Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Bornholm

Her finder du spændende bøger om Bornholm. Nedenfor er et flot udvalg af over 85 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Dennis Gade Kofod
    229,95 kr.

    Joan Kofod Stine er lærervikar, torsdagsbarn og fattig. Hun kan magi, hun kan se gengangere og dæmoner, hun kan høre dyrene tale, hun er ofte sulten.Da en kvinde findes myrdet og rituelt parteret, forundres Joan over, at der ikke er nogen hjemløs sjæl, hvilket ellers er almindeligt ved mord. Hun aner en forbindelse til havneformanden, som har magten i byen. Som ung var hun hans lærling, men han forstødte hende og kastede en forbandelse over hende, fordi hun ikke ville udnytte sine evner til hans fordel.Da Joan finder ud af, hvad der er sket med den myrdede kvindes sjæl, bliver hun trukket ind i en tvekamp med sin gamle læremester. Kan hun løse mysteriet og hæve forbandelsen?Power to X er første bind i trilogien med Joan Kofod Stine.

  • - En fremtidsroman om Bornholm
    af Henrik Gade
    147,95 kr.

    Lang

  • - De Bornholmske Amatørarkæologer 25 år
    af DBAs medlemmer & udvalgte fagfolk
    337,95 kr.

    De Bornholmske Amatørarkæologers historie startede for 25 år siden, men den historie, som vi graver op af den bornholmske muld, strækker sig meget længere tilbage. Vi har fundet 5000 år gamle tværpile af flint, 1000 år gamle sølvskatte og guldskatte fra 500-tallet. Vi har fundet relikviekors, perler og guldgubber, men også moderne ting som bilnøgler og forsvundne vielsesringe.Håbet med denne bog er at afspejle foreningens kærlighed til arkæologien. Afspejle vores pionérånd og den fine anerkendelse, som vi nyder i Nordeuropa, når vi rykker ud som detektorhold og assisterer diverse museer og universiteter i udlandet. Samt afspejle vores medlemmers oplevelser på de bornholmske marker og udgravninger – ofte i samarbejde med Bornholms Museum. Med stolthed har De Bornholmske Amatørarkæologer i en årrække stået for op til en tredjedel af samtlige nye danefæ-indleveringer til Nationalmuseet. Vi er også stolte over, at de bedste fagfolk fra netop Nationalmuseet, Bornholms Museum og flere museer i Nordeuropa bidrager til denne bog ved at sætte vores fund i et historisk perspektiv.et vigtigste med bogen er dog at inspirere andre til selv at gå i felten og gøre et arkæologisk fund. For det giver sådan et vidunderligt historisk sus, når det sker.

  • - Nordisk Krimi
    af Martin Holmslykke
    127,95 kr.

    To personer ryger overbord på Oslofærgen og forsvinder i det iskolde vand. Hvorfor følger de efter Christopher og Isabella? Og hvilken sammenhæng er der med nøglerne? I kampen mellem asatroende kvinder og kristne mænd viser Isabella pludselig, at hun ikke er den, hun har udgivet sig for. ”Frejas vinger” er andet bind i trilogien med det umage detektivpar Christopher Kingo og Isabella Luz.Christopher og hans datter Carla bor på Islands Brygge. Christophers søster Winni er vendt hjem fra USA og tager sig meget af Carla. Christopher vil ikke tale med Isabella, efter at hun har forrådt ham. Han ønsker ikke at blive rodet ind i en malstrøm af drab og hemmeligheder, men spørgsmålet om mordet på Carlas mor spøger. Da en person prøver at dræbe Carla og Winni, er Christopher tvunget ind i kampen. Isabella har ved en hurtig indsats reddet Carla og Winni, og derfor tilgiver Christopher hende. Sammen tager de sagen op, og sporet fører rundt i Europa i jagt på historiske nøgler og sandheden. I hælene på dem er de to grupper af asatroende kvinder og kristne mænd, og et opgør mellem dem er uundgåeligt. ”Frejas vinger” er en nervepirrende krimi med inspiration fra Dan Brown.ALT for Damerne: Blev valgt til krimi-favorit til julesalget. DBC: “Romanen bliver bedre og bedre, som vi nærmer os afslutningen. Bogen afsluttes med en spektakulær cliffhanger på Bornholm!”Minvirtuellebogreol: "Jeg er så begejstreret for romanen, at det faktisk er lidt svært at sætte ord på det.”Louisejuelskjaerhansen:”Jeg har simpelthen slugt denne bog, og må bare sige, at jeg ikke kan vente til bog nr. 3.”Krimiormen: ”Frejas vinger er virkelig velskrevet, ufatteligt spændende og har en sammen-hængende historie med en virkelig interessant udvikling af karaktererne”

  • af Pernille Boelskov
    111,95 - 207,95 kr.

    Tre drab. En kynisk morder.Kan en præst og en politimand i sorg finde den, der kaster skygger over solskinsøen? En forårsstorm blæser over Bornholm og ind gennem sprækkerne i efterforsker Lars Bohn Hansens liv. Hans kone er lige død, men alligevel bliver han sat på sagen, da en ung koldkrigsforsker findes død under mistænkelige omstændigheder. Samtidig forsøger præsten Agnethe Bohn at hjælpe en alenefar, der kæmper for at beholde sin datter. Det kræver, at han overvinder sit barndomstraume, men det viser sig at være dødsensfarligt – både for ham selv og Agnethe.For sent opdager Lars og Agnethe, at de begge jagter hemmeligheder, som en morder vil gøre alt for at skjule.BRUDZONEN er tredje, selvstændige bind i Pernille Boelskovs serie af bornholmerkrimier. Krimier med kringlede plot, tråde til fortiden og et kig ind gennem revnerne i den bornholmske idyl.

  • af Palle Rosenkrantz
    207,95 kr.

    En bornholmsk Kriminalhistorie fra 1833 efter Akter og mundtlig Overlevering.Da Udbygger Jens Jacobsen ved Tretiden kom hjem igen fra Rønne, skottede han uvilkårligt til Lundingebuskene, og der så han en Mand ligge. Han troede, det var en, der sov, og vilde vække ham, for at han ikke skulde få Kolden. Da han trådte hen til ham, blev han var, at han svømmede i sit røde Blod, og at det var Kirkemølleren Albert Dich, der lå myrdet i Lundingebuskene, en halv Fjerdingvej fra sit Hjem.Det gøs i Kroppen på Jens Jacobsen, og ilsomt løb han mod Møllen, hvor han traf Lars Peter og meldte ham, hvad han havde set. Lars Peter tog med Rolighed mod Meldingen, og de sendte Bud til Sandemand Holst, der boede på Stensgård. Sandemanden kom og satte Vagt ved Liget, hvorhos han sendte ridende Bud til Rønne, til Kancelliråden, Herredsfoged i Vester Herred og Byfoged i Rønne By.Dermed var Sagen lagt i Øvrighedens Hænder, og det er om dennes Virksomhed til Sagens Oplysning, at denne Historie melder, bygget som den er Punkt for Punkt på Rettens Protokoller og Akterne samt på Overleveringer mellem Folk, der endnu lever på Bornholm i Vestermarie Kirkesogn i Vester Herred.

  • af Anders Mathias Rishøj
    97,95 kr.

    Anders har indset, at hans alkoholforbrug har fået karakter af et misbrug. Forholdet til familie, kæreste, venner og ikke mindst til sig selv er ved at gå i opløsning. Han får bevilliget et tre måneders ophold på en døgnbehandling. Det er her, romanen udspiller sig.Bornholm-notater handler ikke bare om misbrug, den handler om os alle sammen. Hvordan vi forsøger at nærme os hinanden og ikke mindst: hvordan vi skaber afstand.»Det er forbandet godt. Ja, romanen er så godt skrevet, at den kunne have handlet om noget helt andet og stadig være god. Træder man et skridt tilbage og lukker øjnene, ser man den som struktur. Deri kunsten. Det, der gør bogen til et litterært kunstværk. Slutningen skal ikke afsløres, men dens karakter af skæbne er brutal og i al sin afdæmpede nøgternhed et opråb. Bornholm-notater burde indkøbes i klassesæt af alle landets gymnasier og andre ungdomsuddannelser, den burde læses af alle politikere og af alle forældre. Og af alle, der i øvrigt forholder sig til menneskelivet.«Asger Schnack

  • af Susanne Kerner, Rachael J. Dann & Pernille Bangsgaard
    275,95 kr.

    Klima og menneskets reaktioner på det er tæt forbundet. Mens mange forskere er enige i, at mennesket har forårsaget klimaforandringer, er det et faktum, at jorden har gennemgået mange perioder med klimatiske forandringer uden vores indblanding, hvilket vi som art gennem størstedelen af vores eksistens har været tvunget til at klare os igennem. Hvad enten klimaforandringer er et resultat af naturlig eller menneskelig påvirkning, er et samfund nødt til at reagere på disse og tilpasse sig. Men gør det det? Og hvis det gør, hvad er så karakteren af denne tilpasning? Er tilpasningen positiv eller negativ for samfundets langsigtede overlevelse? I denne bog undersøger forskere inden for både arkæologi og klimaforskning fortidens klimaforandringer: forandringernes årsager og indvirken på antikke samfund og hvordan disse samfund reagerede. Med udgangspunkt i fire grundlæggende temaer, som hver især behandler måder, hvorpå man kan forstå tidligere tiders klima, den menneskelige indvirkning og bæredygtighed, undersøger bogens artikler den antikke klode gennem emner, der spænder fra førindustriel forurening til isotopisk analyse. Dermed demonstreres værdien af at undersøge strukturerne over en længere periode, la longue durée, når man har at gøre med et emne, der har afgørende betydning for vores planets fremtid.Bidragydere: Peter M.M.G. Akkermans, Benjamin Arbuckle, Miroslav Bárta, Peter F. Biehl, Tom Boiy, Joachim Bretschneider, Valentina Caracuta, Elise Van Campo, Claudio Casati, Louis Chaix, Maurits Ertsen, Girolamo Fiorentino, Karin Margarita Frei, Matthieu Honegger, Greta Jans, Akemi Kaneda, David Kaniewski, Eva Kapteijn, Karel Van Lerberghe, Cheryl Makarewicz, Richard H. Meadow, Chris Meiklejohn, Deborah C. Merrett, Olivier P. Nieuwenhuyse, Johannes van der Plicht, Simone Riehl, Neil Roberts, Anna Russel, Lasse Sørensen. Susanne Kerner er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Rachael J. Dann er lektor i egyptisk og sudanesisk arkæologi ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Pernille Bangsgaard er adjunkt ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

  • af Troels Gollander
    107,95 kr.

    Med lejrskolebogen bliver eleverne klædt perfekt på til en spændende og lærerig tur til Bornholm. Bogen er skrevet til elever i 6.- 9. klasse. Der er kapitler om øens historie, geologi og natur, og eleverne får de nødvendige baggrundsoplysninger om Hammershus, Christiansø, rundkirkerne og alle de andre kendte attraktioner. Bogen er også forsynet med en række kort og masser af farvefotos fra Østersøens Perle. På forfatterens hjemmeside er der gratis opgaver til faglig læsning og forslag til, hvordan man kan forberede turen til Bornholm. Se www.gollander.dkTroels Gollander er uddannet lærer og en af landets mest erfarne fag- og skolebogsforfattere. Han har bl.a. skrevet letlæsningsbøger og lærebøger til geografi og natur/teknik. Han har været på Bornholm mange gange – både med og uden elever.

  • af Jan Elleby
    232,95 kr.

    Der var irriterende koldt i landarbejderhuset på Strandstien 34 i Listed på den bornholmske nordøstkyst den 10. februar 1884. Det var den dag Bolette Christine Elleby fødte Hilda Johanne. Nordenvinden trængte sig hylende igennem de små, men utætte vinduesrammer, og kulden fra den slog ned fra vægge og lofter i det lavloftede bindingsværkshus.Slægtsromanen Dem før os er en medrivende beretning om menneskeskæbner under omskiftelige forhold i 1800-tallet, hvor udviklingen gik meget langsomt, især blandt jævne folk og især på landet.Fattigdom, sygdom og død fyldte meget. Det var i fagforeningernes og sundhedsvæsenets barndom. Men der var også fremgang og glæde. Venner, naboer og familie betød noget i en tid, hvor man stort set blev hvor man var.De tre bærende elementer i slægtsromanen er oplysninger om slægten, historiske oplysninger om den tid de levede i samt forfatterens egen plausible dramatisering.Om forfatterenJan Elleby er født 1955 i Rønne. Efter 41 år i politiet begyndte Jan i 2018 at slægtsforske. Det førte til skrivelysten og denne gribende slægtsroman.

  • af Hans Frederik Munch
    101,95 - 197,95 kr.

    Kong Hans har sejlet jorden rundt og boet fire år i Colombia. Han har været restauratør, fiskeimportør og forretningsdrivende. Nu er han pensionist uden pensionsopsparing. Han bor i sit eget lille kongerige og forsøger at nyde sit otium. Men Kong Hans kan ikke lade være med at opsøge nye eventyr, starte nye forretninger og plage sin nye københavnske nabo. En dag ringer hans storesøster med en chokerende nyhed, og Kong Hans beslutter sig for at genoptage kontakten til sine søskende. Kong Hans er en lille roman om en mand med kolossal livsappetit. Det er en historie om jalousi mellem søskende og fortællingen om en mand, der ikke mærker hverdagens trummerum. Kong Hans er tredje del af romanføljetonen Fantaster og tyranner. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Hans Frederik Munch (f. Cape Town 1983), har tidligere udgivet bøgerne Under Kondoren (2009), Pupiller udvider sig i mørke (2019) og Mutti (2022) Kullemunken (2023). I 2005/2006 krydsede han Atlanterhavet og rejste efterfølgende med sin far i Colombia.

  • af Pernille Boelskov
    108,95 - 347,95 kr.

    Da en lille pige forsvinder under en udflugt i skoven på Bornholm, opdager efterforsker Lars Bohn Hansen et skelet.Skelettet ligger begravet i en af skovens gamle minegange. Knoglerne stammer fra en ukendt kvinde, der blev myrdet for årtier siden. Efterforskningen fører Lars dybt ind i de glemte minegange i jagten på den dødes identitet. Men snart rykker uhyggen helt tæt på Lars – og efter et nyt drab får han for alvor brug for hjælp fra sin kusine, præsten Agnethe Bohn. Sammen må de endevende familiens hemmeligheder for at opklare sagen.For hvem dræber i mørket? Og er de klar til at leve med de afsløringer, de graver frem?KULMØRKET er fjerde selvstændige bind i Pernille Boelskovs serie om præsten Agnethe Bohn. Det er en intens og gribende krimi om tab, opofrelse og de skygger, fortiden kaster over nutiden.

  • af Kirsten Sonne
    222,95 kr.

  • - Fortsættelse af Bue og Pil i Gudme
    af Leif Søndergaard
    101,95 - 167,95 kr.

    Bue og Pil på rejse er en fortsættelse af Bue og Pil i Gudme, som slutter med, at en kæmpemæssig askesky dækker himlen i to år. Sulten gnaver i Gudme, så faren, Regnar, beslutter, at han vil rejse af sted med Bue og Pil.De kommer til en landsby ved Tyrs Sø, hvor faren som tømrer hjælper med at bygge nye huse. På den videre rejse stormer det en dag så voldsomt, at deres båd kæntrer. Pil bliver syg, og de ved ikke, om hun kan overleve.Senere kommer de til Lejre, hvor de bliver modtaget med åbne arme. Til midvinterfesten beretter historiefortælleren om, hvordan den lille kong Skjold kommer sejlende helt alene og om tvillingerne Roar og Helge.Derefter besøger de Uppåkra på den anden side af Sundet. Her deltager de i en kongekroning og oplever mange andre ting. Fra Uppåkra sejler de til Sorte Muld på Bornholm, inden de vender hjem til Lundeborg og Gudme, hvor Bue og Pil bliver modtaget af deres venner.

  • af Ben Woodhams
    397,95 kr.

    Inde på øen – ude i naturen. Gennem et helt år har kunstneren Ben Woodhams gået 52 forskellige ture på Bornholm. En rejse ind i hjertelandet gennem skov, sprækkedale, byer og kulturlandskab, hvor skitser, noter og akvareller tilsammen dannede historien om 52 dage i skiftende lys og vejr. Resultatet er en stor indbunden coffee table bog, 300 x 250 mm, med 208 sider i højkvalitets papir. Bogen er rigt illustreret med flere end 200 billeder. Bogen er med både dansk og engelsk tekst.Winni Gråsbøll, direktør i Friluftsrådet og tidligere borgmester på Bornholm, skriver i sit forord:”(…) Ben Woodhams bevæger sig med uret rundt om øen i snirkler ind og ud og rundt. Han iagttager som en opdagelsesrejsende dagens og naturens gang og skildrer det hele; lyset, farverne, bevægelserne, sågar regnens dråber, der flyder ud mellem farverne på papiret.”En opdagelsesrejsende gennem tid og rum” beskriver han det selv. Og vi andre nyder godt af hans rejse, vi bringes helt tæt på naturen, på fuglene, på vejret, der som en med- og modspiller bringer liv ind i landskabet og i billederne. Vi ser det hele, for når man er ude i al slags vejr hele året rundt, er billederne ikke kun smukke skilderier, de er også mørke, dunkle, tågede og våde. Lige som livet og naturen. Man kan næsten mærke kulden, blæsten og regnen på billederne i januar, ligesom sommerens billeder er lette lyse og poetiske.(…)”Og Harriet Mead, president, Society of Wildlife Artists, skriver i sit forord:“I løbet af hver af de 52 projektdage bliver Bens opmærksomhed fanget, når han bevæger sig rundt på øen. Og det er fascinerende at se disse juveler af malerier dukke op, og gennem Bens øjne kunne glædes over den dramatiske udsigt og det nære dyreliv eller blive fascineret af lyset, der falder gennem bladene eller danner mønstre på granitten. Vi lærer om samfund og arealanvendelse: gamle sten, forladte gårde, vindmøller, militærhistorie og moderne landbrug. Hvert maleri er – ofte i sin delikate abstraktion – et vidnesbyrd om hans måde at se på, og hans fantastiske evne til at finde ind til essensen af emnet på en så tilsyneladende let og ubesværet måde…”Bogen er udgivet i samarbejde med NaturBornholm.

  • af Hans Frederik Munch
    107,95 - 197,95 kr.

    Hans Peter Munch er af gammel købmandsslægt og bykonge i Nexø. Hans levebrød er kul og olie, og derfor kaldes han Kullemunken. Han sidder i bestyrelser og udvalg og er en indflydelsesrig mand. Men der et mørke i ham, som er destruktivt og ophav til en frygtelig vrede. Så er der Mutti, Kullemunkens hustru, der ubetinget er hans største glæde i tilværelsen. Hun er lyset og varmen, og i hendes nærhed føler han en ufortjent lykke, der er så stor, at han ikke helt tør tro på den.Kullemunken er en lille roman om en stor mands fald og jagt på kærlighed. Og en tidsrejse igennem Nexø.Kullemunken er anden del af romantrilogien Fantaster og tyranner.
Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.Hans Frederik Munch (f. Cape Town 1983) har tidligere udgivet bøgerne Under kondoren (2009), Pupiller udvider sig i mørke (2019) og Mutti (2022).
Han arbejder som fotograf og klipper og skriver også til film.

  • af Charmaine Brown
    67,95 - 118,95 kr.

    Den første selvbiografiske fortælling af Charmaine Brown. Om den voldelige stedfar, den tavse mor, den narcissistiske far og den forstyrrede bror.Charmaine kæmper sig igennem den fysiske og psykiske terror, kommer ud i psykisk sygdom og misbrug.

  • af Poul Otto Jørgensen
    97,95 kr.

    Der var skrevet meget om sabotagen ud for Bornholm på Nordstream gasledningerne fra Rusland til Vesteuropa med forskellige teorier. Her er min teori og historie!

  • af Lotte Dalgaard
    45,95 - 232,95 kr.

    Marie nyder sin tilværelse på Menorca og har lagt planer for fremtiden. Men en besked fra Danmark tvinger hende til at tage sit liv op til revision. Hun må af sted til sin fødeø, Bornholm, hvor hendes far har efterladt hende et badehotel med en smuk beliggenhed og loyale ansatte. Skal hun blive hjemme og tage udfordringen på sig eller rejse tilbage til sit behagelige liv og sin spanske elsker?Da et hittebarn dukker op på havnen i Gudhjem, møder Marie politimanden Morten. De forelsker sig, men hans hemmeligheder truer deres lykke, og Marie står endnu engang i et dilemma. Lotte Dalgaard (f. 1967) er uddannet journalist og har i 25 år arbejdet freelance for aviser, magasiner og tv.Hun har skrevet tre spændingsromaner, der senere er udgivet som lydbogsserie i ti afsnit under den samlede titel Dødens Dilemmaer. Desuden har hun skrevet en biografi, to interviewbøger, en dramadokumentar og true crime-miniserien, Mareridtet i Mariestad. Dødens Dilemmaer og Mareridtet i Mariestad er oversat til svensk.

  • - Bornholmernisserne
    af Grethe Trnka
    187,95 kr.

    Denne bog er den anden i rækken af bøger om Bornholmernisserne, som bor i Nordskoven på Bornholm.I denne bog tager Bornholmernisserne sammen med mormor og hendes barnebarn Freya til Grønland, og besøger Julemanden og hans kone og børn.Under besøget, kører de blandt andet med hundeslæde og møder en isbjørn, hygger sig med familien og "hjælper" til i gavepakkeriet. Det går strygende med at pakke gaver ind til alle børn i verden, nærmest lidt for strygende, for der opstår kaos, og alt går op i "hat og briller", når boldene skal pakkes ind. Men med hjælp fra Julemanden og hans hjælpere, bliver det alligevel jul til sidst.

  • af Kristian Kristiansen
    267,95 kr.

    Den lille størrelse til trods rummer Danmark mange mærkelige og gådefulde steder og historiske sagn og begivenheder. I "Mystikkens Danmark. Bind 1" fortæller forfatter Kristian Kristiansen med stor passion om de ofte forbigåede eller glemte myter fra det østlige Danmark. Læs blandt andet om Dueoddes syngende sand, om den bornholmske Bermuda-trekant, det grædende krucifiks i Elmelunde, om Struensees hemmelige grav og mange flere obskure historier. Lokalhistorisk opslagsværk om danske sagn og myterKristian Kristiansen (f. 1953) er en dansk forfatter. Han har udgivet en række folkekulturhistoriske bøger og opslagsværker om blandt andet ordsprog, mytologi og overtro til både børn og voksne. Blandt de mest kendte udgivelser er "Lademanns mytologi leksikon" fra 1990 og "Danske ordsprog: talemåder, mundheld, mottoer" fra 2012.

  • af Kim Langer
    227,95 - 247,95 kr.

  • - Uddrag af en Østerlarspiges liv
    af Karin Westh Langgaard
    87,95 - 127,95 kr.

    Hjørdis Westh Olsen blev født på Nybro i Østerlars i 1931. Fra hendes tidlige ungpigeår nedskrev hun bageopskrifter i en lille bog, som fulgte hende livet igennem. Hun samlede opskrifter fra de steder hun kom og som var med til at danne hende: Københavnske intellektuelle – og kunstneriske hjem, naboer på landet både på Nord- og Sydbornholm. Samlingen af opskrifter vidner også om samfundets udvikling i disse år, hvor meget ændrede sig. De første år i 50’erne var mel, æg, sukker og margarine de sædvanlige ingredienser i forskellige kombinationer og fremgangsmåder. Senere kom der flere varer til rådighed. I 50’erne foregik markarbejdet med hest og håndkraft. I 2005 med maskiner så store, at man dengang i 50erne næppe kunne forestille sig det. Denne bog giver glimt af en ung bornholmsk piges liv i 50érne og henover årene frem til bondekonens kvindeliv i 2005.

  • - 16 retssager fra Bornholm 1851-89
    af Jens Ernholtz & Heidi Nørgaard
    197,95 kr.

    Disse retssager handler om grovsmeden Mogens Peter Møller og Svenskere Sven Nilsson og personkredsen omkring dem.Grovsmeden havde ry for at tyrannisere folk på egnen, og man fandt, at han ikke var bange for brandstiftelse, hvis han følte sig generet af folk og der kunne gå mange år, inden han pludseligt hævnede sig. Derfor klæber mistanken om ophavsmand til den mystiske brand på Lynglodden sig også til ham. Vi har fundet flere mystiske brande på egnen og på et tidspunkt blev der ligefrem nedsat en kommission til at undersøge de mange brænde på Bornholm.Retssagerne viser tidslommer af livet i 1800-tallet. Men for personerne får vi kun en lille del af deres historie. Og "hvert menneske har en historie at fortælle".

  • af Tenebris
    81,95 - 167,95 kr.

    Puk og Pil er glade. De skal nemlig på tur! De skal besøge en ø. Man kan lave alt muligt på en ø. Det er dejligt at være på ferie.

  • af Grethe Trnka
    81,95 - 177,95 kr.

    Denne bog er blevet til, fordi jeg har måttet fortælle godnathistorier "long distance" da mit barnebarn bor i Rødovre og jeg bor på Bornholm. Det var derfor også nærliggende at fortælle om nisserne, som bor her på Bornholm. Mit barnebarn Freya har selv valgt disse historier ud af mange.Bornholmernisserne opdages af mormor og Freya en dag de er ude at plukke kantareller. Det er så spændende, når man ser en nissehue mellem de små svampe, og snart går det jo op for mormor, at der er tale om en nissefamilie - Fyr, Kogle og deres to børn, Nissepige og Nissedreng.De kommer nu med på alle slags eventyr sammen med Freya og mormor. Nisserne er på størrelse med dukker, og det er spændende for ethvert barn, at have en levende dukke. Nissefamilien synes godt om æbleskiver, selvom det for dem er på størrelse med en badebold, og et besøg i legetøjsbutikken, hvor alt er i deres størrelse. Nisserne må dog lære altid at se dukkeagtige ud for ikke at vække for stor opsigt.

  • - DNSAP's sysler og sysselledere 1936-45 – og derefter
    af Henrik Asferg
    288,95 kr.

    Når DNSAP (Danmarks National Socialistiske Arbejder-Parti) organisationsmæssigt blev opdelt i sysler, var det for at holde en gammel dansk tradition i hævd. For udenforstående lød det underligt og fik folk til at trække på smilebåndet. Ordet syssel menes at betyde embede eller bestilling. I denne bog, som er bind 2, skal vi se de sidste 33 sysselledere i DNSAP fra Sjælland og Bornholm. Hvad lavede de i deres embede? Og fik de overhovedet bestilt noget? Hvordan var hverdagen for dem før, under og efter 2. verdenskrig? Bogen er skrevet på baggrund af en omfattende gennemgang af ellers utilgængeligt arkivmateriale.Uddrag af bogenDen 13. april 1940 kunne man i Fædrelandet læse Frits Clausens udlægning af situationen og fremtiden efter 9. april. ”Tiden er ikke inde til at sørge over, hvad et ansvarsløst parlamentarisk styre har forsømt, og derfor går mit blik først og fremmest fremad og ud i den fremtid, der kommer, hvor genrejsningen af vort folk ikke vil kunne ske på andet grundlag end det, vi allerede for en lang årrække har bygget vort program op på.” Og ville Frits Clausen så udnytte situationen? Nej, for det ansvar der påhvilede ”nationalsindede danskere” var blevet endnu større af at ”en stor Fremmedhær” stod i landet. Den overraskelse og forvirring, der herskede ville ”have gjort det let for de kræfter, vi råder over at tilstræbe en personlig tilfredsstillelse i opnåelsen af et mål, som lå lige foran os.” Men ”at et lands og et folks beståen ikke kan garanteres ved magter udefra, men kun ved den vilje til at leve, der vokser ud af selve folket. Er denne vilje ødelagt og brudt, kan ingen nok så stærk magt sikre et folks uafhængighed og fremtid” Det kan ikke siges ofte nok, nationalsocialismen skulle sejre i folket, nationalfølelse kunne ikke indpodes og ære ikke forsvares af en fremmed magt.Om forfatterenHenrik Asferg (f. 1967). Efter mange år som industriarbejder uddannet som cand.mag. i historie og informationsforvaltning i 2018. Familiefar til fem børn. Bopæl i Østhimmerland. Skriver om historie, som ellers bare ville blive glemt.

  • af Lisa Rossavik Rich
    167,95 kr.

    Anne og Julie rejser på en uges ferie til Bornholm, hvor deres far kommer fra.De cykler lange ture for at opleve øen, og de begejstres over ruinen Hammershus og fiskerihavnen i Tejn.På vandrehjemmet i Gudhjem træffer de to drenge, men midt i det hele oplever de et røveri på øen.Snart må pigerne hjælpe politiet med at opklare forbrydelsen.Om forfatterenLisa Rossavik Rich (f. 1942) er sangskriver og lærebogsforfatter.Hun er oprindeligt læreruddannet fra Aarhus Seminarium og har udgivet en lang række børne- og ungdomsbøger. Spor i sand kan især læses af børn i alderen 8 til 13 år.

  • - En dokumentarisk fortælling om Leonora Christian Ulfeldt og en bornholmsk familie
    af Arne Ipsen
    167,95 kr.

    Bogen giver bud på, hvordan grusom behandling af forhadte mennesker kan skabe medfølelse. Desuden bud på betydningen af ældre menneskers minder. Tiden er 1660-61, scenen er området omkring Hammershus på Bornholm. Corfitz Ulfeldt, dømt for landsforræderi, og hustruen Leonora Christina er fængslet og behandles nedrigt. I en opdigtet ejendom med smedje og beboelse bor der en opdigtet familie: Eskild Smed, hustruen Lisbeth, børnene Ivar og Ingrid og bedstefar Andreas. Corfitz Ulfeldt ophidsede Sverige til angreb mod Danmark. Det har skabt bitterhed blandt bornholmerne. 1650’erne var et hårdt årti med pest og svensk besættelse. I smedjen fyger det med meddelelser om fangerne. Børnene vil helst høre bedstefar fortælle Danmarks- og Bornholmshistorie. Især om hans medvirken i opstanden mod svenskerne. Men behandlingen af fangerne gør indtryk på smedefamilien. Ingrid plukker blomster til kongedatteren.Bent Katzeff har skabt bogens forsidebillede, Carsten Gissel bagsidens foto. Hammershus er Nordeuropas største borgruin og rummer meget historie.Uddrag af bogenBedstefar fortæller: ”Vi red i hurtig fart mod Skule Skov ved Blykobbeåen kort før Rønne. Ud til sandflugtens både skov og ørkenlandskab. I kender jo stedet. Vi så byfoged Gumløs og tre andre mænd stå mellem træerne. Så vi standsede et stykke fra gruppen og bandt hestene til et træ. Vi listede nærmere hen mod dem og gemte os bag en busk. Og vi lyttede alt hvad vi kunne. Det viste sig, at de ikke havde nået at fange lensmanden. Det var de vist temmelig ærgerlige over.””Hvorfor gik I ikke hen til dem?” spørger Ivar.”Nej, det var en lille gruppe af udvalgte personer, og vi var jo ikke inviteret med til Rønne.”Om forfatterenARNE IPSEN er tidligere journalist ved ugeavisen Det Grønne Område i Lyngby-Taarbæk. Med historie, teater og ældreomsorg som stofområder. Forfatter og medforfatter til bøger om topografi og folkeliv. Med Københavns nordlige omegn og især fødeøen Bornholm som baggrund. Historie, folkeminder og fortælleglæde er særlige drivkræfter.

  • af Stig Rotvit
    214,95 kr.

    "Klyngerne på klipperne opløses hurtigt. Der er ikke mere at se på. Mange har stået i flere timer for at følge forløbet af eftersøgningen, som nu har stået på i fireogtyve timer. Alle er trætte og vejret er fra om eftermiddagen forandret fra strålende solskin til blæsevejr, regnfuldt og koldt. Vinden er slået over fra nordøst til sydvest.Radiooperatøren giver de i eftersøgningen medvirkende fartøjer besked om, at eftersøgningen fra luften nu er indstillet."Et ældre tysk ægtepar har i årevis besøgt Bornholm og nydt øens unikke natur og dejlige atmosfære. Men denne gang tyder noget på, at den ellers så hyggelige tur bliver forstyrret af noget glemt. Noget, de håbede kunne forblive gemt i fortiden, men som uundgåeligt vil komme til at hjemsøge dem.Stig Rotvit (f. 1950) er en dansk forfatter, der har udgivet en lang række romaner. Han er født og bosiddende på Bornholm, hvor flere af hans romaner foregår. Stig Rotvit debuterede som forfatter i 1985 med romanen "Fortidens vidne", og siden da har han udgivet flere spændende krimier.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.