Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Astronomi

Her finder du spændende bøger om Astronomi. Nedenfor er et flot udvalg af over 16 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Københavns Universitet
    187,95 kr.

    Returret indtil 28/2 2025Københavns Universitets Skriv- og rejse kalender år 2025 Lige siden oprettelsen i 1479 har det været pålagt Københavns Universitet at udgive en almanak - og det har universitetet levet op til lige siden. Med sine godt 500 år på bagen regnes Almanakken for at være den ældste publikation i Danmark, der stadig udgives hvert år. Igen i år indeholder denne ”Schweizer kniv” på bogform et væld af faste oplysninger om bl.a.: Astronomi, farvandsafmærkninger og højvandstabel, stjernekort, mål og vægt, plus et væld af andre nyttige standard oplysninger. Og så indeholder Almanakken naturligvis Danmarks nok mest detaljerede kalender med bl.a. dagens navn. solen og planeternes op- og nedgangstider samt deklination, månedens middeltemperatur og månens faser. Udover det faste stof indeholder årets udgivelse også en række artikler, der hver især beskriver forskningsprojekter fra forskellige af universitetets forskningsområder.

  • - Videnskabshistorier for børn
    af Gertrude Kiel
    207,95 - 235,95 kr.

    Børneroman for de 7-12-årige, der inviterer børn og voksne ind i videnskabens fantastiske verden. Mød nogle af de største videnskabsfolk i historien, og hør om, hvordan vi fandt ud af, at verden og universet ser ud, som den gør Fra bagsiden: Mor er på kursus. Far er på rejse med arbejdet. Alle andre er på ferie, så 8-årige William ender hos tante Gunvor. Han kender hende ikke så godt, men han ved, at hun IKKE bryder sig om børn (og vistnok heller ingen andre). Og dér skal han være en HEL uge – måske den værste uge i Williams liv.Men sådan går det slet ikke, for tante Gunvor er nemlig vild med videnskab! Hun får vakt Williams nysgerrighed, så ugen går med fantastiske historier om planeter og stjerner, videnskabsfolk og teleskoper, tøvende lys og faldende æbler.Gertrude Kiel (f. 1983), kulturhistoriker. Har tidligere udgivet Lagkageulykken samt den filosofiske børnekrimi Tidsjagten.

  • af Anja C. Andersen & Jakob A. Andersen
    337,95 kr.

    Astrofotografering er en helt særlig disciplin, der kræver viden, tålmodighed og ikke mindst en masse af teknisk snilde. 'Himlen set fra Jorden' samler de bedste af astrofotograf Jakob Arthur Andersens fotografier og viser os, hvor utroligt og endeløst fascinerende universet er.Fotografierne er taget af den mørke nattehimmel over os, men de viser os alt det, der ikke kan ses med det blotte øje. 'Himlen set fra Jorden' præsenterer detaljerede fotografier af månen, solen, mælkevejen, stjernetåger og fjerne galakser og lader læseren drømme sig væk til de fjerneste afkroge af universet.Bogen indledes af et essay af astrofysiker og stjerneforsker professor Anja C. Andersen, der også har skrevet bogens tematekster, der gør os klogere på, hvad det er vi ser på fotografierne.

  • af Johannes Kepler
    96,95 kr.

    Verdens første science fiction-roman er skrevet af Johannes Kepler som et vovet forsvar for det heliocentriske verdensbillede. Romanen tager sin begyndelse på Hven med et møde med Tycho Brahe, der lærer hovedpersonen dansk og astronomi. Romanen er oversat af Conni-Kay Jørgensen.I 1593 tog den tyske videnskabsmand Johannes Kepler de første notater til en teori om en månefærd, som han kom til at arbejde på resten af livet, men aldrig blev færdig med. Tekstens egentlige formål er at argumentere for det heliocentriske verdensbillede, der i samtiden stadig var kontroversielt, og tilbagevise den gængse indvending mod Kopernikus: Jorden kan umuligt dreje rundt om Solen, for det mærker vi ikke noget til. Kepler svarer, at eventuelle månebeboere opfatter deres planet som ubevægelig på samme måde, som vi opfatter Jorden, men det betyder ikke, at den også er ubevægelig.Drømmen eller måneastronomi er en brik i det puslespil, der udgøres af Keplers omfangsrige og mangefacetterede værk, som vil påvise, at universet er harmonisk og styret af enkle love. Sønnen Ludwig udgiver teksten i 1634, fire år efter farens død, i et forgæves forsøg på at tjene lidt penge. Tidspunktet kunne ikke være mere uheldigt: Kort tid forinden havde inkvisitionen tvunget Galileo Galilei til at afsværge troen på, at Jorden bevæger sig rundt om Solen. Drømmen eller måneastronomi får ingen gennemslagskraft overhovedet og bliver først kendt, da Isaac Asimov og Carl Sagan i forrige århundrede begynder at interessere sig for bogen som »verdens første science fiction.«Johannes Kepler (1571-1630), astronom og matematiker. Han er en af de vigtigste skikkelser i det 17. århundredes naturvidenskabelige revolution. Kepler samarbejdede med Tycho Brahe i Prag og overtog efter hans død stillingen som hofmatematiker.Conni-Kay Jørgensen (f. 1968), oversætter og forfatter, cand.mag. i latin og filosofi, og ph.d. i filosofi efter studier i Napoli, Firenze og Torino. Bosat i Piemonte.Bogens omslagsmotiv er skabt af Maja Lisa Engelhardt.

  • af Peter Hvilshøj Andersen Vinilandicus
    642,95 kr.

    Denne bog belyser Danmarkshistoriens vigtigste personopgør: konflikten mellem Christian IV og Tycho Brahe. Det har altid været en gåde, hvad der fik astronomen til at forlade Danmark og hvad der forårsagede hans pludselige død i Prag. Svaret ligger gemt i gamle bøger og vil her blive fremlagt. Med udgangspunkt i den høje kviksølvkoncentration, som specialister har påvist i skæg og hår fra graven, redegøres der for den skjulte sammenhæng mellem forekomsten af det giftige tungmetal, den afdødes ærkefjende Mercurius, planeten Merkur, gudernes budbringer, hermetismens grundlægger og mordet på en sagnkonge. Ifølge eget udsagn blev Hamlets far forgivet med en helvedessaft, der jager gennem kroppens porte og gyder, som var den kviksølv. Øresundskrigen var et renæssancedrama med kosmologiske dimensioner, for i snæver bane omkring den unge solkonge kredsede der en ånd med uovertruffen kunstnerisk begavelse.

  • af Olli Jalonen
    247,95 - 272,95 kr.

    “Finsk litteratur ændrer sig til verdenslitteratur i hænderne på Olli Jalonen ... Ingen andre finske forfattere er i nærheden af at skrive som ham.” Helsingin Sanomat I HIMMELKUGLEN tager den store finske forfatter Olli Jalonen os med på en eventyrlig rejse tilbage til år 1679, hvor vi er vidne til sammenstødet mellem religionog videnskab, set gennem drengen Angus’ øjne. Angus er en fattig dreng, der bor på øen St. Helena i Sydatlanten, hvor han lever som faderløs med sin moder og sine søskende. Hans liv ændrer sig for altid, da han møder den unge videnskabsmand Edmond Halley som kommer til øen fra London for at udføre sine videnskabeligeundersøgelser af stjernehimlen. Halley lærer Angus om stjernerne, universet, og hvordan man træner sit syn og bliver et oplyst og tænkende menneske. Ved sin afrejse giver Halley Angus en opgave, hvor han skal markere stjernebillederne på nattehimlen hver nat. Der venter Angus mange andre store og farefulde opgaver, men mødet med Edmond Halley og drengens uovertrufne syn bliver det, der redder hans liv.HIMMELKUGLEN er en historisk roman, inspireret af den verdensberømte videnskabsmand og astronom Edmond Halleys liv. Halley var den første, der kortlagde en komets bane, og han fik den opkaldt efter sig som Halleys Komet. OLLI JALONEN har arbejdet i over 30 år på denne roman, som han blev inspireret til at skrive da han i starten af 1990'erne rejste med et træskib til øen St. Helena, og på den lange rejse læste han mange beretninger om øen og om Edmond Halleys rejse dertil i slutningen af 1600-tallet. Olli Jalonen er født i 1954 i Finland, ph.d. i litteratur og en af Finlands mest anerkendte og prisvindende forfattere. Han er oversat til flere sprog og har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris tre gange. I 2018 indbragte HIMMELKUGLEN ham Finlands største litteraturpris, Finlandiaprisen.

  • - Et studiemateriale
    af Claus Houlberg & Laila
    117,95 kr.

    PLANETEN VULKAN har i astronomiske kredse været anset for udelukkende at være hypotetisk de seneste godt 100 år, uanset der har været observationer af planeten siden midten af 1700-tallet. Esoterisk tradition har tilmed længe fastholdt, at der findes en planet tæt omkring Solen, kaldet Vulkan, og at den har en astrologisk betydning. Hermed udgives for første gang en dansk monografi om denne planet, indeholdende en samling tekster om emnet til studiebrug.

  • - en bog om astro-astronomi
    af Rud Kjems
    247,95 kr.

    Sten og stjerner er den første, større danske fremstilling om arkæoastronomi, som er én af arkæologiens mest fascinerende discipliner. Arkæoastronomien beskæftiger sig, som navnet antyder, med tidligere tiders forestillinger og praksis vedrørende himlen – især i forhistorisk tid. Den baserer sig bl.a. på den antagelse, at mange af forhistoriens anlæg, såsom stenrækker og storstensgrave, blev orienteret mod himmellegemers særlige op- og nedgange – f.eks. Solens op- og nedgange ved solhverv. Opmærksomheden er også rettet mod særlige oldtidsgenstande og den billedverden, der er overleveret os i form af helleristninger og indridsede billeder på redskaber m.m. Sten og stjerner indledes med en beskrivelse af arkæoastronomiens historie, principper og arbejdsmetoder. I resten af bogen præsenteres en perlerække af oldtidsanlæg og andre vigtige fund – først og fremmest europæiske, også en række danske, med afstikkere til Ægypten og USA. Læseren vil bl.a. møde Stonehenge i Sydengland, den irske jættestue Newgrange, Himmelskiven fra Nebra i Tyskland, Solvognen fra Danmark og de imponerende storstensanlæg, Anta’erne, på Den Iberiske Halvø. Bogen rummer over 100 illustrationer, heraf mange gundplaner megalitanlæg med mulige astronomiske sigtelinjer indtegnet.

  • af Jens Viktor Fraust
    147,95 - 152,95 kr.

    Evigt liv, at se ung og smuk ud hele livet er blandt det moderne menneskes højeste ønsker.Prisen for at få et meget længere end normalt liv med optimal helbred mens man har et udseende som et barn, beskrives i denne bog og selvom prisen har været kendt i tusinder af år er det kun få som kan betale prisen ved at praktisere en særlig videnskab.Den sande astrologi som passer med astronomi beskrives, da den spiller en nøglerolle i at forlænge ens liv betydeligt. Din sande astrologi giver ledetråde til en levemåde som kan forlænge dit liv, og helbrede næsten enhver lidelse og holde sygdom væk. Vejen til et meget længere end normalt liv er den helligeste hemmelighed, som kun få er indviet i og kan praktisere.Mange religiøse tekster, inklusiv Biblen, den hebraiske Genesis og Nasrayim beskriver selv at de er kodet i metaforer for at lade den som vil narre andre blive narret, for en selvisk person tager alt bogstaveligt og søger kun alt til sig selv på bekostning af alt omkring sig, både mennesker, dyr og naturen. Hemmeligheden gemt i religøse tekster er stort set den samme, og involvere Gnosis som er en videnskab til evigt liv for højt åndeligt interesserede, for kun de kan opnå Guds kongerige, mens de lever dette liv.Denne bog er det du har ledt efter, hvis du vil leve meget længe og blive kendt som den ældste i landsbyen med udseende som et barn.

  • af Anders Worm
    205,95 kr.

    “Danmark, hvad har jeg dig gjort, at bort du så grumt mig støder? Hvad kan dog gå mere galt?”Efter 20 frugtbare år på øen Hven i Øresund, hvor mange af de observationer, den moderne astronomihviler på, blev nedfældet, forlod Danmarks betydeligste astronom og videnskabsmand, Tycho Brahe, i 1599 sit fædreland for at finde arbejdsro under sydligere himmelstrøg. Men kunne den arrogante og temperamentsfulde danske videnskabsmand igen finde ro til at fortsætte sine banebrydende beregninger af himmelrummet?Anders Worm fortæller den fascinerende historie om en kontroversiel, genial, insisterende og hårdt arbejdende videnskabsmand, fra Uranienborg (også kendt som Uraniborg) på Hven til sit endeligt i Prag.Tycho Brahe leverede et betydeligt bidrag til den internationale astronomi og står i dag som en af Danmarks allerstørste videnskabsfolk. Men hanslivshistorie viser, at resultaterne også kom medpersonlige omkostninger.

  • af Claus Clausen
    247,95 kr.

    Claus Clausen cand.scient. og Ph.D i astrofysik og kulturenes anvendelse af astronomi. Han har deltaget i 9 internationale konferencer, hvor temaet var arkæoastronomi med fokus på netop kulturenes anvendelse af astronomi. Desuden har Claus Clausen skrevet 10 videnskabelige og 15 populærvidenskabelige artikler om emnet bl.a. i tidsskrifterne Aktuel Astronomi og Aktuel Naturvidenskab. Claus Clausen har desuden undervist i astronomi på Tycho Brahe Planetarium og for Folkeuniversitetet mange steder i Danmark. Claus Clausen arbejder fortsat med orientering og placering af de danske megalitter (storstensgrave). Megalitternes orientering er meget ensartet fra egn til egen, men deres indbyrdes placering er meget forskellig. Hvorfor det er sådan, er endnu en gåde, som forfatteren håberat kunne løse inden for de kommende år.

  • af Hanne Korvig
    81,95 - 187,95 kr.

    Hvor gammel er Solen? Er det rart at få sol-stik? Og hvor er der sol hele natten? Det kan du læse om her i bogen.Du kan også læse om mørke i Grønland og om at få stærke knogler af sol.Og du kan lære, hvordan du laver ild med en lup.

  • af Ove von Spaeth
    177,95 kr.

    * Fra oldtiden er overtaget ideer om, at tilbage i 100-tallet f.Kr. startede den ”verdensperiode”, der kaldes ”Fiskenes tidsalder”. Astrologiske tidsaldre ansås historisk vigtige. Dengang passerede for årspunktet fiksstjerne-Dyrekredsens startpunkt ind i Fiskenes stjerneområde. Med dette princip er vi nu fra 1998-1999 i ”Vandbærerens tidsalder”.* Divergerende opfattelser om, hvilken stjerne der var brugt som måle-udgangspunkt for Dyrekredsens stjernebilleder, udgør en uoverskuelig række  årstal som forslag til udgangspunkt for det sideriske start-år, hvor stjernebillederne på himlen passerede eksakt ud for de temporære Dyrekredstegn, der kalkuleres ud fra Jordens forårspunkt, der flyttes. Indbyrdes er de mange systemer stærkt uenige om Fiskenes tidsalders start.* Den næsten glemte astro-mytologiske og alkymistiske horror-figur, basilisken, havde stor betydning i alkymien i samspil med stjernelæren. Bogen præsenterer mange nyorienterende data og dokumentation om Basilisk-stjernen (Regulus) til den oprindelige markering af de store astrologiske tidsaldre på ca. 2.158 år, dannet via præcessionen. Den er en bevægelse baseret på Jordens akses cirkulært skiftende positioner i rummet.* Idet 1998-1999 vil danne overgang til næste tidsalder, Vandbærerens periode, svarer det også til astrologen Nostradamus’ forudsigelse (skrevet 1555) for himmelmæssig omvæltning i 1999, hvor der var solformørkelse på Basilisk-stjernen. Skiftet tager 14 år med alle dets relaterede forhold. Det overensstemmer med, at også Mayaernes nu 1.200 år gamle kalender viser, at i 2012 er afslutningen af den gamle tidsalder fuldendt.

  • - Hvorfor havet er grønt
    af Lars Sachse Mikkelsen
    40,95 - 67,95 kr.

    Et udvalg af viden og gode råd og historier, om mangt og meget, som forfatteren har fundet interessant, har fortalt sine børnebørn og egne børn og en del uskyldige, men da de næppe har hørt rigtig efter er her chancen for at genfinde oplysningerne.

  • - The Sphere - The Eye - The Dimension
    af Rune Jakobsen
    357,95 - 372,95 kr.

    This is a book about architecture and astronomy and it combines disciplines from both fields. Astronomic objects can provide inspiration for architecture, and the science of construction and perspective in architecture can describe the processes that take place in the Universe.

  • - Rejsen til Tyskland, Holland og England
    af Kurt Møller Pedersen & Peter de Clercq
    247,95 kr.

    Astronomen Thomas Bugge (1740-1815) blev udnævnt til professor i matematik og astronomi ved Københavns Universitet i 1777. Han så det som en vigtig opgave at modernisere observatoriet på toppen af Rundetårn, og derfor foretog han en studietur gennem Tyskland og Holland til England for ved selvsyn at sætte sig ind i, hvordan man der studerede astronomi og byggede instrumenter. Han førte dagbog under hele sin rejse, og heri nedskrev han, hvad han så, hvem han mødte, og hvilke bøger og instrumenter han købte. Den er desuden fuld af skitser og tegninger, som gør den til en vigtig historisk kilde.Dokumentet befandt sig på Det Kongelige Bibliotek i København, hvor Kurt Møller Pedersen i 1969 fandt det og udarbejdede en foreløbig transskription. Nu fyrre år senere er denne dagbog tilgængelig, og er foruden Bugges originale tegninger forsynet med portrætter af videnskabsmænd og instrumentmagere og billeder af bygninger og instrumenter, hvoraf mange stadigvæk findes på museer. Denne rigt illustrerede og kommenterede udgave af Bugges rejsedagbog vil være interessant for enhver, der interesserer sig for videnskabernes og teknologiens historie i det 18. århundrede.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.