Bag om Langt væk hjemmefra
Tvillingerne Sam og Samantha bliver afleveret på børnehjemmet ”Solstrålen” af deres far og hans nye kæreste, og en ny og barsk verden åbner sig for dem. Deres mor, en højtanset forsvarsadvokat, anholdes og fængsles. Politiet har fundet flere kilo kokain på hendes kontor. Et fund, som hun nægter at kende noget til. Ud over kampen med forandringer søger de at forstå, hvorfor deres mor er blevet fængslet, og deres far ikke kan tage sig af dem. Fortiden bliver ved med at spøge trods mange gode forandringer.
Søgen efter forståelse griber ind alle familiemedlemmernes liv. Først til sidst bliver tidligere handlinger og intentioner kædet sammen til en overraskende forståelse. En forståelse, der kommer til at ryste alle – også læseren.
Langt væk hjemmefra er en spændende, hjertevarm og humoristisk roman, der viser, at mod, forståelse og kærlighed også kan opstå, når livet er hårdt og uforståeligt. Uddrag af bogen
Far kørte bilen og ved siden af ham, sad hans nye kæreste. Hans nye kæreste, hun var en fucking bitch, der slet ikke interesserede sig for Samantha, og det var en meget stor fejl, for alle normale mennesker kan lide Samantha. Den nye kæreste var så ligegyldig som noget. Egentlig var han glad for, at hun var en bitch, for far fortjente ikke bedre. De kørte i stilhed, Sam havde ikke noget at sige. I Sams seks år korte liv, var der mange ting, han fandt ubegavet og underlige. Det foruroligede ham, at så mange voksne, der var så uintelligente, havde så meget magt over hans liv.
Om forfatteren
Eva Buxbom har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor kommunikation og psykologi og har altid brændt for at forstå menneskers handlinger og motiver. Hun er nu klar med sin debutroman Langt væk hjemmefra, en drama/krimi-roman, som skildrer, hvordan et stort narkofund hos en forsvarsadvokat starter en lavine af afpresning, bedrag og mordforsøg.
Vis mere