Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Banjo

Her finder du spændende bøger om Banjo. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Ole Christian Arnbak
    130,95 - 187,95 kr.

    Barndomshjem i Rungsted. Mors forfatterskab og mit bekendtskab med Karen Blixen. Skoletiden på Rungsted Privatskole fra 1959 til 1970.  Tidsånden i Rungsted Kyst, den pædagogiske disciplin og de politiske spændinger i 60’erne.  1966 sælger far firmaet Lars Arnbak & Co. Mine forældre køber i 1970 Kabbel Hovedgård ved Lemvig. Fortællingen om lærerige udfordringer i miljøskiftet og hjælpsomme oplevelser på Lægård Landbrugsskole, der bragte mig indenfor i landbruget og Vestjylland i særdeleshed. Deltagelsen i TV-spillet Stykvis.  Køber Sønderupgård i Nr. Vium 1978. Bygger løsdrift til 80 malkekøer. Landbrugskrisedramaet og min politiske deltagelse. Hvordan jeg kom videre efter tabet af Sønderupgård.  Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje og mit virke som distriktssygeplejerske i området omkring Tarm og Skjern. Jeg forholder mig til det nye paradigme i sundhedssektoren og i særdeleshed psykiatrien.  Oplevelserne som amatørspillemand. Musikkens store betydning. Mange dejlige musikkammerater og herlige oplevelser. At spille efter gehør og bygge clawhammerbanjoer. Uddrag af bogen Jeg skulle senere erfare, at tiden som landmand også rummede værdifulde kvaliteter og erfaringer, jeg kunne benytte i min funktion som psykiatrisk distriktssygeplejerske.  Det var en meget sanselig oplevelse at være landmand. Fornemmelserne for årstidernes signaler. Længslerne. Forårsjordens duft. Høstvejret med den høje himmel. Efterår, gåsetræk og følelsen af den første nattefrost under sålerne. Duften af god ensilage, tørt hø, frisk halm og evnen til at udpege den tyregale ko, der skiller sig ud fra flokken. Kælvningerne og lyden af dyrenes trivsel. Aften og nat i stalden eller sommerens svaler under taget og duften af friskt nyslået græs på foderbordet. Duften af nykalket stald. Alle stemningserfaringerne med den iboende spillemandsmusik fik jeg også med mig.Om forfatteren Ole Arnbak er født i 1952. Gift med Elsebeth Raunkjær. Rungsted Privatskole 1959-70. Han er uddannet landmand og sygeplejerske. Ejede Sønderupgård 1978-86. Politisk aktivt deltagende under landbrugskrisen. 1991 til 2014 var han ansat i psykiatrien i Herning. Han tog specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje og blev distriktssygeplejerske. Han er farfar, spillemand, foredragsholder, historiefortæller og banjobygger.

  • af Bjarne Gertz
    177,95 - 187,95 kr.

    I bind 5 af Beretning fra det 20. århundrede holder Grete og Kurt bryllup, og Frederik finder sig en norsk jente. På gymnasiet bliver der i frikvartererne røget og diskuteret jazz, dyrket kærester eller spejdet efter nogle. Det nystartede elevråd tager kampen op mod rektors enevælde. Kristian inviteres til fødselsdagsfest hos Frans og får om natten besøg af hans lillesøster, Bibbi. Bandet gennemgår en rivende udvikling. Arne anskaffer sig en håndbygget banjo, Kristian en kornet, Mikael en ny klarinet, og en bassist melder sig, der spiller de rigtige toner. Kristian deltager i skolekomedien og får et kærestetilbud fra stykkets kvindelige stjerne. Under sommerens hedebølge optræder bandet på stranden og til private fester, og Kristian begynder at få tag på det med at improvisere, men ikke på pigerne, hvor han må se sig slået af Flemming, der vinder i konkurrencen om den samme pige, hvorved deres venskab sættes på en prøve. Uddrag af bogen – Er du slet ikke glad for at se mig? – Jo. – Men hvad er der i vejen? Er du ikke rask? Hun har stadigvæk ansigtet vendt mod bogen. Underbenene foretager bevægelser, løftes og sænkes, løftes og sænkes. Hun er i lange bukser. Usædvanligt. Han har altid kun set hende i nederdel. Og hun har fortalt ham at hun foretrækker at gå i kjole. Og det er også det der passer bedst til hende. Sød og pigelig. Fletninger og det hele. Hun er langbenet, lægger han mærke til. Slank, men figuren er pæn. Lille rund numse og smal talje. Så vider kroppen sig gradvis ud opefter til skulderbladene og skuldrene. Fletningen forsvinder bag højre side af halsen. Han kan se konturerne af hendes venstre bryst. Aldrig har han elsket hende så meget. Om forfatteren Bjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., oversætter af Shakespeare og andre elizabethanske sonetdigtere, forfatter til romaner, skuespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, en personligt fortalt historie om Danmark og danskerne fra besættelsestiden til halvfemserne.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.