Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hele historien om musikeren og sangskriveren Benny Holst, der fylder 75 i år, og som begyndte sin karriere sammen med Povl Dissing i 60'erne og senere med Arne Würgler spillede op til modstand mod EU. Et begivenhedsrigt musikerliv har fundet sit aftryk i denne autoriserede biografi forsynet med et righoldigt billedmateriale og mange interviews.
Som en livsklog gringo sidder Vagn Bysted i sin stol. Ansigtet er furet, huden er farvet gylden af den brændende sol. Og øjnene bliver hele tiden væk i små sprækker, når han smiler. Og det gør han. Meget. Hele tiden, mens han sidder her så stout og rolig, som en klippe. Og fortæller sit livs historie. Vagn Bysteds liv har været eventyrligt. I 24 år levede han i Chile med de store udfordringer og oplevelser, op og nedture, som kom til at betyde meget for ham og familien, hustruen Karen Marie og børnene Mark og Rita. Det var 24 uforglemmelige år, der har præget Vagn Bysteds livssyn. Intet menneskeligt er ham fremmed. Og intet kan ryste ham - efter alt det, han prøvede i Chile. Læs hans historie om de mennesker og udfordringer, han mødte på sin vej i en skelsættende periode af sit liv. For Vagn Bysteds historie er - et eventyr.Vibeke Kruse
Bogen er en beretning om en 10-årig forældreløs dreng, der kommer i pleje ved en skipperfamilie på Thurø, og en beretning om, hvordan han klarer sig i livet. Bogen indeholder en del sømandshistorier, der blev fortalt på de mange danske skibe i slutningen af sidste århundrede samt sande fortælinger, mindre sande, sjove og nogle der er opdigtede.
En fortælling om en unik sangerinde, der gav os danskere så mange dejlige melodier igennem hendes 10 årige karriere. Bogen er en fortælling om hendes alt for korte liv og karriere. Hun sang sig ind i vore hjerter med melodier som "Han skal i glas og ramme", "Paradiso" og "Liselotte". Og de er alle blevet Evergreens.
Mordet på Kennedy, Vietnamkrigen og studenteroprøret i Paris var blandt nogle af de begivenheder, der vakte den unge Søren Søndergaard politisk, og som har lagt grunden for hans livslange både disciplinerede og passionerede liv som ’professionel revolutionær’ på den danske venstrefløj. Her er hele historien om Søren Søndergaards rejse fra ung svejser på B&W-værftet og trotskist i Socialistisk Arbejderparti over den historiske og vanskelige samling af den fragmenterede venstrefløj i Enhedslisten for 25 år siden – som Søren Søndergaard var en af hovedkræfterne bag – til hans mange år i Bruxelles og genvalget til Folketinget i 2015. Søren Søndergaard – professionel revolutionær er en politisk biografi. Men det er også et stykke levendegjort politisk samtidshistorie for alle, der interesserer sig for dansk politik – og ikke mindst for den danske venstrefløj før og nu.Kim Kristensen (f. 1965) er politisk journalist ved Informations Christiansborg-redaktion og medforfatter til bogen Bare kald mig Lene – portræt af en politiker (2009).
Engageret og personlig biografi om den store franske eksistentialistiske filosof og nobelprismodtager.
Alans Krig er en mands åbenhjertige erindringer fra sin tid som amerikansk soldat i Anden Verdenskrig. Et halvt århundrede efter krigen mødte Alan Cope den franske tegner Emmanuel Guibert og fortalte ham sin historie, som derpå blev til denne smukke og anmelderroste grafiske roman.Alans Krig er bla. blevet kåret til Contra Costa Times Best Graphic Novel of the Year , Graphic Novel Reporter Best Graphic Novel of the Year, Harrisburg Patriot-News Best Graphic Novel of the Year, NPR Best Book of the Year, Oregonian Best Graphic Novel of the Year og Publisher’s Weekly Comics Week Best Comic of the Year.
Hermann Kurzkes biografi Thomas Mann - Livet som kunstværk er internationalt blevet udråbt til den bedste biografi om Thomas Mann til dato. Nu udkommer den i en dansk oversættelse og bliver dermed den første biografi herhjemme om den store forfatter.Thomas Manns romaner og fortællinger har altid haft et stort publikum i Danmark, ikke mindst klassikere som Buddenbrooks, Trolddomsbjerget og Døden i Venedig. Med Hermann Kurzkes biografi får danske læsere nu mulighed for at lære forfatterskabet og ikke mindst forfatteren og mennesket Thomas Mann nærmere at kende. Bogen skildrer både Manns begivenhedsrige ydre tilværelse - som lod ham blive vidne til, og politisk deltager i, to verdenskrige og en spirende koldkrig - og det mindst lige så rige og komplicerede indre liv, som kun fandt vej til dagbogen og til de skønlitterære værker.Vi møder en mand, der søgte harmoni og orden i sit liv, men som samtidig førte store kampe både personligt og politisk. Personligt ikke mindst kampen med den latente homoseksualitet og den mangeårige konflikt med broderen Heinrich Mann; politisk først og fremmest kampen mod nazismen, som førte til, at han i 1936 blev frataget sit tyske statsborgerskab og påtvunget det eksil, hvorfra han aldrig for alvor vendte tilbage.Hermann Kurzke (f. 1943) er professor i nyere tysk litteraturhistorie ved Universitetet i Mainz og en af Tysklands førende Thomas Mann-forskere. Han har skrevet adskillige bøger om Mann, har redigeret den samlede udgave af Manns essays og er medudgiver af den store, kommenterede Frankfurt-udgave af det samlede værk.
Mother Teresa er et moderne ikon – en menneskeliggørelse af godhed, empati og velgørenhed. Men hvordan gik det til, at Agnes Bojaxhiu gik fra at være en helt almindelig pige, fra et upåagtet hjørne af Balkan, til at blive en internationalt kendt og højt profileret personlighed?Denne biografi fortæller historien om hendes liv, fra den første tid som ung nonne, hvor hun tog ud i gaderne i Calcutta for at hjælpe de syge og de døende, der levede i armod, til hendes død i 1997. Hun blev født i Skopje i Makedonien, og blev uddannet lærer. Siden hen viede hun sit liv til de fattige ved blandt andet at starte Missionaries of Charity, som er en hjælpeorganisation, der nu har afdelinger i over 120 lande verden over. Hun har modtaget meget kritik for sin barmhjertighedsideologi og sine metoder, men faktum er, at hun har haft en stor betydning for de fattige i verden. Hun blev belønnet med Nobels Fredspris i 1979. I 2003, seks år efter hendes død, blev hun saligkåret af Pave Johannes Paul II. Greg Watts giver et indgående portræt af denne inspirerende og kontroversielle kvinde. Bogen er rigt illustreret. I Hovedlands serie Visdomsord findes ligeledes et bind om Mother Teresa. Greg Watts er journalist og forfatter. Han har skrevet en lang række bøger, blandt andet en biografi om Pave Benedict d. 16.
Hvem skulle have troet, at bagersønnen Kim fra Skibhuskvarteret i Odense ville blive en af de mest markante figurer i dansk klubfodbolds historie – med ophold i nogle af landets største klubber?Fodboldprofessoren – historien om Kim Brink er historien om 50 års spektakulært fodboldliv. Det er ungdomsrevolutionen i OB i 1980’erne og succeser i Odense, London og København. Det er ”Miraklet i Madrid”. Det er omskiftelige tider i store danske klubber. Fire vilde år i FC København.10 år som direktør i OB. ”Blodbadet i Ådalen”. Afrikansk fodbold anno 2024. Og meget mere.Det er historien om fodboldens utrolige udvikling fra 1974 frem til i dag – fortalt gennem Kim Brink, der i bogen fortæller åbenhjertigt og dedikeret om opture og nedture – succeser og skuffelser. Desuden medvirker en række kendte fodboldpersonligheder som Thomas Helveg, Carsten Hemmingsen, Per Pedersen, Flemming Østergaard, Troels Bech, Lars Højer Nielsen, Christian Lønstrup, Flemming Pedersen, Dan Sørensen, Lars Justesen og mange flere.Fodboldprofessoren – historien om Kim Brink er skrevet af Martin Davidsen, der er journalist og forfatter samt chefredaktør på fodboldmediet og podcasten Stemmer Fra Ådalen. Hans forfatterskab tæller blandt andet bogen Mirakelmageren om Richard Møller Nielsen, der blev kåret til Årets Sportsbog i 2014.
Tintins skabers eventyrlige liv fortalt i enestående tegneserieform – i en stil, der giver mange mindelser om ”Tintins oplevelser”, Hergés verdensberømte tegneserie.Tag med på en forunderlig biografisk opdagelsesrejse gennem Hergés liv fra ungdommens spejdertid via den første succes med ”Tintin i Sovjetunionen”, de svære vilkår som tegner under Anden Verdenskrig og den efterfølgende enorme fremgang indtil 1983, hvor Hergé ved sin død efterlod sit livsværk som en bemærkelsesværdig krønike om det tyvende århundrede, i dag mere kendt og elsket end nogen sinde.Samtidig med at Tintin uopholdeligt blev mere og mere populær og verdenskendt i løbet af 1950’erne og 60’erne, gennemgik Hergé flere personlige og kunstneriske kriser, som tematisk, visuelt og narrativt fik indflydelse på Tintins oplevelser, ligesom møder med tegneserieskabere som Edgar P. Jacobs og kunstnere som Andy Warhol fik indflydelse på både hans liv og hans tegneserier. For ikke at tale om den kinesiske kunststuderende Tchang Tchong-jen, som Hergé mødte i Bruxelles midt i 1930’erne og først opnåede et rørende gensyn med sent i livet.Med indlevelse og respekt fortæller de tre franske tegneserieskabere Bocquet, Fromental og Stanislas levende og underholdende Hergés egen livskrønike, hvortil føjes miniportrætter af mennesker, der fik indflydelse på hans personlige liv og karriere.Tegneseriebiografien udkom første gang på dansk i 2005, men foreligger nu i 2024 i en stærkt udvidet udgave med talrige ekstra nedslag i Hergés verden, herunder også en række iøjnefaldende manifestationer efter hans død, alt sammen kærligt illustreret af Stanislas. I 2029 fylder Tintin 100 år. Men den unge reporter lever evigt, og det samme må siges om hans skaber.
Sagaen om Erik den Røde er kort. Den fortæller, at han flygter fra Norge til Island efter et drab, gifter sig ind i en høvdingeslægt, indleder en lille krig, udforsker et velvoksent land mod vest og kalder det Grønland. Så grundlægger han et nybyggersamfund på Grønland, før landet bliver kristnet mod hans vilje, og sønnerne udforsker Amerika. På fem minutter har du overblik over alt, hvad vi ved om Erik den Røde. Og dog. For bag sagaernes fortættede formuleringer gemmer der sig et hav af begivenheder og sammenhænge, som endnu ikke er opdaget. I denne bog undersøger Øystein Morten, hvad Erik den Røde egentlig var ude efter på Grønland, og hvad der var baggrunden for rejserne videre vestpå til Vinland. Tag med på en opdagelsesrejse til oldnordiske bosætninger i polare egne i denne nye, fantastiske biografi om den sagnomspunde, stridslystne vikingekonge Erik den Røde.
I 1874 stiftede Christian Hansen Chr. Hansens Teknisk-Kemiske Laboratorium på Frederiksberg. Virksomheden blev grundlagt på en banebrydende opdagelse, der revolutionerede den spirende industrielle mejeriproduktion. I dag indgår det selvsamme produkt – renset, standardiseret animalsk osteløbe – stadig i produktporteføljen, og det kom til at danne grundlag for en verdensomspændende koncern inden for fødevareindustrien. Der skulle gå 100 år, før det næste store vendepunkt indtraf med opfindelsen af en ny form for mejerikultur i 1974. Opfindelsen gjorde det muligt for mejerierne at spare tid og omkostninger og – ikke mindst – sikre en høj og altid ensartet kvalitet af deres mejeriprodukter. Årene omkring årtusindskiftet var præget af global ekspansion, skiftende ejerforhold, nye forretningsområder og en ny virksomhedsstrategi med stærk fokus på bæredygtighed. I 2022 kom meddelelsen om en sammenlægning med Novozymes med henblik på at danne en førende global partner inden for biosolutions, hvilket blev en realitet 29. januar 2024. Hermed sluttede næsten 150 års enestående dansk erhvervshistorie, og et nyt kapitel kunne tage sin begyndelse under navnet Novonesis.
Michael Marco bruger hele kroppen, når han taler. Der står gnister fra hans karisma, og når han fortæller, er det med sans og sus i stemmen. Det er nogle af de primære årsager til, at manden har så mange tusind loyale og dedikerede følgere på tværs af generationerne på sin TikTok-profil. Det er et svimlende antal, når man tager i betragtning, at det er sket over en periode på lige omkring ni måneder. Det har gjort ham til et af de mest omdiskuterede fænomener på de sociale medier. Hans succes er baseret på intense live-sendinger. De har et opbyggeligt budskab om den grænseløse kærlighed. Grænseløs i den forstand, at den kærlighed, der strømmer fra Michael Marco bryder grænserne ned. Der er brug for det lys i en usikker tid.Om forfatterneTikTok-fænomenet Michael Marco og forfatter Thomas Wivel.Michael fortæller i bogen her om sit turbulente liv og om sit susende univers på TikTok til forfatter Thomas Wivel.Thomas har skrevet adskillige biografier tidligere og udtaler, at han aldrig har mødt så passioneret et menneske som Michael.
En fortælling om en af Danmarks store videnskabskvinder.Hilde Levi voksede op i Tyskland, men som jøde var hun nødt til at flygte, da hun var ung. Hun tog til Danmark, hvor hun blev ekspert i stråling. Her byggede hun bl.a. den første maskine i Europa, der kunne bestemme alderen på meget af det, vi finder i jorden. Vi kalder metoden for kulstof 14-datering.
Vores kvarter er historien om forfatterens opvækst i Francos Spanien.Et dystert billede af den lange mørke vinter som 40erne og 50erne var for mange i Spanien. Her skildrer han i korte episoder hverdagslivet på en statslig kostskole for fattige børn og i arbejderkvarteret hvor han tilbragte sine drengeår.Udsendt på spansk som fire album men samlet i én udgivelse i denne bog og hovedparten af materialet udkommer for første gang på dansk.
En smuk og barsk beretning om sorg og tab samt lys og kærlighed. Da Alberte er 7 år gammel, får hun diagnosen Metakromatisk Leukodystrofi (MLD), en nervesygdom, der langsomt nedbryder hendes motoriske og kognitive færdigheder. Albertes mor beskriver ærligt og personligt, hvordan Albertes diagnose og sygdomsforløb rammer familien med et hårdt slag og kaster mor, far og storesøster ud i en følelsesmæssig nedtur, hvor de magtesløse lever med visheden om, at Alberte skal dø. Alligevel får dødens tilstedeværelse dem ikke til at opgive at finde en retning og mening med livet og lader lyset og kærligheden dominere i Albertes korte liv.
I november 1622 inviterede Christian 4. de første jøder til at bosætte sig i landet. Det har indtil nu betydet 400 års danmarkshistorie med et jødisk mindretal. Selvom jøderne i nogle århundreder blev spredt til omkring ti danske byer, har den jødiske minoritet i de sidste 100 år været koncentreret om København. Der er tale om en unik integrationshistorie, hvor jøder i Danmark har markeret sig i det danske samfund på en række områder som kunst/kultur, videnskab, politik, erhvervslivet m.m. Den jødiske historie i Danmark er således omfattende. I denne bog fortæller en række ikke-jødiske forfattere om jødedommen og jøderne i Danmark. Bogens skribenter omfatter politikere, forskere, kristne og muslimer, som med hver deres vidt forskellige udgangspunkter skriver om de danske jøder. Bogens tekster er skrevet af Ane Halsboe-Jørgensen, Martin Schwartz Lausten, Merete Næsbye Christensen, Birthe Rønn Hornbech, Janus Møller Jensen, Otto Rühl, Naveed Baig, Özlem Cekic og Anne Kathrine Giversen.
"Frederik IX" er en rejse gennem den danske Kong Frederik den 9.’s liv. I kronologisk rækkefølge fortæller forfatter Ernst Mentze om Frederiks liv fra hans barndom og skoleår frem til hans sidste leveår. Herimellem beskrives de store begivenheder i hans liv og regeringstid, om tiden som marineofficer, om brylluppet og ægteskabet med dronning Ingrid, tronskiftet i 1947 og ikke mindst om tiden under besættelsen. Det er en bog om et ekstraordinært og fascinerende liv i en periode af danmarkshistorien præget af store politiske og samfundsmæssige forandringer. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlErnst Mentze (1896 - 1983) var en dansk journalist, redaktør, maler og forfatter. Han var ansat som redaktør på søndagstillægget til Berlingske Tidende og arbejdede meget med kunst- og kulturstoffet. Mentze havde en stor interesse for det danske monarki og kongehus og var redaktør og forfatter til en lang række bøger om emnet. Med hans interesse for kunst bidrog han også med flere kunstnerbiografier om blandt andet P.S. Krøyer, Johannes Larsen og Bornholmermalerne. I 1958 modtog han Carlsberg-fondets rejselegat for skribenter.
Han blev landskendt som L:Ron:Harald – Pornogangsteren – den sønderjyske rapper med den grove mund, den vilde Kadett, håndvåben, dåseøl og nøgne damer.Virkeligheden var imidlertid en ganske anden for Lars Jensen. Bag den prangende og bevidst platte facade skjulte sig et følsomt menneske med et skrøbeligt sind, der allerede tre år før gennembruddet blev alvorligt psykisk syg og to gange indlagt på psykiatriske hospitaler – og under hele karrieren som rapper var under medicinsk behandling."Patient" er hans egen beretning, ikke mindst om tiden på Den Lukkede, Gøgereden. Det er en barsk fortælling om sygdom, selvmord, stoffer, sorg og svigt. Og et sønderlemmende angreb på det psykiatriske behandlingssystem i almindelighed og lokalpsykiatrien i særdeleshed.Lars Jensen (f. 1966), der er bedre kendt under kunstnernavnet L:Ron:Harald, er en sønderjysk rapper, der i 1998 hittede med numre som "Langs i Køffenhaun" og "Mæ å min Kadett". Siden har han udgivet flere albums og udgivet selvbiografien "Patient" om sit møde med det psykiatriske behandlingssystem.
I denne bog viderebearbejder Lars Ole Nielsen i dokumentarisk form livet efter en diagnose som kronisk cancer-patient.Ligesom den første bog fra Lars Ole Nielsen, reflekteres der over det liv som foregår mellem svingdørene på hospitalsgangene, krydret med poetiske stykker som både kan give knuder i maven og sympatiske følelser.Hertil kommer storartede og flotte malerier af Anne Bech, og illustrationer fra Lars Ole Nielsens egen notesbog.Lars Ole Nielsen har tidligere været aktuel med bogen Du Har Tid, ISBN: 9788793920019
I sommeren 1938 satte Halfdan Rasmussen og hans kammerat Tage Lau afsted på tandem fra København til den spanske grænse. Sammen cyklede, blaffede og gik de over 2.500 km gennem et ulmende Europa på randen af sammenbrud mellem to verdenskrige. Trods politisk engagement er det hverdagen, der fylder i de dagbøger, Halfdan og Tage betroede sig til, og som udgives for første gang. De to eventyrlystne unge møder farverige anarkister, esperantister og lokale, ser på seværdigheder i Antwerpen, drikker øl i Bruxelles, begærer Paris og bader i Atlanterhavets kolde bølger. Og mens de slider skosålerne op og planker andre rejsende for cigaretter, filosoferer de over den forunderlige klode, slås med blodsugende myg og mærker sulten i de slunkne maver. Bare det ikke bliver regnvejr. Sommeren 38 giver et enestående indblik i et tidligt kapitel af den spirende digter Halfdan Rasmussens liv. Bogen suppleres med forord af hans søn, Tom Nagel Rasmussen. Der er indledning og forklarende noter af historiker Svend Rybner.
Holder De af Brahms? Det gør Mogens Wenzel Andreasen, Johannes Brahms er karakteriseret af romantiske tonesprog og harmonik, og på mange måder var han en tilbageskuende og konservativ komponist. Det gør ham ikke til en mindre betydningsfuld komponist, for han er som skabende musikalsk kunstner en af de største i sidste halvdel af det 19. århundrede.Johannes Brahms var på mange måder en splittet personlighed. Han voksede op i et hjem fra den lavere middelklasse med en mor, der var mange år ældre end faderen, som var musiker på et meget jævnt plan, men begge forældrene var opmærksomme på sønnens musikalske evner. Da Brahms ret tidligt blev en kendt pianist og senere komponist, især i Tyskland og Østrig, rykkede han op i de højere sociale lag, hvad der kunne være vanskeligt for ham på grund af hans opvækst og manglende dannelse og sin, bortset fra musikken, beskedne uddannelse. Det kunne ofte få ham til at være afvisende og ligefrem uforskammet, når han følte sig misforstået eller blev kritiseret på en for ham uacceptabel måde. Lær både personligheden og den store komponist at kende i Mogens Wenzel Andreasens gode selskab.Softcover med flapper. 160 sider. Gennemillustreret.
Under den tyske besættelse var Informations grundlæggerBørge Outze Danmarks mest forfulgte journalist. Tyskerne udlovede en dusør til enhver, der pågreb ham, fordi Outze modigt og stædigt fortalte sine læsere, hvad der foregik i landet.Det fortsatte han med, da han på flugt for Gestapo måtte gå under jorden og stadig udsendte sine daglige nyheder i Danmark og til de allierede lande. Han vidste, at han dermedsatte livet på spil. Arbejdet i den underjordiske presse kostede 192 af hans kolleger livet under besættelsen.I denne bog fortæller den prisbelønnede journalist Alex Frank Larsen, hvordan hans tidligere redaktør overlevedesom flygtning i sit eget land, slap ud af tysk fangenskab og skabte den eneste avis med rod i den danske frihedskamp.
Mogens Wenzel Andreasener vild med Liszt og anserham for en af de mest banebrydendebrobyggere mellemdet romantiske og detmoderne.Der har aldrig været enighedom Liszts position somkomponist i musikhistorien.Holdningen har skiftet opgennem tiden, fra hansyngre år til i dag, og meningerneom hans værkersværdi og originalitet haraltid været splittet blandtsamtidens og eftertidenskomponister, musiklærde og”almindelige” musikelskere,ligesom der i forskelligelande har været – og stadiger – forskellige holdningerat finde i alle kredse.Liszt blev af nogle betragtetsom en musikkens fornyer,en komponist som bragtemusikken fremad i en nyudvikling, hørt med samtidensører: moderne.Liszt var vidunderbarn, klavervirtuosog samtidig komponistmed en personlighedog en kompositorisk bredde,som er kendt af de færreste.Mogens Wenzel Andreasenbringer denne særprægedepersonlighed til live på enmåde, så man bliver glad forat lære ham at kende og fårlyst til at lytte til hans storeog afvekslende produktion.168 s. softcover. Illustreret
Bogen handler om sømanden og kaptajnen Oskar Thyge Jensen og hans bedrifter og oplevelser som krigsejler under Anden Verdenskrig i allieret tjeneste (Stor Britannien) mod Nazityskland. Den handler om sømandskab og hvordan man forstod dette begreb i en ældgammel Fanøslægt, bestående af skibførere i fem generationer, der efterstæbte ære og pligtfølelse i deres daglige gerning.
Denne bog spænder meget vidt - fra mit første år på Højdevangens skole på Amager, til min tid på kostskolen og teknisk skole i Kolding. Så min tid som lærer i Folkeskolen og Efterskolen. Jeg tror ikke, du kommer til at kede dig. Rigtig god læselyst!
En fortælling fra dagens Danmark i perioden 1969 - 1976, set, hørt og oplevet af en ung vendelbo. Denne periode er en brydningstid såvel samfundsmæssigt som på det personlige plan. Mange begivenheder finder sted, mange ændringer sker, nye tanker og idéer fødes, medens man uden for storbyerne stadig lever et stille, næsten uforanderligt, liv. Den unge vendelbo, kaldet Ib, bliver elev i toldvæsenet, som man typisk gør på den tid, når man står med en afsluttet realeksamen. Ib kan ikke rigtigt finde ud af, hvad han skal bruge sit liv til, da en række udefra kommende begivenheder hele tiden hvirvler ham rundt i livet ...
Baseret på blandt andet artikler og interviews giver Torben Bille her et nært billede af den folkekære musiker og komponist Kim Larsen (f. 1945).Torben Bille (1949-2013) var især kendt for sin rolle i kulturlivet som musikanmelder og havde en varieret karriere for mange danske blade, aviser og magasiner og i flere forskellige roller, blandt andet som redaktionssekretær, redaktør, redaktionschef, men primært som musikanmelder - blandt andet for avisen Politiken. Ud over dette udgav Torben Bille både faglitteratur og, op igennem 1970‘erne, tre digtsamlinger.Udgivelsen er en storskrift-udgave i et bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
"Ud ad døren, rundt om hjørnet, ned ad trapperne. Nu når vi 2. sal. 1. sal. Stuen. Ud ad døren uden at sige farvel til personalet. Hun bemærker dem ikke engang. Det eneste, der fylder i hendes hoved, er jeg vil dø, jeg vil dø, jeg vil dø. Der er aldrig nogen, der kan hjælpe mig. Tårerne triller ned ad kinderne på hende. Solen skinner udenfor på en af sommerens junidage. Men for hende kunne det lige så godt have været torden og lyn. Så havde det i det mindste stemt overens med det kaos, hun følte indeni. Hun bemærker hurtigt det gode vejr, og det irriterer hende. Hvorfor er vejret så godt? Hvordan kan vejret være godt? Verden er jo et forfærdeligt sted, der er slet ingen mening med at leve. Hvorfor? Hvorfor skal solen skinne? En svag stemme bringer hende et splitsekund tilbage til virkeligheden sammen med lyden af de hastende trin, der følger hende. Signe, hvad sker der? Det er hendes mor. De har haft første samtale i psykiatrien og har fået at vide, at de skal vente yderligere tre uger på den tid. På dette tidspunkt har de allerede ventet en måned. Hun sætter bare tempoet op og ønsker sig langt væk herfra. Og det kommer hun senere. Dette er det eneste, der får hendes hjerne til fortsat at sætte det ene ben foran det andet og ikke kollapse under hende. I aften skal hun dø. Det har hun besluttet sig for. Og hun ved lige præcis, hvordan det skal ske. Hun er klar. Eller rettere sagt, hun har erkendt, at verden ville være et bedre sted uden hende. At der er ingen, der kan hjælpe hende af med den her følelse. Så nu giver hun op. Datoen siger den 12. juni 2017, og dette bliver den sidste dag i hendes liv. Troede hun." - Hende - det er mig, og dette er min historie om vejen tilbage til livet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.