Bøger om Børnehjem

"Guds blinde øje" er Jakob Bech Nygaards mest kendte værk. Det er historien om den forældreløse Anne, der sendes til børnehjemmet Ravnsborg. Her lever hun og de andre forsvarsløse småpiger et fortvivlet liv under den sadistiske forstanderinde frøken Edelburg. I Annes skæbne ligger kimen til tusindvis af senere kvinders oprør, og romanens stadige aktualitet er slående. En klassiker!\"Guds blinde øje\" bliver efterfulgt af romanen \"Du blev træl\".Jakob Bech Nygaard (1911-1988). Dansk forfatter, der havde de uønskedes situation som grundtema. Gennem en udpræget socialrealisme giver han et nærmest dokumentarisk billede af de udstødte svage som ofre for samfundsmajoritetens undertrykkelse. Hans konstante samfundsanklage, der også indbefattede kritik af Danmarks behandling af Grønland og af den vestlige verdens dominerende holdning til u-landene, afstedkom langvarige offentlige debatter og en stor læserskare. I 1946 blev han imidlertid ekskluderet af Dansk Forfatterforening på grund af sit kortvarige medlemskab af DNSAP. Hans forsvar var dog, at hans tilhørsforhold alene var arbejdsrelateret, og hans sag blev genoptaget ved en æresret. I 1948 kunne han så, efter mere end tre års tavshed som skribent, renset vende tilbage til offentligheden. Guds blinde Øje er den mest berømte roman i forfatterskabet, der ud over flere romaner tæller en enkelt novellesamling og en lille samling børnebøger. I 1963 modtog han De Gyldne Laurbær for Natten er nådig og i 1980 Statens livsvarige ydelse.

Fra 1923 og frem til 1961 blev cirka 500 unge kvinder anbragt på Sprogø, en ø-anstalt for lettere åndssvage og seksuelt afvigende kvinder. Her skulle de genopdrages og lære at tøjle deres lyster.I ”Pigerne fra Sprogø” skildres hverdagen og livet på øen gennem journaler, breve og avisartikler. Bogen følger en række kvinder, der blev anbragt på ø-anstalten, og giver et levende indblik i deres svære vilkår og situation. Den giver også en nuanceret fremstilling af baggrunden for anstaltens oprettelse og udfordrer opfattelsen af, at datidens tænkning og praksis er et afsluttet kapitel i vores historie.Stine Grønbæk Jensen er antropolog med en ph.d. i historie og ansat på Københavns Universitet. Hun er bl.a. medforfatter til bøgerne ”På kanten af velfærdsstaten” (2015), ”Erfaret magt” (2020) og ”Livtag med fortiden” (2022).Sarah Smed er historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg. Hun er bl.a. medforfatter til ”Fattiggården” (2015), ”Museums and Social Change” (2020) og den historiske udredning af sær- og åndssvageforsorgen (2022).

I "Du blev træl" fortsættes skildringen af børnehjemsbarnet Anne og hendes skæbne. I slutningen af første bind, "Guds blinde øje", blev Anne gravid med Ditlev Hammer, en ven af huset hun tjente i. Nu er de gift og flyttet til Jylland, hvor Hammer har fået ansættelse som lærer. Hjemme herser han med Anne, der længe ligger under for hans tyranni, fordi hun så brændende har ønsket sig et hjem. Hun må se alle sine dæmoner i øjnene for at kunne stå op for sig selv. \"Du blev træl\" er efterfølgeren til succesromanen \"Guds blinde øje\".Jakob Bech Nygaard (1911-1988). Dansk forfatter, der havde de uønskedes situation som grundtema. Gennem en udpræget socialrealisme giver han et nærmest dokumentarisk billede af de udstødte svage som ofre for samfundsmajoritetens undertrykkelse. Hans konstante samfundsanklage, der også indbefattede kritik af Danmarks behandling af Grønland og af den vestlige verdens dominerende holdning til u-landene, afstedkom langvarige offentlige debatter og en stor læserskare. I 1946 blev han imidlertid ekskluderet af Dansk Forfatterforening på grund af sit kortvarige medlemskab af DNSAP. Hans forsvar var dog, at hans tilhørsforhold alene var arbejdsrelateret, og hans sag blev genoptaget ved en æresret. I 1948 kunne han så, efter mere end tre års tavshed som skribent, renset vende tilbage til offentligheden. Guds blinde Øje er den mest berømte roman i forfatterskabet, der ud over flere romaner tæller en enkelt novellesamling og en lille samling børnebøger. I 1963 modtog han De Gyldne Laurbær for Natten er nådig og i 1980 statens livsvarige ydelse.

Det var ikke en ønskelig situation for en 16-årig pige at blive gravid. Besøget hos lægen medførte ikke den ønskede abort. Som et uønsket barn kom Jimmy til verden den 13. december 1959. Tidligt i sit liv oplevede han sin fars voldelige temperament i form af fysisk vold. Som 8-årig blev han anbragt med sine to mindre søskende på børnehjem. Moderen overlod forældremyndigheden over Jimmy og hans lillebror til deres far, den voldelige og alkoholiske mand, hun selv var flygtet fra. I kampen for at beskytte sin lillebror blev Jimmy udsat for fysisk og psykisk tortur fra sin far. Det blev så voldsomt, at han som 11-årig forsøgte at tage sit eget liv. Som 11-årig blev han indlagt til observation for eventuelle hjerneskader på grund af den fysiske vold. Volden stoppede først, da han som 15-årig slog sin far for at beskytte sin lillebror. Uddrag af bogen Selv i sine bedste stunder, hvilke der var ufatteligt få af, så var far fuldstændig uberegnelig. Hans iltre temperament gjorde, at han reagerede uden at tænke på konsekvenserne af de skader, han forvoldte på mig eller vores hjem. På et tidspunkt kylede han i raseri sit krystalaskebæger efter mig. Han blev pissesur over ikke at ramme mig, for der kom et stort hul i væggen ved siden af stuedøren. Igen måtte jeg i gang med mine håndværksmæssige evner. Jeg fik dækket hullet til med en forside fra Familie Journalen februar 1957. Om forfatteren Jimmy Gørtz (f. 1959). Flylærling (SAS 1978-81), flymekaniker (SAS 1981-90), miljø- og sikkerhedsleder (SAS 1990-97), forhandlingskonsulent (SAS 1997-2000), personalechef, HR Director (SAS 2000-09), projektchef, adm. dir. (A2Z Turnkey 2010-12), sikkerhedsleder (Banedanmark 2013-), formand Røde Kors Herlev (2013-18).

Orla S. Johansen (1910 – 1992) skriver om sine erfaringer som børnehjemsbarn fordi min tid som børnehjemsdreng er så lang, at jeg kunne komme i Guiness' Rekordbog.fordi der af andre er skrevet om dårlige - især kristelige - børnehjem, mens dette bliver om et godt og alligevel kristeligt børnehjem.Børnehjemmet, som det handler om, er Esbjerg Børnehjem, tiden er fra 1915-16 og fremover. Bogen handler om børnehjemsbarnet, som fik en opvækst, han senere er taknemmelig for, og som, temmelig usædvanligt, fik universitetsuddannelse med efterfølgende 39 år som præst. Læseren vil bl.a. se, at borgerskabet i datidens Esbjerg spiller en væsentlig og positiv rolle i historien. Beretningen om Orla S. Johansens tid på Esbjerg Børnehjem og efterfølgende virksomhed som præst i Vejerslev er udgivet af forfatterens fem børn i fællesskab. Begrundelsen for at udgive den er i overensstemmelse med forfatterens begrundelse for at skrive den. Det er en historie om ansvar og engagement, en hverdagshistorie om mennesker på godt og ondt, men mest på godt. Det er et tidsbillede, som måske på nogle områder kan være et korrektiv til vores opfattelse af både børnehjem og præster.

"Skurk" er en lille intens fortælling om mennesket og skuespilleren Torben Jensen, som de fleste nok bedst husker fra rollen som den kvindeglade doktor Løwe i filmen "Flamberede hjerter" og som Herman i tv-serien "Taxa".Det er fortællingen om en utilpasset og vild rod, som 12 år gammel blev anbragt på et børnehjem, der praktiserede hårdhændede opdragelsesmetoder. Det er fortællingen om vejen til scenen, om at agere i verden med et vanskeligt sind og om at være frygtet og respekteret blandt kolleger. Det er fortællingen om at brænde for skuespillet og intet andet.Og om at betale prisen.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJonas Langvad Nilsson (f. 1974) er en dansk forfatter, der primært er kendt for sine faglitterære værker. Nilsson er uddannet journalist og har i sit forfattervirke særligt gjort sig bemærket med flere biografier om forskellige danskere. Blandt andet udgav bogen "Skurk" (2005) om skuespilleren Torben Jensen, og i 2017 udgav han biografien "Jussi" om den danske forfatter, Jussi Adler-Olsen. Nilsson har desuden arbejdet for Euroman siden 2006.

Den store kærlighedsfortælling, der får dig til at frygte, drømme, turde og elske. Tåremageren er en kæmpe fortælling om (umulig) kærlighed.Vi møder første gang pigen Nica på børnehjemmet, hvor hun er vokset op, og hvor hun plages af sine mørke fantasier. Da hun som syttenårig bliver adopteret af Mulligan-parret, tror hun først, at hun kan lade sin verden af mørke bag sig. Men parret adopterer også den forældreløse Rigel, der er lige så fascinerende smuk, som indelukket og dyster.Både Nica og Rigel har en fortid præget af sorg og isolation, men de er som dag og nat. Alligevel falder den evigt blide Nica efterhånden for den afvisende Rigel.Det varer ikke længe, før barndommens indlejrede frygt og mørke kommer igen og truer med at ødelægge hende. Kan hun finde modet til at omfavne fremtiden? Glemme fortiden? Og give plads til kærligheden?Tåremageren er Italiens enorme salgsbasker og tik-tok fænomen. Bag forfatterpseudonymet Erin Doom gemmer sig en ung, italiensk,introvert forfatter, Matilde, som i starten blot ønskede at skrive i fred og selvudgive sine bøger.

Det særlige ved denne bog er, at den er så personlig. Det, der sker på børnehjemmet, er sine steder hjerteskærende læsning. Der bliver råbt ad børnene, og de bliver straffet for mindre forseelser. Straf har aldrig hjulpet nogen til at blive et bedre menneske. Det er kun kærlighed og omsorg, der hjælper et barn til at blive et bedre menneske. Man får nærmest indtryk af, at Niels Palle beskriver forholdene i et ungdoms- eller børnefængsel fra 1950’erne.I bogen fortæller Niels Palle i en mailudveksling med psykolog Allan Holmgren om sin problematiske og traumatiserende opvækst, sin kontakt med psykiatrien og om sine erfaringer først som vikar og senere som deltidsansat pædagog på et børnehjem.”Stedet er meget uprofessionelt. Der er ikke et pædagogisk sprog blandt personalet, men en masse “synes”. Fagligheden er ekstremt lav, måske ikkeeksisterende. Jeg ved ikke helt, hvem jeg skal snakke med om det her. Ledelsen er fraværende. Vi ser dem på møder, hvor de fortæller, hvordan vi skal gøre, men de kommer aldrig ud på gulvet med os. Hvis institutionen er et skib, og livet er en flod, så står der ingen ved rorpinden. Vi smadrer ind i store sten og tømmer på vej ned ad floden.Det hele føles som overlevelse uden overblik og retning. På institutionen tager vi et minut ad gangen. Kærlig hilsenNiels PalleP.S. I dag gik en af drengene, fra det hus jeg ikke er i mere, ind på den øverste leders kontor. Han gik ind og sagde, at “nu skal Niels komme tilbage i vores hus.” Jeg var der ikke selv, men en kollega overhørte det. Hvad siger det om ledelsen, at børnene går ind på kontoret og forsøger at tage styringen? Jeg har det svært med, at det er sådan. Det er så ekstremt uprofessionelt. Eller måske nærmere umenneskeligt.”

Min søster og jeg har haft en barndom som ikke mange andre. I bogen prøver jeg at skildre noget af den tilværelse, som vi førte som "Funktionærbørn", da vi boede sammen med vores forældre på en række af de institutioner, hvor de var ansat. Vores forældre var ansat på en række institutioner, hvorfor vi gennem vores barndom og ungdom skulle dele vores forældre med andre børn og unge. Institutionerne var blandt andet Søbysøgård, Den Lukkede Afdeling på Bråskovgård og som afdelingsleder på landets første ungdomspension, samt som forstanderpar på et børnehjem på Frederiksberg. Det kan ikke undgås at det har præget os i vores holdninger til mange ting her i livet, hvilket der reflekteres over i bogen.Vores forældre fandt sammen omkring det sociale arbejde, som for dem begge blev mere et kald end et arbejde, men som også sled hårdt på dem. Som min far udtrykte det efter min mors død, så blev deres ægteskab afløst af et arbejdsfælleskab. Deres arbejde resulterede i et socialt engagement og samvær med mange andre mennesker, hvorfor vores hjem altid var fyldt med andre børn og unge.Bogen er illustreret med mange autentiske billeder som illustrerer tidforløbet fra 1952 til 1974.

En kvinde bliver såret under et luftangreb i London i 1941. Hun husker ingenting - kun at hun har mistet noget værdifuldt. På et børnehjem venter den femårige Jack på, at hans mor skal komme og hente ham. I stedet ender han på et skib til Australien med løfter om en gylden fremtid. Kun håbet om, at hans mor er i live et sted, holder Jack oppe. Men hvordan skal hun finde ham på den anden side af jorden? "Verdener imellem os" er baseret på den virkelige historie om tusindvis af angiveligt forældreløse børn, der efter Anden Verdenskrig blev sendt til Australien. Om forfatteren: Britiske Gill Thompson har en MA i Creative Writing og underviste i engelsk i næsten fyrre år, før hun gjorde alvor af en gammel drøm og blev forfatter. Siden debuten med "Verdener imellem os" har hun vundet et stort og dedikeret publikum til sine hjertegribende historiske romaner.

Hvad får en rigmandsdatter til at erstatte en lovende karriere med fattigdom?Maggie Gobran vokser op i et omsorgsfuldt overklassehjem i Cairo, bliver gift med drømmemanden og mor til to. Hun arbejder som universitetsprofessor, da hun får tilbud om at blive partner i et velrenommeret firma. Men så forstærkes en nagende følelse: Hvad er Guds hensigt med mit liv?Svaret finder hun på affaldsbjerget Moqattam, hvor tusindvis af Cairos affaldssamlere bor. Midt i den forfærdelige stank af skrald, rotter og håbløs fattigdom kigger lurvede barnehoveder nysgerrigt på hende. Det går op for Maggie, at hun kunne forspilde sit liv i rigdom og luksus. I stedet opsøger hun de fattige og møder Gud. Mama Maggie – en fortælling fra Egypten er biografien om kvinden, der omtales som Egyptens svar på Moder Teresa. Her fortæller Eyvind Skeie den stærke beretning om et ydmygt menneskes liv og kald til at tjene de allermindste. Samtidig giver han et spændende indblik i Egyptens historie og landets koptiske minoritet.Mama Maggie, der leder organisationen Stephen’s Children, har flere gange været nomineret til Nobels fredspris. Mama Maggie er som en engel, der bringer kærlighed og håb til mennesker, der lever i fattigdom og fornedrelse. Hun har ofret rigdom og karriere for at hjælpe mennesker nederst på rangstigen. Et enestående eksempel på kristen næstekærlighed i vores tid. Eyvind Skeie har på en grundig, velskrevet og levende måde fortalt hendes historie. Den fortjener at blive læst af mange.Kjell Magne Bondevik, tidl. statsminister i Norge, stifter af Oslo Center for Fred og Menneskerettigheder

Bolette er stadig på Pigehjemmet Hebron. Livet på hjemmet er næsten utåleligt, og Bolette beslutter sig for at flygte. Hun bliver hjulpet af en god familie, men retten er på pigehjemmets side, og politiet tvinger hende til at vende tilbage til Hebron. Som straf bliver hun sendt til en missionsfamilie i Hvide Mose. Manden tæver hende og konen sulter hende, og kun mødet med Peter Sabroe, redder hende fra en sikker død. I aviserne skriver Peter Sabroe om det forfærdelige kår, man udsætter børnene for, men en frygtelig togulykke koster ham hans liv. Hvem skal nu beskytte børnene?I starten af 1900-tallet var livet brutalt for de danske arbejdere. Historien om Bolette og hendes oplevelser på Pigehjemmet Hebron skildrer en tid, hvor børn ingen rettigheder havde, hvor børns liv ikke blev vægtet højt, men hvor socialisten Peter Sabroe kæmpede for børnenes ret.\"Børnenes ven\" er andet bind i serien om Bolette. Læs også det sidste bind i historien \"Heksen går igen\".Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Margrethe Sørensen voksede op på børnehjemmet Sølyst. Uden en mors kontakt. Stjal en krone, kom på Andersvinge og blev lagt i bælte og fik en sprøjte at sove på. Dansede om juletræet med rigtige tændte lys. Sne i driver. Fastelavnsfester, cykelture og træklatring, og når man faldt ned, var der – stadigvæk – ingen kære mor. Hun blev syg med epilepsi og fik piller, som fik hende til at sove hele tiden. Hun var en lille møgunge, men havde da gode stunder på børnehjemmet med de andre anbragte børn. Om at blive voksen og komme videre på en anstalt for unge piger. Når kærligheden sviger, tager en anden over, og det giver sammenhold. Ja, den her søstjerne har sgu klaret sig meget godt! Uddrag af bogenDa jeg var en lille pige på 5 år i 1961, kom jeg på Jyderup-børnehjemmet Sølyst, hvor jeg var ankommet fra København, da min mor ikke kunne passe mig, fordi jeg havde epilepsi, og derfor blev jeg sendt på børnehjemmet. Jeg var også et blåt barn. Mit blod skulle udskiftes, for ellers ville jeg dø. Jeg var 2 år gammel, da jeg fik skiftet blod. Det var en sommerdag, solen skinnede, og himlen var blå, da jeg ankom i en sort bil med trin på. Da jeg ankom, kom jeg ind på kontoret, hvor forstanderen og plejemor bød mig velkommen til Sølyst. Jeg var ankommet til børnehjemmet, fordi jeg var syg, og min mor ikke kunne passe mig godt nok. De mente, at børnehjemmet kunne. Om forfatteren Margrethe Sørensen (f. 1957) debuterer med denne erindringsbog. Margrethe kan godt lide Kandis og at lægge puslespil. Hvis brikkerne da ikke lige mangler. Hvilket de oftest gør …

Lix: 16Mit hjerte hamrede hårdt, da jeg åbnede døren til hulen. Ella sad med ryggen op ad skorstenen og læste. „Kom bare ind,“ sagde hun uden at se op. Jeg gik ind og lukkede døren. „Du har skiftet plads,“ sagde jeg. „Det har min mor aftalt med fru Svendsen.“ „Det var dig selv, der ville lære at sluge ild!“ Min stemme rystede. „Det var en dårlig idé,“ sagde hun og rettede på sine briller. „Jeg må ikke tale med dig. Heller ikke i skolen.“ „Det er uretfærdigt,“ råbte jeg. „Shhh.“ Ella satte en finger for munden. „Fru Svendsen må ikke høre os,“ hviskede hun. Hvordan kunne hun bare tage det hele så roligt? „Jeg troede, du var min veninde?“ sagde jeg med lav stemme. Malina kan jonglere og sluge ild. Men hun drømmer om at blive veninder med Ella og at blive boende hos frøken Åse Lind, der ejer chokoladebutikken. Malinas farbror og tante er forsvundet, men en dag ser Malina en vogn, der minder om deres. Ild og håb er tredje bog i serien om Malina.

Lix: 16Jeg kunne høre, at min tante blandede kortene.„Vi advares,“ sagde hun.Jeg kravlede ud til kanten af køjen for bedre at kunne høre.„Det er om en ung pige, et barn ...“Hun skævede til overkøjen, hvor jeg lå.„Vrøvl,“ sagde min farbror.„Jeg siger kun, hvad der står i kortene,“ sagde min tante surt.„En tøs på 11. Hvad kan hun dog gøre os?“Det var om mig!„Tøsen nægter at kalde mig mor.“ Tantes stemme var skinger.„Har jeg ikke sørget godt for hende? Det pigebarn ... Hun er fin på den ... som sin mor.“„Hun er god med ild,“ sagde han endelig.„Men hun er en ulykkesfugl.“Malina kan jonglere og sluge ild. Men hun drømmer om at lære at læse og om at smage chokolade. Hun bor i vognen sammen med sin farbror og tante. De er rejsende og altid på vej til den næste by. En aften da Tante Corinda læser i kortene, får hun en advarsel. Malina er en ulykkesfugl. Ildens datter er første bog i serien om Malina.

Lix: 16Jeg kunne ikke vente med at se kjolen på. „Stå nu stille, for pokker,“ vrissede Åse. „Jamen jeg er så spændt. Bliver jeg fin? Lige så pæn som de andre børn i skolen? Hvis bare jeg vidste, hvordan man bliver venner,“ sagde jeg. „DU GODESTE, barn, nu kan mit hoved ikke klare mere vrøvl.“ „Det er ikke VRØVL. Hvordan ville du have det, hvis det var dig, der endelig var glad? Så glad, som du ikke vidste, at nogen kunne blive. Og du ikke anede, hvad der skulle ske i fremtiden.“ „Fremtiden kender ingen.“ „Jo, min tante gør. Hun kan se det i kortene. Desværre så hun, at jeg er en ulykkesfugl.“ Malina kan jonglere og sluge ild. Men hun drømmer om at lære at læse og at få en ven. Hendes farbror og tante er forsvundet, så nu er Malina på prøve hos frøken Åse Lind, der ejer chokoladebutikken. Ildsluger er anden bog i serien om Malina.

Frederikke har en rædselsvækkkende barndom. Ved et tilfælde blev hun gennem højskolebevægelsen kristent engageret og med støtte fra en kristen menighed bliver hun opdragerinde på et børnehjem ved Hellerup og senere forstander for en nyoprettet børnehjem med op til 20 drenge. Hendes ry som plejemoder bliver offentligt fremhævet fordi hendes opdragelsesmetoder er "moderne" og beror på kærlighed fremfor pryl og hjemmets børn elsker hende alle højt. Men Frederikke er grundet sin barndom et meget splittet menneske og den kristne fanatisme griber hende og fører hende blandt andet til en løsning på et problem med et barn som bliver skæbnesvangert. Selvom bogen foregår i 1890´erne er bogens forskellige problematikker altid aktuelle.

Fiona glæder sig til at lege med vennerne efter skole. De har aftalt at klæde sig ud. Det går godt, indtil Fiona bliver rasende. Hvorfor gør hun det? Hvad er det, Fiona ønsker sig?‘Fiona fra Lykkebo Børnehjem’ er en serie på tre bind, om pigen Fiona på 9 år og hendes venner.

Fiona er glad i dag. Hun har en hel dag alene sammen med sin yndlingsvoksen, Palle. De skal lave et nyt hus til gederne, Bella og Ellen. Men så sker der noget, som laver helt om på Fionas dag.‘Fiona fra Lykkebo Børnehjem’ er en serie på tre bind, om pigen Fiona på 9 år og hendes venner.

Liv har et rigtigt flot spænde i håret. Fiona synes, det er så̊ flot, at hun tager det fra Liv. Hvad siger Liv til det? - Og hvorfor er spændet så̊ vigtig for Fiona?‘Fiona fra Lykkebo Børnehjem’ er en serie på tre bind, om pigen Fiona på 9 år og hendes venner.

13-årige Bolette arbejder hver dag i marken sammen med sine forældre. Det er et hårdt liv, og begge hendes forældre er nedslidte. Da en forfærdelig tragedie rammer familien, bliver Bolette sendt bort til Pigehjemmet Hebron. Fru Bransholm, der leder hjemmet, er en hæslig tyran, der tvinger pigerne til at arbejde fra morgen til aften og straffer dem grusomt for den mindste forseelse. Pigerne bliver slået med et ris, så de bløder, og selv ikke de mindste slipper for afstraffelserne. Og lille Monika dør, da fru Bransholm nægter at tilkalde lægen før det er for sent. Kun tanken om, at hun kan vende tilbage til sin far, holder Bolettes mod oppe.I starten af 1900-tallet var livet brutalt for de danske arbejdere. Historien om Bolette og hendes oplevelser på Pigehjemmet Hebron skildrer en tid, hvor børn ingen rettigheder havde, hvor børns liv ikke blev vægtet højt, men hvor socialisten Peter Sabroe kæmpede for børnenes ret."Den grå heks" er første bind i serien om Bolette. Læs også de to følgende bind i historien: "Børnenes ven" og "Heksen vender tilbage".Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Hver nat klokken to stillede hun sig på molen og ventede på noget, der aldrig dukkede op. Indtil hun en dag var forsvundet … Da efterforskeren Jessica Niemi bliver beordret på betalt orlov, beslutter hun sig for at rejse til en søvnig, lille ø i den ålandske skærgård for at finde tiltrængt ro. På øen går der sagn om en lille pige, der har boet her på et børnehjem, som ikke længere findes. Hver nat klokken to tog pigen efter sigende sin blå frakke på og gik hen og stillede sig på molen og ventede på noget, der aldrig dukkede op. En nat forsvandt hun og blev aldrig fundet. Da en anden udefrakommende på øen kort tid efter bliver fundet død, vågner Jessica op fra sin dvale. Tingene eskalerer, og Jessica ved ikke, om hun står over for en morder eller - ligesom sagnet siger - et spøgelse, pigen i den blå frakke.Om forfatteren:Max Seeck (f. 1985) er en af Finlands mest succesrige krimiforfattere. Han brød igennem internationalt med Den trofaste læser, bind 1 i hans Jessica Niemi-serie. Serien udkommer i mere end 40 lande, og filmrettighederne er solgt til Hollywood. Max Seeck er selv en passioneret læser af nordiske krimier og thrillere.

Han er måske nok den klogeste og mest respekterede teenagetyv i byen, men han kan ikke engang spille et slag kort uden at komme i problemer. Og for Lupin begynder alvorlige problemer, da madame Générouse og monsieur Fraude, lederne af hans gamle børnehjem, bliver fundet livløse. Alle ved, at den unge tyv hader dem, og man har set ham skændes med dem aftenen før ... Hvis han vil redde sig fra guillotinen, bliver Lupin nødt til at finde ud af, hvem der har sendt det brev til politiet, som har bragt ham under anklage, finde den rigtige morder og frem for alt at afsløre sammenhængen mellem mordet og den dyrebare rubinlilje, som alle leder efter. For at løse gåderne har Lupin virkelig brug for al den hjælp, han kan få, og heldigvis kan han igen regne med sine gamle venner: linedanseren Clarisse, Cyrano, Serge, kaldet Musen, og Ganimard, som er ingen ringere end søn af chefen for ​​det parisiske politi. Historien udspiller sig både i Paris’ slumkvarterer og under fejringen af verdensudstillingen, der afholdes i anledning af 100-året for Den Franske Revolution. Det bliver et højdramatisk eventyr, og vi lærer mange nye detaljer om berømte gentlemantyvs fortid: Lupin er atter tilbage og klar til at fascinere millioner af mennesker over hele verden. Uddrag af bogen Ifølge oplysninger indsamlet af Serge var Madame Generouse og Monsieur Fraude blevet stukket ned i Marais lige før daggry. Deres morder havde derefter haft den geniale idé at informere politistationen og rette henvendelsen med beviset til ingen andre end inspektør Ganimard. Et brev underskrevet af mig, hvor jeg forklarede grundene til min handling, og hvor jeg gentog mit had til de to tidligere direktører på børnehjemmet, hvor jeg voksede op. Serge havde endda formået at fremskaffe teksten i brevet, og han havde nedskrevet det med sin rystende håndskrift på et stykke papir, som jeg nu havde vendt i mine hænder i timevis. Jeg, Arsène Lupin, tilstår mordet på Madame Générouse og Monsieur Fraude, engang direktører for Laurent børnehjemmet, og som i årevis har påført alle former for chikane over for os forældreløse børn. De slog os, sultede os og solgte os. Min er ikke blot en dyster hævn, men ægte retfærdighed. Et øje for et øje, en tand for en tand. A.L. Om forfatteren Marta Palazzesi er børnebogsforfatter, oversætter og filmkonsulent. Hun er en del af Superhero Formation Center, som er en nonprofitorganisation, der afholder workshops i kreativ skrivning for børn. På dansk er tidligere udkommet Den unge lupins eventyr – Jagten på doktor Moustache.

Bogen er en selvbiografisk oplevelse af at være barn i slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne i nogle af Københavns ydre boligkvarterer.Verden bliver betragtet ud fra, at et barn meget hurtigt mister sin far, får tuberkulose og bliver opdraget sammen med sine brødre af en til tider meget syg mor, der ryger ind og ud af hospitals- og rekreationsophold. Gennem barndommen opleves rigtig mange institutionsophold på både svagbørnskolonier og børnehjem.Men der er også lykkelige stunder i barnets opvækst, der dog er præget af meget opbrud, og udtalte problemer i skolen.Det er en sandfærdig københavnerhistorie fra de underste sociale lag.

I Hvad ingen så fortæller Gitte om sin barndom i 1960'erne og 1970'erne fra de tidligste øjeblikke, hun kan huske, over sin første anbringelse som treårig og videre til, hvordan hun efterfølgende kastes rundt i et system, der gang på gang svigter hende.Hendes forældre var alkoholiserede, og plejepersonalet på de institutioner, hun anbringes på, tabte hende, så det nu har sat spor i hende, som selv den dag i dag sidder dybt. De få jævnaldrende og voksne, der formåede at udvise omsorg og forståelse, forsvandt lige så hurtigt ud af hendes liv, som de opstod.Hvad ingen så tydeliggør de problemer, der er ved både den tidligere og nuværende tilgang til anbragte børn. Den er et indspark i debatten om, hvordan vi skaber bedre betingelser for anbragte såvel som udsatte børn – men den er først og fremmest Gittes egen historie.

Tvillingerne Sam og Samantha bliver afleveret på børnehjemmet ”Solstrålen” af deres far og hans nye kæreste, og en ny og barsk verden åbner sig for dem.Deres mor, en højtanset forsvarsadvokat, anholdes og fængsles. Politiet har fundet flere kilo kokain på hendes kontor. Et fund, som hun nægter at kende noget til.Ud over kampen med forandringer søger de at forstå, hvorfor deres mor er blevet fængslet, og deres far ikke kan tage sig af dem.Fortiden bliver ved med at spøge trods mange gode forandringer.Søgen efter forståelse griber ind alle familiemedlemmernes liv. Først til sidst bliver tidligere handlinger og intentioner kædet sammen til en overraskende forståelse. En forståelse, der kommer til at ryste alle – også læseren. Langt væk hjemmefra er en spændende, hjertevarm og humoristisk roman, der viser, at mod, forståelse og kærlighed også kan opstå, når livet er hårdt og uforståeligt.

Håbet dør aldrig begynder med at fortælle en biografisk tidshistorie. Jo mere forfatteren beskæftiger sig med at fortælle sin egen livshistorie, jo mere kan læseren følge med i, at forfatteren er et tidsvidne.Historien bliver spændende, da det hele foregår i et lille hjem, hvor livet bliver mere og mere besværligt, da hele familien er statsløse. De lever som udsatte, da de ikke har et tysk pas, ganske enkelt har de ikke penge til at købe det tyske statsborgerskab, alle og enhver kan sende dem ud af landet. Faderen arbejder for en lille løn i sin fætters slagteri.Da moderen er meget syg, ender det på tragisk vis, hun dør som 34-årig. Børnene Erika og Irma flytter for en kort tid til Oma Stein i Hagenerstrasse. Knap tre måneder efter moderens død gifter faderen sig med en meget yngre kvinde. Hun bryder sig slet ikke om de to børn, og en mishandling på brutal vis begynder.Faderen begår selvmord, og børnene finder ham hængende i sit eget slips. De to børn blev vajsenhusbørn og kommer et år i et katolsk børnehjem i Gerresheim, som er en forstad til Düsseldorf.

I 15 år kæmpede Godhavnsdrengene for at få en und­skyldning fra den danske stat for overgreb og svigt på danske børnehjem. Deres kamp nuancerede den idealiserede historie om en velfærdsstat, som ydede omsorg og hjælp til de svageste.Anerkendelsen fra offentligheden ændrede samtidig tidligere børnehjemsbørns muligheder for at genforhandle deres erindringer og fortælle åbent om dem. Kvinder og mænd med en barndom på vidt forskellige børnehjem begyndte at beskæftige sig aktivt med deres egen historie. Nogle fordi fortiden var omgærdet af uvished og tavshed, andre fordi deres smertelige erfaringer blev ved med at forfølge dem. Enkelte fordi de oplevede, at det ensidige fokus på fortidens skyggesider ikke gav plads til deres gode barndomsminder.Antropolog Stine Grønbæk Jensen viser i Livtag med fortiden, hvordan disse tidligere børnehjemsbørn som voksne har opsøgt deres journaler på Rigsarkivet, genbesøgt barndommens sovesale og landskaber, forsøgt at finde frem til forældre og søskende, de aldrig har kendt, dannet nye fællesskaber på internettet og skrevet digte og bøger om deres erindringer. Hun viser, hvordan de gennem deres erindringspraksis prøver at vriste sig fri af skam og forandre forholdet til sig selv. Ofte bliver de også politiske aktører, som træder frem i offentligheden for at gøre deres version af historien gældende.

”Hvordan sorg og vrede bliver til forløsning, er et af Lilja Scherfigs specialer” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken”En utrolig historie, som tager fat i nogle stærke tematikker og kommer fuldstændig i mål med dem” * * * * * * deungesord.dk”På samme tid afsindig smuk og skræmmende, på én gang knugende og forløsende … En smuk og poetisk bog om børnesoldater. Det lyder som en umulighed, men det modbeviser denne lille perle af en fortælling”Dansk BiblioteksCenterSmå hvide kister.Blodige grønne bluser.Maria væver en brutal plan.Sammy mangler et øre og fortjener at dø.Alting væver sig ind i hinanden, fletter sig sammen i dette moderne eventyr om at komme videre og lukke andre ind.Skrevet af Lilja Scherfig, kendt for at tage store temaer op i bl.a. Rævefælden, Farfar, Dybt vand (ill. Otto Dickmeiss), Hello Ketty, Verdens bedste team (ill. Lea Hebsgaard Andersen) og senest Min hale (ill. Signe Kjær). Billedsiden er skabt af illustrator og udstillingsdesigner Toril Bækmark.

Livet på et børnehjem set indefra. Jan Vogel og halvsøsteren blev anbragt på børnehjemmet ”Skovlyst” under Kong Frederik den 7.’s Stiftelse på Jægerspris Slot. Jan er politisk aktiv, EU-modstander, radiovært og har to voksne sønner. Læs, hvordan livet formede sig for Jan, halvsøsteren og de andre anbragte børn. Bogen skriver sig direkte ind i hjertet på læseren med beskrivelser af medarbejderes svigt og tvang, ikke mindst i forhold til forældre, som muligvis havde kunnet beholde børnene med en smule hjælp. Det løber læseren koldt ned ad ryggen, når man hører om den forsvundne pige fra et af de andre børnehjem, hvorfor blev den leder ikke stoppet tidligere? Bogen er højaktuel i dagens Danmark, da vi har omkring 30.000 anbragte børn. Uddrag af bogen De stod over for hinanden inde i legestuen som to kamphaner. Jeg fulgte med inde fra kontoret, hvor døren ind til legestuen stod åben. ”Hun er jo døbt Helle, og det er hendes navn,” fastslog Gudrun. ”Det er muligt, men hun skal ikke hedde Helle. Hun minder os om en pige, der desværre ikke er her mere, der hed Bodil. Hun døde som toårig,” sagde Inga. ”Det skal Helle da ikke lide under,” prøvede Gudrun. ”Hun skal altså hedde Bodil og dermed basta,” afsluttede Inga diskussionen. Selvom Gudrun var den biologiske mor, så var det alligevel Inga og Svend, der havde forældreretten på deres side, og Gudrun måtte underordne sig deres regler, så længe vi boede på ”Skovlyst”. Om forfatteren Jan Vogel er børnehjemsbarn, politisk aktiv, skakspiller, tidligere misbruger, svagtseende; har tidligere arbejdet i et skånejob i 25 år som receptionist og radiostudievært i Folkebevægelsen mod EU. Han har undervist i skoleskak. Han er desuden far til to sønner og, takket være sin samlever gennem 44 år, mønsterbryder.