsingfors 1923.”Lysglimt” (1923-1948) Første ægteskab, der blandt andet tager læseren til Italien og Danmark. Dansk–finske relationer og Fimis andet ægteskab gennem Vinterkrigen og Fortsættelseskrigen, med evakueringen til Sverige under Anden Verdenskrig. ”En plads i solen” (1948-1981) Efterkrigstiden, der igen knytter forbindelse til Danmark og Sverige og Fimis tredje og fjerde ægteskab. Venskabet med forfatterinde Brigitta Gadolin og deres rejser til blandt andet Ibiza. Sidst den tiltagende alderdom, hvor fortid og nutidens historier forenes.Carin Idman var en finlandssvensk personlighed. Hun havde et lyst sind og en ufattelig god hukommelse. Hendes livshistorie, som hun selv fortæller den, er under de mest dramatiske begivenheder beskrevet med en lethed og underfundig humor, der var så kendetegnende for hendes person. Fimis væremåde og optimisme skinner igennem som en lille sol, netop fordi hun bestræbte sig på at gøre sin livshistorie så spændende, levende og frem for alt så underholdende som muligt. Formen er som en samtale mellem fortæller og læser, og bogen findes oversat til svensk og finsk.Uddrag af bogenBåde inde og udenfor kupeerne var der en råben og larm uden sidestykke. Børn med blot en navneseddel omkring halsen som eneste identifikation blev hjulpet ombord, mens ulykkelige forældre og andre familiemedlemmer stod hjælpeløst tilbage som fortvivlede tilskuere. De frivillige lotter var helt enestående i denne sammenhæng, og kvinderne tog sig både kærligt og venligt af de stakkels børn, som skulle ud på deres måske livs største og mest omvæltende rejse. Med utallige stop undervejs foregik turen som fortalt nordpå til Torneå. Derfra skulle børnene gå over broen til fods og fortsætte ind i det frie, neutrale Sverige – nøjagtig som vi selv havde gjort under vinterkrigen. En del af disse børn skulle aldrig vende tilbage og andre skulle ikke gense sine familier. Marita Wallgren (Jvf. del 1 side 161-163) var en af de mange lotter som fulgte børnene til Sverige, og hun kunne senere fortælle hvor frygteligt og sørgeligt det hele havde været. Men det var ikke desto mindre en bydende nødvendighed for at redde de arme småbørn og sikre deres overlevelse.Om forfatterenCarl-Bernhard von Christierson er født i Finland 1954 og har siden barndommen været tilknyttet forskellige teatre i Danmark og England som skuespiller, scenograf og instruktør. Oprindelig elev ved kgl. skuespiller Erik Mørk og Olaf Ussing og har sidenhen medvirket i et utal af skuespil og musicals. Han arbejder fortsat som dramaturg, tekstforfatter og librettist. Som rejsekonsulent med national- og marineparker som speciale har opgaverne inkluderet bl.a. Ægypten, Kenya, Sydafrika, Brasilien og Venezuelas regnskove, USA’s og Canadas vestlige nationalparker, Grønland, Mongoliet, Fjernøsten, Kina, Australien og New Zealand. Arbejder i dag udelukkende som freelanceskribent med rekognoscering af destinationer for sportsdykkere i Stillehavsområdet.

  • - Lysglimt
    af Carl-Bernhard von Christierson
    206,95 kr.

    Carin Idman er en autentisk, spændende og underholdende biografi. Bogens personer med sted- og tidsangivelser såvel som handlingen i Finland, Danmark og Sverige er således virkelige, og som de fremtræder gennem en 125-års tidsperiode skildret af min farmor, ”Fimi”. Slægtskrøniken er opdelt i tre dele:”Skyggebilleder” (1856-1923) Historien tager sin begyndelse med zar Alexander den II’s besøg i Tammerfors. Familien Idmans nære venskab med zaren, herregårdslivet, hungersnøden, svensk-finske relationer, tiden fra den begyndende industrialisering over Første Verdenskrig og den finske Frihedskrig frem til promotionsfestlighederne i Helsingfors 1923.”Lysglimt” (1923-1948) Første ægteskab, der blandt andet tager læseren til Italien og Danmark. Dansk–finske relationer og Fimis andet ægteskab gennem Vinterkrigen og Fortsættelseskrigen, med evakueringen til Sverige under Anden Verdenskrig. ”En plads i solen” (1948-1981) Efterkrigstiden, der igen knytter forbindelse til Danmark og Sverige og Fimis tredje og fjerde ægteskab. Venskabet med forfatterinde Brigitta Gadolin og deres rejser til blandt andet Ibiza. Sidst den tiltagende alderdom, hvor fortid og nutidens historier forenes.Carin Idman var en finlandssvensk personlighed. Hun havde et lyst sind og en ufattelig god hukommelse. Hendes livshistorie, som hun selv fortæller den, er under de mest dramatiske begivenheder beskrevet med en lethed og underfundig humor, der var så kendetegnende for hendes person. Fimis væremåde og optimisme skinner igennem som en lille sol, netop fordi hun bestræbte sig på at gøre sin livshistorie så spændende, levende og frem for alt så underholdende som muligt. Formen er som en samtale mellem fortæller og læser, og bogen findes oversat til svensk og finsk.Uddrag af bogenBåde inde og udenfor kupeerne var der en råben og larm uden sidestykke. Børn med blot en navneseddel omkring halsen som eneste identifikation blev hjulpet ombord, mens ulykkelige forældre og andre familiemedlemmer stod hjælpeløst tilbage som fortvivlede tilskuere. De frivillige lotter var helt enestående i denne sammenhæng, og kvinderne tog sig både kærligt og venligt af de stakkels børn, som skulle ud på deres måske livs største og mest omvæltende rejse. Med utallige stop undervejs foregik turen som fortalt nordpå til Torneå. Derfra skulle børnene gå over broen til fods og fortsætte ind i det frie, neutrale Sverige – nøjagtig som vi selv havde gjort under vinterkrigen. En del af disse børn skulle aldrig vende tilbage og andre skulle ikke gense sine familier. Marita Wallgren (Jvf. del 1 side 161-163) var en af de mange lotter som fulgte børnene til Sverige, og hun kunne senere fortælle hvor frygteligt og sørgeligt det hele havde været. Men det var ikke desto mindre en bydende nødvendighed for at redde de arme småbørn og sikre deres overlevelse.Om forfatterenCarl-Bernhard von Christierson er født i Finland 1954 og har siden barndommen været tilknyttet forskellige teatre i Danmark og England som skuespiller, scenograf og instruktør. Oprindelig elev ved kgl. skuespiller Erik Mørk og Olaf Ussing og har sidenhen medvirket i et utal af skuespil og musicals. Han arbejder fortsat som dramaturg, tekstforfatter og librettist. Som rejsekonsulent med national- og marineparker som speciale har opgaverne inkluderet bl.a. Ægypten, Kenya, Sydafrika, Brasilien og Venezuelas regnskove, USA’s og Canadas vestlige nationalparker, Grønland, Mongoliet, Fjernøsten, Kina, Australien og New Zealand. Arbejder i dag udelukkende som freelanceskribent med rekognoscering af destinationer for sportsdykkere i Stillehavsområdet.

  • af Hanna Krall
    178,95 - 198,95 kr.

    Warshawas jødeghetto 1942: Da Izoldas mand, Shayek, bliver fængslet, drager hun omgående afsted for at redde ham. Hun skifter navn, ændrer hårfarve – endda religion. Undervejs bliver hun fanget og sendt til Auschwitz. Men selv er hun overbevist om, at hendes kærlighed vil redde dem begge. Hanna Krall er en internationalt særdeles anerkendt polsk forfatter, og hendes bestseller om Holocaust er en uforglemmelig, sandfærdig og åndeløst spændende beretning om kærlighed og overlevelse midt i et af historiens grusomste kapitler. Hjerterkonge er en historisk roman, som ikke lader læseren uberørt. På trods af de store menneskelige tragedier viser Hanna Krall os, hvor vigtigt det er at bevare optimismen og det lyse sind. Hjerterkonge er foreløbig udkommet på 20 forskellige sprog og har en fantastisk let og lys sprogtone, emnet taget i betragtning.

  • - Anna, min egen Anna
    af Klaus Nørgaard Jørgensen
    148,95 - 218,95 kr.

    Hvide Svane – Anna, min egen Anna er bind 2 af 2 i fortællingen om Johan og Annas kærlighed. Det er fortællingen om Annas ankomst til Amerika og deres møde med det lokalsamfund som de, lidt tilfældig bliver en del af. Fra lille Danmark i 1919 til det sted i Rocky Mountains, hvor de vælger at lægge hele deres livsgerning. Vi følger dem i tiden op til og under anden verdenskrig, og ser deres forhold udvikle sig. Vi oplever, set gennem Johans øjne: kærlighed og kamp, drama og dåd, svaghed og savn.

  • - En roman om tilfældets tilfældigheder
    af Jørgen W. Frøhlich
    148,95 - 223,95 kr.

    Simon er eneste familiemedlem, der formår at undslippe de tyske nazister. I et handlingsmættet forløb beskrives hans flugt op gennem Tyskland og videre til Danmark, efterladende fodspor af skyld og skam.Trods succes, karriere og elskerinder indhentes Simon af et mentalt og fysisk sammenbrud, da hans chokerende hemmelighed afsløres. Han mister alt.Pigen på balkonen er fiktion. Men bygger på bagtæppet af virkelige begivenheder. Hovedpersonen er blandt de sidste øjenvidner til nazisternes jødeforfølgelser og troen på et fristed i Israel, der lever i konstant krigstilstand, afbrudt af spredte perioder med fred. Landet, som skabtes af verdens dårlige samvittighed. Følg Simon i krig og kærlighed: fra ung pioner til ældre millionær i Israel. Og som harmonisk oldefar i Danmark. I en lang rejse mellem svig og tilgivelse, mellem storhed og fald og mellem tragedie og lykke. Manden med det forpligtende mellemnavn ”Immerglück”!

  • af Carl-Otto Rieks
    118,95 - 158,95 kr.

    Ragna Nordby kommer tilbage til Danmark et par dage før Hitler besætter fædrelandet. Hun har sin livsven og kollega Chester Homeway med. Siden de mødtes i en stormende forelskelse i Paris, da første verdenskrig brød ud, har de sammen og hver for sig, siden gjort sig deres voldsomme erfaringer som korrespondenter over store dele af det europæiske kontinent - hun for den københavnske avis Fremtiden, han for en canadisk storby-avis. Det skønne, men ludfattige Italien blev deres foretrukne ophold i mange år, hvor de kunne følge opblomstringen af den fascistiske stat med Benito Mussolini som Il Duce.Det var med de erfaringer og oplevelser i rygsækken de forlod det italienske diktatur, for at runde deres tilværelse af i Ragnas sommerhus i Klint i Odsherred. De når bogstavelig talt kun lige at sætte vand over til kaffe, inden Det tredje Rige i Berlin vælter ind over grænserne. Ragna og Chester vil ikke en gang til tåle et diktaturs ydmygelser. Som mange andre danskere, jøder og intellektuelle, flygter de til det neutrale Sverige. De opbringes på Øresund, og det får en kraftig indflydelse på Ragnas tilværelse i sit livs efterår. Resten af verdenskrigen er hun i Stockholm og senere i København, og deltager i den danske modstandskamp sammen med sin unge elsker Gustav. De får nacismens dæmoniske kræfter at mærke. Men oplever også kunstens og intellektets indsigtsfulde muligheder i menneskets forsøg på at skabe mening. I den proces opnår hun et fortroligt forhold til baronesse Karen Blixen påRungstedlund, hvis livsforløb Ragna er med til at præge - sammen med en gammel bekendt fra Italien, den dæmoniske greve fra slottet Mittelheim i Transsylvanien, Lucien Malatesta. Ragna er med til at iscenesætte baronessens sidste, prægtige finale. Først da kan de alle få lidt fred.

  • af Mandy Robotham
    78,95 - 208,95 kr.

    Norge 1942. Krigen raser og Rumi Orlstad og hendes kompagnoner i modstandsbevægelsen smugler britiske agenter, flygtninge og forsyninger over Nordsøen til Skotland. En aften går en mission grueligt galt, og Rumis forlovede mister livet i de oprørske farvande. Hjerteknust som hun er, sværger Rumi, at hun aldrig skal deltage i modstandsmissioner igen for at skåne hendes nære. Der går dog ikke længe før Rumi får nys om Hitlers hemmelige planer for Norge, og hun har intet andet valg end endnu engang at sætte livet på spil for sit fædreland. Mandy Robotham behandler krigen gennem de personlige historier, og Modstandskvinden giver et indblik i de dilemmaer og tragiske konsekvenser, som mange modstandsfolk har stået i.

  • af Henrik V. Ringsted
    228,95 kr.

    "Så kom Stalingrad, og det vældige tyske tilbagetog begyndte. Det blev det største tilbagetog i verdenshistorien. Kæmpende trak de tyske hære sig tilbage fra Volga til Brandenburger Tor. Retræten varede to år og tre måneder; da den endelig hørte op, eksisterede der ikke længere noget Tyskland. Den tyske overkommando havde ’brugt rummet som våben’, men det viste sig at være en selvmorders våben."Journalist Henrik V. Ringsted fortæller om Nazitysklands fald med udsyn fra første parket. Han arbejdede under anden verdenskrig som korrespondent i Berlin og fulgte med i de dramatiske begivenheder, der førte til Det Tredje Riges fald. Henrik V. Ringsted skrev bogen i 1945, da oplevelserne endnu var friske i hukommelsen og følelserne uden på tøjet. Han fortæller om de konkrete begivenheder og giver et medrivende indblik i livet som krigskorrespondent i orkanens øje.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHenning Vibe Ringsted (1907-1983) var en dansk forfatter og journalist, der er særligt kendt for sit arbejde som krigskorrespondent for dagbladet Politiken i Berlin under anden verdenskrig. Han har skrevet et væld af bøger om europæisk kultur samt erindringer og noveller. Henrik V. Ringsted modtog i 1945 som den første nogensinde Cavlingprisen for sit enestående journalistiske virke.

  • af Malene Klein
    48,95 - 202,95 kr.

    Tempofyldt spændingsroman med masser af drama, kærlighed og heltemod. 1940: Da Elisa, datter af en glødende nazist, melder sig til tysk Røde Kors, føler hun sig både stolt og forventningsfuld. På trods af krigens rædsler er realiteterne ikke gået op for den unge Elisa, og hun ser sin udstationering i Frankrig som et romantisk eventyr. Elisa hvirvles dybere og dybere ind i Det Tredje Riges ariske højborg, men da hun redder en nedstyrtet pilot fra de allieredes styrker, ændrer hendes liv sig for altid. Hun begynder at tvivle på den nazistiske ideologi, og langsomt vokser en ulmende modstand mod Hitler og hans handlinger frem. Midt i krigens kaos udvikler kærligheden mellem Elisa og piloten sig, og snart er hun viklet ind i en spirende modstandsbevægelse. Men hvad sker der, når grænsen mellem venskab og fjendskab sløres? Hvordan kommer man ud af ingenmandsland, når man ikke hører til nogen steder? Og kan man overhovedet stole på nogen, når Europa står i flammer, og døden altid lurer i kulissen?

  • - DEADEYE
    af Chuck Dixon & Gianluca Piredda
    158,95 - 165,95 kr.

    Anden Verdenskrig er slut, men Airboys arbejde er ikke forbi! Davy Nelson – teenagepiloten, der er kendt under navnet Airboy – er atter tilbage på himlen i denne splinternye historie!Ved hjælp af sit enestående fly, Birdy, finder og besejrer Davy en japansk flyver, der holder stand på en fjern ø. Da han senere besøger manden i efterkrigstidens Tokyo, afdækker Airboy en konspiration, der i værste fald kan betyde, at Japan igen vil ende i en frygtelig krig!

  • af Eva Grübl
    144,50 - 206,95 kr.

    Wien, 1873: Som 29-årig bliver Bertha guvernante i baron von Suttners hus og forelsker sig i Arthur, familiens yngste søn. Da baronessen opdager denne skandaløse forbindelse, bliver Bertha fyret, giver slip på Arthur og flytter til Paris for at arbejde som sekretær for den berømte kemiker Alfred Nobel. Et venskab udvikler sig mellem de to, selvom deres positioner ikke kunne være mere forskellige: Alfred tjener sine penge på dynamit. Bertha ved, at hun vil kæmpe mod våben og for fred. Men så dukker Arthur op ...Bertha von Suttner (1843-1914) var underviser, pacifist, kvindesagsforkæmper og forfatter. Hun bevarede et nært venskab til Alfred Nobel hele livet, og i sine breve opfordrede hun ham utrætteligt til at oprette en stiftelse for fred. I 1905 modtog hun som den første kvinde Nobels Fredspris for romanen ”Ned med våbnene”, der blev trykt i 37 oplag, solgt til udgivelse i 12 lande, og som i 1915, kort efter hendes død, blev filmatiseret af den danske instruktør Carl Th. Dreyer.”Historiens enestående kvinder” er en serie fra Gutkind, som i romanform fortæller om en række bemærkelsesværdige kvinder, der – udover at være enestående på hvert deres område – har skabt historie, der inspirerer den dag i dag.Om forfatteren:Eva Grübl-Widman er uddannet folkeskolelærer og underviser i dag på et kompetencecenter for hørehæmmede børn. Hun har tilbragt en del år i Stockholm og Milano, men er i dag bosat i Wien, hvor hun også er født. Hendes fritid er dedikeret til tre passioner: hendes familie, at skrive romaner og at rejse til fjerne lande.

  • af Pál Závada
    258,95 kr.

    En torvedag udspiller sig i 1946 og bygger på virkelige begivenheder. Hovedscenen er sat i den ungarske landsby Kunvadas, hvortil hundrede lokaler jøder er vendt hjem efter Anden Verdenskrigs afslutning.Ved et tilfælde overværer en kvinde et overfald på en jødisk æggehandler, der får fatale konsekvenser. Ikke blot for æggehandleren, men også for øjenvidnet og hendes mand, der er under anklage for at have indtaget en tvivlsom position under krigen. I de følgende dage breder et voldsomt massehysteri sig som en løbeild, hvor ingen kan vide sig sikre. For krigens mistro og had trækker spor langt ind i fredstid.En torvedag giver et væsentligt indblik i en del af den europæiske efterkrigshistorie, som ikke er almindelig kendt, men som ikke desto mindre skitserer nogle vigtige erfaringer, der synes højaktuelle og relevante at fremdrage den dag i dag.

  • af Mona Hawthorn Andersen
    148,95 - 223,95 kr.

    En ung kvinde bortføres fra sit hjem i Aalborg ved højlys dag. Hendes lig findes i en park og bærer mærker efter tortur, der er udført gennem flere dage. Ofret viser sig at have en forbindelse til rockerbanden Lucifer’s Devils. Bandemedlemmer og pårørende til den unge kvinde afhøres, men alle spor i efterforskningen ender blindt. Kort efter bortføres endnu en kvinde. Hun har ligesom det første offer modtaget dødstrusler på offentlige steder.En mands oplevelser under Anden Verdenskrig har afgørende betydning for sagen. Men han vil ikke findes. Drabsefterforsker Sophie Liv Kristophersen trænger sammen med sin makker, Thor, ind i det mørke, der omgiver efterforskningen. Det viser sig, at der før i tiden har været flere ofre. Sophie møder sin egen fortids dæmoner, mens hun hvirvles dybere ind i sindet på seriemorderen.Jægerens skygge udgør en selvstændig fortsættelse til I Guds skabte billede og skildrer samfundets mest skræmmende afkroge.

  • af Soren Paul Petrek
    148,95 - 258,95 kr.

    Madeleine Toche haster til fronten for at finde sin bror, men han er blevet dødeligt såret under det tyske blitzkrieg-angreb på Frankrig i begyndelsen af Anden Verdenskrig. Hans død og den voldtægt, hun bliver udsat for af en SS-soldat, fører til, at hun tilslutter sig British Special Operation Executive. Den vej, hun nu må følge, er brolagt med død og ødelæggelse. At dræbe folk fra Gestapo er én ting, men da hun bliver sendt efter feltmarskal Erwin Rommel, spærrer hele den tyske hær hendes vej.

  • af Barbara Davis
    218,95 - 278,95 kr.

    Gennem flere generationer har Soline Roussels familie drevet en lille brudekjoleforretning i Paris, hvor de skaber magi med nål og tråd. Men under Anden Verdenskrig mister Soline alt og gemmer sine minder væk i en kjoleæske.Fyrre år senere finder den unge kvinde Rory æsken med breve og en brudekjole, der aldrig er blevet brugt. Da hun leverer den tilbage til Soline, opstår et uventet venskab mellem de to kvinder, der opdager, at deres skæbner er forbundne.

  • af Jacques Blum & Eva Bøggild
    348,95 kr.

    I anden halvdel af det tyvende århundrede spillede Holocaust en enorm rolle i den kollektive bevidsthed, særligt efter de overlevende begyndte at fortælle deres historier. I slutningen af århundredet skete der imidlertid en uhyggelig modreaktion. Nogle mennesker begyndte at benægte, at jødeforfølgelsen overhovedet havde fundet sted, og i takt med at vidnerne – både ofre og bødler – døde, blev det nemmere og nemmere at bortforklare eller helt benægte uhyrlighederne."Løgnens veje" fra 2001 afslører, hvordan holocaustbenægtelsen er taget til i løbet af 1980’erne og 1990’erne, og afdækker motiverne for at benægte dette grusomme kapitel i den europæiske historie. Jacques Blum og Eva Bøggild fortæller, hvem hovedaktørerne bag benægtelsen er, og hvilke metoder de anvender for at få folk til at tro dem.Eva Bøggild er journalist, forfatter og forlægger. Hun har i mange år beskæftiget sig med jødedommen, blandt andet som projektleder for Jødisk Informationscenter og som forfatter til en række historiske bøger om emnet. Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet været ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Jacques Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder. I 2007 stiftede Eva Bøggild og Jacques Blum det jødiske kulturskrift Goldberg, som Eva Bøggild stadig er redaktør for i dag.

  • af Egon Sørensen
    266,95 kr.

    Romanen "De usynlige" skildrer en gruppe modstandsfolk, der holdt til i en lille landsby på Djursland under anden verdenskrig. Mange af fortællingens begivenheder er baseret på forfatter Egon Sørensens egne erfaringer som modstandsmand i Nordjylland, hvor han blandt andet var med til at modtage våben og sprængstoffer fra England. Bogen beskriver modstandsfolkenes store mod, sammenhold og den begejstring over at kæmpe for fædrelandet, som drev helt unge mennesker ud i det farlige arbejde. Romanen beskriver dog også den desillusion og skuffelse, mange modstandskæmpere følte, da krigen fik en ende, og de pludselig skulle finde mening med noget andet.Egon Sørensen (1921-2012) var en dansk forfatter, politiker, jæger og modstandsmand. Han ydede en livslang indsats for bevaringen af Danmarks alsidige og artsrige natur, både som chef for statens vildtforvaltningskonsulenter og som aktivt medlem i forskellige naturfredningsforeninger. I 1983 helligede han sig forfattergerningen, og i løbet af karrieren som forfatter skrev han en lang række bøger inden for forskellige genrer. I en periode fra 1944-45 var han aktiv modstandsmand og medlem af Torsted-gruppen i Vestjylland.

  • - Besættelsen 1940-45 (bind 1)
    af Erik Kjersgaard
    372,95 kr.

    Klassikeren om besættelsens hverdag, en begivenhedsrig epoke i Danmarks historie, set fra den vinkel, hvorfra de fleste danskere oplevede den. Stoffet er fortalt med Erik Kjersgaards velkendte evne til at gøre det fortidige levende med mange detaljer og en forsonende humor, samt gennem et stort og enestående billedmateriale.I den nye udgave er billedsiden opdateret, sidetallet øget og formatet i større skala: 21 x 29,7 cm.Anmelderne var begejstrede, da bind 1 udkom i 1980:"Her finder vi besættelsens kulturhistorie"- Victor Andreasen, Ekstra Bladet"Man skal ikke have denne bog i hånden ret længe, før man har en sikker fornemmelse af salgssucces"- Finn Løkkegaard, Weekendavisen"Forfatteren har fulgt to mål: Generationen fra krigsårene skulle genopleve dem, og de yngre årgange få et indtryk af dem. Det er lykkedes at forene de to hensyn. Forenet er også fortællelyst og faglig professionalisme"- Vagn Dybdahl, Politiken"Ved læsningen får man gang på gang bekræftet, at illustrationerne ikke blot er valgt for at gøre bogen mere salgbar, men at tekst og billeder står i et sådant forhold til hinanden, at de i fællesskab skaber fremstillingen"- Knud Larsen, Berlingske Tidende"Erik Kjersgaard har skrevet en glimrende bog om besættelsestidens hverdag med restriktioner, rationeringer, mørklægning, forbud og talrige besværligheder... Man kan kun glæde sig til fortsættelsen"- Arthur Jensen, Jyllands-Posten"Det er... en bemærkelsesværdig bog, Kjersgaard præsenterer og en velkommen bog, fordi den koncentrerer sig om de nære ting, der prægede Denmark i besattelsesårene"- Børge Mors, Aalborg Stiftstidende"Kjersgaards bog... er lige til at sætte på ønskesedlen til jul. Den fortjener samme succes som Hammerichs Danmarkskrønike om tiden efter 1945"- Aage Trommer, Kristeligt Dagblad

  • - Sagen om Nadja og Viktor
    af Davide Morosinotto
    288,95 kr.

    Et tvillingepar prøver at finde hinanden under belejringen af Leningrad i 2. Verdenskrig, alt imens de hver især kommer til at spille afgørende roller for kampen mod den nazistiske invasion.Hele beretningen oplever læseren parallelt med den agent fra sikkerhedstjenesten, der til slut skal afgøre, om de to børn har gjort sig skyldige i højforræderi og står til dødsstraf.Af Davide Morosinotto, forfatteren til den lige så grandiose og sidevendende børne-/ungeroman Walker & Dawns Berømte Postordrekatalog.

  • af Max Friediger
    243,95 kr.

    "Theresienstadt" er et erindringsværk af den danske overrabbiner og forfatter Max Friediger om perioden under besættelsen. I 1943 blev Friediger sammen med 450 andre danske jøder interneret i Horserødlejren af den tyske besættelsesmagt og herfra blev de overført til koncentrationslejren Theresienstadt. I bogen fortæller han om tiden i Horserød, om transporten til Theresienstadt, om livet i barakkerne, om Theresienstadt som arbejdslejr, men også om det åndelige liv i ghettoen og om befrielsen af lejren med De hvide bussers ankomst. "Theresienstadt" er et vigtigt og uforglemmeligt vidnesbyrd fra det 20. århundredes mørkeste kapitel. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMax Friediger (1884 - 1947) var en dansk overrabbiner og forfatter. I 1920 blev han valgt til overrabbiner ved Mosaisk Trossamfund i København, men under anden verdenskrig blev han sammen med sammen med 450 andre danske jøder interneret i Horserødlejren af den tyske besættelsesmagt og senere deporteret til Theresienstadt. I Theresienstadt førte Friediger ministerialbog over de danske jøder i lejren, hvor han registrerede fødsler, navngivning og dødsfald. Sammen med de overlevende danske jødiske fanger blev Friediger i 1945 hentet af de De hvide busser.Friediger var stor fortaler for et større fællesskab med den kristne verden samtidig med at han gik ind for et jødisk genopbygningsarbejde i Palæstina. Gennem sit liv udgav han flere bøger om jødedommen, herunder "Lærebog i den jødiske religion" (1922) og "Jødernes historie" (1934) samt erindringerne "Theresienstadt" (1946) om sin tid i koncentrationslejren.

  • af Mary Wesley
    348,95 kr.

    Rose har giftet sig med den rige aristokrat Ned og på deres bryllupsnat lover hun aldrig at forlade ham. Ned giver på trods af sin kedelige og forudsigelige facon den tryghed, som Rose altid har længtes efter. Og selvom hun med årene holder mere og mere af ham, lever hun to parallelle liv. For i al hemmelighed elsker Rose den fattige, men lidenskabelige franskmand Mylo. Hun forbliver tro mod Ned og holder sit løfte om aldrig at forlade ham, men hverken verdenskrige, sociale konventioner eller hendes nysgerrige naboer kan forhindre Mylo og Rose i at mødes i skjul og elske hinanden. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMary Wesley (1912 - 2002) var en britisk forfatter. I løbet af sin karriere blev hun en af Storbritanniens bedst sælgende forfattere med flere end 3 millioner solgte eksemplarer af sine bøger. Wesley udgav tre børnebøger før hun i en alder af 71 skrev sin første roman "Jumping the Queue" (da. "Sensommer-udflugt"). Herefter fulgte ni bestsellere, blandt andre "The Camomille Lawn" (da. "Kamille-engen"), som i 1992 blev adapteret til TV-serien af samme navn.

  • af Mary Wesley
    348,95 kr.

    Syttenårige Juno har netop vinket farvel til både sin familie og de to unge mænd, hun har elsket mest i sit liv. Anden verdenskrig raser og moderen og stedfaderen er rejst til Canada, mens de to mænd er sendt i krig for at forsvare deres land mod nazisterne. Netop som Juno er blevet efterladt alene, begynder luftsirenerne at hvine over London. En fremmed mand, Evelyn, tilbyder hende beskyttelse i sit hus og lige idet hun tror, hun er i sikkerhed, dør Evelyn pludseligt i nattens løb. Fast besluttet på ikke at flygte til moderens nye hjem i Canada rejser Juno i stedet til Cornwall for at finde Evelyns familie. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMary Wesley (1912 - 2002) var en britisk forfatter. I løbet af sin karriere blev hun en af Storbritanniens bedst sælgende forfattere med flere end 3 millioner solgte eksemplarer af sine bøger. Wesley udgav tre børnebøger før hun i en alder af 71 skrev sin første roman "Jumping the Queue" (da. "Sensommer-udflugt"). Herefter fulgte ni bestsellere, blandt andre "The Camomille Lawn" (da. "Kamille-engen"), som i 1992 blev adapteret til TV-serien af samme navn.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.