Bøger om Bygd

Flemming Jensens underholdende debut Vejledning i sælfangst fås nu i denne flotte luksusudgave. Bogen er solgt i mere end 100.000 eksemplarer.Det er ingen hemmelighed, at forfatter og skuespiller Flemming Jensens hjerte banker for Grønland. Vejledning i sælfangst er hans første bog om Grønland og bygger på hans egne erfaringer som ung dansk lærer i en grønlandsk bygd – helt uden forudsætninger for at forstå det grønlandske samfund: »En mand, der ikke kan køre hundeslæde – ikke kan fange sæler – aldrig har haft et gevær i hånden.« Alt sammen livsnødvendige egenskaber i bygden. Ja, han kan ikke engang landets sprog! Det kommer der megen tankevækkende morskab ud af. Læreren ender med selv at lære noget, da han får … vejledning i sælfangst.Luksusudgaven her er forsynet med et nyt slutkapitel om Flemming Jensens gensyn med Grønland, hvor vi også kommer bag kulisserne under optagelserne af Nissebanden i Grønland.Flemming Jensen (f. 1948) debuterede i 1975 som forfatter og året efter som skuespiller. Han er kendt fra skuespil og julekalendere og som politisk satiriker. Hans forfatterskab har samme spændvidde: fra hyggelig humor til besk satire, der ofte mødes og går op i en højere enhed.

”Den ene hændelse afløser den anden: Fru konsul Johnsen går en dag på gaden med sin datter, og de er begge tilfredse med sig selv og med andre, så ser de i en tværgade maleren som har malet fruens portræt, Sorenskriversønnen, de ser ham med en af konsul Olsens døtre under armen. Fru Johnsen er tyk og tung, hun kunne have villet sætte sig lige på stedet. Fia siger bare: Ja, de er blevet forlovet, hører jeg.””Konerne ved vandposten” er en satirisk roman om sladder og rygtespredning i en lille norsk by. Konerne, der mødes om vandposten flere gange om dagen, ved alt om alle, og de er ikke bange for at sladre om byens bedste og værste borgere.Denne udgave er fra 1920, og teksten er ikke blevet redigeret eller moderniseret.Knut Hamsun (1859-1952) var en af Norges største forfattere. Han skrev en lang række romaner og noveller inden for forskellige genrer og modtog i 1920 Nobelprisen i litteratur. Han fik sit litterære gennembrud i 1890 med romanen ”Sult”, som er en af periodens vigtigste værker inden for norsk litteratur. Knut Hamsun stod endvidere bag en perlerække af digtsamlinger og skuespil.

Oliver er en knækket mand, da han vender hjem fra en rejse til Italien. Han er faldet ned fra et bjerg og har brækket ribbenene og tillige mistet sit ene ben. Oliver er ikke typen, der nemt kommer sig over den slags. Tværtimod truer hans ulykke med at sende ham i en tidlig grav. Samtidig svirrer rygterne om, hvad der egentlig skete dernede i Italien. For hvor er mon Fia henne? De tog af sted sammen, og indtil videre er kun Oliver vendt hjem.”Konerne ved vandposten” er en satirisk roman om sladder og rygtespredning i en lille norsk by. Konerne, der mødes om vandposten flere gange om dagen, ved alt om alle, og de er ikke bange for at sladre om byens bedste og værste borgere. Denne udgave er fra 1920, og teksten er ikke blevet redigeret eller moderniseret.Knut Hamsun (1859-1952) var en af Norges største forfattere. Han skrev en lang række romaner og noveller inden for forskellige genrer og modtog i 1920 Nobelprisen i litteratur. Han fik sit litterære gennembrud i 1890 med romanen ”Sult”, som er en af periodens vigtigste værker inden for norsk litteratur. Knut Hamsun stod endvidere bag en perlerække af digtsamlinger og skuespil.

En lærer ender i en grønlandsk bygd, hvor alting fungerer anderledes, end en lærer fra en storby i Danmark er vant til. Uddrag af bogen Lærer Hans-Poul var en fuldblodsgrønlænder med et ægte indianerlook. Den lange dinglende hestehale, det borende blik, den lille spidse næse og skarpe hage sagde mig, at hans forfædre var en høvdingestamme. ”Nåh, du er gået forkert, for jeg har ellers ventet og ventet på dig, men du kom ikke.” ”Jo, jeg kørte rundt og så bygden,” svarede jeg for at gøre en lang historie kort. ”Hmm … hvad synes du?” Han gennemborede mig med sit blik. ”Charmerende. Som er jeg i Alperne.” ”Hmm …” Der kom et lille anerkendende nik. ”Jeg kunne ikke finde skolen.” ”Hmm … Det er også svært i sådan en millionby som New-Narsarsuaq,” grinte Hans-Poul. Jeg grinte deltagende. Han havde nu en pointe. ”Sig mig, hvad hedder skole egentlig på grønlandsk?””Atuarfik.” ”Atju-fik selvfølgelig!” ekkoede jeg og rystede på hovedet ad min egen glemsomhed. ”Ja, maj-kat atju-ar-fik.” Børnenes skole gentog jeg selvbebrejdende. Jeg burde kunne de ord. Om forfatteren Amadeo Villads er født i 1978 ved Middelhavet, opvokset i Nordvestjylland og uddannet som lærer fra Jelling Seminarium. Han tog til Grønland i 2018 for at påtage sig hvervet som lærer i et lille grønlandsk samfund.