Bøger om Bosnien

Herkomst er baseret på Saša Stanišićs egen historie som flygtning fra borgerkrigen i Jugoslavien, der førte ham til Tyskland som stort barn. Det er en universel fortælling om at måtte forlade det sted man hører til og være tvunget til at finde sig til rette i nye omgivelser. Om at være barn og teenager i et fremmed land, hvor man endnu ikke behersker sproget og måske til tider kan føle sig uvelkommen, men alligevel formå at slå rødder.Samtidig er romanen en smuk og kærlig fortælling om demens via forfatterens bedstemor der mister sin erindring og bliver rodløs og forvirret i sin nutid. Bedstemorens erindringstab og forfatterens eget tab af hjemlandet flettes sammen og belyser hinanden elegant og livsbekræftende.Saša Stanišić har sin helt egen underfundige og legesyge skrivestil der gør at bogens grundtone er lys og fuld af sødme trods de alvorlige emner.

Den midaldrende advokat Calvin Dexter har mistet sin datter, men mod alle odds lykkes det ham at få hævn over den skruppelløse kriminelle bande, der tvang hende ud i prostitution og senere slog hende ihjel. Det viser sig, at Calvin har et usædvanligt talent for at opspore kriminelle i udlandet og få dem udleveret til retsforfølgelse i USA. Da han bliver opsøgt af en rigmand, der ønsker hævn over den lejemorder, der stod bag mordet på mandens eneste barnebarn, tager Calvin til Bosnien. Et land, der stadig slikker sårene efter den blodige borgerkrig. CIA har imidlertid fået nys om Calvins evner, og de mener, at de har en langt vigtigere opgave til ham.Frederick Forsyth (f. 1938) er en engelsk forfatter, der har skabt sig en forrygende karriere inden for thrillergenren. Frederick Forsyth henter inspiration til sine bøger fra sin tid som pilot i Royal Air Force samt sine erfaringer fra arbejdet som udenrigskorrespondent, journalist og spion.

Jugoslaviens sammenbrud giver som den første bog på dansk et samlet overblik over begivenhederne i det tidligere Jugoslavien. Forfatteren forsøger at finde svarene på, hvordan sådan en ondskab kunne udfolde sig i Europa, vores civiliserede kontinent, kun 50 år efter 2. Verdenskrig og Holocaust. Hvorfor greb omverdenen ikke ind på et tidligere tidspunkt?I løbet af bare 10 år gik staten Jugoslavien i opløsning. Krige og voldelige konflikter prægede Balkan gennem 1990’erne, og mere end 100.000 blev dræbt. Herhjemme fulgte vi med via tv-skærmene, hvor vi bl.a. så de store flygtningestrømme – millioner flygtede fra hus og hjemegn. En del af disse flygtninge kom til Danmark og medførte nye politiske debatter, ligesom opgøret med de ansvarlige for krigene og deres forbrydelser har været på Europas dagsorden i 2000’erne.Der er ingen ensidige eller enkle forklaringer på hverken baggrunde eller forløb for de mange Balkan-krige. Anders Bjørn forklarer og analyserer begivenheder og forsøger at give svar – uden at pege fingre af enkeltpersoner.Ligeledes sætter han fokus på mediernes og det internationale samfunds – herunder Danmarks – rolle både under og efter konflikterne.Livet i de syv nye Balkan-stater belyses i bogens afsluttende kapitel.På www.his2rie.dk findes yderligere materiale til bogen, bl.a. kildetekster og links.Anders Bjørn er historie- og religionslærer ved Christianshavns Gymnasium. Han har i mange år beskæftiget sig med udviklingen i det tidligere Jugoslavien.

Pyramider i Bosnien? Mange reagerer med stor forundring og overraskelse, når de første gang hører om dette helt utrolige fænomen. De fleste har svært ved at tro, at der kan findes pyramider, hvis de ikke har hørt om dem i medierne. For så havde vi da hørt en masse om det, ikke? Desværre ikke. Men ...der er pyramider i Bosnien. Og de er ikke bare verdens største, men også verdens ældste. Solpyramiden er orienteret mod kosmisk nord med større nøjagtighed end de egyptiske pyramider. Og med en skal af betonblokke, som er langt stærkere, end den beton vi bygger med i dag. Og der er et stort underjordisk tunnelsystem i området med store keramiske sten. Og nogen har brugt ufattelige kræfter på at lukke tunnellerne til med fyldmateriale og stenvægge. Og sådan fortsætter listen af mystiske fænomener, som rejser flere spørgsmål, end de giver svar.Hvorfor har vi så slet ikke hørt om disse pyramider? Fordi prominente modstandere af udgravningsprojektet har samarbejdet om at diskreditere projektet gennem latterliggørelser, boykots og trusler. Historien om de bosniske pyramider er vigtig, ikke kun fordi den måske rummer en vigtig brik til at forstå vores forhistorie, men ligeså meget fordi det er et konkret eksempel på, hvordan videnskab, magt, økonomiske og politiske interesser hænger sammen på en måde, som hverken er demokratisk eller fremmende for videnskaben selv.

Da Mads møder den unge armenske cellist Viktorya i København, bliver hans betagelse skæbnesvanger.For at vinde Viktoryas gunst vil Mads indfri hendes største drøm: En ny cello bygget af bosnisk ahorn med en bagside lavet i ét helt stykke, som Stradivarius også benyttede.Mads indleder jagten på det flere hundrede år gamle ahorntræ i Bosniens skove sammen med sin kollega Lidija. Her konfronteres de med krigsforbrydere fra krigen i 1990erne og med de aktuelle politiske spændinger i landet.Som dominobrikker, der falder, efterfølges den ene ulykke af den næste. Til sidst truer begivenhederne med igen at antænde den bosniske krudttønde.Vil Mads finde sit drømmetræ og vinde Viktoryas hjerte?Vil krisen eksplodere, mens det internationale samfund ser til?Romanen er en fortælling om forelskelse og kærlighed, og om viljen til at kæmpe med alle midler for det, man tror på.Om forfatterenMorten Kvistgaard (f. 1955) har arbejdet som økonom i Rusland og på Balkan i mere end 30 år. Det er erfaringer og observationer fra arbejdet i Bosnien, Serbien og Montenegro, der har motiveret ham til at skrive romanen.Fortællingen er fiktion, men hændelsesforløbet er inspireret af virkelige personer og deres oplevelser samt af begivenheder, der har fundet sted i den periode, romanen dækker: 26. juli 2023 til 28. juli 2024.

Vi mennesker har ubegrænsede potentialer. Desværre bruger vi kun en lille brøkdel af dem. I stedet for at udvikle vores intellektuelle og åndelige evner er vi afhængige af teknologi – på det seneste af Kunstig Intelligens (AI).I november 2022 blev ChatGPT frigivet af virksomheden OpenAI. Det er en AI-chatbot, der bruger naturlig sprogbehandling til at skabe samtaler i menneskelig stil.Da dens information hovedsageligt er baseret på Wikipedia og lignende ikke-videnskabelige sider, der er fuldt kontrollerede, så begyndte den bosniske pyramide-forsker Dr. Sam Osmanagich i sommeren 2023 at kommunikere med denne tidlige version af computerintelligens i emnet "de bosniske pyramider".Denne bog viser hans samtale med ChatGPT, hvor han forsøger at indvie den i viden, den ikke finder på de kontrollerede Wikipedia-sider til gavn for andre, der måtte spørge ChatGPT efterfølgende om de bosniske pyramider.

jeg hørte morsige i dørenat tiodor var en sød mandmen fra trappenråbte viletaat vi havde lukket en slangeind i husetog at morgodt vidste detSlægten er et prosalyrisk værk af den serbiske digter Dragana Mladenović (f. 1977), der handler om to familier, en serbisk og en bosnisk, som prøver at forholde sig til konsekvenserne af krigen i Jugoslavien i 1990’erne. De er forbundet via en fremmed mand, der på trods af de dybe ar, han har skabt i begge lejre, undgår at blive stillet til ansvar for sine forbrydelser. Slægten er en bog om et patriarkat i forfald og om kvinders overlevelse – fysisk, mentalt, moralsk.

Torsten Voldrup bliver af en rigmand hyret til at finde en person, der har begået grove forbrydelser mod menneskeheden i Bosnien. Det er meningen, at forbryderen skal transporteres fra Sydeuropa til Danmark i en rustvognOpgaven ser umulig ud, og en gammel lokal kvindes tjenstvillige assistance får projektet til at slingre. Hovedpersonen står over for rå mafiabander, en stab af korrumperede betjente og adskillige utilregnelige kvinder, som det ikke ser ud til, han er gearet til at håndtere. Lettere bliver det ikke, da et par mystiske og uhyggelige mord ser ud til at spærre vejen for projektet.Spændingen stiger, og overraskelser dukker stadig op i denne roman i hybridgenre, hvor krimi, roman og parodi er blandet sammen og båret af humoren fra start til slut.

Et drab på en vellidt borger i en lille by i Vestnorge sender det lokale politi på overarbejde, indtil den norske efterretningstjeneste, Kripos, overtager sagen, og mørklægger den.Få dage senere sker der et lignende drab og en mordbrand i en skov i Sydsverige, hvor det lokale politi finder spor, der trækker tråde til drabet i Norge og til krigen i Bosnien.Efterforskningen hos både norske og svenske myndigheder fokuseres på en dansk turist i en autocamper. Som sagen udvikler sig tvinges de involverede til at stille spørgsmål ved deres tro på lov og ret.

Hvepseår består af fem enkelte essays med et fælles udgangspunkt: en kritik af den nationalisme – og andre identitære projekter – som er dominerende for vores samtid. De fem essays arbejder med en blanding af direkte, politisk kritik, teoretiske stykker og mere personlige betragtninger.Titlen Hvepseår er en reference til den ungarske forfatter Imre Kertész, som Wedel-Brandt skriver ind i første essay: “Imre Kertész’ mørke frugt modnes igen og igen i disse talløse fornedrelsers glitrende stråler. Det har været et godt år for hvepse.” Hos Kertész er det et billede på Auschwitz, som er den mørke frugt, der falder ned i hovedet på menneskeheden – modnet på fornedrelsen af det menneskelige i historien og kulturen. Essayene bruger billedet i analysen af asylsystemet og rækken af systemer, for destruktionen af menneskeliv, det er forbundet med. Hvepseår er en beskrivelse af en tid, hvor hvepse svirrer rundt om den overmodnede frugt: asylsystemet – eller modningen af en endnu værre frugt, der en dag vil falde ned i hovedet på os.

"Kræn Vesters Kravetag" er en roman, der foregår i Thy og Århus i 1994 og 2009 og trækker spor tilbage til blandt andet krigen i Bosnien og hovedpersonens opvækst på den jyske vestkyst. Romanen er en road book, en flerstrenget kærlighedsroman og en roman om blod, død, musik, hav og ensomhed.I 1994 er den 18-årige Maria vidne til et drab på en ung bosnisk mand i Thisted, samme nat som nyheden om Nirvanas forsanger Kurt Cobains selvmord når Nordvestjylland. 15 år senere begynder en ny udvikling, der har sammenhæng med drabet, og som bringer hovedpersonen tilbage til Thy og Vesterhavet.