Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Rane Willerslev var kun 20 år, da hans nysgerrighed første gang drev ham langt ud i den sibirske ødemark. Senere fulgte en lang række andre dramatiske ekspeditioner. I Kamtjatka stod han ansigt til ansigt med en aggressiv bjørn. I 65 graders sibirsk kulde var han ved at fryse ihjel. Da den russiske skindmafia var i hælene på ham, måtte han flygte ud i tajgaen og gemme sig i månedsvis. Senere rejste han til Uganda for at møde stammen, der var kendt som ”verdens mest modbydelige folk”.Rane Willerslev vil se, hvordan verden hænger sammen, og han bevæger sig gerne helt ud til kanten for at finde ud af det. Sådan har han haft det, fra han var en ung og uprøvet antropolog, til i dag hvor han er direktør for Nationalmuseet.
Antropolog Daniel White studerer cubansk kultur og seksualitet og har høstet stor anerkendelse for sin forskning. Men da han tager en ung kvindelig forskningsassistent med i felten, går det galt. Han bruger sin magt og sætter hende i en penibel situation sammen med en cubansk elsker.Caroline Finch ser meget op til Daniel og er begejstret for at tage med ham til Caribien, men da han overskrider hendes grænser, er hun nødt til at træffe et valg, som får afgørende betydning for hendes fremtid. Den cubanske elsker står klar til at gribe og forføre både kvinder og mænd, hvor der er efterspørgsel på romantik, erotik og kærlighed. Gælder det også Daniel og Caroline?En cubansk affære er en roman om kærlighed, kultur, moral og det perspektiv, hvorfra man betragter livet – både de andres og ens eget. Romanen udstiller traditionelle kønsnormer og magtstrukturer og giver samtidig et indblik i den handel med intime ydelser, der finder sted i Cuba.
Forældre bombarderes med krav om, at de skal opkvalificere deres børn til at blive en god ressource. Det gør børnenes dagligdag voksenstyret, mens forældrene selv udbrænder imellem pjecer om trivsel, glade børn, sunde madpakker og legegrupper. Løsningen er at holde op. Lade børnene være. Sende dem ud på egen hånd. Hvis børnene får lov, lærer de lige så meget af deres omgivelser som af deres forældre. De er nemlig fra tidernes morgen forprogrammeret til leg og imitation og til at udvikle sig. Vi har et slægtskab med mere end 10.000 generationer af Homo Sapiens. Vores forfædre kunne tilpasse sig uberørte afkroge af kloden og opfostre børn, som skulle klare mange ting på egen hånd, trives og overleve, og det kan give os rig inspiration til at løse forældreopgaven på en ny måde i dag. Med udgangspunkt i sine egne erfaringer som far og antropolog med viden om menneskets udviklingshistorie har Henrik Hvenegaard Mikkelsen skrevet en kærkommen befrielsesbog til maste forældre. HENRIK HVENEGAARD MIKKELSEN er Ph.d. i antropologi fra Aarhus Universitet. Han har tidligere skrevet En historie om mennesket sammen med bl.a. Rane Willerslev.
Siden min bog om mit ophold på Papua Ny Guinea i 1994 udkom i 2011, har min mand, der er antropolog, og jeg rejst rundt i Asien i forbindelse med hans arbejde. En af de største oplevelser i denne forbindelse var vores ophold i Hongkong fra 2001 til 2002, hvor vi boede ude i skærgården på en lille ø, hvor livet var meget forskelligt fra det fantastisk sydende liv i centrum, der lå blot 40 minutters færgefart fra vores ø. Denne kombination af stille øliv og det dynamiske og multikulturelle centrum udfordrede ens forståelse af virkeligheden grundigt. Grundet min mands arbejde førte det os også til både Indonesien og Kina, hvor specielt Indonesien blev besøgt flere gange. Da min mand arbejdede på City University of Hong Kong, var han væk det meste af dagen, hvorfor jeg tit var overladt til mig selv. Det gjorde, at jeg skulle genopfinde mig selv i skiftende sammenhænge, både når vi var i Hongkong, men også når vi var i Indonesien. Det er denne mange facetteret og personlige rejse, som denne bog omhandler.Uddrag af bogenI forbindelse med parken er der mulighed for at spise en let frokost. Vi vælger en Thai restaurant, hvor vi sidder udenfor. Lige efter os sætter et ungt udenlandsk par sig ved et af de andre borde. Kvinden er europæer og efter asiatisk forståelse meget udfordrerne klædt. Jeg skal love for, at hun vækker opsigt. Hendes barm er næsten blottet og nederdelen superkort. De unge tjenere går diskret fnisende rundt i baggrunden, imens de øvrige frokost gæster sender skjulte øjekast til hinanden. Fornemmelsen af at måtte være så meget ’på’ kan ikke have været behagelig for det unge par. Måske er formålet netop at provokere, hvem ved? Selvom Hong Kong er et moderne relativt frit samfund, er der også her, som på langt de fleste andre steder på kloden, visse normer for hvad der er god takt og tone, ikke mindste på offentlige steder.Om forfatterenJytte Güth Sommer er født i 1933 og blev opdraget af sine bedsteforældre i en håndværkerfamilie på Nørrebro. Var som ung i lære i Magasins modeafdeling og senere sekretær for sin chef. Blev gift og fik to børn. Som 40-årig traf hun Michael, som er antropolog og noget yngre. De har i mange år via hans forskellige job rejst og boet flere steder i udlandet, ikke mindst i Asien.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.