Bøger om Bybygning

Klassiker, der nu er udkommet på flere end 40 sprog, hvad der sandsynligvis ikke er overgået nogen anden dansk fagbog.Byer for mennesker grundbogen for udvikling af menneskeværdige bymiljøer, og benyttes i hele verden som den absolut bedste indgang til forståelse af, og udvikling af byer på menneskets præmisser.

Hack Kampmann var 31 år, da han tegnede sit første hus, men allerede to år efter slog han sit navn fast blandt førende danske arkitekter. Det var med Provinsarkivet i Viborg (1889-1891), som gav ham det kongelige bygningsinspektorat over Nørrejylland. Han blev jydernes arkitekt med bygninger i hele det store distrikt med stribevis af hovedværker som Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Aalborg Posthus, Hornslet Ting- og Arresthus m.v. Ufattelige mængder af projekter, altid i høj kvalitet, udgik fra hans tegnestue. I København blev han husarkitekt for brygger Carl Jacobsen med udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek som hovedværket. Kampmann var en ener. Hans enestående tegnetalent, de umådelige mængder af opmålinger og den flid, han i studieårene havde udvist betød, at han besad et formrepertoire, som uden videre kunne omsættes til konkret virkelighed. Hans sidste værk, Politigården i København, blev det mest omstridte. Kampmann døde midt i projekteringen i 1920, og en studerende, som undervejs i byggeprojektet fik sin afgang fra Kunstakademiet, Aage Rafn, stillede sig frem og tog æren af projektet. Dette forsøg på at tilrane sig en uretmæssig kunstnerisk ophavsret afvises i bogen.

Bogen behandler en periode, hvor fysisk planlægning er fast etableret som fagdisciplin, lige fra landsplan til lokalplan. Den tillige en periode, hvor plansystemets problemer synliggøres, fordi det fundament, som lå til grund, velfærdsstaten, er under udfasning til fordel konkurrencesamfundet, øget individualisering osv. Plansystemet kollapser efter strukturreformen 2007, hvor amterne nedlægges, og planerne bliver sproglige etuder. Heraf titlen: "den italesatte planlægning". Plansystemet må nystruktureres, mener forfatteren, der peger på problemområder, men også muligheder.

TA' BYEN TILBAGE er en grundbog. Den stiller spørgsmålet: kan en by være skøn, hvis borgerne ikke bestemmer over den og deres kvarter, når venner ikke har råd til at bo der, eller når der bygges i byens fredede natur? Bogen fortæller om det økonomiske pyramidespil, som staten har ført København og regionen ind i. Om byens udvikling i spændingsfeltet mellem kapitalens konkurrenceby og borgernes velfærdsby. Om lokalplaner, der forgylder investorer, om det gældsatte By & Havn og Lynette-holm. Bogen tager fat på temaet om byudvikling i den antropocæne tidsalder, med en ny relation mellem den menneskelige og ikke-menneskelige natur. Københavnerne har hovedrollen i bogen med deres kamp mod denne udvikling og for at tage byen tilbage, for at bevare Stejlepladsen og Lærkesletten, mod ghettoloven samt for almene og billige boliger m.v.

Middelalderen bag tallene fortæller blandt meget andet, hvad der skete, da Jylland fra at være en førende landsdel med et slag blev sat tilbage. Den beretter om kongemagtens indførelse af skatter, der skete på bekostning af stormændenes betydelige landgildeindtægter fra bønderne. Middelalderen igennem var det fæstebønderne, der stod for størsteparten af landbrugsproduktionen, og selvejerne var fåtallige. De nye tolkninger afviger på væsentlige punkter fra den hidtidige opfattelse, og vil ved en nærlæsning have følgevirkninger for beskrivelsen af Danmarks historie.