Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Blodprop

Her finder du spændende bøger om Blodprop. Nedenfor er et flot udvalg af over 12 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Lars Falk
    147,95 - 187,95 kr.

    Lars Falk kommer med Håndbog for ovnfreaks vidt omkring i ovnuniverset. Bogen rummer både fortid og nutid fortalt på 196 sider med næsten 300 fotos og illustrationer. Alle typer ovne og komfurer, såvel antikke støbejernsovne og brændekomfurer, porcelæns- og fajanceovne, masse- og fedtstensovne som nye brændeovne og skorstensløsninger, solenergi og akkumulering af varme. Altså alt, hvad der er værd at vide, inden man indretter sig med brændeovn eller grøn omstilling. Bogen er et slaraffenland for "gør det selv-manden”, som selv vil renovere eller bygge sin ovn. Og så er der selvfølgelig tips og tricks til madlavning på brændekomfur. Til sidst en leverandørliste, som gør det let og enkelt at finde frem til firmaer og institutioner, som relaterer til denne spændende verden. Om forfatteren Lars Falk er født i 1956 i Aalborg. Han er udlært plade- og konstruktionssmed hos skibsbrænderproducenten Vesta A/S. Dette medførte udstationering i bl.a. Grækenland. Han har arbejdet 5 år i murerfaget bl.a. i Norge. Ovnbyggerfirmaet blev startet i 1990, hvorved han arbejdede med antikke støbejernsovne, brændekomfurer og porcelænskakkelovne. En blodprop i hjernen tvang ham i 2008 til at lukke sit firma, hvorefter han åbnede websiderne www.lars-falk.dk og et engelsksproget site, som tilsammen har haft 1.000.000 sidevisninger.

  • af Marie Lenstrup
    290,95 - 347,95 kr.

    Bogen her er en guide til pårørende, der aktivt deltager i omsorgen for langvarigt syge, kronisk syge eller handicappede familiemedlemmer eller nære venner – en gruppe, forfatteren med et nyt ord kalder omsorgspårørende. Manualen indeholder overvejelser, opmærksomhedspunkter og gode råd om:at indstille sig på en diagnose, at tilrette sit hjemmeliv, kommunikation med familie, sundhedsvæsen og kommune vigtigheden af god egenomsorg,overvejelser om flytning til døgnpleje ogpårørendes rolle omkring døende.Undervejs deler forfatteren konkrete eksempler og erfaringer fra sit eget liv som omsorgspårørende og fra de mange andre pårørende, hun har mødt gennem årene. På sin vis kan overlevelsesmanualen sammenlignes med en selvhjælpsgruppe på papir. Her handler det ikke om at blive dygtigere til at hjælpe andre, men om at hjælpe hinanden til bedre at kunne rumme og mestre de nye livsvilkår som omsorgspårørende.Marie Lenstrup har arbejdet med formidling hele sit liv, som underviser, oversætter, marketingchef, konsulent m.m. Hendes interesse for pårørenderollen blev vakt i løbet af de 12 år, hvor hun tog sig af sin syge mand. Hun er medstifter af og mangeårig formand for foreningen ’Pårørende i Danmark’, som er en interesseorganisation for pårørende på tværs af diagnoser. Ved siden af det politiske arbejde for at forbedre pårørendes vilkår har hun holdt utallige foredrag om egenomsorg for pårørende.

  • af Manja Fie Molbæk & Kim Nørgaard
    157,95 - 187,95 kr.

    Fra det ene øjeblik til det andet ændrer verden sig, da 32-årige Manja bliver ramt af to blodpropper i hjernen. Hvordan rejser man sig igen – både som individ, pårørende og familie? Vi blotter os fuldstændig – du får hele historien. Også de sider, vi ikke selv er stolte af. Vi fortæller om de fejl, vi begik. Fejl, der næsten kostede os vores ægteskab. Vi fortæller om de sejre, vi trods alt oplevede hver dag. Dem, der gav os håb og blev vores motivation og drivkraft. Det er en historie om, hvordan det føles at ”dumpe i spaghetti med kødsovs”, om kampen for retten til at arbejde igen og om at kræve sit liv tilbage. Også som pårørende. Et liv med håb og helt almindelige drømme. Et liv, hvor der bliver sat definitivt punktum for dødens ret til at kaste skygger på resten af livet. Uddrag af bogen Ungerne krammer farvel én efter én, og Kalle stikker sin søde lille barnearm op til mig med bamsen. ”Du må låne min bamse, mor!” Jeg er så rørt og prøver kun halvhjertet at få ham til at tage bamsen med hjem selv. Jeg vil af hele mit hjerte gerne sove med den bamse, og da Kalle har forklaret mig, at han jo alligevel sover inde ved far, så han har nogen at kramme, så tager jeg bamsen til mig. Den bamse følger mig resten af tiden på hospitalet. Den bliver min livline om natten, og den giver mig duft fra og forbindelse til hjem. En tanke stikker dog i mit hjerte. For første gang føler jeg, at jeg ikke kan overskue mine egne børn. Jeg forbereder mig på endnu en lang nat på hospitalet. Jeg føler mig så lille og langt fra voksen. I hvert fald ikke voksen nok til det her. Om forfatteren Ungdomskæresterne Manja Fie Molbæk (f. 1976) og Kim Nørgaard (f. 1977) blev gift i 2001 og har tre børn sammen. Manja er uddannet pædagog, og Kim er tømrer. Begge har dog brugt deres uddannelser som springbræt til nye eventyr. Et livslangt eventyr, som i dag har udviklet sig til parrets fælles projekt, Legehjul.

  • - Skæbner på en villavej
    af Jørgen Løvgret
    123,95 - 197,95 kr.

    En familie har netop sagt farvel til deres datter, som er flyttet på klubværelse. Forældrene står i en ny situation, hvor de igen skal forsøge at finde kærligheden frem. En yngre kvindelig kollega til manden sætter en lille pind i hjulet og generer deres ægteskab. En vekselerer holder rund fødselsdag. Mellem gæsterne er der et andet par fra vejen. Hustruen til en af gæsterne finder tilfældigt sin berusede mand i tæt kontakt med værtens hustru. Det skaber problemer for manden, og under en løbetur møder hun selv en stutteriejer, som inviterer hende på en ridetur. Under denne rammer hun en gren og falder af hesten. Vekselereren får en blodprop, men reddes i sidste øjeblik. Hans hjerne bliver derimod skadet, og han bliver langsomt dement. En klog gammel mand på vejen kommer ind i billedet med gode råd.

  • af Louise Thomsen
    77,95 - 147,95 kr.

    Hvordan kan jeg fjerne skaden i min hjerne? er en digtsamling om det at få en blodprop i hjernen som 33-årig. Forløbet og tankerne omkring det at blive hjerneskadet. Hvordan livet er forandret, og hvordan man selv må erkende, at livet er forandret. Kampen tilbage er hård og lang. Men med en stærk vilje er det forhåbentligt muligt.

  • af Steen B.J.
    247,95 kr.

    Hvad ville du gøre, hvis du kom hjem til en nær pårørende og fandt vedkommende siddende død i sofaen? Team Milton, bestående af Silas, Ibsen, Ella, Milton og deres chef, Li-Mei, kommer denne gang ud for en omfattende sag, der egentlig begynder med nogle influenzalignende udbrud i det lokale kor i Sundby. Det viser sig, at Betty, som er veninde til nogle af byens kormedlemmer, er fundet død i hjemmet af sin datter. Betty var savnet på jobbet, og derfor bliver der ringet til datteren. Det, der ser ud som en pludselig blodprop eller et slagtilfælde, viser sig at være noget helt andet, som sætter fokus på den ene af Bettys døtre. Team Milton oplever, at flere mystiske hændelser sker i Sundby og de omkringliggende sundhedscentre i den vestlige del af Aarhus. Mystiske hospitalsindlæggelser skal pludselig også undersøges, og sagen tager nye drejninger. Spørgsmålet er, hvor efterforskningen og opklaringen på overraskende vis ender, og kan drab foregå uden motiv, når der ligger en bevidst handling bag?Ella kommer på sit livs udfordring i forhold til sin mors forbrydelser, for hvordan løses dette dilemma? Li-Mei og Ming har uenigheder, men kan enes om, at de må få nye fælles venner, dog har Li-Mei andre distraktioner midt i det hele.Uddrag af bogen“Kagefadet står der,” sagde Signe og nikkede over mod spisebordet bag døren, mens Ingelene nu stivnede i hele kroppen, da hun så fadet med fint udskårne chokoladekagestykker. De var magen til de stykker, som der var blevet serveret om aftenen, da koret øvede i sognegården.“Jamen vi kan ikke spise de kager,” fremstammede Ingelene nervøst.“De blev da godt nok næsten spist op i går aftes, så mon ikke vi klarer det,” mente Signe og fortsatte ind i stuen til Birte. Der gik nogle sekunder, inden Ingelene kunne bevæge sig, og hun tænkte så, at de kunne tale om det inde ved bordet, hvor Birte også kunne reagere.“Hvad,” udbrød Birte overrasket, da Ingelene kom ind med kagestykkerne.“Jeg er også overrasket,” udbrød Ingelene og satte chokoladekagestykkerne ned på bordet. Kun Signe stirrede ikke på kagestykkerne, men hældte kaffen roligt op. Men hun fornemmede stilheden og kiggede nu rundt.“Sig mig lige, hvad er der galt?” spurgte Signe og kiggede også mod chokoladekagestykkerne. “Signe, vi er nødt til at forklare, at der er flere eller faktisk fem fra koret, som er blevet syge, efter at de kom hjem i går,” begyndte Birte, men Signe afbrød hende.Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.

  • - Få det bedste ud af livet efter hjerneblødning eller blodprop
    af Lise Penter Madsen
    177,95 kr.

    Hvert år bliver cirka 12.500 mennesker i Danmark ramt af en blodprop eller en blødning i hjernen, og i alt lever ca. 90.000 med diagnosen apopleksi, bedre kendt som stroke. Sværhedsgraden af følgerne varierer fra menneske til menneske, men næsten alle, som har haft en blodprop eller en hjerneblødning og deres pårørende oplever, at deres liv og dagligdag forandres. For nogle er forandringerne små, for andre livsomvæltende.Få livet tilbage efter stroke formidler den nyeste forskning. Bogen forklarer, hvad et stroke er, hvordan det kan forebygges, og hvordan det diagnosticeres og behandles. Bogen præsenterer både evidensbaseret viden om og inspiration til at få det bedste ud af livet efter et stroke. Samtidig møder læseren fem personer, der selv har været ramt af stroke. Bogen kommer desuden rundt om de psykiske udfordringer og om de muligheder, der er for at få hjælp fra kommunen og patientforeninger.

  • af Bo Geerters Schmidt
    192,95 kr.

    Bogen handler om, hvordan man kan komme videre efter en blodprop i hjernen, i dette tilfælde er det ikke den berømte tagsten, men en anden og farligere tyv, som også kan ændre ens liv for altid, en usynlig lille fyr i vores blod. Ved hjælp af humor skal bogen give inspiration og tip til at komme ud til et nogenlunde godt liv, selvfølgelig med de mangler, som sygdommen ofte efterlader os i. Den bruger Dantes Guddommelige komedie som grundlag, fordi begge handler på hver sin måde om Helvede. Bogen fortælles ved hjælp af Dantes 9 ringe. Turen går igennem det offentlige system og ud til den nye hverdag, som også har sine udfordringer, titlen kommer af brugen af Dantes fortælling, fordi denne sygdom, som så mange andre, der ændrer vores liv, er et helvede, komedien kommer fra det fællesskab, patienter skaber.Uddrag af bogenMøder du triumf og ulykker og nedture på din vej, må du tage alle dele med oprejst pande. Det er uhyggeligt at tænke på, hvor hurtigt vores liv kan ændre sig, det, som kun sker for andre, sker ikke for os selv, heldigvis har jeg prøvet mange typer arbejde og været jorden rundt og arbejdet på mange spændende projekter med mange dygtige folk fra hele verden. Lige op til den kedelige dag havde jeg godt gang i butikken, jeg arbejde på flere store projekter, desuden havde jeg gang i flere mulige projekter sammen med mine forretningspartnere, med have som hobby var jeg i fuld gang med store planner for ændringer og omlægning, og med et gammelt bondehus er der altid vedligeholdelsesopgaver.Om forfatterenBo Geerters Schmidt har arbejdet i private virksomheder med alt fra maskinproduktion og automatiksystem til jernbanevirksomhed. Han har også i en periode arbejdet som selvstændig rådgiver eller konsulent inden for disse brancher.

  • af Henrik From & Rikke Finland
    137,95 - 257,95 kr.

    Hvad sker der, når alt med ét bliver slukket i din krop -og hvordan tænder du den igen? Henrik From er vant til at løbe solen sort som salgsdirektør og konsulent for nogle af Danmarks største virksomheder. Han er familiefar, ægtemand og en fremragende sælger. En nat bliver alt forandret, da Henrik rammes af en blødning i hjernen. Alt går i sort og opløsning med hans totale lammelse af kroppen. Han kan hverken se, gå eller tale. Her begynder den lange, barske og sejlivede rejse tilbage til et liv med nye spilleregler, livsvilkår og indsigter. Op mod 125.000 mennesker i Danmark lever med følgerne fra en hjerneblødning. Henrik From er én af dem. Hans selvbiografi er en hudløs ærlig fortælling om, hvad der sker med en mand, der oplever at være i frit fald. Et fald fra førlighed, arbejde og ægteskab, hvor man både skal overkomme angsten, kontroltabet og sorgen over det nye liv, man har fået stillet i udsigt. Selvbiografien er dog også en fortælling om, hvordan man genvinder førligheden i alle livets aspekter, finde nye overlevelsesstrategier og det at tage livtag med livet. En central del af bogen udgør en række af konkrete værktøjer til apopleksi-ramte og deres pårørende, som kan hjælpe dem videre tilbage til hverdagen. Ligeud og frem er historien om en mand, der bliver fanget i en boble af stilstand, frustration og desperation – og bryder ud af den igen.

  • af Daniel Boysen
    207,95 - 257,95 kr.

    "Hver søndag tager hun fårene med ud at køre. Hun synes, det er synd for dem at være indespærret for længe ad gangen. De første par gange var de meget modvillige, men efterhånden har de lært selv at hoppe ind i bilen (...) Hun kører forsigtigt ad grusvejene, styrer udenom hullerne, holder øje med fårene i bakspejlet. Hun forsøger at variere ruten en smule fra gang til gang, hvis de husker, hvor de har været." Daniel Boysen, forfatter til den anmelder- og læserroste Fordi ilden er vores (2016), er klar med en ny roman. På sit yderste følger en kvinde, der ramt af en hjerneblødning foretager flakkende, famlende erindringsvandringer gennem brændte barndomsminder; glædesglimt i den danske natur og sviende sorg. En roman om at bevæge sig på kanten af tilværelsen, og en karakteristik af de mennesker, der går gennem det meste af livet i tavshed. ”Det hele serveres i et poetisk og sansemættet sprog, der kan minde om Josefine Klougarts. Større cadeau fås næsten ikke fra denne anmelder” Litteratursiden.dk Daniel Boysen (f. 1986), cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur samt Religionsvidenskab, er som forfatter og lyriker en ny stemme i dansk litteratur. Ophavsmand til bl.a. Litterær Lounge, arrangementer med vækstlagets forfattere (og mere etablerede) på forskellige scener i Aarhus, og ansat som litteraturformidler på Dokk1.

  • af Line Sølvhøj Johansson
    165,94 kr.

    Du spurgte mig engang, om der var et liv bagefter. Jeg svarede, at det var der ikke. Hvilket andet svar kunne jeg ellers give dig?Jeg løj ikke for dig, men jeg fortalte dig heller ikke sandheden, for jeg vidste ikke bedre. Jeg vidste bare, at ingen nogensinde kommer ud på den anden side igen, som den man var.Du ved nu, at det ikke var det samme liv. Du var ikke den samme, og jeg var ikke den samme. For hver gang vi træffer en beslutning, ændrer verden sig, og intet bliver nogensinde på samme måde igen. Der var bare ingen, der fortalte os, at det også var et liv. Det var nemlig livet bagefter.Men hvad hvis vi ikke havde holdt vejret dengang – tror du så, det havde gjort en forskel?Tror du?Forfatter Line Sølvhøj Johansson (f. 1982) debuterer med en rørende roman om kroppens fængsel og hjertets længsel. ”Vingebarn” er historien om livets pludselige drejning, hvor tre mennesker væltes omkuld af en ubarmhjertig hændelse. Kampen i livets modpol er ikke nem, når angsten er den største drivkraft i hjertet – angsten for døden, for at være utilstrækkelig, for at leve ulykkeligt og for at såre dem, man elsker højest. Sammen og hver for sig må de kæmpe sig igennem erkendelsen af, at kærlighed også har en vrangside.

  • af Jeanette Olsen
    207,95 kr.

    Fra at være en spontant og festlig fodboldtosse, som altid var med på den værste, blev Jeanette med ét hende, som måtte melde fra til middage og festlige sammenkomster. Hende, som ikke havde overskud, som glemte ting, der i årevis havde siddet på rygraden. Og hende, som måtte sige nej til arrangementer på sin datters skole.Men sort humor og en insisteren på ikke at blive genstand for medynk fortæller Jeanette Olsen om livet med en genfejl, som gør hende særligt disponeret for blodpropper. Om at måtte sige farvel til fodbolden, som har været hele hendes liv, og om at leve med en usynlig sygdom, som er svær for omverdenen at forstå. Om den identitetskrise, der konstant lurer lige om hjørnet, når alt det, man før kunne gøre i et snuptag, pludselig bliver besværligt og krævende. Og om at leve livet til fulde, selvom det ikke helt blev, som man havde regnet med.Og ikke mindst om det dilemma, som sådan en sygdom fører med sig. For skal man sætte livet på standby og sige nej til alle de ting, man elsker, for at minimere risikoen for et ny blodprop? Eller skal man nyde livet og leve med risikoen, når grundvilkåret for alle mennesker – syge som raske – er, at man alligevel aldrig ved, hvad morgendagen bringer?

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.