Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Medfølelsens pris er til alle, som har de dedikeret deres arbejdsliv til at hjælpe mennesker i svære situationer. Det er et givende arbejde, men det er også slidsomt dagligt at møde smerte, angst og lidelse.Med udgangspunkt i sin egen historie som psykolog fortæller Per Isdal om, hvordan han selv blev forandret af det arbejde, han elsker. Han giver indblik i, hvad arbejdet gør ved den professionelle hjælper, og præsenterer konkrete strategier for, hvordan man forebygger og bearbejder de belastninger, det indebærer.Medfølelsens pris er en varm bog, som gør os klogere på, hvordan man tager vare på sig selv, sine kolleger og eventuelle ansatte.
Vi står på kanten af et paradigmeskift, der vil ændre vores måde at lede virksomheder på. Meget af det vi har set som god ledelseslatin de seneste årtier, kan vi godt glemme igen. Nye revolutionerende forskningsresultater punkterer nemlig flere af de fejlfortolkninger, vi hidtil har indrettet vores arbejdsliv efter. Forfatterne fremlægger en tilgang, der med udgangspunkt i ny dokumenteret viden tager højde for menneskets biologi og nedarvede tilbøjeligheder. I stedet for at udtrætte hinanden med besværlige arbejdsvilkår, belastende kompleksitet og alt for langsigtede forandringsprojekter skal vi designe omgivelser og værktøjer, der stemmer overens med menneskets naturlige præferencer. Oplagt – at lede adfærd giver en tiltrængt opsang til alle ledere, gør op med de misforståelser, vi har baseret vores ledelsesmetoder på, og giver et tydeligt billede af, hvad der kendetegner ledelse før, nu og i fremtiden. Bogen indeholder konkrete værktøjer, der nemt kan overføres til en hvilken som helst organisation.Hvorfor fortsætte ad den komplicerede vej, der for hvert nyt tiltag, du implementerer, bliver mere ufarbar, når det er meget lettere og langt mere effektivt at vælge det oplagte?IndholdsoversigtForord. Vi taler til dig fra fremtiden DEL I: BAGGRUNDENKapitel 1. Vi er på kollisionskurs Kapitel 2. Ledelse før, nu og i fremtiden DEL II: DET BEGRÆNSEDE MENNESKEKapitel 3. Vi er ikke rationelle Kapitel 4. Vi er ikke viljestærke Kapitel 5. Vi er ikke selvkørende DEL III: NUDGING SOM FREMTIDIGT LEDELSESVÆRKTØJKapitel 6. Nudging: de små veltilrettelagte skub Kapitel 7. Adfærdsledelse i praksisKapitel 8. Ledernes fremtidige forpligtelseEfterord Litteraturliste Tak
En lettilgængelig brugsbog med fokus på, hvordan man som medarbejder kan bidrage til arbejdsglæde, godt samarbejde, fælles resultatskabelse og et velfungerende arbejdsfælleskab. Anerkendende følgeskab går hånd i hånd med anerkendende ledelse.Bogen indeholder billeder fra en fiktiv og letgenkendelig medarbejders hverdag samt beskrivelser af nyttige tanker og handlinger med inspiration fra anerkendende følgeskab.Anerkendende følgeskab er skrevet i et læsevenligt sprog og giver mange konkrete værktøjer, metoder, øvelser, dialoginput og anbefalinger til det daglige arbejde.Bogen kan være til inspiration og umiddelbar anvendelse for alle ansatte, som ønsker at bidrage til en god og engageret arbejdshverdag for sig selv og andre.
En begivenhedsrig fortælling om Anders Langballes travle liv.Lange kontortider, stress og tidsbegrænset familietid. Er det noget vi alle oplever i det tunge erhvervsliv, eller er det valg vi tager? Den usunde arbejdskultur er mere relevant end nogensinde, og det slider på mange mennesker. En bog om Anders, der endte med, at ofre alt. Han vågnede op på et hospital, uden evnen til at tale, og trodsede alle odds for at vende tilbage. Han havde fået sin anden blodprop, og det var prikken over i’et. Fortællingen om den usunde arbejdskultur, vil tage dig gennem et dybere kig i konkurrencen blandt arbejdskulturen, de lange dage og stress. Et andet vigtigt emne vi får taget op, er den belønning, som der gives ud til folk der slider dem selv ihjel. At blive afhængig af sit eget fag, er absolut ikke en ulempe, men alt med måde. Det kræver balance i livet, både i arbejde og privatliv. Vi mennesker kan håndtere meget, men uden pleje, går det ingen vej. En dramatisk historie, der giver os indblik i det travle menneske, hvor højt det kan flyve og hvor dybt det falder. Dog handler det ikke om hvor langt ned du kan falde, men hvordan du står op igen. Balancen mellem arbejde og familie, er ikke nemt og kræver disciplin samt en koordinering af tid. Forfra snakker om ideen bag det vigtige i livet for dig. Hvis du finder dig selv i, at være for længe på kontoret, kunne dette være en kanon bog at læse. Den tager emner op, som giver dig meget stof til eftertanke. To blodpropper og et kollaps af fundamentet i arbejdslivet og privatlivet.
ARBEJDER DU DYBT?Det dybe arbejde er evnen til at arbejde fokuseret med kognitivt krævende opgaver. Det dybe arbejde er en af de vigtigste færdigheder i vor tids økonomi. Det dybe arbejde er den superkraft, som kan bane vejen til succes i vores arbejdsliv. Og alligevel er det dybe arbejde under hårdt pres i en verden af konstante afbrydelser. I denne bog forklarer Cal Newport, hvordan vi kan træne evnen til at arbejde dybt. Hans vigtigste pointe er, at moderne teknologi og internettet påvirker vores hjerner og arbejdsliv ved at ødelægge vores evne til at holde fokus. Bogen giver en række gode råd og vigtige indsigter, der vil kunne føre til mere mening og værdi i vores professionelle liv.Cal Newport er professor i computer science ved Georgetown University. Hans særlige interesseområde er nye teknologiers påvirkning af vores arbejdsliv. Han har skrevet flere bøger, blandt andet også om studieteknikker, hvoraf ingen dog endnu er oversat til dansk.Omtale af bogen'Denne bog er vigtig. Den stiller skarpt på moderne ledelse og sunde arbejdskulturer - og kommer med konkrete svar på det, mange egentlig leder efter: Dybde og ro' - Jonathan Løw, serieiværksætter'De mange eksempler, overvejelser og gode råd er meget interessante og brugbare' - Frans Ørsted Andersen, flowforsker'Som en tilstedeværelse på hver side er Newport exceptionel inden for selvhjælpsforfattere' - anmeldelse i New York Times'Cal Newport er en klar stemme i et hav af larm' - Seth Godin, forfatter til What to Do When It’s Your Turn'Dette er en dyb, ikke overfladisk, bog, der kan berige dit liv' - The Globe and Mail
Ny bog af den verdenskendte ledelsesguru Simon SinekVed du, hvordan du spiller det spil, du er en del af? I endelige (finite) spil, som fodbold eller skak, er spillerne kendte, reglerne er faste, og endepunktet er klart. Vinderne og taberne kan let identificeres. I uendelige (infinite) spil, som business, politik eller livet selv, skiftes spillerne ud, reglerne kan ændres, og der er ikke defineret endepunkt. Der er ingen vindere eller tabere i et uendeligt spil; der er kun foran og bagud.Mange af de kampe, som organisationer og virksomheder står overfor, er et resultat af, at deres ledere har spillet med et endeligt mindset i et uendeligt spil. Disse organisationer er ofte bagud, når det kommer til innovation, skøn, moral og i sidste ende, performance.De ledere, der tager et uendeligt mindset til sig, opbygger stærkere, mere innovative og inspirerende organisationer. Deres ansatte stoler på hinanden og deres ledere. De har modstandskraften til at trives i en fortsat omskiftelig verden, mens deres konkurrenter falder ved vejen. I sidste ende er det dem, der vil føre resten af os ind i fremtiden.Enhver værdig organisation starter med et hvorfor – formålet, årsagen eller troen, der inspirerer os til at gøre, som vi gør, og inspirerer andre til at følge os. Gode ledere ved, hvordan man opbygger tryghedscirkler, der fremmer tillid og samarbejde i deres organisationer. Men det er ikke nok til at hjælpe os med at sætte kursen gennem det uforudsigelige, ofte kaotiske landskab, som nutidens marked er.Evnen til at opbygge et uendeligt mindset er en forudsætning for enhver leder, der ønsker at forlade deres organisation i bedre form, end da de kom til.
Job på Håbets Allé er en samling af digte, der alle tager afsæt i livet på en arbejdsplads. Digtene beskriver på en kort og humoristisk måde arbejdslivets mange tabuer og de ledelsesbeslutninger, som mange medarbejdere sætter spørgsmålstegn ved.Bogen kredser om de situationer, vi som medarbejdere oplever i dagligdagen, og alle digtene har en skarphed og pointe, der kan danne grundlag for diskussioner og debat. Formålet med bogen er at få ledere og medarbejdere til at se på deres liv sammen med nye øjne og udvikle en større forståelse for hinanden.Med en unik blanding af skønlitteratur og faglitteratur henvender bogen sig til alle med et job. Livet på en arbejdsplads er aldrig rigtig beskrevet på den her måde før, og bogen er både uformel, upolitisk, uhøjtidelig og sidst, men ikke mindst, et fyrværkeri af vigtige budskaber.Om forfatterChristian Kemp har en baggrund i den danske medieverden og har mere end 30 års erfaring inden for salg, ledelse og strategi. Han har i otte år været topchef for Discovery Networks Danmark, har haft Nordisk salgsansvar og arbejdet på tværfaglige projekter verden over. Han har beskæftiget sig med ledelse og den professionelle relation til mennesker i mange år og har iagttaget og oplevet, hvor mange konflikter der aldrig rigtig bliver løst eller behandlet. I dag arbejder han som professionel mentor og hjælper virksomheder med at skabe øget fokus på vækst.E-bogen er lavet i fixed format
OM BOGENEr du træt af ikke selv at styre din tid? Har du fået nok af at sælge din sjæl til virksomheder og chefer? Trænger du til at bruge dine kræfter og din erfaring på andet og mere end at skabe indtjening til virksomhedens ejere?Især når vi rammer midten af livet, ønsker vi at bruge det anderledes. Vi vil selv bestemme over vores tid, og vi gider ikke længere chefer, der ikke er dygtigere end os selv. Vi vil arbejde på en måde, hvor vi kan tjene vores løn uden at sælge ud af os selv.Bogen tager dig ved hånden, trin for trin, på vejen til dit eget MIG A/S og hjælper dig med at tage kontrol over dit arbejdsliv og skabe det liv, du ønsker dig. ”MIG A/S burde være obligatorisk pensum for alle over 45 – vi har nemlig kun ét liv, og det skal vi leve fuldt og rigtigt. Også når vi går på job.” Line Baun Danielsen BOGEN BESTÅR AF FIRE DELE 1. Værdiskiftet: Vi starter med at kigge på, hvordan vores forhold til jobbet har ændret sig. Måske er vi i de tidlige stadier af en blodløs arbejdsrevolution, hvor vi gør op med den betydning, jobbet har fået i vores liv. For mange er jobbet blevet familie, identitet og selve meningen med livet. Vi er (igen) blevet slaver, men ikke i storbondens sold eller ved samlebåndet, men netop i måden, hvorpå vi forholder os til jobbet. Samtidig er vi midt i et opgør med uetisk ledelse, herunder den grådighed, der udmøntes i de vanvittige lønninger, nogle topledere får. 2. Vilkårene: Som lønmodtagere får vi ofte gjort virksomhederne til noget, de ikke er, og vi glemmer at de strukturer, processer og ofte kulturtræk, der hersker, stammer fra militæret og sportsverdenen, og at vores forhold til virksomheden er en juridisk kontrakt og en økonomisk aftale. Denne del af bogen giver et bud på, hvordan vi kan trives under disse vilkår. 3. Mulighederne: Den tredje del af bogen undersøger, hvilke muligheder der åbner sig med teknologien, gig-økonomien og ja – din alder. Teknologien gør det muligt at arbejde hjemmefra, gig-økonomien betyder, at vi har flere muligheder for at vælge forskellige aftaler med virksomheder, og alderen – altså at vi har været på arbejdsmarkedet i mere end 15 år – har givet os erfaringer og kompetencer.4. Mig A/S: Dette er bogens største del. Her forklarer jeg, hvordan du kan opbygge din egen forretning, også selvom du fortsat er lønmodtager. Det er en praktisk vejledning til, hvordan du finder dit ”hvorfor”, som er kernen og stjernen i din forretning, hvordan du laver strategi, definerer dit produkt og din målgruppe, og hvordan du håndterer de kriser, der uundgåeligt vil opstå. OM CHARLOTTE MANDRUPCHARLOTTE MANDRUP er forfatter til en række bøger om ledelse og arbejdsliv; herunder bestselleren Mindfulness i hverdagen. Andre titler omfatter bl.a. Frihedens disciplin og Vær professionel. I mere end 25 år har Charlotte rådgivet ledere om eksistentielle og mentale udfordringer. Hun har lært hundredevis af ledere at meditere og holdt foredrag om mental disciplin for endnu flere. Charlotte har taget sin egen medicin og formet sin 3. karriere, så hun et par dage om ugen rådgiver klienter i Hellerup og resten af tiden fordyber sig i naturen ved Vejle fjord og forfatteriet, som senest har givet bestseller-status på Amazon.
Hvad skal der ske med din karriere, efter at du har rundet de 50?I den sidste del af arbejdslivet har du mange gode kort på hånden - ikke mindst erfaring og overblik fra et langt arbejdsliv. De kompetencer er guld værd i mange sammenhænge, men hvis de skal bringes i spil, skal du have en plan. Og du bør tage fat i god tid.Fremtiden er din giver dig inspiration til, hvordan du kommer i gang med at planlægge sidste fase af din karriere, og ikke mindst, hvor du kan gøre en forskel. Bestyrelsesarbejde, advisory boards, selvstændig, underviser, coach, forfatter, konsulent eller blogger er eksempler på nogle af de muligheder, hvor erfaring tæller og kan omsættes til værdi for andre. Fælles for dem alle er, at du skal pleje og udbygge dit netværk for at komme i gang, så det får du også fif til.Undervejs i bogen møder du inspirerende personer, som på forskellig vis har taget springet fra noget kendt til en helt anden type arbejdsliv. Der er ikke noget rigtigt og forkert. Kun du ved, hvad der kan give dig ny energi i karrieren. Eneste opfordring er, at du bruger den til andet end golf og rejser til Toscana, for der venter større eventyr forude.
Lige nu er dit arbejdsliv lig med, hvad du har investeret af din energi. Har du brugt energien rigtigt? Og passer dit arbejdsliv, dine ansvarsområder, dine opgaver og de mennesker, der er omkring dig i dagligdagen, til din person? Vi deponerer vores liv til arbejdet, og derfor er det essentielt, at vi bruger vores energi på den bedst mulige måde, som stemmer overens med vores foretrukne arbejdsmetoder, værdier og passion. I bogen fører vi dig hele vejen fra din egen motivation over i kreativitet og ledelse til stressreduktion. Ved at få et eksklusivt kig ned i tre kreative virksomheder Zentropa, Zetland og Rokoko, giver bogen dig nøglen til mening i dit arbejdsliv. Efter mødet med virksomhederne og deres kultur vil du få lyst til at tage styring over dit arbejdsliv, sige ja og nej til opgaver på et mere bevidst grundlag og lave dét, du virkelig brænder for! Når du går på arbejde, søger du nemlig ikke kun efter løn til at betale de faste udgifter, men også efter kærligheden til det meningsfulde arbejdsliv. Hvor du kan sætte dit aftryk og gøre en forskel for dig selv, virksomheden og måske endda verden. Uanset i hvilken branche du arbejder, og om du er arbejdsgiver eller -tager, finder du her motivation til at opnå netop dén styring.Uddrag af bogen Verden er milliarder af år, og vi lever i et nanosekund. Børn er det mest meningsfulde der sker for dig, ikk’ … Hvis det virkelig skal give mening at aflevere dine børn i institution, så skal det satanedeme også være meningsfyldt, det du laver i de otte timer, du er væk fra dem. Det skal være fyldt med kærlighed, ellers er det komplet meningsløst, synes jeg. (Lea Korsgaard, Chefredaktør Zetland) Hvorfor er det nu egentlig, vi arbejder? I mange år var svaret simpelt: for at tjene til føden. I dag er svaret et andet. Naturligvis kan vi støde på visse begrænsninger, fysiske og psykiske, der medvirker til, at der ikke er frit valg på alle hylder, når du vælger uddannelse og arbejde. Men udbuddet og mulighederne har aldrig været større – i hvert fald i Danmark, og stadig flere mennesker går på arbejde, fordi deres arbejde hjælper med at skabe en mening med tilværelsen for dem. De søger det menings- og værdifulde arbejdsliv. Om forfatterneHeidi Philipsen (1971) har arbejdet med talentudvikling i film- og mediebranchen hele hendes karriere. Heidi har forsket og undervist inden for kreative og innovative medieprocesser, manuskriptskrivning, tv-serier, tværmedialitet og produktiv læring. Hun er fagkoordinator for uddannelsen Manuskriptudvikling på SDU, og forfatter til en række bøger. Heidi er lektor og har en ph.d. i Medievidenskab og Kreativitet ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Sophie Bech (1984) har altid virket i den kreative industri. Hun har været Head of Studio i art/tech startuppen Rokoko og filmproducer i Zentropa. Hun er entreprenør og medieproducent, og har blandt andet arbejdet med iværksætteri og kvinder i ledelse i CBS samt DR med radioprogrammet ’Høje hæle og store beslutninger’. Sophie har en cand.mag i Medievidenskab fra Syddansk Universitet.
Denne bog er en praktisk guide til dit næste job.Birgit O’Sullivan arbejder som selvstændig konsulent inden for rekruttering og headhunting, så hun ved, hvad der virker i ansøgning og CV, og hvad man vil have på den anden side af bordet.I denne bog er hun din personlige guide. Med masser af praktisk erfaring og indsigt giver hun dig præcis de redskaber, der skal til, for at du kan ramme rigtigt med din næste ansøgning:VEJLEDNING i at skræddersy dit CV og din ansøgning.MASSER AF CASES, så du kan lære af andres fiaskoer og succeser.SKABELONER, så det bliver en leg at invitere dig selv til kaffemøder med netværk og sige pænt tak bagefter.INDBLIK i, hvordan beslutningstagere (chefer!) tænker, så du kan trænge igennem til dem.HJÆLP til at være velforberedt til jobinterviews og klar til lønforhandlinger.75+ SPØRGSMÅL, du måske møder til samtalen, og forslag til spørgsmål, du selv stiller – samt klar besked om dem, du ikke stiller!REFLEKSIONER over meningen med det hele ... Hvad er det gode liv for dig? Hvad er dit drømmearbejdsliv?
De digitale minimalister er alle steder. De er rolige, glade mennesker, der kan indgå i nærværende samtaler uden hele tiden at sende stjålne blikke til deres mobiltelefon. De kan fordybe sig i en god bog, et kreativt projekt eller en morgenløbetur. De kan have det sjovt med deres venner og familie uden en konstant og uimodståelig trang til at skulle dokumentere det, der foregår. De holder sig opdateret, men føler sig ikke overvældede. Nu giver Cal Newport os et navn for denne bevægelse: digital minimalisme.Denne bog imødekommer et behov hos alle dem, der bliver drænet af det konstante krav om at være tilgængelig, som føler sig uden for kontrol i forhold til sociale medier, og som har brug for at skabe mere ro og fordybelse samt nærvær i deres privatliv.Bogens del 1 beskriver de kræfter, der gør vores nuværende liv med digitale teknologier ubærligt for mange. Del 2 hjælper læseren med at opbygge en digital minimalistisk livsstil.
Det fleksible menneske - eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning er den fulde titel på Richard Sennetts bog. Hvordan er det muligt at realisere langsigtede mål og værdier, når det moderne samfund og arbejdslivet er helliget det korte sigt og de uendeligt små tidshorisonter? lyder det grundlæggende spørgsmål Sennett stiller.Omdrejningspunktet i Sennetts bog er sammenligningen af før og nu, af tiden før de store omvæltninger omkring 1968 og tiden efter. De to tidsepoker repræsenteres i bogen af Enrico, som er andengenerationsindvandrer fra Italien og hans søn Rico. Med udgangspunkt i Enrico og Ricos livshistorier fremlægger Sennett sine etisk-moralske refleksioner.»Sennetts nye bog redefinerer arbejdet i nutidens fleksible, moderniserede koncerner og viser hvorledes de ansattes tab af værdighed og selvforståelse er en konsekvens af rastløse, tilsyneladende evige forandringer... Værket er en rettesnor for vor epoke«.Daniel Bell, Harward University.»Sennetts til dato vægtigste bog. Et mesterværk«.Die Zeit.
Arbejdsugen på fem dage er forældet og passer ikke til vores digitale tidsalder; men vi får det bedste fra alle verdener med en firedages arbejdsuge. Vi optimerer vores produktivitet, får en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, stressen forsvinder, og der bliver bedre muligheder for et mere bæredygtigt samfund.4-dages arbejdsuge er et velunderbygget argument for en arbejdsuge, der kun er på fire dage. Her har Andrew Barnes i samarbejde med sine ansatte udviklet og afprøvet de fleksible arbejdsmetoder, der beskrives i bogen. Han bad sine medarbejdere om at designe en firedages arbejdsuge, der stadig gjorde det muligt at leve op til de eksisterende produktivitetskrav til samme løn, men med en reduktion af arbejdstiden på 20 % – og udfaldet ledte til gladere medarbejdere, der var mindre syge og mere produktive og fokuserede på arbejdet.Andrew Barnes er stifter og CEO i Perpetual Guardian, der er markedsledende inden for finansiel rådgivning og investering. Han er en efterspurgt inspirator og foredragsholder om emnet ’4-dages arbejdsuge’. Bogen er skrevet i samarbejde med erhvervsskribent Stephanie Jones.
‘Med hjertet som indsats’ af Simona Ahrnstedts er en romantisk historie om hemmeligheder, svigt usandheder. Dessie er vokset op i et trygt område, men har valgt at søge mod nye udfordringer i både militæret og senest som bodyguard. Dessies arbejdsliv og sociale sammenhænge med både venner og Tinder dates går godt, men at holde på en hemmelighed der kan få enorme konsekvenser, hvis det kommer frem i lyset, kan være en stor mundfuld at holde for sig selv. Dessie bliver hyret som livvagt af den rige Sam imod hendes vilje, og sammen deler de to en vild fortid. Sam er opvokset i et fattigt miljø, men har opbygget et helt hotelimperium. Men til hans store succes er det kun et lille plaster på såret, da han ligesom Dessie også har oplevet svigt i hans unge dage. Dessie og Sam oplever stor lyst til hinanden, men eftersom en fremmed fjende dukker op i rampelyset, må de afslutte deres seksuelle trang til hinanden, da det kan medføre alvorlige udslag... Men kan de lægge det fra sig én gang for alle?Simona Ahrnstedts ‘Med hjertet som indsats’ er hendes 10. bog, som endnu engang slår fast, hvorfor hun er den højt elsket og førende romanceforfatter i Sverige. Køb ‘Med hjertet som indsats’ af Simona Ahrnstedt, som for alvor sparker døren op til en fantastisk og helt igennem velskrevet historie.
UNGE GENERATIONER PÅ ARBEJDE er en bog til unge og deres ledere. Den udforsker de unges verden, fejrer deres kompetencer og ruster dem til et arbejdsmarked under voldsom udvikling. Samtidig er bogen en guide til ledere, der skal lede og samarbejde med de unge i de kommende mange år. Erhvervslivets forventninger til de unge generationer er høje: Hvordan vil de mon revolutionere de satte organisationer, tranformere arbejdslivet og dermed udfordre vores syn på fremtiden? De unge generationer er vokset op i skyggen af forventninger og har aldrig prøvet andet. Men hvilke forestillinger og ønsker har de selv til deres fremtidige arbejdsliv? Og hvilken vej drømmer de om at gå? UNGE GENERATIONER PÅ ARBEJDE er en rejse ind i de unge generationers verden. Bogen smider forventningerne over bord og viser, hvor de unge kommer fra, hvad der har formet dem, og hvor de gerne vil hen. Den kommer med støttende tilråb og gode råd til, hvordan de unge finder en vej ud i arbejdslivet, der er mere meningsfuld og bæredygtig end den, deres forældre er gået. Og den viser ledere, hvordan man med forståelse og indsigt giver de unge generationer plads og sparring, så de blomstrer i organisationer og virksomheder. ALEXANDRA KRAUTWALD er managing partner i rådgivningsfirmaet Composing, hvor hun hjælper mellem- og topledere i det offentlige og private erhvervsliv med at træffe gode beslutninger. Hun har i 25 år beskæftiget sig med strategiimplementering, adfærdsdesign og ledelse samt fremtidstendenser i det moderne arbejdsliv. Alexandra Krautwald deltager i det ekspertpanel, der er knyttet til Børsen Ledelse, ligesom hun er fast ledelsesblogger i Dagbladet Børsen, hvor hun skriver indlæg om ledelse og livet i danske organisationer. Hun er en aktiv oplægsholder og medforfatter til bøgerne Oplagt – at lede adfærd (2015) og Strategiimplementering - værktøjskassen (2013).
Skab sit eget unikke personlige brand, og brug det til at få succes i jobbet og igennem hele karrieren. Bogen handler om personlig ledelse, branding og kommunikation. Den beskriver personlig branding som et socialt og individuelt fænomen i tiden, et centralt begreb i personlig ledelse og udvikling, samt en professionel disciplin med henblik på at definere, iscenesætte, kommunikere og lede sit brand. Bogen bygger bl.a. på forfatterens 101 personlige samtaler med forskellige danskere over 2 1/2 år, heriblandt med en række kendte erhvervsledere, politikere, kultur- og mediepersonligheder, kunstnere, musikere, forfattere, idrætsfolk og mange andre. Forfatterens hovedbudskaber er bl.a.: 1) Uanset hvem du er, hvad du beskæftiger dig med, samt hvor du er og på vej hen i din karriere, har du allerede et brand. Det er i spil lige nu, alle vegne og i alle relationer. Praktisk talt alt om og ved dig kommunikerer. Både din faglighed og personlighed. Alt hvad du siger, syner og gør. Dit brand er lige netop det, som andre tænker, mener og siger om dig, og den, som de hver især kender og husker dig for. Dit brand er de indtryk, du sætter, og de aftryk, du efterlader.2) Dit brand er i spil lige nu, i alle relationer og alle vegne – i dit job og igennem hele karrieren. Dit brand kan styrke dig og øge din værdi, men det kan omvendt også svække eller måske ligefrem bremse dig. Vil du selv tage ansvar for at skabe og få succes med dit unikke brand, eller tør du overlade noget så vigtigt til andre? Sat på spidsen: Vil du være hoved eller hale?3) Din rejse i personlig branding starter inden i dig selv. Du skal vælge din unikke vej. Den vej, du er mest tryg ved, og hvor du bedst kan være dig selv og i balance. Du skal sætte din person før dit brand. Du skal ikke kun blive noget, men også være nogen. Først når du vil og har det, skal du vise det. Ved at træde ind og brænde igennem på de forskellige scener i dit arbejdsliv.
På egen regning er en hverdagskrimi fra provinsens smålumre lokaliteter. Et mord bliver begået. Madsen er på sagen. Men Madsen har også sit at se til på hjemmefronten – og indimellem smelter de to verdener sammen. Kan det lykkes Madsen at jonglere mellem privatliv og arbejdsliv, når sagen nu kommer så tæt på, som den gør? Og lykkes Madsen med at finde morderen?
Du er født med en døgnrytme. Det er ikke noget, du vælger. Du er genetisk disponeret for at være morgenfrisk eller aftenfrisk. Jo mere du lever i takt med din døgnrytme, desto bedre helbred har du, og du får mere energi, livskvalitet og en mere produktiv hverdag.I ”Find din døgnrytme” fortæller Camilla Kring om de fascinerende genetiske variationer, der har betydning for, hvordan du strukturerer og udvikler såvel dit arbejdsliv som dit privatliv. Få en ny forståelse af, hvordan du er stykket sammen, og hvordan det at finde og følge din rytme kan ændre dit liv.Landbrugssamfundets hanegal og industrisamfundets taktfaste samlebånd har gennem generationer indprentet deres rytmer i vores måde at leve på. De dikterer en livsstil, hvor ”one size fits all”. Problemet er, at det ikke passer til den mangfoldighed af døgnrytmer, arbejdsrytmer og familierytmer, der er i nutidens samfund. Det nye mindset er derfor ”one size fits one”.Camilla Kring er civilingeniør og ph.d. i balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Hun er indehaver af konsulentvirksomheden Super Navigators. I de sidste 16 år har Camilla arbejdet med at skabe fleksible arbejdskulturer, der understøtter forskellige døgnrytmer. Hun er stifter af B-Society, der arbejder for senere mødetider i skoler og på arbejdspladser, og som har medlemmer i 50 lande.
MERE TRIVSEL, MINDRE STRESS, BEDRE PERFORMANCE OG EN SOLID BUNDLINJE ...... det er drømmen for mange organisationer, der vil arbejde fleksibelt og hybridt. Men selvom de er ivrige efter at gribe mulighederne i det hybride arbejdsliv, frygter de typisk også at gå på kompromis med bundlinje, produktivitet og sammenhængskraft - og det med god grund. At skabe en hybrid organisation kræver nemlig et opgør med de måder, vi i generationer har indrettet arbejdslivet på.Snart griner vi af 8-16-jobbet klæder ledere og organisationer på til at gå skridtet videre fra "to hjemmearbejdsdage om ugen" til faktisk at skabe en organisation, der ikke bare overlever fremtidens kompleksitet, men tager organisationens trivsel og produktivitet til nye højder. Bogen giver:Overblik over de organisatoriske strømninger og paradigmeskift, der præger arbejdslivet.Svar på de udfordringer, som ledere kæmper med i transformationen af deres organisationer.En værktøjskasse til at skabe fælles forandringer i hybride organisationers hverdag.Snart griner vi af 8-16-jobbet er relevant for ledere, HR-professionelle og andre, der arbejder med organisations- og ledelsesudvikling, ligesom den henvender sig til studerende inden for organisation og ledelse.
Dette er ikke en letlæselig how to do it-bog, hvor nogle få bulletpoints vil guide vejen til hurtig succes. Det er en autentisk fortælling om Dorte Palles vej fra opstart til succesfuld iværksætter. Den handler om at finde ind til sine grundværdier. At undersøge hvad man egentlig vil, hvad man faktisk kan, og hvad det så er værd. Om hvordan man sætter passionen op imod, hvad der reelt er efterspørgsel på og profit i, så man kan skabe en bæredygtig forretning. Om tvivl, fejl, fiaskoer og bump på vejen. Men også om at blive klogere og lære af sine nederlag og bruge dem konstruktivt og fremadrettet. Endda med succes undervejs.Bogen er en hudløs ærlig beretning om at forlade sit faste job, stoppe op midt i livet og begynde helt forfra med sit arbejdsliv som selvstændig. Dorte Palle deler gavmildt ud af sine flyvske ideer og de helt store svimlendevisioner. Hun beskriver alle op- og nedturene, og modigt og sårbart indvier hun læseren i det, der både er rigtig svært og virkelig sjovt.
Mangler du inspiration eller unikke værktøjer til at drive en virksomhed eller bestyrelse til endnu mere succes? Har du svært ved at få styr på strategiske valg, mestre krisehåndtering eller være omstillingsparat? Fremtidens bestyrelse er et opslagsværk, en inspirationskilde og en hjælp til at opnå mere succes og bedre medarbejderkultur i en virksomhed eller bestyrelse. Den henvender sig både til nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer samt til dig, der refererer til bestyrelser eller driver selvstændig virksomhed. Bogen indeholder gode værktøjer til at gøre dig i stand til at udfylde rollen som ”fremtidens bestyrelsesmedlem”. Du vil få en dybdegående forståelse af det juridiske ansvar, økonomi og forsikringsforhold. I bogen vil du møde medforfattere, som vil give dig viden om det moderne bestyrelsesarbejde, der fokuserer på stigende globalisering og digitalisering, bæredygtige forretningsmodeller samt iagttagelse af FN’s Verdensmål. Du vil derudover få en grundig indføring til regnskabsforståelse og risikostyring. Bogen behandler desuden bestyrelsens indbyrdes roller herunder kompetencer, personlighedstyper og det strategiske arbejde i ledelsen. Om forfatteren Jackie Phillip er uddannet advokat ved Philip & Partnere (BechBruun) og var i en årelang periode beskæftiget i dette Danmarks største advokatfirma. Ud over at rådgive små og mellemstore virksomheder i erhvervsret er Jackie Phillips spidskompetence netop at rådgive ledelser i spændingsfeltet og dialogen mellem direktion og bestyrelse. Han etablerede Jackie Phillip & Co. Advokatfirma i 2010, og kontoret har sin egen bestyrelsesuddannelse, BOARD INSTITUTE, kendt som Danmarks bedste bestyrelsesuddannelse.
Enhver virksomhed har brug for at omdanne innovation fra vision til noget, hvor de udvikler produkter og tjenester, som kunderne ikke bare vil købe, men er villige til at betale for.Hvordan ved virksomhederne, hvordan de skal vækste? Hvordan kan de udvikle produkter, som de er sikre på, at kunderne ønsker at købe? Kan innovation være andet end spil hit & miss? Professor på Harvard Business School Clayton Christensen har svaret. For en generation siden revolutionerede Christensen business-verdenen med sin banebrydende teori om disruptiv innovation. Nu tager han skridtet videre og tilbyder kraftfulde nye indsigter.Efter mange års forskning er Christensen og hans medforfattere nået til en kritisk konklusion: Det, vi længe har troet – at det at forstå kunden er kernen i innovation – er forkert. Kunder køber ikke produkter eller tjenester; de "hyrer" dem til at gøre et job. At forstå kunden er ikke drivkraften i en innovationssucces. Det er til gengæld det at forstå den opgave, kunden skal løse. Jobs-to-be-done"-tilgangen kan ses i nogle af verdens mest respekterede virksomheder og hurtigst vækstende startups, herunder Amazon, Uber og Airbnb for blot at nævne nogle få. Men denne bog handler ikke om at fejre disse succeser, men om at forudsige nye.Forfatterne mener, at virksomheder ved at forstå, hvad der får kunderne til at "hyre" et produkt eller en tjeneste, kan styrke innovationen og skabe produkter, som kunderne ikke kun kan bruge, men også vil betale godt for. Bogen giver en omfattende og klar forklaring på jobs-to-be-done-teorien, hvordan man bruger den i praksis, og vigtigst af alt, hvordan man ikke taber den indsigt, teorien giver, på gulvet.
Vi har en stigende stressepidemi, og alligevel bliver vi hovedløst ved med at gøre mere af det samme, som tydeligvis ikke virker. En af årsagerne til, at vi står med en epidemi uden kur, er, at vores forståelse af stress er forsimplet. Vi betragter stress som en uligevægtstilstand, der rammer den stressramte, og vi tror, at den rigtige behandling altid er at hjælpe den stressramte med at etablere ny ligevægt. Det fører alt for ofte til overfladisk symptombehandling.I stedet skal vi forstå, at stress er komplekst. Stress opstår ikke i den stressramte, men skyldes forhold i rammerne for arbejdet og mangel på mening i arbejdet. Det er her, behandlingen skal sættes ind. Hvis vi skal finde dybe løsninger på stress, må vi forstå, at mennesker er forskellige. De arbejdsopgaver, de løser, er forskellige. Den ramme, der understøtter én person, der skal løse én slags opgave, kan være stressfremkaldende for en anden person, der skal løse en anden slags opgave. Der findes ikke én slags stress, men flere former for stress. De har vidt forskellige årsager og kræver vidt forskellige løsninger. Det, der er en effektiv behandling af én slags stress, er en skadelig behandling af en anden slags stress.Med andre ord: Vi har brug for et helt nyt perspektiv på stress!Bogen introducerer stresscocktailmodellen, som er et opgør med både individperspektivet og ligevægtstanken inden for stressforståelsen. Cocktailmodellen består af tre ingredienser: Opgavens karakter, individets karakter og rammerne for opgaveløsningen. Afhængig af hvordan man mixer de tre ingredienser, kan resultatet være en meningsfuld cocktail eller en giftig stresscocktail. Bogen definerer fire stressformer: Burnout, Boreout, Moralsk stress og Eksistentiel stress. De udløses af forskellige giftige ingredienser i rammerne for opgaveløsningen, og det er også her, vi skal finde modgiften. Det er dét, der fører til dybe løsninger på stress og kan være en effektiv kur mod stressepidemien.Helle Hedegaard Hein (f. 1970)Cand.merc. og ph.d. Selvstændig forsker, konsulent, foredragsholder og forfatter. Førende forsker i motivation og mening i arbejdslivet og forsker derudover i ledelse, vidensarbejde, kreativitet, talentudvikling, stress mv. Udvikler egne teorier på baggrund af intensive feltstudier – har blandt andet udviklet arketypeteorien, som er en udbredt motivations- og ledelsesteori. Er bl.a. forfatter til bøgerne Motivation – motivationsteori og praktisk anvendelse; Primadonnaledelse – når arbejdet er et kald; Når talent forpligter (sammen med Mads Davidsen) og Ledetråde – meningsskabende værdiledelse.
Forventningerne og kravene til os selv og vores liv er tårnhøje. Flere og flere får stress og kæmper med at få enderne til at mødes. Vi ønsker det gode arbejdsliv – forståeligt nok. Men hvordan opnår vi det uden at køre helt af sporet?Du kan vælge den hårde, opslidende, stressrisikofyldte vej, der måske får dig derhen, du ønsker, men med enorme omkostninger undervejs. Eller du kan lære dig et par hacks, der gør det hele lidt nemmere og meget mere effektivt og skånsomt.HACK DIT ARBEJDSLIV kan hjælpe dig med at se dit liv, dine vaner og arbejdsmetoder efter i sømmene. Kernen i bogens fem hacks er effektiv projektstyring, for har du styr på dine projekter, er du bedre rustet til alt det uforudsete, livet også kan byde på. Det handler om at gøre forarbejdet grundigt, sælge ideen, gennemføre til tiden og som aftalt – og undgå at brænde ud og brænde andre af i processen. De fem workhacks er:HACK #1: KOM GODT FRA START I DINE PROJEKTERHACK #2: FÅ DE RETTE MED DIGHACK #3: FÅ ANDRE TIL AT SIGE JAHACK #4: TEGN SPILLEBANEN OPHACK #5: UNDGÅ AT BRÆNDE UD.
Længes du efter mere frihed i dit arbejdsliv? Og kalder dit hjerte på, at du skal arbejde med det, du elsker at lave? Og leve af det?TIDEN ER MED DIGBogen Sæt dig selv og dit arbejdsliv fri viser dig, hvordan du kan blive betalt for at dele din faglige passion med verden.Din livserfaring, rådgivning, viden, kreativitet, coaching, spiritualitet eller ekspertise inden for et hvilket som helst fagligt felt har mere værdi, end du tror.Når du læser bogen, vil du:– lære, hvad der skal til for at leve af dit hjertes kald.– få værktøjer og indsigter, der højner din energi og styrker dig til at gå efter din drøm.– udvikle et produkt med afsæt i dine indre gaver og talenter.– skabe en historie fra dit liv, så du kan hjælpe flere mennesker og blive betalt for det.– opdage, hvordan du kan nå dine økonomiske mål.Og meget mere …Bogen er pakket med inspirerende cases, øvelser, meditationer, konkrete handletrin, personlig og spirituel guidning og forskningsbaseret viden. Du vil også få rørende og ærlige historier fra Liselotte Ellegårds egen iværksætterrejse.Om forfatterEfter en livskrise fandt Liselotte Ellegaard ud af, at 8-til-16-karrieren ikke var det rigtige længere. I 2010 blev hun selvstændig konsulent med afsæt i sit speciale om arbejdsliv og hjerneforskning. Liselotte har bl.a. løst opgaver for virksomheder som Top Danmark, Tryg og Kvadrat. I 2014 blev hun uddannelsesleder på sin succesfulde iværksætteruddannelse og rejste samtidig verden rundt som travelpreneur. Liselotte er også samarbejdspartner til ejerne af Danmarks største iværksætternetværk for kvinder og sælger sine kurser og forløb via sit eget nyhedsbrev. Se mere på www.liselotteellegaard.dkE-bogen er lavet i fixed format
Er du en af de mange, som overvejer at vinke farvel til det faste job og i stedet starte op som selvstændig på nettet? Så er denne bog skrevet til dig.Her får du opskriften på, hvordan du hjemme fra køkkenbordet kan starte din egen forretning ved at sælge den viden, du allerede har, gennem fx onlinekurser.Flere og flere danskere benytter sig af onlinekurser, når de skal lære nyt – hvad enten det gælder at strikke, opdrage hunden, få et bedre selvværd eller mestre et nyt sprog. Markedet for onlinekurser boomer i Danmark, og i bogen her bliver du klædt på til selv at blive en del af eventyret.Igennem 11 trin bliver du guidet gennem processen og får svar på en lang række spørgsmål:Hvordan starter jeg op som selvstændig?Hvem skal jeg sælge til?Hvordan kommer jeg bedst i kontakt med kunderne?Hvordan omformer jeg min viden til et kursus, der kan sælges?Bogen er til dig, der drømmer om at starte din egen virksomhed – uden de store startomkostninger og uden den helt store risiko. Til dig, der er klar til at gøre noget ved drømmen – nu.Om forfatterMalene Fich Weischer er indehaver af virksomheden Netinspire og har arbejdet med online markedsføring og produktudvikling siden 2000. Hun er uddannet fra CBS, men har haft sit aktive virke i mediebranchen, hvor hun bl.a. har været redaktør for flere større medier herhjemme samt digital chef for Aller Medier. I 2015 grundlagde hun Netinspire, som rådgiver især mindre selvstændige i onlinemarkedsføring og i at starte langtidsholdbare forretninger på nettet. Hun er desuden en aktiv underviser og foredragsholder – både online og offline.E-bogen er lavet i fixed format
Livet som selvstændig kan være barske løjer – især i en enkeltmandsvirksomhed, hvor chefen ikke har styr på noget som helst.Ineffektive teambuildingkurser, problemer med ulovligt fravær, hårde lønsamtaler og en julefrokost, der kører af sporet. Intet bliver glemt, og ingen bliver sparet, når forfatter Lars Henriksen med stor selvironi fortæller om sit liv som ejer af en enkeltmandsvirksomhed.I en række nedslag fra dagligdagen stikker han til det kontrollerede liv som lønslave, han har forladt, men klager lige så meget over de mange urimeligheder ved nu at være alene om det hele. Teksterne er et udvalg fra den føljeton, Lars Henriksen skriver på de sociale medier under overskriften #livetienkeltmandsvirksomheden.Bogen er en latterindsprøjtning, men også et eksempel til skræk og advarsel for alle selvstændige og dem, der overvejer at blive det.“Du ender jo med at få den chef, du fortjener,” udtaler Lars Henriksen med bæven i stemmen.Om forfatterLars Henriksen er uddannet journalist og har udgivet syv bøger. Siden 2019 har han drevet enkeltmandsvirksomheden livssporet.dk, hvor han skriver folks livshistorie. Sideløbende har han skrevet indlæg på de sociale medier under #livetienkeltmandsvirksomheden om de mange trængsler, han møder – og om sin chef, der bestemmer alt for meget og har styr på alt for lidt.E-bogen er lavet i fixed format
Da politiet efter en anmeldelse bliver kaldt ud til et skyderi sent på aftenen, forventer de, at det er stoffer eller banderelateret. De forventer ikke at finde en ung studerende, der er blevet henrettet på vej hjem.Jordan Radley studerede journalistik og var hårdtarbejdende, vellidt og dedikeret. Hans første store historie – at se på nedfaldet efter lukningen af en stor lokal fabrik – var blevet bragt for nylig og så ud til at blive det første skridt i den karriere, han så ivrigt så frem til. Selv efter historien var blevet bragt, holdt Jordan kontakten med dem, han havde interviewet. Han var på vej hjem fra deres klub den aften, han blev myrdet. Det står hurtigt klart for politiet, at Jordan ikke blot blev dræbt, men at gerningsmændene også brød også ind i hans hus og tog hans bærbare computer og notater. Hvad var han i færd med at undersøge, som kunne have ført til hans død? Og kan det sættes i forbindelse med en anden sag i området, som længe er blevet betragtet som en ulykke?
Midt i den ubarmhjertige sommervarme bliver en ung læge fundet brutalt myrdet i sit hjem i en malerisk landsby i Cambridgeshire.Har hans død noget at gøre med hans privatliv eller hans arbejdsliv?Dr. Joshua Ainsworth arbejdede i et kvindefængsel, der stadig lider under følgerne af en skandale et par år tidligere. Var det ham, der var whistlebloweren – eller var det ham, der stod bag?Da kriminalkommissær Zigic og kriminalbetjent Ferreira møjsommeligt begynder at rekonstruere dr. Ainsworths sidste dage, dukker endnu flere hemmeligheder og mistænkte op.Denne sag er imidlertid ikke den eneste, der lægger beslag på deres opmærksomhed. En voldelig forbryder er blevet løsladt på grund af en teknikalitet, og politiet ved, at han vil slå til igen: Spørgsmålet er kun, hvem der bliver hans første offer …
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.