Bøger om Besættelsestiden

Spændende og velskrevet serie af Lene Møller Jørgensen om de tre børn, Ejner, Kaj og Bettys kamp mod den tyske besættelsesmagt i Danmark under 2. verdenskrig. Oplev et tidstypisk billede af børnene, deres familier og kampen for at få et normalt liv til at hænge sammen, når tyskerne har besat børnenes skole og intet er, som det var. Meget flot fortælling med flotte illustrationer og et flot retro-layout af Morten Messer.

"En enestående beretning." – Jens Andersen, Berlingske ★★★★★"Emmer af atmosfære." – Claus Grymer, Kristeligt DagbladDorthe Emilie Røssell var seks år, da 2. verdenskrigbrød ud. Hendes far blev hurtigt en af nøglepersonerne i en københavnskmodstandsgruppe. I familienslejlighed på Østerbro holdt gruppen møder. Her gemte de våben og planlagde sabotageaktioner, eller skjulte jøder der skulle over til Sverige. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun sankthansaften i 1944. Familie og venner var samlet i familienssommerhus i Hjortekær, da Gestapo – med Ib Birkedal Hansen i spidsen – vælter ind i haven. Grædende spørger den lille pige, hvornår hun vil få sin far at se igen. Hvortil Birkedal svarer: Hvis han ikke er kommet tilbage inden for en time har jeg stillet ham op ad en mur og skudt ham. 60 år senere læser hun om denne episode i Peter Øvig Knudsens bog om Birkedal. Da hun senere mødes med Øvig og han opfordrer hende til at fortælle sin historie, bryder hun det løfte hun gav sin far om aldrig at tale om det der skete under krigen. Et par dage efter farens arrestation blev Dorthe afhentet af et par Gestapofolk som fortæller at hendes far gerne vil tale med hende. Men i Shellhuset, i værelse nr. 408, er det ikke hendes far, men Gestapobødlen Ib Birkedal Hansen der tager imod hende. Han siger at hun bare skal fortælle alt hvad hun ved, ellers vil han skyde hende mens hendes far ser på, eller og så vil han skyde faren mens hun ser på. Jeg brød et løfte er en personlig beretning om en svunden tid og begivenheder som mange kun vagt har hørt om, fortalt i et enkelt sprog, så den kan læses af både børn og voksne.“... dette forårs mest bevægende erindringsbog for børn og voksne. Utrolig velegnet til oplæsning, eftertanke og samtale i familiens rum og danske klasseværelser ... En enestående beretning om en pige, der alt for tidligt blev voksen. Læs den! Både for dig selv og for dine børn.” – Jens Andersen, Berlingske ★★★★★“Dorthe Emilie Røssell skriver enkelt og lavmælt ... (og) udpensler ikke dramatikken. Det er heller ikke nødvendigt. For det er den der giver stilen nerve. Det dramatiske er en integreret del af den skildring af besættelsestidens hverdag, der under læsningen kommer så tæt på. Bogen emmer af atmosfære.” – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

Besættelsesårene 1940-1945 hviler på den forskning, der ikke mindst i de seneste år har åbnet nye perspektiver og lægger vægt på at skabe forståelse for, hvad der fik tyske og danske myndigheder, forretningsfolk, modstandsgrupper og befolkningen i bred almindelighed til at handle, som de gjorde. Ved at inddrage træk af forholdene i andre besatte lande giver bogen samtidig en karakteristik af, hvad den tyske besættelses særegne form kom til at betyde for både politik og modstand, og fremhæver, at politikere og modstandsfolk trods modsatte bestræbelser og gensidig mistillid opfattede hinanden som stående på samme side af den afgørende nationale kridtstreg og i praksis på flere måder - delvis utilsigtet - kom til at understøtte hinanden.

København, forår, 1945. Den danske modstandsbevægelse er i knæ. En række af de ledende danske frihedskæmpere sidder fanget i Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i København, hvor de dagligt udsættes for tortur. Med mindre englænderne løber den enorme risiko, det er at bombe midt i en venligtsindet storby, risikerer hele den danske frihedsbevægelse at bryde sammen. Nazisterne frygter, at Royal Air Force vil angribe, og har derfor placeret fangerne som menneskelige skjold øverst oppe på 6. sal – og dermed gjort angrebet næsten umuligt. Den unge københavner Asta vil helst holde sig på afstand af krigen, leve sit liv med job, familie og veninder, og drømme om den store kærlighed. Men krigen presser sig på. Og en voksende følelse af skyld. Modstandsmanden Harald har for længst valgt side. Harald er ikke nogen helt, men efter tyskerne skød hans bror, har krigen besat hans sind. Langt væk – på den engelske østkyst – bliver den unge Royal Air Force-pilot Edward sendt på en mission, der er så kompliceret og risikabel, at den bliver betegnet som en af de vanskeligste under hele Anden Verdenskrig: bombningen af Shellhuset i København. Og midt på Frederiksberg – på den traditionsrige franske skole – insisterer lærerinden Benedikte på, at krigens vanvid ikke skal fylde noget i skolens hverdag. Her hersker orden, bøn og disciplin – her er man endnu lykkeligt uvidende om, at skolen snart vil blive centrum for en af de største tragedier i nyere dansk historie. Det er den 21. marts 1945. Krigen er slut om få uger. 26 modstandsfolk sidder fanget i Shellhuset. Over 500 mennesker er samlet på Den franske skole, heriblandt 34 katolske nonner, otte civile lærerinder og 482 børn. Og 1200 kilometer væk letter 51 engelske fly med kurs mod København – forude venter en af danmarkshistories mest afgørende dage. Romanen bygger på en lang række interviews med mennesker, der havde de voldsomme begivenheder i foråret 1945 helt inde på kroppen – men er en fri gendigtning af katastofen.

I efteråret 2013 lå min mor på sygehuset, og under ét af mine besøg, sagde hun pludselig til mig – ”Bo, du skal skrive min historie og du må ikke fortælle det til far. Det er nemlig min historie.”Efter en dags betænkningstid vendte jeg tilbage med følgende tilbagemelding – ”Mor, jeg synes at det er bedre, hvis jeg skriver en historie, som både handler om dig – og far og jeres familier.” Dette godkendte min mor, helt uden betænkningstid og få uger senere døde hun.Derfor blev samtidskrøniken ”Den svære tid” en historie, der som udgangspunkt kom til at handle om to helt almindelige familier, familien Jensen, der bor i Erritsø Missionshus udenfor Fredericia, og familien Michelsen, der bor på en firlænget gård i den nordlige ende af Fredericia, i det område, der hedder Nørremarken. Handlingen udspiller sig under besættelsen fra 1940 – 45 i Fredericia og nærmeste omegn, dog med få ”gæstevisit” til andre dele af Danmark, f.eks. Fyn, Hillerød, Gilleleje og endelig både Tyskland og Sverige. Begge familier har afsæt i den Indre Missionske bevægelse og tankegang, men fædrene er politisk vidt forskellige. Johannes Jensen i Erritsø er socialdemokrat og Marinus Michelsen på Nørremarken er inkarneret venstremand. Ønsket med samtidskrøniken er derudover også at fortælle en historie om en svær tid, som på mange måder giver læseren et billede af de mange problemstillinger, en ufrivillig besættelse kom til at betyde. Således møder læseren en stribe personer, der på forskellig måde kommer til at præge historien.Derfor er samtidskrøniken ”Den svære tid” frit baseret på virkelige hændelser.

Under 2. verdenskrig lå torpedobåden Havkatten på patrulje i Øresund natten til 29. august 1943. Noget var i gære, og man søgte flere informationer fra land. Kaptajn på Havkatten var kaptajnløjtnant Poul Würtz, og en afgørende beslutning skulle træffes: Skulle de sejle i sikkerhed til Sverige eller blive med risiko for at blive opbragt af tyskerne? Det meste af den danske flåde blev sænket på Holmen i Københavns havn af de danske marinefolk tidligt om morgenen den 29. august, men det lykkedes Havkatten, som det største danske krigsskib, at flygte til Sverige. Besætningen på 25 mand skulle nu tilbringe det næste stykke tid som flygtninge i Sverige sammen med yderligere 208 danske søfolk og gøre klar til kamp mod den tyske besættelsesmagt. Det skete på vidt forskellige måder. Dette er den autentiske historie om flugten, opholdet og søfolkenes tilbagevenden til et frit Danmark. Den beskriver, hvilken frygt og usikkerhed der tænkes under en krig, selvom de kunne føle sig sikre under opholdet i Sverige. Uddrag af bogen Da Havkatten bakkede ud fra Humlebæk, stod den lille kaj tæt pakket med mennesker, der ønskede alle ombord en god tur. Der blev råbt et trefoldigt hurra, og mandskabet kvitterede ved at gøre front mod kajen. Man ville kunne hævde, at det var letsindigt at gå ind i Humlebæk havn, men heldigvis var der hverken røg eller master ude i Øresund, og skibet sejlede sikkert ud til marinekutterne K.15 og K.20, der stadig lå nord for Hven. Om forfatteren Thomas Würtz har tidligere udgivet romanerne 49 dage i Borland og Den kinesiske udfordring. Under coronaepidemiens anden fase i 2021 fandt forfatterens bror under en oprydning på loftet en række efterladte breve og notater fra deres forældre samt en dagbog skrevet af faren, Poul Würtz, der spændte fra den 29. august 1943 til slutningen af november samme år. Den inspirerede forfatteren til at skrive deres historie. Selv blev han født som såkaldt ”fredsbarn” i Sverige i slutningen af 2. verdenskrig.

Meget er i årenes løb skrevet om den danske modstandsbevægelse under besættelsen. Fælles for en stor del af litteraturen er, at den primært er skrevet af mænd og handler om mænd. Men ét emne er i høj grad stadig underbelyst, nemlig kvindernes rolle. Kvinderne stod primært for at udføre sekretærarbejde, kurerarbejde, indkvartering og madlavning - funktioner, der muliggjorde mændenes udøvende aktioner mod tyskerne. Med denne bog retter Nina Bisgaard blikket mod de mange kvinder, der var basen og forudsætningen for hele modstandsbevægelsen og synliggør deres rolle i historien. Nina Bisgaard (f. 1948) er en dansk lektor og forfatter. Hun er uddannet cand.mag i historie, dansk og italiensk ved Københavns Universitet og arbejder som lektor i historie og italiensk på HF og VUC i København. Som forfatter står hun bag flere udgivelser om kvinders rolle i historien, herunder "Kvinder i modstandskampen" fra 1986. Hun har desuden været medforfatter på bøgerne "Kvinde kend din krop", "Med søsterlig hilsen" og "Kvinder og kvindebevægelse".

Der er kun få tilbageværende modstandsfolk i Danmark her 80 år efter befrielsen, og snart er der ingen øjenvidner tilbage, der kan berette om tiden. Og mens de fleste i Ejler Borchs hjemby Hundested husker ham som den tidligere maskinmester på færgerne, kommer det nok bag på en del, at han har en fortid som modstandsmand bevæbnet med en maskinpistol.Ejler Borch, født i 1925 og snart 100 år gammel, var aktiv i BOPA fra 1944 til 1945. I Den sidste sabotør får du hans historie, fuld af dramatiske øjeblikke og afgørende valg.Undervejs kæder bogens forfatter, journalist Anders Hauch Fenger, Ejlers historie sammen med den større fortælling om BOPA, om de unge sabotører og deres aktioner og om Gestapos jagt på modstandsgrupperne.Vi møder også Jonathan, en 15-årig dansk dreng i nutidens Danmark, der mener, at vi skal huske at ære de gamle modstandsfolk – mens vi stadig kan.Den sidste sabotør er en dokumentarisk fortælling baseret på en lange række interviews med Ejler Borch og hans familie samt arkivmateriale.

I slutningen af 2. Verdenskrig kom op imod 250.000 tyske flygtninge til Danmark. De kom med skibe til Sjælland og blev fordelt, hvor der var plads på skoler og i forsamlingshuse. Men da den tyske værnemagt overgav sig i maj 1945, blev der i stedet oprettet lejre til flygtningene. Flygtningene var oftest meget afkræftede ved ankomsten, og op imod 7% døde under deres ophold i Danmark.Flygtningelejren Sølund – De tyske flygtninge i Skanderborg 1945-1946 er beretningen om de flygtninge, som i et år blev indkvarteret i det tidligere hovedkvarter for Luftwaffe i Danmark, der lå i Dyrehaven ved Skanderborg. Stedet er nu en del af området for musikfestivalen Smukfest.Bogen Flygtningelejren Sølund vil give de oversete tyske flygtninge i Skanderborg en ny, men nødvendig og påkrævet plads i historien. For billedet af vores behandling af de tyske flygtninge har tidligere ikke umiddelbart passet ind i den danske selvforståelse, om hvor gode vi tror, vi er. Forfatterne skaber en mere nuanceret fortælling om krigen og efterkrigstiden, der måske nok gør ondt, men er med til at sætte fokus på flygtninge, historisk som i dag. Martin Philipsen Mølgaard (f. 1981) er historiker ansat som museumsinspektør og arkivleder ved Museum Skanderborg. Han arbejder særligt med formidling af 2. Verdenskrig i lokalt, nationalt og internationalt perspektiv. Julie De Vos (f. 1978) er arkæolog ved Museum Skanderborg, og hendes forskningsarbejde koncentrerer sig særligt om samtidsarkæologi og konflikt.

Claus Bryld er søn af en dansk nazist, hvis tre brødre også var aktive i det danske nazistparti, DNSAP, under besættelsen. Reaktionen og bearbejdningen heraf har fyldt meget i hans liv, og i denne erindringsbog fortæller han om en barndom og ungdom, som var farverig og fuld af omskiftelser, men også konstant truet af frygten for, at omverdenen skulle bruge hans fars historie mod ham. I en moden alder begynder han dog at italesætte fortiden og at tage et offentligt opgør med forældregenerationen og dens skyld. Ikke så meget for at dømme som for at forstå. Foruden dette opgør, der også er et opgør med udrensningen efter krigen, skildrer Claus Bryld sin egen udvikling, menneskeligt såvel som politisk, en udvikling, der gik i en helt anden retning end faren og farbrødrenes.Bogen udgør en blanding af personlig erindring fra tiden 1944 til 1971 og historisk fremstilling, der bygger på de endeligt frigivne dokumenter fra besættelsestiden og retsopgøret.

Ragna Nordby kommer tilbage til Danmark et par dage før Hitler besætter fædrelandet. Hun har sin livsven og kollega Chester Homeway med. Siden de mødtes i en stormende forelskelse i Paris, da første verdenskrig brød ud, har de sammen og hver for sig, siden gjort sig deres voldsomme erfaringer som korrespondenter over store dele af det europæiske kontinent - hun for den københavnske avis Fremtiden, han for en canadisk storby-avis. Det skønne, men ludfattige Italien blev deres foretrukne ophold i mange år, hvor de kunne følge opblomstringen af den fascistiske stat med Benito Mussolini som Il Duce.Det var med de erfaringer og oplevelser i rygsækken de forlod det italienske diktatur, for at runde deres tilværelse af i Ragnas sommerhus i Klint i Odsherred. De når bogstavelig talt kun lige at sætte vand over til kaffe, inden Det tredje Rige i Berlin vælter ind over grænserne. Ragna og Chester vil ikke en gang til tåle et diktaturs ydmygelser. Som mange andre danskere, jøder og intellektuelle, flygter de til det neutrale Sverige. De opbringes på Øresund, og det får en kraftig indflydelse på Ragnas tilværelse i sit livs efterår. Resten af verdenskrigen er hun i Stockholm og senere i København, og deltager i den danske modstandskamp sammen med sin unge elsker Gustav. De får nacismens dæmoniske kræfter at mærke. Men oplever også kunstens og intellektets indsigtsfulde muligheder i menneskets forsøg på at skabe mening. I den proces opnår hun et fortroligt forhold til baronesse Karen Blixen påRungstedlund, hvis livsforløb Ragna er med til at præge - sammen med en gammel bekendt fra Italien, den dæmoniske greve fra slottet Mittelheim i Transsylvanien, Lucien Malatesta. Ragna er med til at iscenesætte baronessens sidste, prægtige finale. Først da kan de alle få lidt fred.

Svend kneb øjnene sammen og holdt vejret. Han sigtede mod det venstre fordæk og affyrede det sidste skud. Kuglen ramte dækket, der eksploderede, og den tyske bil kom med det samme i en voldsom slinger. Føreren hev i rattet og forsøgte at få bilen rettet op. Men det var for sent, og efter nogle få meter skred bilen ud til siden. Den væltede om på taget og trillede rundt et par gange, inden den lå helt stille. Hurtigt lagde de den tyske bil bag sig, og efter kort tid var den helt ude af syne. De så på hinanden, og lettelsen lyste ud af deres øjne. De var igen sluppet fra de brutale og ubarmhjertige tyskere. Men Gestapo var lige i hælene på dem…

År 1940 lander biografmanden Thorkild Fleischer i London. Han skal mødes med det danske råd og den allierede filmsektion. Formåler er at få engelske dokumentarfilm til Danmark som skal vises illegalt i private hjem. Under opholder møde han en mystisk kvinde som udgiver sig for at være dansk journalist og antinazist.Ar 2021 sidder to lystfiskere ved Arresø og nyder en varm og smuk sensommer dag. Pludselig er der bid og de haler en kæmpe gedde op og i dens mave finder de en engelsk guldmønt, som viser sig at være yderst sjælden og værdifuld.De får den solgt på en aktion, hvorefter der opstår stridighederne om ejerskabet til de mange millioner mønten har indbragt.I 2021 finder politiet Thorkild Fleicher død ved den gamle militær havn ved Arresø. Er det drab eller selvmord. Politikommissær Bjørn Jonasen og hans gruppe får en del og se til i tiden herefter.

Claus Lembourns seneste bog har undertitlen ”Erindringer om en familie under Besættelsen”. Det afsluttende ord står med stort, fordi besættelsen trængte sig på og krævede stillingtagen. Tilværelsen blev sort/hvid. Der var venner og fjender. Men for den lille Claus var det ikke så let. Med en tyskfødt mor, der tog afstand til nazismen, men ikke formåede at favne sine sønner, og med en så meget desto mere elsket stuepige, der gik i byen med repræsentanter for besættelsesmagten, blev drengen forvirret. Han søgte støtte hos sin storebror, den senere forfatter og folketingsmand Hans Jørgen Lembourn, men undgik ikke selv at tage stilling. Således er ”Dreng i krig med alle” ikke alene en erindringsbog, men en lang række refleksioner over menneskelivet og de dilemmaer, vi stiller hinanden i. En erindringsbog med blivende aktualitet.

Den tyske besættelse af Danmark 1940-45 var en dramatisk tid for det danske kongehus, der opnåede en popularitet uden sidestykke og samtidig måtte gå en svær balancegang mellem den danske samarbejdsregering og den tyske besættelsesmagt.I tekst og med 180 unikke og historiske fotos af Dronning Margrethe og hendes familie udfolder bogen den samlede fortælling om, hvordan Besættelsen med ét slag forandrede kongefamiliens liv og position. Fotos, der bl.a. stammer fra Kongehusets eget arkiv.  

Den 25-årige Bertha fra Hellerup er flamboyant og charmerende, og hun bevæger sig ubesværet og uimponeret i alle miljøer – fra en kostald i Himmerland til d’Angleterre i København. Bertha kaster sig nysgerrigt ind i opklaringen af det første mord begået under et besøg hos søsteren Ellis, gift med en landlæge i Himmerland. Endnu et mord begås, og uden at tage nogen som helst hensyn til sig selv involverer Bertha sig stadig dybere i sagen. Inden hun ser sig om, er hun midt i begivenhedernes centrum i en sag, der trækker uhyggelige tråde tilbage til besættelsestiden. Glemmer du … er en kriminalroman i bedste Agatha Christie-stil, der med kærlighed og indlevelse skildrer en række menneskeskæbner i halvtredsernes Danmark. Uddrag af bogen Gæsten trak en pistol frem og pegede på ham. Han gav sig til at le, gik tættere og langede aggressivt ud efter pistolen. Et skud gik af. Det ramte hans skulder og sendte ham skrigende baglæns og ind i bordet. Det væltede. Han rullede jamrende ned på gulvet, mens tulipanløget sprang op og rullede hen ad jorden. Han stirrede benægtende på pistolen og på gæsten, der langsomt kom nærmere. Endnu et skud ramte hans brystkasse. Så lå han stille. Så op i bjælkerne. Morderen trådte hen ved siden af liget. Affyrede et skud midt i ansigtet, samlede tulipanløgene op og gik. Om forfatteren Pia Grandjean Odderskov er født 1963 og uddannet lægesekretær. Debuterede som 44-årig. Medstifter og formand for Ordkraft 2010/11. Formand for Limfjordsegnens Litteratur Samvirke 2009/2019. Bestyrelsesmedlem og moderator på Litteraturfestival Ord i Nord. Foredragsholder. Underviser. Historienørd.

Forfatter og tidligere jagerpilot Peder Hoves skildring af krigen i det danske luftrum under Anden Verdenskrig 1940-45. Som barn oplevede Peder Hove, hvordan krigen udspillede sig i luftrummet over nordjyske Boddum. Og han erindrer, hvordan livet på denne lille plet stadig var forholdvis fredeligt. Ikke desto mindre udkæmpede piloter fra det britiske (RAF), amerikanske (USAAF) og tyske (Lufewaffe) flyvevåben svære kampe. Og selv om han kun var et lille barn, husker Peder Hove, lydene af maskingeværerne på himlen og udseendet af de sorte røgsøljer, der steg op fra havet, når et ungt liv var blevet skudt ned. Oplevelser, der har sat sine dybe spor og inspireret til denne beretning om krigen i det danske luftrum. Peder Hove (f. 1939) er en dansk forfatter, folkeskolelærer og jagerpilot. Peder Hove er vokset op på Boddum, der er en lille halvø i Limfjorden. Den tyske besættelse og særligt de mange overflyvninger over Boddum gjorde stærkt indtryk på Peder Hove. Disse indtryk har sammen med det Grundvigsk-inspirerede barndomshjem haft en betydelig indflydelse på Peder Hoves livsvalg og ikke mindst hans forfatterskab. Anden Verdenskrig og flyvning udgør således centrale temaer i flere af hans bøger.nPeder Hove modtog Thit Jensens Forfatterlegat i 1988. n

Lix: 13 Spændende og velskrevet serie af Lene Møller Jørgensen om de tre børn, Ejner, Kaj og Bettys kamp mod den tyske besættelsesmagt i Danmark under 2. verdenskrig. Oplev et tidstypisk billede af børnene, deres familier og kampen for at få et normalt liv til at hænge sammen, når tyskerne har besat børnenes skole og intet er, som det var. Meget flot fortælling med flotte illustrationer og et flot retro-layout af Morten Messer.

Spændende og velskrevet serie af Lene Møller Jørgensen om de tre børn, Ejner, Kaj og Bettys kamp mod den tyske besættelsesmagt i Danmark under 2. verdenskrig. Oplev et tidstypisk billede af børnene, deres familier og kampen for at få et normalt liv til at hænge sammen, når tyskerne har besat børnenes skole og intet er, som det var. Meget flot fortælling med flotte illustrationer af Rasmus Jensen og et flot retro-layout af Morten Messer.

Lix: 15 Spændende og velskrevet serie af Lene Møller Jørgensen om de tre børn, Ejner, Kaj og Bettys kamp mod den tyske besættelsesmagt i Danmark under 2. verdenskrig. Oplev et tidstypisk billede af børnene, deres familier og kampen for at få et normalt liv til at hænge sammen, når tyskerne har besat børnenes skole og intet er, som det var. Meget flot fortælling med flotte illustrationer og et flot retro-layout af Morten Messer.

Lix: 15 Spændende og velskrevet serie af Lene Møller Jørgensen om de tre børn, Ejner, Kaj og Bettys kamp mod den tyske besættelsesmagt i Danmark under 2. verdenskrig. Oplev et tidstypisk billede af børnene, deres familier og kampen for at få et normalt liv til at hænge sammen, når tyskerne har besat børnenes skole og intet er, som det var. Meget flot fortælling med flotte illustrationer og et flot retro-layout af Morten Messer.

Den tyske nazisme og udviklingerne i Tyskland efter 1933 vakte ikke blot bekymring, men også fascination og beundring i og uden for Tyskland. Det gjaldt både i den brede befolkning, hvor mange lod sig imponere af det nazistiske regimes ydre præsentation og selvfremstilling, og blandt intellektuelle og videnskabsfolk, der anede muligheder i de projekter, som nazisterne satte i gang.Formålet med denne bog er at undersøge, hvordan forskellige videnskabsfag og videnskabsfolk ved de danske universiteter reagerede på udfordringerne fra nazismen i perioden fra 1933 til 1945. Det drejer sig bl.a. om fag som medicin, jura, historie, germanistik og teologi, om forskere som germanisten Carl Roos, historikeren Aage Friis og fysikeren Niels Bohr, og om hvordan de universitetsstuderende, universitetet som institution og organisation og sider af kulturlivet forholdt sig til nazismen. Ambitionen er at give nye perspektiver på og et bredt overblik over de mangeartede udfordringer fra og reaktioner på nazismen og samtidig belyse institutionernes og de enkelte aktørers manøvrerum og interesser i perioden mellem 1933 og 1945 mere generelt.Bogen indeholder bidrag af Christoph Cornelissen, Jens Holger Schjørring, Finn Aaserud, Henrik Kragh Sørensen, Lene Koch, Henrik Tjørnelund, Lars Schreiber Pedersen, Lasse Olufson, Palle Roslyng-Jensen, Niklas Olsen og Karl Christian Lammers.

Romanen giver et meget dramatisk, men også sandt og troværdigt billede af besættelsestiden under den anden verdenskrig i en middelstor, jysk landsby.Den 15 årige Stig og hans veninde Pia bliver indblandet i nogle dramatiske begivenheder, da en tysk general indlogerer sig på byens hotel.Vi oplever en tysk desertør, våbennedkastning, Gestapo- og Hipofolk, husundersøgelse, ildkamp med SS og meget mere, og de to unge kommer til at spille en afgørende rolle under alt dette.Bag disse brogede optrin er der tegnet en række personer, både ældre og yngre, som man må beundre for deres mod og offervilje i kampen for Danmarks frihed.

I Regnskab møder vi i allerede i første kapitel romanens tolv fortællere. Det sker på befrielsesdagen den 5. maj 1945. En af dem har skjult sig på et loft med en pistol. En ligger dødssyg på et svensk hospital efter et ophold i en koncentrationslejr. En bliver afhentet af frihedskæmpere fordi han var værnemager. En lever i Sverige med falsk identitet. En bliver arresteret fordi han er Gestapo-mand og en har været stikker. Og alle de tolvs liv har været indfiltret i hinanden. Hvordan er disse personer havnet i så ekstreme situationer? Og hvordan bliver deres skæbne fremover? De tolv fortællere er den gamle fisker Jens syv af hans børn og fire personer som står dem nær. Vi møder dem i hver deres tilspidsede situation den 5. maj 1945. Derpå erfarer vi hvordan det kom så vidt og hvad der sker med dem senere. De er som træer hvis rødder er flettet ind i hinanden. Der er så meget de ikke ved. Noget er sket for nylig andet ligger tilbage i deres barndom. Deres mangel på viden og selverkendelse får skæbnesvangre følger både for dem selv og de andre. Personerne lever i et samfund i økonomisk politisk og åndeligt opbrud. Man forsøger sig med nye løsninger: kommunisme nazisme spiritisme og teosofi. I 1940 kommer besættelsen så som den afsluttende katastrofe. Regnskab er både en psykologisk spændingsroman en slægtssaga og en beretning om perioden 1925-50 hvor samfundet gennemgik voldsomme forandringer. Den er en fortsættelse af romanen Strømme der udkom sidste forår men kan læses uafhængigt af denne

Tredje del i trilogien om besættelse og modstandsviljeHøst 1943 er en selvstændig fortsættelse af Operahuset på heden og Spillemandens krig, som har opnået en stor folkelig genklang gennem Clausens konkrete og detaljerede skildringer af 2. verdenskrig, især som den blev oplevet og levet i det midtjyske, omkring hvad der skulle blive Nordeuropas største flyveplads på Karup Hede. Romanen begynder 9. august 1943. Hedebonden og spillemanden Stefan Koustrup, en enspænder i modstandsbevægelsen, har fundet sammen med sin gamle kæreste, Laura, nu enke på Hæstrup Møllegård og mor til Eigil, som netop er faldet på østfronten.Efter at nedstyrtede engelske og polske flyvere samme nat har søgt tilflugt i hans markstald, føler han sig tvunget til at søge kontakt med den organiserede modstandsbevægelse - kun den kan redde dem til Sverige og videre til England. Dermed støder han på mure af mistro, fuldt berettiget, synes det, på grund af hans kendte forbindelser til den anden side, deriblandt SS-lægen Felix Heide.Begivenhederne følger slag i slag i højsommeren 1943, og hver eneste detalje baserer sig på forfatterens research og fænomenale evne til at fremkalde fortiden, både for romanens hovedperson og for den danske befolkning. Sabotagen vokser i omfang, strejker griber om sig, og spændingen mellem danskerne - også indbyrdes - og besættelsesmagten tager til.Tyskerne frygter gasangreb på flyvepladsen og allieret landgang på Vestkysten. Men værnemagten opfører sig stadig, som om den tror, den kan vinde krigen. Den sætter sin lid til raketvåbnet, som er på trapperne, og de nye jetjagere. Flyvestation Grove udbygges med startbaner til jetfly, og endnu flere landmandsfamilier må forlade hus og hjem. Samtidig benytter Gestapo stadig mere udspekulerede metoder - heriblandt kvindelige lokkeduer og falske modstandsfolk - for at optrevle de fremvoksende modstandsgrupper. Høst 43 fortæller med både alvor og humor et stykke dansk besættelseshistorie: Danmarks vej fra at være samarbejds-partner til krigsmodstander. Bogen slutter med udbruddet af folkestrejken.Erik Juul Clausen er kendt for sine anmelderroste og populære historiske romaner, der tager udgangspunkt i grundig research og en sprudlende fantasi, fx Healeren, Faraos øje (2006) og Borgen på Manhattan (2007).

Per Mortensen var ung smedelærling under besættelsen. I 1943 begyndte han sammen med andre unge at sabotere danske produktionsanlæg, der bidrog til den tyske krigsindustri. Per Mortensen og hans venner blev en del af BOPA og stod for nogle af de mest spektakulære aktioner mod danske fabrikker: Burmeister og Wain, Always, Cheminova, Globe, Globus, Riffelsyndikatet m.fl. Per Mortensen fortæller her sin historie uden filter.