Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Arkitektur

Her finder du spændende bøger om Arkitektur. Nedenfor er et flot udvalg af over 207 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - postkort-malebog
    af Kathrine Svejstrup & Amalie Skriver
    127,95 kr.

    Smukke postkort, dekoreret med velkendte motiver fra Århus by! Tag din ven i hånden og udforsk kortet over Århus og find vej til Århusianernes yndlingssteder og -stræder.En kombination af postkort med håndtegnede motiver og en turistguide til dig, som ønsker at sende en personlig hilsen eller at få en anderledes souvenir med hjem. Motiverne er velegnede til både til børn og voksne, da sværhedsgraden varierer mellem de mange sjove motiver. Her støder du på alt fra anerkendt arkitektur til godsbanens pulserende liv. På bagsiden af de store postkort, finder du et sort-hvid fotografi fra stedet, som vil give dig lyst til at besøge det eller gemme det, som nu er et kært minde. Derudover kan du læse lidt om lokationen, som selvfølgelig både er på dansk og engelsk. Nu mangler illustrationerne blot at blive farvelagt, så vi kan få lidt mindful hygge – så farv løs!

  • af Marianne Ibler & Anna Maria Indrio
    335,95 - 413,95 kr.

    En flot efterfølger til den nordiske arkitekturbog News in Nordic Architecture (udg. 2017).Bogen indeholder 39 flotte nye nordiske bygninger, der beskrives på dansk og engelsk og for den alment arkitekturinteresserede læser. I bogen vises nye bygninger som spænder fra det lille sommerhus til store kulturbygninger. Der vises og fortælles om nye facader og flotte nye materialer i bygningerne.Forfattere og arkitekter Marianne Ibler og Anna Maria Indrio skriver om hvordan facader har udviklet sig på nordiske bygninger.En flot designet stor coffetablebook der er oplagt til julegaver!

  • - Guide til hovedstadens mest brutale, idealistiske og udskældte arkitektur
    af Karen Dyssel
    57,95 kr.

    1970’erne er både tæt på og langt væk på samme tid. Den arkitektur, der præger periodens bygninger, er blevet beskyldt for at være grim. Men hvad sker der, når man går tæt på? Når man nærstuderer ikke bare facaden men også de idéer, der lå bag?Denne guidebog handler ikke om arkitektonisk perfektion eller om smuk formgivning. Derimod fremhæver den 20 københavnske bygninger, som alle indfanger de tanker og idéer, der var på spil i 1970’erne.1970’erne var de kollekti
ve tegnestuers og idéers
tid, hvor nye boligformer blev prøvet af og hvor tæt-lav-byggeri, almennyttige boliger og mastodontiske kollegier skød op som paddehatte.Det var de bløde værdiers tid – og det var en tid, hvor det skønne måtte vige for klodser af beton.Tag bogen under armen og oplev 1970’ernes visioner omsat til arkitektur. Gå på opdagelse, løft blikket og kom tæt på de boligsociale idéer i byens almennyttige boligselskaber. Besøg kollegierne og bliv mindet om troen på lighed gennem uddannelse. Eller tag forbi Nationalbanken og mærk arkitekturen bag kapitalens højsæde, der rummer sin helt egen skønhed.

  • af Nils-Ole Lund
    247,95 kr.

    De danske landskaber ændrer sig hastigt som konsekvens af jordbrugets udvikling, og fordi bosætning, friluftsliv, turisme, naturforvaltning, klimatilpasning, vandressourceforvaltning har fået stigende betydning. Der er pres på arealanvendelsen og dermed udfordringer for det åbne lands planlægning. Bogen viser, hvordan vi får sat indretningen af fremtidens landskaber på en tværfaglig dagsorden. Den retter sig bredt mod både planlæggere og forvaltere af vore kulturlandskaber og den brede skare af organisationsfolk, ejere og brugere, som til daglig er optaget af landskabernes beskyttelse og benyttelse.

  • - Dansk landskabsarkitektur 2009-13
    af Annemarie Lund
    297,95 kr.

    Ny Agenda 2 gør status over de bedste danske landskabsprojekter gennemført i perioden 2009-13, og danner fortsættelse af Ny Agenda, der udkom i 2009 og beskriver de foregående 5 år.Klimatilpasning er højt landskabsarkitekternes dagsorden, fordi landskabsarkitekten her kan forene nytte i form af f.eks. vandafledning, som er langt billigere end kloakering, med skønhed og naturoplevelser eller, som det er sket i Lemvig, med en stormflodssikring, der bliver en strukturerende, forskønnende og praktisk anvendelig del af havnemiljøet. Desuden indrettes by- og landskabs- og vandrum, så de appellerer til fysisk aktivitet og interaktion. Temaer som ”dyrk din by” og andre borgerinddragende projekter, udvikles i disse år, hvortil kommer forsøg med temporære landskabelige anlæg med begrebet ”midlertidighed” som en ny metode til udvikling af nye byområder som f.eks. Fredericias forladte industrihavn.Endelig er revitalisering og genfortolkning af vores historiske arv et stort emne som Fredensborg Slotshave, Odense Slotspark, herregårdshaver, Kronborg etc.Landskabsfaget holder stadig fast i de dyder, som gjorde Danmark internationalt kendt, men føjer nye aspekter til paletten, der viser et fag, der har erobret sin selvstændighed efter i mange år at have stået i anden række efter bygningsarkitekterne.

  • - J.C. Jacobsens villa på Carlsberg
    af Kristian Hvidtfelt Nielsen, Birgitte Possing, Birgitte Anderberg, mfl.
    277,95 kr.

    I år afsluttes Carlsbergfondets hidtil mest gennemgribende restaurering af J.C. Jacobsens private villa, væksthuse og have. Det fejres med en rigt illustreret publikation, hvor villaen, dens omgivelser og dens rige historie præsenteres af en række eksperter: husets arkitektur og haveanlæg, restaurering og videnskabshistorie.Hovedkapitlet af Birgitte Possing er en ny fortælling om J.C. og Laura Jacobsen og de værdier, de sammen byggede Carlsberg på. Helt ny læsning af eksisterende litteratur og kilder viser, at Carlsberg ikke blev bygget af én mand, men af det tæt samarbejdende ægtepar J.C. og Laura Jacobsen. Carlsbergs succes som et forbillede i erhverv, videnskab, arkitektur, kunst, kultur og mæcenvirksomhed skyldes dette indbyrdes samarbejde. Possing stiller derfor spørgsmålet, som alle viser sig at have overset: Hvorfor slettede J.C. Jacobsen alle spor efter hustruen Laura? Og hvorfor lod generationer af historikere Laura Jacobsen forsvinde i historiens tåger?

  • - Moderne arkitektur – levende tradition
    af Martin Søberg
    337,95 kr.

    I den danske arkitekturhistorie er Kay Fisker (1893-1965) ikke til at komme uden om. Han har både været med til at forme dansk boligarkitektur og velfærdsbyggeri og har gjort os bevidste om, at bygninger skal være i dialog med deres omgivelser.Gennem sit virke byggede Kay Fisker bro mellem traditionerne og det moderne: I sin studietid på Kunstakademiets Arkitektskole var han påvirket både af nationalromantik og nyklassicisme, og senere var han med til at definere den funktionelle tradition i den gryende velfærdsstat. I stedet for revolution var han fortaler for evolution – at arkitekturen skulle udvikle sig gennem en tilpasning til samfundets ønsker og behov, både de funktionelle og de æstetiske.Hans markante murstensbyggerier er stilfærdige og enkle, men på samme tid banebrydende. Det er denne særlige kombination, der gør Kay Fisker til en emblematisk dansk arkitekt.I bogen dykker Martin Søberg ned i Kay Fiskers værker, fra tidlige stationsbygninger på Bornholm over monumentale karrébygninger som Vestersøhus og Dronningegården, sundhedsbyggerier og uddannelsesinstitutioner som Aarhus Universitet og til sidst Det Danske Institut i Rom. Bogen er rigt illustreret med et stort udvalg af originale tegninger og nyoptagne fotografier af Anders Sune Berg.Martin Søberg er mag.art. i kunsthistorie og ph.d. i arkitektur. Han er lektor ved Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, hvor han forsker og underviser.

  • af Tom Nielsen
    373,95 kr.

    90% af danskerne bor og bevæger sig på 10% af landets areal. Bogen BYEN DANMARK giver en beskrivelse af hvordan byerne i Danmark har udviklet sig fra midten af 1800-tallet frem til i dag. For at forstå de danske byer som de ser ud i dag må man forstå den lange udviklingshistorie, der har formet dem. I dag er grænserne mellem by og land opløst, byerne er flydt ind i hinanden og de ikke længere kan defineres enkelt som modsætning til resten, ’landet’. Byen Danmark er den mere eller mindre sammenhængende struktur af bydele og infrastruktur som 9 ud af 10 af danskerne lever i. Byen Danmark er hverken ny eller gammel. Den er vokset frem med industrialiseringen af samfundet og er det uomgængelige udgangspunktet for de fremtider vi kan forestille os for livet i Danmark.

  • af Jesper Christiansen, Eva Tind, Kasper Lægring, mfl.
    277,95 kr.

    Da Ny Carlsberg Glyptotek blev opført i 1897, var det på en sumpet grund i udkanten af København. I dag står museet med den karakteristiske kuppel som et monument centralt i byen. Glyptoteket er Nordens førende antikmuseum og har en af Europas fineste samlinger af fransk kunst fra perioden 1800-1930.Glyptoteket blev stiftet af brygger Carl Jacobsen, en af 1800-tallets store industrimagnater og kunstsamlere, og hans hustru Ottilia Jacobsen, som skænkede deres kunstsamling til offentligheden. Carl Jacobsen ønskede at bygge et “Skønhedstempel”, hvor kunsten skulle tale til alle og arkitekturen fungere som en storslået ramme og samlingerne af antik kunst og dansk og fransk 1800-tals skulptur.Arkitekt Vilhelm Dahlerup tegnede Glyptotekets første bygning, og museet er siden udvidet med to tilbygninger, i 1906 af arkitekt Hack Kampmann og i 1996 af Henning Larsens Tegnestue. Samlet set er bygningerne museets største kunstværk.Glyptotekets arkitektur fortæller både om museets arkitekturhistorie, om arkitekturens mangfoldighed og kompleksitet og om den æstetiske oplevelse af bygningerne og samspillet med kunsten. Bogen er rigt illustreret med historiske fotografier og arkitekturtegninger samt nyoptagelser af arkitekturfotograf Anders Sune Berg.Med bidrag af Gertrud Hvidberg-Hansen, Claus Grønne, Jesper Christiansen, Kasper Lægring, Eva Tind, Martin Søberg, Jakob Ingemann Parby, Sophia Kalkau, Peter Thule Kristensen, Sif Itona Westerberg, Birgitte Kleis, Anne Jonstrup Simonsen, Kristina Lindholdt, Mogens A. Morgen, Ida Carnera og Vibeke Cristofoli.Redigeret af Jannie Rosenberg Bendsen og Anna Manly.

  • - Architecture and World Views in Eighteenth-Century Denmark
    af Else Marie Bukdahl, Thomas Lyngby, Peter Thule Kristensen, mfl.
    385,95 kr.

    Lauritz de Thurah (1706–1759) was one of Denmark’s most significant architects of the Baroque period. He created several important buildings, including the Hermitage Hunting Lodge, the Royal Palace in Roskilde, Gammel Holtegaard and the famous spire of the Church of Our Saviour in Copenhagen, and masterminded conversions and extensions of properties such as Ledreborg, Frederiksborg Castle, Børglum Kloster and the now demolished summer residence Hirschholm Palace – widely known as the Versailles of the North.The mainstay of this monograph is architect dr.phil. Peter Thule Kristensen’s presentation of Thurah’s rich and complex architecture. The other chapters, written by experts Else Marie Bukdahl, Martin Søberg, Thomas Lyngby, Natalie Patricia Körner, Sanne Maekelberg and Nina Ventzel Riis, describe Thurah’s roles as a leading architectural historian, topographer, grand tour traveller, civil servant, military man and trailblazer within the new social structure in Denmark under absolute rule.The book also sheds light on the Baroque period in a broader sense, delving into the era’s court culture, garden design and church architecture. Finally, the afterlife of Thurah’s works is addressed: how do his buildings function in our present day, having been adapted to the needs and users of a new era?

  • - Om kvinder, køn og arkitektur i Danmark
    af Jannie Rosenberg Bendsen, Henriette Steiner & Svava Riesto
    277,95 kr.

    Denne bog fortæller en ny historie om det 20. århundredes arkitektur iDanmark. For første gang får vi et samlet billede af den store betydning, kvinder har haft i perioden 1930-1980 for udviklingen af velfærdssamfundets arkitektur.Bogens fem kapitler præsenterer hidtil ufortalte historier om, hvordan arkitektur bliver til i kraft af kreative samarbejder på tværs af køn og fagligheder. Kvinder har bidraget til alt fra køkkener og bygninger til landskabsarkitektur og byplanlægning, og deres historier tydeliggør den skjulte mangfoldighed, der har formet vores bygninger, byer og landskaber. Det er nødvendigt at forstå betydningen af denne mangfoldighed, for at vi kan skabe nye måder at bo og bygge på i fremtiden i lyset af de mange kriser, vi som samfund står over for.Bogen er skrevet af Jannie Rosenberg Bendsen, Svava Riesto og Henriette Steiner som en del af forskningsprojektet Kvinder i dansk arkitektur påKøbenhavns Universitet.

  • - Maling, farver og teknik i 1900-tallets arkitektur
    af Johanne Bornemann Mogensen
    277,95 kr.

    Anvendelsen af malematerialer, maleteknikker og dekorationer på og i bygninger har afgørende betydning for, hvordan vi oplever arkitekturen.Udviklingen inden for malematerialer og teknikker kom i perioden 1900-2000 til at sætte et tydeligt præg på erhvervsejendomme, offentlige bygninger og private boliger i Danmark.Denne bog handler om, hvordan og hvorfor denne udvikling fandt sted.I bogen undersøger Johanne Bornemann Mogensen et repræsentativt udvalg af danske bygningers oprindelige farvesætninger og dekorerede overflader, og hun beskriver og analyserer de anvendte malematerialers teknologiske udvikling og teknikker i lyset af stilhistorien, den samfundsmæssige udvikling og danske maleres arbejdsforhold i perioden.Malet er rigt illustreret med nye optagelser af arkitekturfotograf Roberto Fortuna.Bogen udkommer i år i anledning af Københavns Malerlaugs 400-års jubilæum og giver som den første i en dansk sammenhæng et samlet bud på anvendelsen af malematerialer og teknikker i det 20. århundredes arkitektur.Johanne Bornemann Mogensen, født 1975, er konservator på Nationalmuseet med speciale i den malede og udsmykkede arkitekturarv i Danmark.

  • af Karen Olesen, Tom Nielsen, Sidse Martens Gudmand-Høyer, mfl.
    413,95 kr.

    Bogen Gellerup fortæller historien om udviklingen af et af de mest ambitiøse og kontroversielle byudviklingsprojekter i danmarkshistorien. Med Gellerupplanen i Brabrand opstod en helt ny bydel med inspiration i den modernistiske totalplanlægning, der forandrede byer verden over. Bogen følger udviklingen, fra de tidlige planer om Gellerup begyndte at tage form i 1950’erne, til første spadestik og helt frem til vores tid, hvor bydelen er blevet et symbol på de boligsociale udfordringer, der fulgte i kølvandet på datidens planlægning. Bydelen er i dag under kraftig forvandling, og en helt ny fortælling om den aarhusianske bydel er ved at tage form. Gellerup kan bruges som en prisme til at forstå dansk arkitektur- og boligpolitik, før som nu.Bogen Gellerup giver et dybtgående portræt af den arkitektur og bytænkning, der skabte Gellerup. Den skildrer de begivenheder og forestillinger, der har været med til at præge vores blik på planen, og de udfordringer og muligheder, den rummer.

  • - Circular Buildings
    af Anders Lendager & Esben Pedersen
    346,95 kr.

    Is it sustainable to reuse building elements from existing houses in new construction projects? Is there a real effect of building in wood? And is there enough waste at all if everyone builds with upcycled materials? The short answer is yes. In just over 380 pages the book, Solution, documents the effect by showcasing the two projects, Upcycle Studios and Resource Rows. With extensive use of recycled and upcycled materials, Lendager's projects, Upcycle Studios and the Resource Rows, have already garnered awards and publicity as lighthouses in circular construction. With the sweeping data from LCA and LCC analyzes, the release now proves that there is a real sustainable effect to be gained when building circular.

  • af Christian Holmsted-Olesen
    277,95 kr.

    Design blev det kulturelle fænomen, som satte Danmark på verdenskortet midt i det 20. århundrede. Brandet Danish Design opstod i 1949, da amerikanske journalister begyndte at skrive om danske møbler fra Snedkerlaugets møbeludstilling i København. Hans J. Wegners ”Den runde stol” kaldte de ”The Chair” – ”Stolen”. Det blev ikke kun starten på et stort eksporteventyr, men også en udfordring for de danske designere, som blev verdenskendte for deres besættelse af at skabe den perfekte stol.Stolen er designernes prøvesten og designhistorikernes yndlingsobjekt. Den berører og spejler den krop, den skal bære med arme, ben, sæde og ryg. Og så er stolen et af vores mest kulturbærende designobjekter, og fortæller om den tid og det samfund, den er skabt i. Bogens særlige greb er, at den i ord, tegninger og billeder vil vise, at danske stole bygger på historiske møbeltyper, som forfines og raffineres i det uendelige.Budskabet og forklaringen på dansk møbelkunsts succes internationalt er, at dansk møbelkunst er baseret på fremmede kulturer og på ældre tiders bedste frembringelser.

  • - Del 2: En individualist i en brydningstid
    af Kim Dirckinck-Holmfeld, Elisabeth Gehl & Marie Louise Kampmann Soldbro
    397,95 kr.

    Hack Kampmann var 31 år, da han tegnede sit første hus, men allerede to år efter slog han sit navn fast blandt førende danske arkitekter. Det var med Provinsarkivet i Viborg (1889-1891), som gav ham det kongelige bygningsinspektorat over Nørrejylland. Han blev jydernes arkitekt med bygninger i hele det store distrikt med stribevis af hovedværker som Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Aalborg Posthus, Hornslet Ting- og Arresthus m.v. Ufattelige mængder af projekter, altid i høj kvalitet, udgik fra hans tegnestue. I København blev han husarkitekt for brygger Carl Jacobsen med udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek som hovedværket. Kampmann var en ener. Hans enestående tegnetalent, de umådelige mængder af opmålinger og den flid, han i studieårene havde udvist betød, at han besad et formrepertoire, som uden videre kunne omsættes til konkret virkelighed. Hans sidste værk, Politigården i København, blev det mest omstridte. Kampmann døde midt i projekteringen i 1920, og en studerende, som undervejs i byggeprojektet fik sin afgang fra Kunstakademiet, Aage Rafn, stillede sig frem og tog æren af projektet. Dette forsøg på at tilrane sig en uretmæssig kunstnerisk ophavsret afvises i bogen.

  • - Danske romanske kirker, planlægning, planer og målforhold
    af Helge Nielsen
    367,95 kr.

    Middelalderens byggeri af ca. 2000 stenkirker fra 1100-1250 er et byggeforetagende uden sidestykke i Danmarks historie.Hvordan kunne et fattigt samfund finde kræfter til en sådan anstrengelse?Hvem byggede kirkerne? Hvordan?Og hvem gennemførte den administrative inddeling af landet i sogne, som rakte ind i de næste mange århundreder? Bogen reviderer på væsentlige områder opfattelsen af den tidlige Danmarkshistorie, og er en uddybning af resultaterne af Helge Nielsens omfattende undersøgelse beskrevet i ”Middelalderen bag tallene”, der udkom i 2010. Den viser, at det var kirken frem for stormænd, der kirkebyggeriet.

  • - I København og verden rundt
    af Hans Peter Hagens
    237,95 kr.

    Benzintank, affaldscontainere og en håndfuld stædige blomstersælgere mellem rækker af parkeringspladser. Det var, hvad der var tilbage af Københavns legendariske Grønttorv i 1997, da arkitekten Hans Peter Hagens formulerede sin vision for de nye torvehaller. Men først 14 år og utallige forhindringer senere kunne københavnerne endelig indtage byens nye madmekka.Torvehallerne – i København og verden rundt er Hans Peter Hagens’ personlige beretning om ideen, det lange seje træk og de mange kampe. Han inviterer læseren med ind i arkitekturens maskinrum og fortæller om de inspirationskilder, der har været med til at forme visionen: alverdens torvehaller fra Venedig, over Havanna, til Beijing og Bergen, antikke romerske macellae, Københavns historiske fødevaremarkeder, den arabiske basar og de stærke torvetraditioner i vores nordiske nabolande.I dag har Torvehallerne på Israels Plads etableret sig som københavnernes foretrukne madmarked – et levende samlingssted for mennesker og med madkulturen i centrum. Målet er kortere vej fra jord til bord, og i sin epilog reflekterer forfatteren over, om udviklingen i Danmark med de tiltagende funktionsløse landdistrikter kan vendes via en genrejsning af torvehandlen landet over.

  • af Félix Solaguren-Beascoa
    277,95 kr.

    Arne Jacobsen and his architecture represent a line of work that spans all of the characteristic developments of the 20th century ranging from Neoclassicism to the International Style by way of Nordic Functionalism. Spanish architect and author Félix Solaguren-Beascoa has published a comprehensive study of Jacobsen's work, divided into three volumes from 1926 - 1971. This publication is structured similarly to Le Corbusier's Oeuvre Complète and includes previously unpublished material, offering a detailed look at Jacobsen's career.

  • af Mikkel Venborg Pedersen & John Erichsen
    377,95 kr.

    Bogen formidler for første gang til udenlandske læsere den væsentlige del af vor kulturarv, som herregårdene udgør. Det er en coffee-table bog med faglig substans, skrevet af eksperter på området og oversat til et levende engelsk. Pragtfulde fotografier giver enestående indblik i herregårdens univers. Som noget helt nyt indeholder bogen for første gang en fortegnelse over de ikke færre end 134 herregårde, der i større eller mindre omfang kan besøges.

  • - Byg tegn og lær
    af Malene Abildgaard
    259,95 - 289,95 kr.

    Fagbog om 14 kendte arkitekters mest fremtrædende værker. Bogen giver børn fra 10 år en mulighed for at dykke ned i skabelsesprocessen bag nogle ikoniske arkitektoniske værker skabt af de 14 danske arkitekter, som hører til de førende i verden. Bogen indeholder en mængde opgaver og aktiviteter, som fremmer børns arkitekturforståelse og stimulerer deres kreativitet. Anvendelig både i familiesammenhæng og i skoler og på kreative værksteder.Udgives i samarbejde med Utzon Center i anledning af at København i 2023 er international arkitekturhovedstad.

  • - Arkitekten Martin Nyrops samlede værk
    af Mirjam Gelfer-Jørgensen
    337,95 kr.

    DIALOG MED SAMTIDEN er det første samlede værk om arkitekten Martin Nyrop (1849-1921). Nyrop er især kendt for at have tegnet Københavns Rådhus, men han arbejdede med alle arkitekturens genrer, fra slotte, hospitaler og kirker til skoler, villaer, husmandshuse og pladser, og desuden alle former for inventar.Nyrops tanker om inddragelse af natur i byen, brug af danske materialer, lysets betydning, byggeri med hensyn til miljøet og genbrug er også i dag yderst aktuelle. Bogen er rigt illustreret med tegninger og fotos, hvoraf en stor del er nye optagelser, bl.a. af ikke tidligere publicerede bygningsværker.Dr.phil. Mirjam Gelfer-Jørgensen har været lektor ved Københavns Universitet, overbibliotekar og souschef på Kunstindustrimuseet, nu Danmarks Designmuseum, og er medlem af Videnskabernes Selskab. Hun har udgivet talrige bøger og artikler om dansk kunsthåndværk, design og arkitektur, bl.a. Japanisme på dansk. Kunst og design 1870-2010, Thorvald Bindesbøll – stærk form og frit spil og senest Kunstarternes forbrødring. Skønvirke – en kalejdoskopisk periode.

  • - 2023
    af Dansk Arkitektur Center
    117,95 kr.

    I guiden har vi håndplukket 100 af de mest fremtrædende nyere arkitekturprojekter – parker, pladser, broer, bygninger – for at belyse den udvikling, København gennemgår i disse år.Vi præsenterer også de københavnske kvarterer – localhoods – og fire københavnere giver deres anbefalinger til at bruge byen.Bogen udkommer udelukkende i en engelsk udgave, men det er vores forventning, at mange danskere også vil have glæde af den.

  • af Jesper Christiansen, Eva Tind, Kasper Lægring, mfl.
    288,95 kr.

    The New Carlsberg Glyptotek was established by brewer Carl Jacobsen in 1897 as a venue for the Danes to enjoy his ever-expanding collection of contemporary art. The building was drawn by Vilhelm Dahlerup and has since been extended with buildings by Hack Kampmann in 1906 and Henning Larsen in 2006.The world famous Danish museum includes antique sculptures from ancient cultures around the Mediterranean as well as more modern sculptures and an extensive collection of French impressionist, Post-impressionist, and Danish Golden Age paintings.The book provides thorough information on the history and architecture of the Glyptotek, as well as an aesthetic, atmospheric depiction of the building in relation to the art it contains. It is richly illustrated with new original photos by photographer Anders Sune Berg and architectural drawings, historical photos, and additional source material.

  • - SAS-huset og Arne Jacobsens øvrige værk
    af Michael Sheridan
    337,95 kr.

    Midt i København, på 6. sal i SAS-huset, ligger Værelse 606 som et velbevaret mikrokosmos af den danske arkitekt og designer Arne Jacobsens definitive mesterværk. Værelse 606 er i dag det eneste bevarede interiør i SAS-huset, som stod færdigt i 1960 og er designet af Jacobsen for SAS. Bygningen rummede både det luksuriøse SAS Royal Hotel og en lufthavnsterminal.SAS-huset er det mest helstøbte værk i Jacobsens karriere. Her udfoldede han alle sine talentersom designer af møbler, lamper, tekstiler, haver, typografi og bordservice. Som et fragment, der rummer hele bygningens essens, danner Værelse 606 afsæt for en rekonstruktion af Jacobsens forsvundne mesterværk i ord og billeder.Denne gennemillustrerede bog, som indeholder næsten 500 fotos og tegninger, tager læseren med på en virtuel rundvisning på SAS Royal Hotel og i lufthavnsterminalen, som de fremstod i 1960, og sporer SAS-husets inspirationskilder til en række tidligere bygningsværker og designobjekter. Den udforskning af Jacobsens værk, som indledes i Værelse 606, giver dermed en generel introduktion til hele hans karriere.Arkitekt Michael Sheridan, som bor og arbejder i New York, er en internationalt anerkendt ekspert i moderne dansk arkitektur og design og forfatter til blandt andet Mesterværker – enfamiliehuseti dansk arkitekturs guldalder (2011) og Louisiana – arkitektur og landskab (2017).

  • af Frode Birk Nielsen
    197,95 - 230,95 kr.

    Denne bog sætter fokus på kunstneriske og kulturhistoriske værker i det danske landskab. Den er tænkt som en inspiration for alle med lyst til at udforske og bevæge sig i naturen og opleve samspillet mellem landskab, arkitektur og kunst.Bogen viser 30 fine eksempler på landskabskunst fra hele landet. Gennem lettilgængelig tekst og smukke fotos får læseren et levende billede af værkerne og menneskene bag. Samtidig fortæller bogen om de dramatiske, sjove og overraskende hændelser, der er sket i forbindelse med anlæggenes tilblivelse og senere udvikling. Bogen er illustreret med fotos af den anerkendte kunst- og arkitekturfotograf Carsten Ingemann.Formålet med bogen er at synliggøre disse betagende steder i landskabet for en større kreds. Bogen er til alle med interesse for natur, kunst og arkitektur og kan tjene som inspiration både før, under og efter en tur ud i det danske landskab.Om forfatterFrode Birk Nielsen er uddannet ved Afdelingen for Have- og Landskabskunst på Arkitektskolen i Aarhus i 1980. Siden har han som praktiserende landskabsarkitekt været manden bag en række markante landskabsanlæg i Danmark. Fx Aaboulevarden i Aarhus, Toldbod Plads i Aalborg, Israels Plads i København samt talrige vindmølleparker i det åbne land. Hans faglige baggrund har givet ham både teoretisk og praktisk ballast og en værdifuld indsigt i emnet landskabskunst i Danmark, som han med glæde deler ud af.E-bogen er lavet i fixed format

  • af Nicolas Cosedis
    397,95 kr.

    'Danmark fra skyen' er et fotografisk portræt af Danmark, som det ser ud i dag. Med små 200 km/t og åbent vindue i al slags vejr flyver Nicolas Cosedis hen over landet med sit kamera og lader sit blik fange af modsætninger, mønstre og symmetri.Han viser os Danmark fra Skagen til Møns Klint via Langeland med udsyn til legesyge vildheste, over provinsbyer og hovedstaden og videre over bornholmske hårnålesving i et forsøg på at indkapsle natur og kultur og alt det midtimellem. Set fra oven viser han os et nyt, men dog velkendt Danmark.Fotografierne ledsages af tekst af forfatter og journalist Pernille Stensgaard, der med sit indgående kendskab til Danmark og danskerne guider læseren på turen over landet og beskriver, hvordan mennesker og landskaber former og påvirker hinanden.Nicolas Cosedis har tidligere udgivet 'Byen fra skyen – København set fra luften' med tekst af Holger Dahl.

  • af Johnny Thiedecke
    247,95 kr.

    "Turist i antikkens Athen" præsenterer ikke alene den nutidige turist for resterne af det antikke Athen men "befolker" også disse med stemmer, indtryk og tanker fra dengang, de var en del af en levende kultur.

  • - På Bispebjerg Hospital
    af Jannie Rosenberg Bendsen
    277,95 kr.

    Bispebjerg Hospital i København har et helt enestående haveanlæg, der siden indvielsen i 1913 har givet patienter, ansatte og besøgende mulighed for at finde ro.Den smukke have, der hver dag giver patienter og pårørende et pusterum, har siden 2019 været under kærlig behandling af landskabsarkitekt Charlotte Skibsted og arkitekt Erik Brandt Dam, som har samarbejdet om at bevare havens særlige ånd. Sammen har de med støtte fra A.P. Møller Fonden givet Martin Nyrop og Edvard Glæsels mesterlige haveanlæg nyt liv.‘Helende haver’ giver et indblik i havernes historie og frednings-værdier, og i hvordan arkitekterne har arbejdet. Den er samtidig en dokumentation af de konkrete ændringer, der er blevet udført med nænsom hånd.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.