Bøger om Brænde

Når et menneske helt bevidst gør skade på sig selv ved eksempelvis at skære eller brænde sig, virker det frastødende og paradoksalt på de fleste. Når vedkommende oven i købet påstår, at hun gør det for at få det bedre, så kommer vi for alvor i vildrede. For hvordan kan en psykisk smerte lindres ved, at man påfører sig selv fysisk smerte? Hovedtanken i denne bog er, at selvbeskadigelse tjener en vigtig funktion i personens tilpasning til sine omgivelser og livsvilkår. Personen, der skader sig selv, benytter den mindst smertefulde strategi til problemløsning, som hun med sine særlige forudsætninger har til rådighed i situationen. Selvskadens psykologi er den første danske bog om selvbeskadigelse, der på et dybere teoretisk plan beskriver de psykologiske mekanismer bag adfærden. Det er bogens ærinde at udbrede en tilbundsgående forståelse for den selvskadende person, og den måde hun agerer i verden på. Bogen henvender sig til alle, der arbejder med børn, unge eller voksne, der undertiden gør skade på sig selv, samt til studerende indenfor fag som psykologi, pædagogik, medicin og sygepleje. Bogen vil i det hele taget være udbytterig for alle, der ønsker at forstå selvbeskadigelse som et fænomen, der ulykkeligvis udbredes hastigt i tiden, vi lever i lige nu.

Mellem Den Store Skov og fjorden ligger byen Koldnæsestad. Her bor koldnæserne. De har travlt med at samle brænde og mad, for det bliver snart vinter. Marcus Blånæse har været på rejse til Langnæsestad. Han lander på stranden i sin luftballon. Her møder han sin bror Magnus, som inviterer ham med hjem at spise. Efter aftensmaden underholder Marcus med at fortælle sine niecer om, hvad han har oplevet på sin rejse. Da det begynder at blive mørkt, tager han hjem. Marcus er på vej ned ad Rødnæsevej, da han hører en lyd inde fra skoven. Som om nogen går derinde. Han slår det hen. Han går videre og synes igen, at han kan høre noget. Straks åbner bedstefar Rødnæse sit vindue og skælder ham ud for at larme. Så var der måske alligevel noget derinde i skoven. Men hvad? Uddrag af bogen ”Gisp!” lød det omme fra den anden side af en busk. Magnus måtte se, hvad det var. Han dukkede sig for at komme under en kvist, der hang lavt. Han rettede sig op. Foran ham stod Bjørn Blånæse og Arn Rødnæse, som var de frosset fast til jorden. ”Hvad er der?” spurgte han. ”S-se,” stammede Bjørn, som var helt hvid i hovedet. Magnus gik forbi Bjørn og blev straks klar over, hvad der var galt. Der lå nogle sten i en cirkel. Inde i cirklen var alt græs og mos væk. Man kunne se den bare jord og nogle kviste, som var helt sorte. Nogen havde haft tændt bål. Om forfatteren Dorte Bakbo (f. 1977) er uddannet bachelor i erhvervssprog og bosiddende i Nørresundby. Historien om koldnæserne har været mange år undervejs. Hun har været i både skove og plantager for at se naturen fra koldnæsernes perspektiv. Dette er den første historie i en serie om de små væsner i skoven.

Det var sen nat. Mørket udenfor var totalt. Huset var helt stille. Mor og far var gået i seng. Jeremie klædte sig ikke på, men gik ud på gangen, som han var. Hans bare lydløse og bløde fødder kunne slet ikke høres. Han kunne mærke kulden mod sin bare ende og lår. Men nu ville han finde ud af det. Det hele stod i bogen. Der måtte være et par timer, til det blev lyst, og han havde nok tid til at læse i bogen. Der var stadig gløder i kaminen, og han kunne selv lægge lidt brænde på den. Ingen ville opdage noget!Huset var helt stille, da Jeremie listede forbi far og mors soveværelse. Han stod stille og lyttede. Far snorkede. De sov begge. Så løb han hurtigt ned ad trappen og satte sig i sofaen. Bogen lå på sofabordet. Så rejste han sig og lagde hurtigt lidt brænde på gløderne. Han ventede, til ilden blussede op, før han åbnede bogen. Han turde ikke tænde lyset, men nøjedes med at tænde et stearinlys, som stod på sofabordet.Jeremie vidste, at det ville blive en lang nat.

I vinteren 1948 skulle vi drenge hente brænde til landsbyskolens kakkelovn. Barndommen blev tilbragt i trygge rammer i det midtsjællandske skovområde. Realeksamen blev afsluttet på privatskole i Roskilde. Flyttede til København som 15-årig, hvor en ny og anderledes tilværelse ventede med nye udfordringer. Det blev starten på et langt og spændende liv til søs. Med skoleskibene Georg Stage og Danmark som ballast gik den videre vej til tiden som matros med bl.a. sejlads til og fra Havana under Cubakrisen. Styrmandseksamen i København blev fulgt op med 11 års sejlads i de lyseblå Mærsk-skibe. Rejste til limfjordsøen Mors i 1973 og blev viet tre måneder senere om bord på et af Mærsk- skibene. Et par år i mindre skibe, inden jeg blev ansat som havnefoged i Nykøbing Mors. Med spændende rejser og et aktivt fritidsliv er seniorlivet en gave.Uddrag af bogenI august 1976 ankrede Johannes Mærsk op på Tema red, Ghanas kyst. Vi forventede et par stille dage for afventning af kajplads. Et døgn senere havde jeg været gennem min til dato værste og mest sindsoprivende ankervagt. På hundevagten kl. 0130 spottede jeg fra brovingen en stor kano med 10-12 indfødte. For de skulle føle sig iagttaget lyste jeg dem op med morselampen. Kort efter opdagede den kinesiske matros og jeg, at der allerede var kommet indfødte om bord. Inden vi fik set os om, var vi omringet af folk med knive og køller. Med en kniv for struben blev vi ført ned på dækket, hvor vi blev bagbundet på hænder og fødder, for til sidst at blive surret fast til en luftventil.Om forfatteren Bent Flemming Nielsen (f. 1941) har haft en lang karriere som matros og senere styrmand. Da han gik i land, arbejdede han som havnefoged i Nykøbing Mors.