Bøger om Atmosfære

En kvinde ligger i sengen med feber, da en håndfuld mennesker fra hendes fortid pludselig står krystalklart frem for hende. En ekskæreste som nu er en berømt tv-vært, en veninde der forsvandt sporløst fra den ene dag til den anden, et kærlighedsforhold uden nogen fremtid. I feberens spændte tilstand tænker hun tilbage på alle de møder og tilfældigheder, der udgør et liv. Detaljerne er en roman i fire distinkte dele, der bevæger sig fra 1990’ernes Stockholm til København og Irland. Det er en på én gang vemodig og livsbekræftende roman om en tabt tid og om håb for fremtiden. Hvad er den perfekte nytårskjole på den store aften for årtusindskiftet? Kan en elsket person virkelig forsvinde? Og hvad skete der egentlig med alle de flygtige relationer, der dengang betød alt?

Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2021"Jeg vidste, at en kvindes liv når som helst kan forvandles til et gerningssted."Sammen med otte andre unge kvinder ankommer Rafa til den lille italienske bjergby Strega for at arbejde på det majestætiske Hotel Olympic. Det strikse hotelpersonale lærer de unge kvinder at servere og stryge, lave mad og rede senge, men hotellet forbliver tomt, ingen gæster ankommer. I ledige øjeblikke kan de lade blikket vandre ud over dalen, de skydækkede bjerge, nonneklostret. Det monotone arbejde og isolationen bringer dem tæt sammen, og der opstår en samhørighed blandt de unge kvinder. Det hele kulminerer i en stor fest, hvor huset omsider fyldes med mennesker fra byen. Men katastrofen indtræffer, og en af de unge kvinder forsvinder.Johanne Lykke Holm, f. 1987, er en dansk-svensk forfatter. Hun er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, Svenska Dagbladets Litteraturpris og EU’s Litteraturpris 2021 for Strega. Sideløbende med sit forfatterskab arbejder hun som litterær oversætter og har sammen med Olga Ravn drevet skrivekurset Hekseskolen i København."Lykke Holm har skrevet en filmisk undergangsroman i grænselandet mellem Virgin Suicides, The Grand Budapest Hotel og Melancholia … Næsten hver eneste sætning lyser som en ædelsten i den symbolrige tekstnat." – Aftonbladet"Teksten er en skat at udforske." – Göteborgs-Posten

Arkitektur er en anvendt kunstart, men den er mere end det. Den er selve den samfundsmæssige iscenesættelse af det rumlige univers, som alle er underlagt.Derfor er der god grund til at analysere arkitektur på en mere gennemgribende måde, end det hidtil er sket.Det er dette, denne bog forsøger, nemlig at analysere og almengøre væsentlige aspekter af en fysisk virkelighed, der har gyldighed for mange mennesker, og som udsiger noget essentielt om det værk, der analyseres, hvad enten det vedrører arkitekturen som magtinstrument, som social iscenesætter, som stemnings- eller atmosfæreskaber, som bærer af en tidsånd eller andre af arkitekturens facetter.

Korrespondancen mellem Thøger Larsen og Jeppe Aakjær igennem 25 år er aldrig tidligere blevet udgivet samlet. Brevene fortæller om et stærkt venskab mellem de to digtere, om det jyske fremstød på parnasset omkring 1900, om konflikterne mellem den københavnske presse og de jyske forfattere; og brevvekslingen giver i sin helhed et nuanceret indblik i tidens litterære atmosfære. Brevene giver også et dybere kendskab til de to digteres personlighed, deres gensidige lydhørhed og konstruktive kritik og viser udviklingen i deres kunst. ¨Alt dette har en selvfølgelig interesse for forskningen, men brevene er i sig selv engagerende læsning for almindelige læsere, der stadig opfatter Den store Generations forfattere som skabere af særdeles nærværende digtning.Uddrag af bogenAalborg 23/2 1913Kjære Thøger Larsen!Maa jeg også raabe Bravo til Deres Præmie fra ”Politikens” Oplæsningsaften. Saa er der da sommetider en Smule Retfærdighed til i Verden, om end det er noget længe De har maattet vente paa en lille Anerkjendelse, som Tak for Deres skjønne og stærke Vers. Hvor jeg under Dem det! De er i Virkeligheden altfor munke-ensom og fortjener at staa i stærkere Kontakt med Deres Publikum. De har jo mange og udsøgte Beundrere. De har nu her benyttet Lejligheden til at række Dem en Buket ind ad Vinduet og gad vide om der er en eneste, der misunder Dem den – det skulde da være – Louis Levy.Hjærtelig Hilsen!Deres hengivne Jeppe Aakjær.At ikke Lemvig nu laver en Banket for Dem! Dumme og sippede lille By!Om forfatterneAnette Kjær (f. 1966) er konservatorieuddannet klassisk sanger, uddannet organist og har læst idéhistorie på Aarhus Universitet. Har arbejdet på bl.a. Den Jyske Opera og som gæstelærer på div. højskoler. Siden 1994 freelance foredragsholder med emner om bl.a. Jeppe Aakjær og Thøger Larsen. Er desuden organist ved to kirker i Himmerland. Har udgivet to CD'er med sange fra Højskolesangbogen og skrevet artikler til Sanghåndbogen.Knud Kramshøj (f. 1939) er cand.mag. i dansk og engelsk. Ansat 1968 ved Skive Gymnasium. Studielektor 1977. Pensioneret 2006. Har leveret bidrag til aviser og tidsskrifter, bl.a. Kritik. Af større værker kan nævnes Den lange middelalder (1992), teksterne til korværket Babel (1993) og De fire elementer (2000) samt digtsamlingerne Levedage (2012) og Elementarier (2017). Bearbejdelser af Jeppe Aakjærs dramatiske værker og en dramatisering af Aakjærs roman På Aftægt gav ham Aakjærprisen i 2017.

Rød sol er en kærlighedshistorie og en familietragedie – af en forfatter i den absolutte top af skandinavisk litteratur.Det unge kærestepar India og Kallas er inviteret på besøg hos Kallas’ barndomsveninde i hendes store hus ved havet. En sen aften banker tre børn på døren, alene og uden nogen steder at tage hen. De voksne beslutter sig for at give børnene husly for natten, men da en faretruende brand bryder ud i de omkringliggende bjerge, er de alle tvunget til at blive i huset.Uden nogensinde at have ønsket sig det knytter India og Kallas sig til børnene. De sniger sig ind på børneværelset om natten og betragter de sovende ansigter – de åbne munde, den tunge vejrtrækning, duften af hud, mælk og snavset hår. De begynder at hengive sig til den slags kærlighed og omsorg, der normalt er forbeholdt forældre – i skyggen af det uundgåelige, der bliver ved med at krybe tættere og tættere på. For hvem tilhører børnene egentlig?

Byplanlægning gælder livet. Ikke mindst ’det gode liv’. De fleste af os forstår det først, når et projekt rammer på en måde, der berører os. Et højhus, et naturområde der bliver til en vej, gamle bygninger der rives, børnenes legeplads forsvinder, arkitektur der er uforståelig eller grim. At leve i bymæssighed tiltrækker og mange borgere ønsker at komme mere i centrum i byplanlægningen bl.a. for at sætte livet først.Byplanlægningens diskurser er kræfter, der skal påvirke tænkemåder og praksisser. Det skal også de spatiale omgivelser, vi lever i. Historisk set har byplanlægning nærmet sig det sociale gennem rummet og ikke rummet gennem det sociale. Bymæssighed, urban design, steder og pladser er en invitation til en bestemt brug af rummet.Offentligheden inviteres ind i byplanlægningen, hvor de møder diskurser der skal disponere for en specifik forståelse af planen, stedet og det sociale i rum. De møder et magt-viden kompleks, der også er en del af et større netværk af strategiske og taktiske relationer indenfor politik, kapital, byudviklings interesser, turisme og byøkonomi.Med eksempler som Den Røde Plads, Køge kyst, Musicon, Distortion musikfestival, Vulkan og Bjørvika byudviklingen i Oslo diskuteres, hvordan tanker om f.eks. flydende planlægning og bymæssighed overstyres af det spatiale dispositiv. Et dispositiv, hvor andre generative kræfter som mentalitet, tænkemåder, drifter og begær ikke tematiseres. Analyserne giver eksempler på, hvordan begær, det ikke-repræsenterbare, atmosfære og forandring kan blive en del af den praktiske byplanlægning. Nye metoder og begreber er nødvendige for at kunne arbejde med byers generative kræfter. Både de der findes i bypolitik, byplanlægning, i rummet og i det sociale og livet selv. Bogens begreb for dette generative er ’dispositif’ og ikke dispositiv.

Aperitivoer er i dag en af ​​de mest aktuelle tendenser og repræsentative aspekter af den italienske livsstil. Minimalt eller alt, hvad du kan spise, chikt eller uformelt. De nydes de mest eksklusive steder i byen eller arrangeres derhjemme. Aperitivoer er en uundgåelig begivenhed, synonymt med hygge, afslapning og sjov, med et enkelt ord er det Italien! Et af landets vigtigste kendetegn er sin alsidighed i den appetitvækkende mad og drikke. Aperitivo - happy hour på italiensk er en ny og unik bog, der fokuserer på typiske regionale råvarer, tilbudt som de er eller brugt til at skabe appetitvækkende og originale opskrifter til at nyde med en lækker drink, enten vin eller cocktails, ledsaget af den rigtige præsentation, atmosfære, selskab og musik. ”Voglia di aperitivo” er alt dette! Hvem kan gøre det bedre end en italiensk kogebogsforfatter og en international vinekspert, der tilbyder alle hemmelighederne og tipsene til en fornøjelig og uimodståelig aperitivo i dit hjem? Om forfatterne Paola Lovisetti Scamihorn er en italiensk madskribent. Hun har en kandidatgrad i medicin- og farmaciforskning og har arbejdet som forsker i flere europæiske lande i mere end et årti, men har valgt at skifte retning og gå i dybden med gastronomi, som har været hendes store passion gennem hele livet. Eleonora Scholes er Ruslands førende vinjournalist og lancerede i 2012 den første russisksprogede internetside, som præsenterer italiensk vin som en livsstil. Hun er desuden involveret i import af italiensk vin til Rusland.

Byen er efemer. Den er fragmenteret, emergent, flygtig og flydende, sammenvævninger og konfigurationer. At beskrive byen er ikke enkelt, at forstå byen som erfaringsrum kræver fantasi. I alle tilfælde er forståelse og beskrivelse, begrebsliggørelse og kategorier temporære. Mange hævder den perceptive oplevelse af byen er primær, ‘først’, men bl.a. Walter Benjamin og Georg Simmel hævdede vi ‘fødes’ ind i en verden af drømme, minder og fortællinger som erfarings-vilkår.Byen er hændelser og begivenhedsgøringer af (hverdags)liv, steder og rum. Byens iscenesættelser inkluderer gade-teater, uformelle møderum, konsum, rytmer eller vandringer som involverer blikke, begær, affekt eller måske angst. Der skabes atmosfærer i her-og-nu rum, og byerne forsøger at stimulere dette gennem kulturelle begivenheder og kunst-praksiser. De temporære byrum er her blevet et attraktivt instrument for byerne, men det anvendes ikke som et strategisk element.Denne bog har ingen svar, men kan måske stimulere til hele tiden at søge nye tilgange til at forstå erfaringen med byen. Bogen er teoretisk, men også en kritisk dialog med byplanlægning og arkitekter. Ikke for at give andre svar end de giver på den materielle formning af byen, men for at udvide horisonten for hvad vi kan samtale om, når der skal planlægges med byliv i den efemere by.John Pløger er Dr. Art & Professor i Byplanlegging ved Institutt for global utvikling og samfunnsplanlegging, Universitetet i Agder, Kristiansand. Han har skrevet utallige artikler om byliv og byplanlegging samt planprosesser, og arbejder sammen med arkitekter omkring designing af byrum. Projektet ’Byens rum’ (www.byensrum.dk) er et resultat af dette. Sammen med Jonny Aspen, Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo, har han skrevet bogen ’Den vitale by’ som udkommer i løbet af kort tid.