* Fra oldtiden er overtaget ideer om, at tilbage i 100-tallet f.Kr. startede den ”verdensperiode”, der kaldes ”Fiskenes tidsalder”. Astrologiske tidsaldre ansås historisk vigtige. Dengang passerede for årspunktet fiksstjerne-Dyrekredsens startpunkt ind i Fiskenes stjerneområde. Med dette princip er vi nu fra 1998-1999 i ”Vandbærerens tidsalder”.
* Divergerende opfattelser om, hvilken stjerne der var brugt som måle-udgangspunkt for Dyrekredsens stjernebilleder, udgør en uoverskuelig række årstal som forslag til udgangspunkt for det sideriske start-år, hvor stjernebillederne på himlen passerede eksakt ud for de temporære Dyrekredstegn, der kalkuleres ud fra Jordens forårspunkt, der flyttes. Indbyrdes er de mange systemer stærkt uenige om Fiskenes tidsalders start.
* Den næsten glemte astro-mytologiske og alkymistiske horror-figur, basilisken, havde stor betydning i alkymien i samspil med stjernelæren. Bogen præsenterer mange nyorienterende data og dokumentation om Basilisk-stjernen (Regulus) til den oprindelige markering af de store astrologiske tidsaldre på ca. 2.158 år, dannet via præcessionen. Den er en bevægelse baseret på Jordens akses cirkulært skiftende positioner i rummet.
* Idet 1998-1999 vil danne overgang til næste tidsalder, Vandbærerens periode, svarer det også til astrologen Nostradamus’ forudsigelse (skrevet 1555) for himmelmæssig omvæltning i 1999, hvor der var solformørkelse på Basilisk-stjernen. Skiftet tager 14 år med alle dets relaterede forhold. Det overensstemmer med, at også Mayaernes nu 1.200 år gamle kalender viser, at i 2012 er afslutningen af den gamle tidsalder fuldendt.
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
