Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Sand, velfortalt og vanvittigt spændende historie om den polske modstandsmand, Witold Pilecki, der under 2. Verdenskrig frivilligt lod sig internere i udryddelseslejren Auschwitz. I lejren blev han på egen krop udsat for og vidne til nazisternes ufattelige grusomheder, og det lykkedes ham at skabe organiseret modstand blandt fangerne og smugle sine øjenvidneberetninger om nazisternes grusomheder ud til verden udenfor. Bogen er en beretning om en af Verdenskrigens ukendte helte og om troen på den menneskelige solidaritet og værdighed midt i ufattelig ondskab. Bogen modtog den prestigiøse Costa Award for sin grundige research og stærke page-turner kvalitet.
Historiens B-side. Krigsforbryderen og Nazi-lægen Josef Mengele blev aldrig stillet for en dommer, men rådnede mentalt og fysisk op under sin 30 år lange flugt fra retfærdigheden.1949: Mengele ankommer til Argentina. Forud er gået en opvækst i en rig tysk industrifamilie, en glimrende akademisk karriere, tiden på østfronten fra 1941 som SS-officer og sidst den notoriske opgave som SS-læge i Auschwitz fra 1943-45. Dermed også krigsforbryder i den tunge klasse med et femcifret antal liv på samvittigheden.Mengele stod ofte for udvælgelsen af de ankomne fanger på rampen. Direkte i gaskamrene eller en langsom død i lejren, som tvangsarbejder eller menneskelig forsøgskanin i bl.a. Mengeles laboratorie.Efter krigen tabte verden sporet af Mengele, da han på mystisk vis formåede at flygte, bedst som han skulle retsforfølges efter 2. verdenskrig. Guez opruller både flugten, der havde forbindelser til det tyske udenrigsministerium, og Mengele-slægtens opblomstring i Juan Peróns Argentina. Mengele forblev en fri mand i Sydamerika til sin død i 1979.
Den uhyggelige historie om den kaotiske første fase af Holocaust, hvor tyske soldater og politifolk likviderede over en million civile ved nedskydninger bag Østfronten."Da den første lastbil ankom, rystede min hånd en smule. Men mens jeg skød, blev jeg vant til det. Efter den tiende lastbil sigtede jeg roligt og skød med præcision på de mange kvinder og børn – ja endda spædbørn. Jeg huskede mig selv på, at jeg også har to børn derhjemme, og at disse horder ville behandle dem på præcis samme måde – måske ti gange værre."Walter Mattner, politisoldat og familiefar på 36 år, skrev disse linjer hjem til sin kone i Tyskland den 5. oktober 1941. Han var havnet ved en muddergrøft i Hviderusland, midt i nedskydningen af 2.208 jøder. Med blod på hænderne skrev han om sin dagligdag. Om indkvartering og feltrationer. Om rusen under et massemord. Kan ondskab på én gang være så banal og brutal?Gennem øjenvidneberetninger og skæbneskildringer introducerer denne bog patronernes Holocaust – den første kaotiske fase af folkedrabet bag Hitlers Østfront, hvor skrig og skud lød i afsides slugter og skove, og hvor over en million ofre forsvandt i den løse jord mellem Karelske Næs i nord og Krimhalvøen i syd. Journalist og historiker Simon Schultz van Engeland skildrer fem berygtede enheder i den 35.000 mand store hær af dødsgrupper, som udryddelsesarkitekten Heinrich Himmler sendte mod øst, i hælene på det nazistiske felttog mod Sovjet. Det er nådesløs historieskrivning om et barbarisk blodbad af ubegribelige dimensioner – og et absolut lavpunkt i den menneskelige moral.
KÅRET TIL ÅRETS BIOGRAFI 2021.Under Anden Verdenskrig sad Eddie Jaku i kz-lejrene Buchenwald og Auschwitz, og han så sine forældre blive sendt til gaskammeret. Selv undgik han flere gange at blive slået ihjel, fordi tatoveringen på hans arm kategoriserede ham som 'Økonomisk Uundværlig Jøde'. Når han udførte tvangsarbejde på tyske fabrikker, havde han et skilt om halsen, hvorpå der stod, at han skulle hænges på stedet, hvis han begik fejl.Da krigen sluttede, var han 25 år og vejede 28 kilo.Eddie døde som 101-årig den 12. oktober 2021. Han kaldte sig Jordens lykkeligste mand.
Nu kommer fortsættelsen af Tatovøren fra Auschwitz og Cilkas rejse. De to romaner har tilsammen solgt 15 millioner eksemplarer på verdensplan. Nu kommer fortsættelsen TRE SØSTRE.Ny roman fra New York Times bestsellerforfatter, Heather Morris: en fortælling om familie, mod og overlevelse. Inspireret af en sand historie. ”Tre Søstre er en gribende, hjerteskærende men samtidig opløftende fortælling om styrke, mod og søsterkærlighedens ubrydelige bånd.” - Christy Lefteri, forfatter til bestselleren Biavleren fra Aleppo CIBI. MAGDA. LIVIA Deres historie vil knuse dit hjerteDeres rejse vil give dig nyt håbDeres navne vil blive husket Da de var små piger gav Cibi, Magda og Livia deres far et løfte – at de ville blive sammen lige meget, hvad der end skete. Flere år senere, bliver den kun 15-årig Livia beordret til Auschwitz af nazisterne. Cibi, der selv kun er 19 år, mindes løftet til deres far og følger med Livia, fast besluttet på at beskytte hende, eller dø sammen med hende. Sammen kæmper de for at overleve og udstår utænkelige grusomheder og lidelser. 17-årige Magda bliver tilbage sammen med deres mor og bedstefar. Når nazisterne kommer for at hente venner og familier, gemmer de sig på naboens loft eller ude i skoven. For en tid undslipper hun, men bliver til sidst taget til fange.De tre søstre bliver genforenet i Auschwitz-Birkenau, og ligesom de gav deres far et løfte, giver de nu hinanden et nyt løfte: at de vil overleve.Tre Søstre er en fortælling om håb og om at finde kærlighed i en af de mørkeste perioder i vores historie.
25 nedslag tegner et billede af holocaust – fra undervisningsmateriale i den nationalsocialistiske racelære over effekter fra drabene på sindslidende i Tyskland til tomme zyklon B-dåser fra udryddelseslejrene i Polen.Holocaust beskrives oftest gennem skriftlige kilder, mens de fysiske efterladenskaber kun i mindre omfang inddrages. Arkæologer har igennem de senere år bidraget til genfortællingen af katastrofen gennem nye og opsigtsvækkende fund, så vi får mulighed for at lære mere om ofrenes liv og død og om de gerningsmænd, der begik en af de mest forfærdende forbrydelser i det 20. århundrede.Anders Otte Stensager har i samarbejde med museer og samlinger i ind- og udland udvalgt de 25 fysiske steder og genstande i bogen her i et forsøg på at øge vores forståelse af det nazistiske folkedrab på jøderne og det, der ledte op til det.
Krigens sidste år er en samling af de vigtigste datoer i 1944-45, det sidste år af 2. Verdenskrig. Dette år var det blodigste i krigens seks år, og det var præget af en række slag og begivenheder som tilsammen fortæller historien om et skæbnesvangert år.Bogen er skrevet af eksperter i krigshistorie, som hver især fortæller om en dato som er betydningsfuld for krigens sidste år. Fra Slaget ved Monte Cassino i Italien, over D-Dag i Normandiet og den store russiske sommeroffensiv i 1944, til efterårets opslidende kampe, igennem Ardenneroffensiven og forårets sidste sprint mod Berlin og Det 3. Riges endelige undergang i slaget om Berlin.
”Eichmann satte mig ind i metoden med motorgasning i lastvogne, som man hidtil havde benyttet den østpå. Men det kunne der slet ikke være tale om med de massetransporter, man kunne vente i Auschwitz. Henrettelse ved hjælp af kuloxyd fra bruser i et baderum, som man havde benyttet det ved udryddelse af de sindssyge nogle steder i Tyskland, ville kræve for store bygningskomplekser, og det var højst problematisk, om man var i stand til at fremskaffe gas til så store masser.”Rudolf Höss var den første kommandant i nazisternes frygtede koncentrationslejr Auschwitz under Anden Verdenskrig. Selvom han i selvbiografien fremstiller sig selv som en soldat, der blot fulgte sine overordnede i beslutningen om masseudryddelsen af jøderne, var han personligt ansvarlig for at føre ordren ud i livet og stod direkte bag massedrab på millioner af mennesker. I bogen beskriver Rudolf Höss med uhyggelig nøgternhed og kulde de lavpraktiske problemer ved at skulle udrydde så mange mennesker ad gangen og skille sig af med ligene.Rudolf Höss beretter om livet som frivillig soldat under Første Verdenskrig, årene i Brandenburg Tugthus, hvor han sad fængslet for drab, og hvordan det lykkedes ham at stige i graderne, da nazisterne tog magten. Höss selv tegner et billede af en almindelig mand og familiefar, der gennem lydighed og pligt, uden anger, udfører massemord på effektiviseret industrielt plan, og det gør læsningen desto mere rystende og gruopvækkende. Höss skrev bogen i fangenskab i 1946, inden han blev henrettet i 1947, og den er et vigtigt historisk vidneudsagn om forbrydelserne under holocaust.Bogen er forsynet med den oprindelige danske udgaves forord af den norske forfatter og lyriker Arnulf Øverland, der sad i KZ-lejren Sachsenhausen fra 1942-1945, og bringes som den udkom første gang i 1959.Rudolf Höss (1900-1947) var en tysk topnazist, der var kommandant i den frygtede polske koncentrationslejr Auschwitz under Anden Verdenskrig og ansvarlig på mordet på millioner af mennesker. Han trådte ind i SS i 1934 og arbejdede sig hurtigt op til toppen af nazistpartiet. Efter krigen vidnede han mod andre nazister under Nürnbergprocessen, hvorefter han blev udleveret til Polen. I 1947 blev han dømt til døden og hængt foran indgangen til krematoriet i Auschwitz.
AUSCHWITZ 1944 ”Du må ikke forlade mig,” hvisker jeg, min hånd ryster, mens jeg rækker ud efter hendes kind. ”Det må du ikke. Vi er i dette liv sammen, altid, kun dig og mig.”Født med få minutters mellemrum har de enæggede tvillinger Arina og Nora aldrig været væk fra hinanden – før nu ...Kvægvognen er mørk, bortset fra lyset, der filtrerer gennem de tildækkede vinduer. Vi er for mange til at tælle, mast op mod hinanden. Luften er indelukket og bærer lugten af vores rædsel – ingen af os ved, hvad der venter os, når toget standser. Jeg klamrer mig til mors hånd, og Nora griber fars. Efter hvad der føles som en evighed, stopper toget. Vi vælter ud af vognen, solen blænder os efter at have været fængslet i mørke så længe. Der er mennesker overalt, soldater, der adskiller børn fra deres forældre, mænd fra deres koner. Vi står i en slags kø, og en mand i mørkegrøn SS-uniform går forbi og kigger på alle, han passerer. ”Tvillinger, tvillinger,” råber han. Mit hjerte synker. ”Lige her,” siger mor med tøven i stemmen. ”Mine døtre er tvillinger.” Mine øjne bliver store, og Nora skælver. Far beder mor tie stille, men det er for sent. Nazisten får øje på os. ”Tvillinger,” siger han igen og holder en pause for at inspicere Nora og mig. ”Ja, det er I rigtignok, ikke? I to kommer med mig.”
Elsa blev arresteret og deporteret til Auschwitz i 1943, og hun overlevede kun, fordi hun fik ’muligheden’ for at blive en del kvindeorkesteret. Men Elsa holdt sin historie hemmelig, selv for sin familie. Først mange år senere fandt hendes søn ud af, hvad der skete, da han efter hendes død gradvist afdækkede hendes historie. Jean-Jacques Felstein var fast besluttet på at rekonstruere Elsas liv i Birkenau og begyndte derfor at lede efter orkestrets andre overlevende i Tyskland, Belgien, Polen, Israel og USA. Førsteviolinisten Hélène, tredjeviolinen Violette, cellisten Anita og andre musikere hjalp ham til at afdække sin 20-årige mor midt i det værste helvede. Historien er fortalt i to spor: Det ene, i nutiden, handler om undersøgelserne, det andet om Auschwitz og den ubegribelige hverdag, som musikerne beretter om. De fortæller om koncerterne, som deres liv afhang af, de endeløse prøver, slavearbejdere, der gik til arbejdet ledsaget af instrumenternes rytme, søndagskoncerterne, og om hvordan Mengele udvalgte de stykker i repertoiret, som han ville lytte til i pauserne mellem ’udvælgelserne’.I denne bemærkelsesværdige bog følger Jean-Jacques Felstein i sin mors fodspor, og ved at fortælle hendes historie søger han at frigøre både hende og sig selv fra den smerte, der har ligget skjult i familien så længe.Uddrag af bogenDa en af mine onkler, familiemusikeren, fortalte mig, at min mor havde været en del af kvindeorkestret i Birkenau, var det, som om han sagde: ”Hvordan kunne du ikke vide det?” Lettere oprørt og lidt angerfuld bekræftede han, hvad jeg tænkte, og fortalte mig, at jeg sandsynligvis var det sidste medlem af familien, der hørte om det. Selvom det var sent – jeg var 35 år gammel – og Elsa var død næsten et kvart århundrede før, så var det min onkels ord i forening med det personlige arbejde, jeg havde påtaget mig, der på mange måder sendte mig på vej mod forløsning.Om forfatterenJean-Jacques Felstein (1948-2015) arbejde 23 år i undervisningssektoren, indtil han blev leder for en kommunal afdeling, der arbejdede med beskyttelse af børn. Han spillede guitar i en hard rock-gruppe og gav talrige koncerter.
En overraskende familiekrønike fyldt med poesi og passion, der på smuk vis fletter de individuelle familiemedlemmers skæbner sammen med Historiens skelsættende begivenheder i Sydamerika og Europa.Krøniken tager sin begyndelse i 1873, da en fransk familie udvandrer fra Jura for at prøve lykken i Den nye verden. Vinlusen Phylloxera har lagt vinproduktionen ned og ruineret de franske vinbønder. Cirklen sluttes 100 år senere i 1973, da efterkommere vender tilbage til Frankrig som flygtninge fra militærstyret i Chile.Skrevet mellem drøm og virkelighed tegner Miguel Bonnefoy et portræt af en fascinerende men rodløs familie, der mod alle ods udviser en stor medmenneskelighed og humanisme.Romanen har vundet flere priser. Særligt De franske boghandleres pris i 2021.Miguel Bonnefoy er født i Paris (1986). Vokset op i Venezuela og Portugal og har fået sin uddannelse i det franske skolesystem. Romanen har vundet flere priser. Særligt de franske boghandleres pris i 2021.
Romanen Brødkrummer foregår i Bogotá, Colombia i 1980’erne, da bortførelser hørte til dagens orden. En ældre mand er blevet bortført, og hans søn er kommet hjem fra New York for at stå for forhandlingerne med bortførerne. Han kan ikke selv ringe dem op og må derfor vente og vente og vente … I denne ventetid oprulles familiens historie og konflikter: Forældrene er jøder; moderen overlevede Auschwitz, faderen Gulag i Sovjetunionen. Forældrene mødtes i en flygtningelejr efter krigen og flyttede til Colombia for at opbygge en ny tilværelse. Som værn mod krigstidens uhyrligheder, bødlernes løgne og almindelige ønsker om glemsel har faderen ombygget sit hus til et raritetskabinet og skabt en enorm samling for at dokumentere emner som fænomenet tid, naturen, sproget, kulturen i Sydamerika før europæernes ankomst og minderne om de dræbte. De traumer, som forældrene bærer på, bliver også sønnens. Og nu er faderen igen i fangenskab … Bogen forbinder den europæiske og den sydamerikanske historie, nutiden med den nære fortid og den helt fjerne: den gammeltestamentlige verden, koloniseringen af Sydamerika og gennem det hele: refleksioner over begreber som tid, fortrængning og fastholdelse af historien. Hvordan klarer faderen – og familien – bortførelsen? Vil han vende tilbage i live?
Paul og Martin er tvillinger. De vokser op i en kærlig, tysk familie, og livet tegner lyst de første år af deres liv. Men en dag ændrer det sig brat. Hitler kommer til magten og Nazi-regimet begynder deres jødeforfølgelser. Pludselig er Paul og Martin ikke tyske drenge længere - de er jødiske drenge. Familien bliver indfanget af regimet, og sendt afsted til en koncentrationslejr. Det lykkes Paul at flygte ... men hvordan skal en 13-årige dreng klare sig selv? Bliver han fanget af nazisterne? Og vil han nogensinde få sin tvillingebror og sine forældre at se igen?'Den ondeste dag' er en spændende og barsk roman om nogle af de mørkeste år i Europas nyere historie. Romanen kan læses af læsestærke og historieinteresserede børn fra 11 år.Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.
"Et nyt mesterværk ... Likvidation er et enestående litterært, menneskelig og historisk dokument, som er klarsynet nok til at handle om sin egen udslettelse." Die ZeitHelten i Likvidation er Keserü, forlagsredaktør og læser af profession. Hans ven, forfatteren B, som vi kender fra Kaddish, har begået selvmord og efterladt sig et teaterstykke med titlen Likvidation, som Keserü har reddet før det blev konfiskeret af politiet.Stykket udspiller sig på det forlag hvor Keserü arbejder, og på en spøgelsesagtig profetisk måde spejler det den situation som er opstået efter B.s død: Forvirring, gensidige beskyldninger, intern splid, krise og kaos.Men mangler der ikke et vigtigt efterladt manuskript? Der må - efter Keserüs bedste overbevisning - være endnu en roman, som dog er sporløst forsvundet. Er den havnet hos Sára, B.s kæreste, eller hos Judit, hans tidligere hustru?Keserü skyr ingen midler for at finde den forsvundne roman, og hans søgen bliver en slags besættelse, og pludselig befinder han sig i en malstrøm af historie og psykologi, af metafysisk hjemløshed og kunstnerisk søgen efter mening.Uddrag af anmeldelser:"Fuldt vidende om at han hermed gentager sig selv, vil denne anmelder hævde, at Kertész har gjort det igen. Altså begået et mesterværk." Lars Bonnevie, Weekendavisen"Siden jeg for to år siden læste Imre Kertész' Kaddish for et ufødt barn, har denne bogs fortæller været min store etiske helt ... Det er meget sjældent, jeg læser bøger, hvor jeg er bange for at gå glip af et eneste ord. Men sådan har jeg det med Kertész' bøger." Lilian Munk Rösing, Information"For mig skete der det der altid sker, når jeg læser en af Imre Kertesz romaner. Nogle laver små notater i bøgernes margen, når de falder over noget særlig vigtigt, som skal huskes, genfortælles. Det gør jeg ikke, jeg laver i stedet et æseløre. Ikke fordi det er kønnere - det er det ikke - men det er bare en vane jeg har. Og efter jeg har læst Likvidation - ja så har stort set hver anden eller tredje side af bogen fået et æseløre. Og det er jo ikke rasende hensigtsmæssigt eller nyttigt. Men i modsætning til så mange andre bøger, hvor automatpiloten klarer det meste af læsningen for mig - så byder Kertesz tynde romaner på indsigt og følelser og sprogligt mesterskab der slukker for automaten og sætter sig på tværs og stiller krav." Steen Bille, Kulturnyt/DR"Man hører Becketts latter i baggrunden, en latter man ikke har stødt på hos Kertész tidligere. Også det hæsblæsende tempo er nyt. Under den tynde fernis med et stænk af kynisme, behandler Likvidation - ofte skitseagtig, til tider vanvittig spændende - en overflod af vigtige temaer ..."Ina Hartwig , Frankfurter Rundschau"Et summarisk handlingsreferat kan på ingen måde beskrive den lille romans komplekse indhold. Kertesz bekræfter endnu en gang sin tro på litteraturen. 'På intet andet end litteraturen. Mennesket lever som en orm, men skriver som en gud'. Det er hans ikke synderligt opbyggelige budskab, der kun mildnes af Kertesz' suveræne omgang med sproget." Mogens Damgaard, Fyens Stiftstidende 4 ****LÆS MERE: www.batzer.dk
Jeg er en anden. Det var Rimbauds berømte formel, som Kertész bruger som ét af flere mottoer til den selvbiografiske roman Jeg - en anden fra 1997, hvor dagbogsnotater fra perioden 1991- 95 går hånd i hånd med filosofiske overvejelser over hvad det vil sige at være menneske. Hvem er jeg? Forstår jeg mit liv? spørger han sig selv. Alt taler imod det: det fremmede jeg, den selvretfærdige moralist, den løgnagtige fabelfabrikant."Så smukt, løgnagtigt og fabelagtigt." DR"Det er en stor æstetisk nydelse at dele Kertész' fabelagtig skrevne dysfori." InformationImre Kertész er ungarer med jødisk baggrund, født i Budapest i 1929. Kertész fik i 2002 Nobelprisen i litteratur for et "forfatterskab som hævder den enkeltes skrøbelige erfaring over for historiens barbariske vilkårlighed". I 2002 udsendte BATZER & CO Kaddish for et ufødt barn, som Weekendavisen kaldte "den væsentligste bog der er udkommet på dansk i flere år", og en ny udgave af De skæbneløse, skrevet af en "stor, stor forfatter", som Information skrev i sin anmeldelse. De tre titler er nu trykt i nærmere 10.000 eksemplarer.Jeg er en anden. Det var Rimbauds berømte formel, som Kertész bruger som ét af flere mottoer til den selvbiografiske roman Jeg - en anden fra 1997, hvor dagbogsnotater fra perioden 1991- 95 går hånd i hånd med filosofiske overvejelser over: hvem er jeg? Jeg er den jeg fremstiller, skrev Montaigne. Jeg har ikke eksisteret, jeg har været en anden ... I dag er jeg med ét vendt tilbage til den jeg er eller drømmer om at være, skrev Pessoa. "Jeg" er en fiktion, som vi højst kan være medforfattere til, skriver Kertész. Og kan man overhovedet mere tale om gyldige sindbilleder eller symboler? Den moderne mytologi starter jo med et negativum: Gud skabte verden, menneskene skabte Auschwitz.Efter årene under det kommunistiske diktatur da Kertész befandt sig i en slags indre eksil, da hans bøger ikke måtte udkomme og han måtte leve fra hånden i munden, blæser nye vinde. Bogen starter i Budapest i efteråret 1991, det er koldt, det regner. De gamle partiledere optræder undskyldende i fjernsynet; de "troede" på partiet, at "Stalin ikke vidste noget" om alle fejltagelserne. Alt mens antisemitismen blomstrer. Hvor blind kan man blive, og hvor meget kan man korrumpere sproget? Han rejser til Wien, for at søge efter sporene af Wittgenstein, som han har oversat, men finder ingen. Ikke at forstå verden, bare fordi den er uforståelig, er dilettantisk. Når man tænker for meget bliver man enten ulykkelig eller mystiker, som Wittgenstein og Kafka blev det, skriver Kertész.Hans bøger udkommer i udlandet, og han har frihed til at rejse. Det er som om han trækker vejret dybt og ånder lettet op. Med Murens fald har der åbnet sig en ny verden, og han kan ikke lade være med at tage del i dens stormløb, tager på oplæsningsturné i Tyskland, besøger bogmessen i Frankfurt. Opholder sig kun i Budapest nogle måneder om året og føler sig næsten "som en flygtning" når han er hjemme.I 1953 havde han fireogtyve år gammel mødt en ti år ældre kvinde på en kaffebar. Deres næsten livslange ægteskab blev ulykkeligt, som når man holder hinanden fanget i et skæbnens fængsel. Vor kærlighed var som et døvstumt barn, skriver han. Men nu er hun død, og han oplever den store lykke - i en moden alder - at have mødt M. som har den evne - den usædvanligste af alle evner - at gøre andre lykkelige. En dag besøger han og M. det sted i Østrig hvor faren døde og finder en spøgelsesagtig by med værtshuse og lystig operettemusik, en stenørken hvor ingen synes at kende noget til dengang i 1944 da det marcherende tog af jøder blev overladt til nazisternes forgodtbefindende. Ingen steder kan de finde bare skyggen af et mindesmærke.Jeg - en anden er en slags road movie, som fører læseren vidt omkring, ikke bare i geogra
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.