Bøger om Byfornyelse

Bogen behandler en periode, hvor fysisk planlægning er fast etableret som fagdisciplin, lige fra landsplan til lokalplan. Den tillige en periode, hvor plansystemets problemer synliggøres, fordi det fundament, som lå til grund, velfærdsstaten, er under udfasning til fordel konkurrencesamfundet, øget individualisering osv. Plansystemet kollapser efter strukturreformen 2007, hvor amterne nedlægges, og planerne bliver sproglige etuder. Heraf titlen: "den italesatte planlægning". Plansystemet må nystruktureres, mener forfatteren, der peger på problemområder, men også muligheder.

Kan man forandre de sociale problemer i ghettoområder som Vollsmose og Gellerupparken ved at bygge om på husene? Eksempler fra udlandet tyder på, at man kan. I lande som Holland, Frankrig, Spanien, USA og Storbritannien sættes ind over for de sociale problemer i ghettoerne ved at gøre radikalt op med boligblok-arkitekturen. Man river ned og bygger om, indfører blandt andet traditionelle bymiljøer, laver private haver, lokker stjernearkitekter til at bygge billige boliger og tilfører en mængde andre elementer, som lokker ressourcestærke borgere til de områder, der før var belastede af tunge sociale problemer.Den gode nyhed er, at det gør en forskel. Fysiske indgreb kan være med til at genføde et kvarter og give det liv. Og selv om de fysiske indgreb ikke kan stå alene, men skal knyttes sammen med sociale indsatser, så kan det konstateres, at uden gennemgribende fysiske indsatser, har de sociale indsatser, som vi i Danmark har arbejdet med gennem mange år, kun begrænset virkning. Med andre ord: Der skal saves i betonen og i murstenene for at livet, der leves omkring dem, for alvor kan forandres. Men så kan der også ske noget.Bogen her er den første, som samler eksempler fra flere byer og tager et grundigt kig på, hvilke arkitektoniske strategier der sættes ind med over for den samme type af sociale og økonomiske problemer i forskellige lande. Den bygger på research, foretaget af Akademisk Arkitektforening på rejser til en række lande, og besvarer spørgsmålene: Hvad er der galt med arkitekturen og byplanerne i de danske ghettoområder? Og hvordan kan vi lære af de udenlandske erfaringer?

IKKE MIG fra 1991 er Eileen Myles’ gennembrudsdigtsamling, skrevet i firsernes New York. I åbningsdigtet afslører digteren sin hemmelige – fiktive – identitet som en Kennedy og proklamerer: “vi er alle Kennedy’er. Og jeg er jeres præsident.” I 1991-92 stillede Myles faktisk op til præsidentvalget i USA. Det siger lidt om, hvor radikal en praksis, der er tale om. IKKE MIG er kompromisløs og normkritisk, både i sin trashede, viltre form og i sit indhold. IKKE MIG handler om køn og homoseksualitet, klasseskel og byfornyelse. Og om barndom og kærlighed. Telefonsvareren, som blinker.Bogen er oversat af Mette Moestrup.EILEEN MYLES, f. 1949, voksede op i en katolsk arbejderklassefamilie i Boston og flyttede til New York i 1974 for at blive digter. Forfatterskabet tæller tyve værker og spænder over poesi, romaner og essays. Romanen Chelsea Girls (1994) blev genudgivet i 2015, og samme år udkom det store digtudvalg I Must Be Living Twice. New and Selected Poems. Myles har modtaget en række priser, bl.a. Guggenheim Fellowship og Shelley Memorial Award, og blev i 2014 populært kendt som muse for en karakter i tv-serien Transparent. The New York Times har omtalt Myles som “en kultfigur for en generation af post-punk kvinder, der skaber deres egen litterære avantgarde”. Myles er desuden performancekunstner og har bl.a. optrådt med gruppen Sister Spit. Eileen Myles omtaler sig selv med det kønsneutrale “de” (ikke “hun”). Man kan sige, de fremskriver en outsiderposition som universel.