Bøger om Byudvikling

Kritisk By er en debatbog, der gennem essays, billeder og interviews med førende arkitekter og byforskere diskuterer den danske velfærdsby anno 2019. Verdensberømt for rent havnevand man kan bade i, en enestående cykelkultur og store investeringer i generøse offentlige rum og bygninger. De danske velfærdsbyer har oplevet en historisk vækst i antallet af indbyggere. Havnearealer er blevet til nye blå parker, cykelstier og rekreative aktiviteter dukker op overalt i byens rum. Men velfærdsbyen er på meget kort tid blevet et sted, hvor færre og færre mennesker med lav - og mellemindkomst har råd til at bo, hvor boligpolitkken har fejlet og klimaomstillingen er både besværlig og langsom. Det har store konsekvenser for mange mennesker, og sætter pres på byen som et rum, hvor alle sociale lag kan finde en plads. På to årtier er vores grundforestilling om byen som et tilgængeligt, fælles rum, for alle de mennesker, der ønsker at opsøge det urbane liv blevet vendt på hovedet. Velstandsbyen er kommet for at blive, og den er ikke for de mange. Centrale bybegreber som liveability, gentrificering, fællesskab og risiko diskuteres for at forstå de byideologiske strømninger, der definerer nutidens byer. Kritisk By henvender sig bredt til faggrupper med interesse for byudvikling og samtidsarkitektur. Den er skrevet på en måde, så personer med interesse for byudvikling i al almindelighed kan læse med.Bogen er dobbeltsproget, Dansk/engelsk.Kritisk By / Critical City er baseret på - og en viderebearbejdning af - to temanumre af fagbladet Arkitekten (2016 11/12) om det urbanistiske begreb liveability, hvor Kristoffer Lindhardt Weiss var gæsteredaktør i tæt samarbejde med Arkitektens faste redaktører, Martin Keiding (chefred.) og Anne Pind.

»Findes der træhuse i København?« Det spørgsmål har Peter Olesen fået mange gange, når han har fortalt om hovedstadens bygninger i træ. De fleste tror, at byen kun består af beton, asfalt og mursten. Men træhusene findes, og i bogen her har Peter Olesen fundet over 30 af de allersmukkeste og enkelte af dem, der kunne bruge en kærlig hånd.For det vrimler med træhuse i København og på Frederiksberg. Det er blandt andet kolonnaden på Amalienborg, Pantomimeteatret i Tivoli, Dansepavillonen i Sydhavnen, Navernes hus på Christiania, tårnet i Zoologisk Have, Nordisk Film og tennishallen på Rygårds Allé i Gentofte. Fotograf Henrik Bjerregravs mange dejlige fotos understreger, at træhuse – dem har vi sandelig mange af. Tag med på en lystvandring gennem hovedstaden – denne gang med fokus på træhuse.

Omkring 1970 opstod i Danmark en ny boligform, der havde fællesskab som sit omdrejningspunkt. Den blev kaldt bofællesskab og er siden blevet hædret og udbredt internationalt. Selvom den står som en nyskabelse for sin tid, trækker bofællesskabet tråde tilbage til en lang tradition i dansk boligarkitektur, ligesom den har sit sidestykke i andre kulturer og epoker.'Bofællesskaber – 1970 til i dag' tager fat på den fornyede interesse for livet i et fælles hjem, som ikke mindst skyldes det store fokus på bæredygtig levevis. Det er en boligform, som tilsyneladende både kan opfylde vores individuelle behov og positivt påvirke de samfundsmæssige og globale udfordringer, som vi står overfor.I 'Bofællesskaber' undersøger en række eksperter på området både tidligere, nuværende og kommende bofællesskaber i Danmark. Bogen belyser overordnede perspektiver og dykker ned i 20 udvalgte bofællesskaber fra de seneste fem årtier.Michael Asgaard Andersen er Ph.d. og lektor på Det Kgl. Akademi, Arkitektskolen i København. Han har tidligere udgivet 'Jørn Utzon – arkitekturens tilblivelse og virke'. Bogens fotografier er taget af arkitekturfotograf Laura Stamer.Foruden Michael Asgaard Andersen har Anette Høite Hansen, Henrik Gutzon Larsen, Mette Boisen Lyhne, David Tapias Monné, Anu Siren og Mark Vacher skrevet bogens kapitler.

Vores moderne forstæder er den største bosættelsessucces i historien. I løbet af mindre end to århundreder er det blevet hér, vi bor. Men forstæderne er stadig stedbørn i byhistorien, hvor den hyppigt anvendte fællesbetegnelse forstaden reducerer forstæderne til en stereotyp.Vores forstæder fortjener, at vi behandler deres udvikling i overensstemmelse med deres historie og ikke med omverdenens forestillingsverden.Vejene til Hvidovre handler om, hvordan en landsby blev til forstad, og om, hvilke veje udviklingen ikke tog – og hvorfor. Bogen griber fat i den oversete fase i urbaniseringen, hvor det endnu er uklart, hvilken vej byudviklingen vil tage. Det er her, hvor alle muligheder endnu står åbne, og hvor alle kræfter er i spil.Bogen kaster samtidig lys over nogle af de nye aktører, som påvirkede opblomstringen af enfamiliehuset i de afgørende år omkring 1. Verdenskrig, hvor det private hus på den lille jordlod blev bolighistoriens darling. Den berører desuden, hvordan forstæderne er behandlet i et teoretisk perspektiv og i den danske litteratur.Vejene til Hvidovre opfordrer os til at se på forstæderne indefra og afdække de overlejrede udviklingsmuligheder, som historien valgte fra. Her ligger inspiration til fremtidens forstæder. Bogen henvender sig til alle med interesse for by- og lokalhistorie.Poul Sverrild er historiker, ph.d. og museumschef MSO ved Forstadsmuseet.

Kan man forandre de sociale problemer i ghettoområder som Vollsmose og Gellerupparken ved at bygge om på husene? Eksempler fra udlandet tyder på, at man kan. I lande som Holland, Frankrig, Spanien, USA og Storbritannien sættes ind over for de sociale problemer i ghettoerne ved at gøre radikalt op med boligblok-arkitekturen. Man river ned og bygger om, indfører blandt andet traditionelle bymiljøer, laver private haver, lokker stjernearkitekter til at bygge billige boliger og tilfører en mængde andre elementer, som lokker ressourcestærke borgere til de områder, der før var belastede af tunge sociale problemer.Den gode nyhed er, at det gør en forskel. Fysiske indgreb kan være med til at genføde et kvarter og give det liv. Og selv om de fysiske indgreb ikke kan stå alene, men skal knyttes sammen med sociale indsatser, så kan det konstateres, at uden gennemgribende fysiske indsatser, har de sociale indsatser, som vi i Danmark har arbejdet med gennem mange år, kun begrænset virkning. Med andre ord: Der skal saves i betonen og i murstenene for at livet, der leves omkring dem, for alvor kan forandres. Men så kan der også ske noget.Bogen her er den første, som samler eksempler fra flere byer og tager et grundigt kig på, hvilke arkitektoniske strategier der sættes ind med over for den samme type af sociale og økonomiske problemer i forskellige lande. Den bygger på research, foretaget af Akademisk Arkitektforening på rejser til en række lande, og besvarer spørgsmålene: Hvad er der galt med arkitekturen og byplanerne i de danske ghettoområder? Og hvordan kan vi lære af de udenlandske erfaringer?

"Hanstholm Drøm og virkelighed" fortsætter historien om "Drømmen om en havn", der sluttede i 1960. Den bette holm, hanstholmen, er en udkant, men rummer det 20. århundredes udviklingshistorie i en fortættet og dramatisk form med voldsomme forandringer over blot tre generationer. Og det særlige er den fremtidsdrøm, der griber holmboerne allerede i mellemkrigstiden og bliver forstærket af 1960ernes generelle optimisme. Drømmen lever fortsat i den aktuelle og meget ambitiøse plan for udbygning af havnen i det 21. århundrede. Det er i denne drøms møde med den ofte benhårde virkelighed, at man finder det særprægede ved Hanstholm.

90% af danskerne bor og bevæger sig på 10% af landets areal. Bogen BYEN DANMARK giver en beskrivelse af hvordan byerne i Danmark har udviklet sig fra midten af 1800-tallet frem til i dag. For at forstå de danske byer som de ser ud i dag må man forstå den lange udviklingshistorie, der har formet dem. I dag er grænserne mellem by og land opløst, byerne er flydt ind i hinanden og de ikke længere kan defineres enkelt som modsætning til resten, ’landet’. Byen Danmark er den mere eller mindre sammenhængende struktur af bydele og infrastruktur som 9 ud af 10 af danskerne lever i. Byen Danmark er hverken ny eller gammel. Den er vokset frem med industrialiseringen af samfundet og er det uomgængelige udgangspunktet for de fremtider vi kan forestille os for livet i Danmark.

Bogen Gellerup fortæller historien om udviklingen af et af de mest ambitiøse og kontroversielle byudviklingsprojekter i danmarkshistorien. Med Gellerupplanen i Brabrand opstod en helt ny bydel med inspiration i den modernistiske totalplanlægning, der forandrede byer verden over. Bogen følger udviklingen, fra de tidlige planer om Gellerup begyndte at tage form i 1950’erne, til første spadestik og helt frem til vores tid, hvor bydelen er blevet et symbol på de boligsociale udfordringer, der fulgte i kølvandet på datidens planlægning. Bydelen er i dag under kraftig forvandling, og en helt ny fortælling om den aarhusianske bydel er ved at tage form. Gellerup kan bruges som en prisme til at forstå dansk arkitektur- og boligpolitik, før som nu.Bogen Gellerup giver et dybtgående portræt af den arkitektur og bytænkning, der skabte Gellerup. Den skildrer de begivenheder og forestillinger, der har været med til at præge vores blik på planen, og de udfordringer og muligheder, den rummer.

Is it sustainable to reuse building elements from existing houses in new construction projects? Is there a real effect of building in wood? And is there enough waste at all if everyone builds with upcycled materials? The short answer is yes. In just over 380 pages the book, Solution, documents the effect by showcasing the two projects, Upcycle Studios and Resource Rows. With extensive use of recycled and upcycled materials, Lendager's projects, Upcycle Studios and the Resource Rows, have already garnered awards and publicity as lighthouses in circular construction. With the sweeping data from LCA and LCC analyzes, the release now proves that there is a real sustainable effect to be gained when building circular.

Om planlægningens begyndelse i Danmark, indgår som bind I i Danmarks byplanlægning I-III.

I guiden har vi håndplukket 100 af de mest fremtrædende nyere arkitekturprojekter – parker, pladser, broer, bygninger – for at belyse den udvikling, København gennemgår i disse år. Vi præsenterer også de københavnske kvarterer – localhoods – og fire københavnere giver deres anbefalinger til at bruge byen. Bogen udkommer udelukkende i en engelsk udgave, men det er vores forventning, at mange danskere også vil have glæde af den.

Syd for Banen – Historier fra Roskilde. 140 s. Gennemillustreret i farver.Det begyndte med bacon og racerbane, det fortsatte medgrus, beton og rock. Der var madrasfabrik, garverier ogen hofjægermester. Der kom skoler og skaterbaner, derkom Rådhus og Retten i Roskilde, og en kreativ bydelvoksede frem, sydbyen i Roskilde.Den lokalhistoriske forening Syd for Banen, der nu har eksisteret i 10 år, dykker ned i beretningerne om dengangog giver et bidrag til den kollektive hukommelse.Fascinerende bog om en bydels udvikling. Kan læses med glæde af alle med interesse for levende historie!

Forfatterne, bolig- og byhistoriker stadsarkivar emeritus ph.d. Henning Bro og arbejder- og velfærdshistoriker lektor emeritus ph.d. Søren Kolstrup, fører læseren igennem den boligpolitiske udvikling 1850-1940. Med særligt fokus på arbejdernes og socialt ligestilledes boliger i Storkøbenhavn. Undervejs gives der konkrete eksempler på forskellige typer byggerier og ejer- og finansieringsformer. Og det bagvedliggende ideologiske tankegods. Fra borgerlig filantropi til arbejdernes egne boligforeninger og kommunale boliger. Forfatterne blotlægger de historiske ‘grund- og byggesten’ til den spekulationsfri almene bolig, som vi kender den i dag. Med bogen skriver forfatterne bolighistorien ind i den samlede velfærdshistorie.

Byhistoriker og tidligere stadsarkivar Henning Bro ser i dette storværk, Hoved­stadsmetropolen – den danske byregion, på regionens udvikling og de rammebetingelser, som den har udviklet sig under gennem næsten 150 år.Politikernes fokus på at udvikle og fastholde beboere i provinsen har de seneste år præget den offentlige debat og de politiske diskussioner og beslutninger her i Danmark. Det er næsten endt i en ’storbysbashing’. Alligevel er det stort set umuligt at komme uden om, at en hovedstad, der fungerer som et stærkt bysamfund af internationalt format og som en vækstgenerator for indkomstdannelsen, er både en nødvendighed og at foretrække.Dette ses også globalt, hvor dannelsen af store byregioner bliver stadig mere udbredt. Det skyldes, at de drivende kræfter og aktører i en globaliseret økonomi har brug for at integrere de globale politiske, økonomiske og sociale unioner for at kunne dæmme op for bivirkningerne af økonomiens yderligere internationalisering og for at sikre socialt jævnt fordelte levevilkår for befolkningerne.I dette lys beskriver og analyserer Henning Bro udviklingen i hovedstadsregionen.Bind 1 belyser udviklingen fra midten af det 19. århundrede til midten af det 20. århundrede.Bind 2 har samme emne, men med fokus på sidste halvdel af det 20. århundrede.I bind 3 får man bogens hovedkonklusion og en række appendikser, der underbygger og perspektiverer de første to bind.Værket er nødvendig læsning for alle, der arbejder med storbyer og deres udvikling, såsom arkitekter, ingeniører, historikere, etnologer, politikere med flere.Henning Bro er cand.mag. og ph.d. i historie. Han er tidligere arkivar på Rigsarkivet og stadsarkivar på Frederiksberg, i dag seniorforsker ved Frederiksberg Stadsarkiv. Han har udgivet flere bøger, artikler m.m., bl.a. Øresundsmetropolen.

Byen Rom består af mange historiske lag. Den er præget af forskellige arkitektoniske stilarter skabt fra antikken frem til i dag. Men hvad kendetegner bygningerne fra de forskellige perioder i byens udvikling? Rom: En arkitekturhistorie fortæller gennem tekst af professor i kunsthistorie Maria Fabricius Hansen og tegninger af tegneserieskaber Lars Horneman om de centrale træk ved fortidens bygninger. Bogen giver en grundig introduktion til Roms arkitektur og byrum. Derudover giver den et overblik over Europas arkitekturhistorie fortalt gennem Roms arkitektoniske forandringer igennem århundreder. Tegningerne illustrerer teksten, men indgår samtidig som selvstændige forløb af fortællende billedserier. Kombinationen af tekst og tegning gør bogen til en levende historie om de store omvæltninger som Roms arkitektur og byrum har gennemgået. Bogen rummer en historisk tidslinje, der placerer bygningerne i en større kulturhistorisk sammenhæng. Sammen med bogens kort lægger den op til, at den ikke blot læses hjemme, men også anvendes som inspiration til byvandringer i Rom.

Denne bog giver et unikt overblik over igangværende og færdigbyggede projekter i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Kom med en tur rundt i de forskellige bydele og oplev bl.a. det store byggeboom i Carlsberg Byen og Nordhavnen, og se hvordan de næsten færdigbyggede Grønttorvet og Ørestad City tager sig ud. De 160 farvefotos er nøje udvalgt blandt op mod 800 fotos og er suppleret med fakta og overordnede beskrivelser af de forskellige byggerier og byrum. God fornøjelse med at udforske det nye København og Frederiksberg!

I en nær fremtid bor Sam i slumområdet, Makoko, sammen med sin mor og lillesøster Nneka. For at tjene penge har han fået indopereret en mikrochip i hånden. Han bruger den til at smugle data fra sted til sted i verdens største by, Lagos. En dag bliver det med livet på spil. Bagerst i bogen er der fakta om seks af FN's Verdensmål:Mål 1 – Afskaf fattigdomMål 4 – Kvalitetsuddannelse til alleMål 6 – Rent vand og sanitetMål 9 – Industri, innovation og infrastrukturMål 10 – Mindre ulighedMål 11 – Bæredygtige byer og lokalsamfundDen Grå Planet er støttet af Statens Kunstfond.Download gratis undervisningsmateriale på https://forlagetkrabat.dk/undervisningsmateriale/

I årets udgave af Fynbogen kommer vi som altid vidt omkring i Danmarks have, Fyn. Vi skal høre om den historiske verdensarv, der ligger lige midt i Odense, og en tur i byens zoo bagefter til en personlig historie om haven. Så går det til Assens for at høre nærmere om byudviklingen der med en afstikker til det smukke Hagenskov Gods. Undervejs gennem landskabet får vi historien om de fynske vejkrucifikser, inden vi kan slappe af og kigge på Falckbiler på Egeskov. Vi slår et smut forbi Hindsgavl Slot og får dets lange historie i kort form, inden vi hører nærmere om de særlige fynske efternavne, der stadig lever i bedste velgående. Der bliver også plads til et kapitel om hekse og trolddom, ligesom vi ikke snydes for at høre nærmere om filosofiens plads i H.C. Andersens værker. Årets bidragydere: borgmester Peter Rahbæk Juel, Zoo-direktør Bjarne Klausen, godsejer, tidl. minister Britta Caroc Schall Holberg, byråds-medlem Anders Wedel Berthelsen samt Anette Guldager Boye, Torben Hangaard, Bent Abkjer Hansen, Arne Ipsen, Kirsten og René Milo, Randi Faxøe Riisom og Lise Søelund.

THE WELFARE CITY IN TRANSITIONThrough a compilation of texts and images from different voices and decades the book presents key challenges and perspectives of the past, present and future of the Danish welfare city. It provides a critical map for reflection and action when tackling the urban issues of our time. The welfare city as we know it today is facing structural transformations, undermining the ideology of the post-war welfarism. As the welfare city has entered a new phase of market driven development, many of the challenges that the post-war welfare city's architects and decision makers dealt with resemble the present- day crises: financial crisis, migration crisis, democracy crisis, housing crisis, health crisis - and on top of it the major 'newcomer' crises of climate changes and the covid-19 pandemic.

"Fra køkkenmøddinger til højhuse" er den første samlede fremstilling af Århus-bydelen Langenæs' historie. Da bogen udkom første gang i 2010, fik den fine anmeldelse og blev hurtigt udsolgt. I anledning af, at Langenæs Sogn i 2016 har 50 års jubilæum, foreligger bogen nu i en revideret og ajourført anden udgave. "Der er næppe tvivl om, at Niels Kjær med sin forskning har nogle gode pointer..." Kenn Tarbensen i Århus Stifts Årbøger 2010

Store byregioner rundt om på kloden er blevet slagkraftige økonomiske og politiske aktører siden årtusindeskiftet. Måske er Øresundsregionen – som en Øresundsmetropol – ved at rykke op i rækken af disse byregioner. Øresundsmetropolen – historien bag den interskandinaviske byregion trækker de historiske linjer op bag den interskandinaviske ­byregion. Bogen går helt tilbage til middelalderens sundbyer og bevæger sig op til 2000’erne, hvor Øresundsbroen skabte rammebetingelser for en Øresundsmetropol.Hovedfokus er på planerne for en interskandinavisk byregion – en hovedstadsmetropol – og på hvordan planerne i første omgang blev blokeret, men siden (med Øresunds­broen) i større eller mindre omfang er blevet realiseret.Henning Bro (f. 1953) er cand.mag. og ph.d., stadsarkivar på Frederiksberg Stadsarkiv siden 1995. Han har skrevet om den tidlige velfærdsstats boligpolitik, hoved­stadsmetropolens og Øresundsregi­onens historie, Grønlands historie efter 1721 og byhistorie på Frederiksberg og i Nykøbing F samt lærebøger i historie og samfundsfag.

EXPLORING WAYS OF SUSTAINABLE LIVINGThis is not your typical guidebook of Copenhagen. It shares the stories of local Copenhageners who have co-created the city that we know and love today. A common theme that connects these stories is the role of design as a tool to understand the Scandinavian values, urban development, and cultural experiences behind Copenhagen’s everyday livability. Copenhagen is growing rapidly, and is challenged with setting new standards in sustainable living. This book brings together multidisciplinary design advocates sharing their personal experiences, re ections, and visions for Copenhagen to engage city stakeholders in ensuring people-first, sustainable city development. Whether you are a tourist, student, designer, decision-maker, or urban enthusiast - we invite you to explore the city through the eyes of a local, and become inspired by the progressive ideas and development behind Copenhagen’s model for green growth.THE BOOK IS A REFLECTION ON THE LAST 25 YEARS OF URBAN DEVELOPMENT IN COPENHAGEN ”Exploring Copenhagen” consists of 12 illustrated chapters which describes 12 city areas and city concepts. The goal of this book is to provide insight into Copenhagen’s best practice solutions through first-hand, local knowledge of the city through past and present.

Danmarks største byudviklingsprojekt ligger i Frederikssund Kommune: byen Vinge. Her bliver plads til 20.000 indbyggere og 4.000 arbejdspladser. Og byen bliver bæredygtig fra inderst til yderst. Bogen her fortæller, hvordan Vinge er blevet til.Vinge skal være Det Grønne Hjerte i Frederikssund – og i hovedstadsregionen. Kun 40 minutter fra København kommer en ny, bæredygtigt og CO2-neutral by fordelt på en 500 meter bred og 4 km lang tange, i alt 370 ha.Byen får fokus på fibernet, intelligente gadelamper, smarte affaldsløsninger, regnvandsopsamling, kort til S-togsstation og rekreative rum med plads til mennesker, dyr og planter. Kort sagt: Vinge er fremtidens by!I Vinge – det 21. århundredes by fortæller Ann-Sofie Wiil om ideen om Vinge og de politiske beslutninger, der har sat gang i processen med en grøn fremtid. Det er en historie, der begynder i 1947 med Fingerplanen og som fortsætter helt frem til 2035, når Vinge står fuldt færdig.Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for natur- og byudvikling samt byplanlægning. Bogen findes også som kapitel i bogen Den grønne metropol.Ann-Sofie Wiil er mag.art. og arkivar ved Frederikssund Stadsarkiv.

De danske byer var blevet grundlagt i middelalderen, og efter den hektiske bydannelse fulgte mere end tre århundreders tilsyneladende stilstand i bysystemet. Fra middelalderen havde man arvet et bysystem, hvor alle væsentlige bysamfund var privilegerede købstæder, der var udstyret med principielt de samme rettigheder og pligter. Købstæderne fik en økonomisk, politisk og fysisk form, der i store træk blev bevaret frem til industrialiseringen. Perioden kan derfor kaldes købstædernes klassiske periode. Bogens gennemgående tema er, at dette imidlertid ikke betød, at købstæderne var stillestående og uforandrede. I ti artikler fremlægges den nyeste forskning inden for byhistorien om købstæderne i tiden mellem reformationen og industrialiseringen.

De to første bind af Danske Bystudier beskrev byerne i en tid, da de var del af et langt større omgivende landbrugssamfund. Med industrialiseringen indledtes en proces, der førte frem til, at rollerne blev byttet om mellem land og by. Den moderne by blev skabt i denne proces. Tredje bind af serien fortæller om byernes historie i en tid med store omvæltninger gennem en præsentation af de danske byers historie og historiografi i perioden ca. 1840-2000.Byrummet var genstand for store forandringer i dette tidsrum. Byerne fik tilføjet forstæder, og sideløbende blev landlige områder inddraget, så der blev skabt plads til stationsbyer og satellitbyer. Byplanlægningen udviklede sig til landsomfattende planer, der regulerede arbejdsdelingen mellem byerne og stræbte efter at tilpasse dem til den internationale bykonkurrence. Befolkningsgrupper søgte at sætte deres politiske vilje igennem ved at "erobre" byens rum, ligesom man tilstræbte at give storbyen mere menneskelige dimensioner ved at indrette sig med små "samfund i samfundet": kvarterer, forlystelsessteder, forsamlingsbygninger og institutioner. Disse bygninger og pladser er den dag i dag omdrejningspunktet i de fleste byer.I moderne tid har byerne således domineret samfundets udvikling, og en forståelse af byudviklingen er derfor blevet en forudsætning for at forstå nutidens historie: Det nuværende bysystem er i store træk identisk med det bysystem, der blev dannet under industrialiseringen, ligesom normerne for bylivet - urbanismen - stadig er domineret af erfaringerne fra de sidste ca. 160 års byhistorie.

Gode intentioner og uregerlige byer er en gennemgang af de vigtigste udviklinger inden for by- og arkitekturteori de sidste 50 år, sat i perspektiv af debatten om politisk teori og om æstetik og etik. I bogen stilles alle de prekære spørgsmål, som rejser sig for den aktuelle bybygning: Hvordan skal vi fortsat udvikle velfærdssamfundets byer, når alle visioner er enten udtømte eller har afsløret sig som hule postulater? Repræsenterer byerne i nutidens velfærdssamfund allerede den bedste af alle verdener, hvorefter opgaven for den urbanistiske planlægning alene vil være at opretholde og justere denne tilstand? Bevæger arkitekturen sig blot mellem forskellige stilretninger, hvis formål er at iklæde det markedsdrevne samfund forskellige overflader og attributter? Findes der aktuelt alternative modeller for, hvordan byernes udvikling kan tænkes?