Bøger om Arbejderbevægelse

ANARKISME er et begreb og et ideologisk tankesæt, der dækker over en lang række af samfundskritiske idéer og politiske visioner. Navne som Kropotkin, Bakunin, Proudhon hører til de mere kendte. Anarkismen har sat mange aftryk i store dele af verden, især fra midten af det 19. og op gennem det 20 århundrede. I denne bog får mange i dag ukendte historiske personer og begivenheder nyt liv, og nye sammenhænge fremlægges. Den første bog på dansk om anarkismen og dens tænkere i mange år. Fælles for alle anarkister er et absolut krav om en herskabsfri orden, kamp mod enhver ulighed og et liv i nære fællesskaber, med lige fordeling af alle goder til alle. Anarkismen har som politisk ideologi en lang historie og udmærker sig af én særlig grund: Hvis ikke praksis er forenet med teori, er det ikke anarkisme.Bogen bygger på forfatterens årelange research som historiker med speciale i spansk anarkisme og er en vild og forgrenet beretning om anarkismens nedslag i historie og litteratur op til i dag, hvor anarkistiske idéer kan synes nok så påkrævede. Der kan da også spores et vist anarkistisk aftryk i mange nutidige grønne natur- og miljøbevægelser, i nye former for arbejdsorganisering og politiske projekter, som er inspireret af anarkistiske tanker.

Bogen giver en bred fremstilling af dansk fagbevægelses historie fra ca. 1870 til 1950. Udgangspunktet er arbejdet og arbejdsforholdenes udviklingbelyst gennem arbejderne og håndværkernes egne erindringer nedskrevet omkring 1950. Bogen koncentrerer sig om forholdet mellem de faglige organisationer og medlemmerne i en tid kendetegnet ved industrialiseringens og den kapitalistiske markedsøkonomis udbredelse.

Bogen skildrer hverdagen på en sovjetisk arbejdsplads og vilkårene for samfundsforskning. Det er en personlig oplevelse af Sovjetunionen i en brydningstid efter Stalins død, da mange håbede, at socialisme kunne bidrage til tryghed i en mere fredelig verden. IMRD (Institut til forskning af den internationale arbejderbevægelse) var både en almindelig og lidt ualmindelig arbejdsplads med en ”sovjetisk amerikaner” som direktør. Dets hovedopgave var oprindeligt at analysere Vestens sociale og politiske forhold, men blev med tiden udvidet til også at omfatte udviklingen i Sovjet. For nogle ansatte var arbejderbevægelse og marxisme hjerteblod, mens andre var ligeglade med dette. De fleste tilhørte den såkaldte ”tressergeneration” med et stort intellektuelt potentiale. Bogen præsenterer et galleri af personligheder – mere broget, end de fleste danskere forestiller sig. Hvem var de? Hvad var deres faglige interesser og håb? Bogen bygger på forfatterens egne oplevelser, men også andres erindringer samt faglitteratur. Den henvender sig til akademiske læsere, men kan læses af alle, der ønsker indsigt i sovjetisk hverdag og samfundsforskning. Uddrag af bogen Jeg oplevede ikke livet i Sovjet gråt eller sort-hvidt, som det fremstilles af vores medier. Og som arbejdsplads omfattede instituttet folk med forskellig social og etnisk baggrund samt – viste det sig – af forskellig politisk observans. Vi læste, diskuterede og forskede. Vi havde forholdsvis frie forhold til at diskutere og være uenige med vore afdelingsledere. I store træk kunne vi selv planlægge vores arbejdsdag, og vi havde større chancer for at komme til udlandet end mange andre. Og alt i alt var arbejdspladsen til daglig præget af en afslappet atmosfære, hvor summen af intellektuel indsigt og refleksion måske var større vedrørende historie og filosofi – end ved andre forskningsinstitutter og videregående uddannelser i Sovjet.Om forfatteren Aksel Vladimir Carlsen, født 1945 i København i en dansk-ukrainsk familie. Boede fra 1956 til 1991 i Sovjetunionen. Ph.d. i historie (Moskva) og ph.d. i statskundskab (Aarhus). Han er pensioneret universitetslektor fra Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet (Nuuk). Forfatter til bøger og artikler om politiske forhold i Norden, Sovjetunionen og de tidligere sovjetrepublikker.

John Steinbecks roman følger det hårde liv hos frugtplukkerne i en smuk dal i Californien. I de idylliske omgivelser slider de sig halvt ihjel for at tjene til føden. Bogen følger en aktivist, der forsøger at organisere frugtplukkerne, så de sammen kan kæmpe for bedre vilkår og højere løn. Den er et spændende billede på den nederste klasse i det amerikanske samfund midt imellem børskrakket og anden verdenskrig.John Steinbeck (1902-1968) var en amerikansk forfatter, der skrev et væld af noveller og romaner, der er blevet oversat til flere forskellige sprog. I 1962 modtog John Steinbeck Nobelprisen, og hans værker er bredt anerkendte verden over.

"En anden tid" af Harold Robbins er en roman om den amerikanske arbejderbevægelse. "Big Dan" kommer fra en fattig arbejderfamilie i Vest Virginias bjerge. Han har en stærk retfærdighedsfølelse og store ambitioner, der gør, at han får arbejdet sig op til at blive en magtfuld arbejdsleder.I romanen følger man Dan og hans søn Daniel, der tidligt gør oprør mod faren, men som senere hen vender tilbage til familiens udgangspunkt i Vest Virginia. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHarold Robbins (1916-1997) var en amerikansk romanforfatter. Harold Robbins, der oprindeligt var fra New York, havde en tæt forbindelse til den californiske filmindustri, da flere af hans romaner dannede baggrund for manuskripter til film og tv. Han har en stjerne på Hollywood Walk of Fame og hans bøger blev oversat til 30 sprog og solgt i omegnen af 750 millioner eksemplarer.

I "At erobre ordet" fortæller Toni Liversage arbejderkvindernes historie i Europa og USA. Det er historien om kvindernes faglige og sociale organisering og placering i samfundet. En placering, der på mange måder udgjorde bunden og som hang sammen med kvindernes begrænsede rettigheder over eget liv og egen krop. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlToni Liversage (1935-2014) var en dansk forfatter og oversætter. Toni Liversage havde et stort socialt engagement og var i mange år en kendt feminist, fredsaktivist og socialist. Hun var uddannet mag.art i slavisk filologi og stod bag en del danske oversættelser af forfattere fra det tidligere Jugoslavien. Af Toni Liversages eget forfatterskab kan nævnes "Fædre og døtre: russiske kvinder i aktion mod zarismen" (1976), "At erobre ordet: kvinderne og arbejderbevægelsen" (1980), "George Orwell: en introduktion" (2000) og "Et lille stykke elfenben: om Jane Austens forfatterskab" (2009).