Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hvor finder du de charmerende franske landsbyer, der gør en ekstra omvej det hele værd? Hvilke havne skal du helst springe over, fordi der kun er industri i nærheden? Hvor kan du tanke, og hvor kan du købe ind?I “Saône og Rhône – guide til Europas kanaler” ledsager Thomas Veber dig på to af de franske floder. Du vil få tips til gode havne og hyggelige kajer, men også hvis der er steder, hvor du skal være ekstra opmærksom, når du sejler. Alt sammen så du vil få en fantastisk oplevelse, når du sejler på de europæiske vandveje.Med denne bog som rejsekammerat vil du blandt andet få:Oversigts- og detaljekort over havne, floder og kanalerBeskrivelse af havne, fortøjningsmuligheder og sluserVanddybder, tankstationer, priser og kontakter.“Saône og Rhône – guide til Europas kanaler” er den perfekte rejsekammerat, og sammen med guidebøgerne “Tyskland og Luxembourg” og “La Moselle og Canal des Vosges” får du hjælp til at sejle hele vejen fra Østersøen til Middelhavet på floder og kanaler.
Første roman i 11 år fra Janne Teller, forfatteren til den internationale bestseller "Intet"."Er du stolt af mig, Joanna?" er på en gang en tidløs og aktuel roman. Om idealisme, politik, kærlighed og magtmisbrug. Om hævn og retfærdigheden, der måske ikke altid findes.Nogle tilfældige møder i Paris hvirvler en dansk FN diplomat ind i en desperat jagt på sandheden om hans datter Joannas død ved en fredsaktion i Mellemøsten nogle år tidligere. Nu står han i en ensomt beliggende fiskerhytte i Virginia, USA, med manden, der måske er skyldig, foran sig. I hånden har han en pistol. Skal han skyde eller ej? Findes der nogen retfærdighed for de døde? Hvis ja, hvor ligger den? Og hvis nej, hvad gør man så?
Peter Jessen Refshauge, født 14.4.1869 og død 3.2.1942. Landmand, foreningsmand, landråd og politiker.Peter Refshauge blev født i Hvinderup, nær Christiansfeld, da Slesvig-Holsten efter 1864 var blevet en del af det preussiske rige. Sammen med sin hustru, Gunder Nørregaard Refshauge, virkede han for danskheden igennem sin deltagelse i samfundslivet som bondesøn og gårdejer med et stærkt engagement i nationalpolitiske spørgsmål samt nærings- og foreningslivet i Nordslesvig. Nærværende roman er en dramatiseret, episodisk fortalt dokumentarisk skildring, der følger Peters opvækst og senere voksenliv i ægteskabet med Gunder.Det blev hans lod at holde talen for kong Christian den Tiende ved dennes indtog i Sønderjylland den 10. juli 1920.Den uforudsigelige vej frem til dette største øjeblik i hans og formentlig også Christian X’s liv danner rammen for bogens fortælling.
I Sachsen i 1681 bliver den 15-årige Anna Voigt anklaget for at have dræbt sit nyfødte barn. Hendes forældre, godsejeren og hans hustru, kæmper utrætteligt for hendes sag, ligesom den unge jurist Christian Thomasius og lægen Johannes Schreyer. Han stod bag lungeflydeprøven, en test, som påviste, at en lunge, der aldrig har trukket luft ind, vil synke, og en lunge, der har levet, vil flyde. Romanen bygger på grundig research af virkelige begivenheder, der aldrig før er blevet fortalt, og er et grumt portræt af kvinders stilling i datidens samfund, og et fascinerende indblik i retshistorie og retsmedicin.Om forfatteren:Tore Renberg (f. 1972) er norsk forfatter, der debuterede i 1995 med "Soveflokken", som han modtog Tarjei Vesaas Debutantpris for. Han har modtaget Bokhandlerprisen to gange, P2-lytternes romanpris, Nynorsk Litteraturpris og har begejstret læsere i 18 lande.
HISTORIEN OM C.E.F. WEYSE (1774-1842) er ofte blevet reduceret til en fortælling om en næsten stereotyp dansk guldalderkomponist. En repræsentant for en idylliseret og forældet æstetik i en tid, der ellers bar præg af politisk tumult, enevældens fald og nye frihedsidealer. Weyse var dog både meget mere og meget andet end det. Som et videbegærligt menneske med mange facetter og vidtfavnende interesser – der udover musikken talte medicin, mad, litografier, stjerner, ædelstene m.m. – kan han på mange måder betegnes som en ’moderne’ mand i det 19. århundredes forstand, ligesom hans notorisk fraværende udlængsel, afsky for tidens modetendenser og en god portion selvironi placerer ham langt fra den traditionelle arketype på en romantisk komponist. 2024 er 250-året for Weyses fødsel, og med denne første biografi i over hundrede år om en af Danmarks største guldalderkomponister ønsker musikhistoriker Jens Hesselager at nuancere billedet af den konservatisme, der kom til at præge dansk musikliv mange år efter Weyses død – og cementerede ham som en af dansk musikhistories helt centrale nøglefigurer.
Bamberg blues er en fabulerende familiehistorie om teenagedrengen Hilbert, der forsøger at finde sin plads i efterkrigstidens Tyskland. En opgave, der langt fra er ligetil, når man er et ”uægte” barn af en sort soldat og en fattig hvid kvinde. Gennem bluesformen retter romanen blikket mod de helt nære, intime relationer, samtidig med at den forholder sig til den kollektive historie om den afrikanske diaspora i Europa.Bogen kredser om kristendom, queerseksualitet, maskulinitet og mænds vold mod sig selv og andre, samt en allestedsnærværende racisme – og stiller spørgsmålet: Hvad er kærlighed?Om forfatteren:Mikas Lang (f. 1988) er forfatter og oversætter. Han debuterede i 2019 med digtsamlingen Melanin. I 2021 udkom opfølgeren Og spøgelser. Lang har bl.a. oversat Chimamanda Adichie og Natasha Brown. I 2022-24 var han writer-in-residence på Roskilde Universitet gennem Velux Fonden. Bamberg blues er hans første roman.
Rejseskribenten Rejser Til... Wiens kirker, klostre og kirkegårde er den femte og sidste bog i Rejseskribentens rejsebogsserie om Wien. Rejseskribenten ligger i denne rejsebogsserie op til at få folk til at opleve den østrigske hovedstad på en anden måde, og turde opleve andre steder end de mest turistede steder.For mange er det bedre at sidde på kroen og tænke på kirken, end at sidde i kirken og tænke på kroen. Sådan har Rejseskribenten det også, men er alligevel nysgerrig på at finde historierne om kirkerne, klostrene og kirkegårdene i Wien. Det lyder måske kedeligt at læse en bog om kirker og klostre, og måske en anelse makabert at læse om kirkegårde. Men det er langt fra kedeligt... for hvem ved i øvrigt at den gamle kirkeklokke, Pummerin, i Stephansdom, blev støbt at gamle kanoner? Og at den nye Pummerin er støbt med rester af den oprindelige klokke? Eller hvad med at blive klogere på, hvorfor wienerne har et afslappet forhold til døden?Rejseskribenten er tidligere rejseleder med Østrig og Tyskland som speciale. Rejseskribenten har en passion for fotografi og gode, gerne ukendte, historier, der fortælles med et glimt i øjet. Rejseskribenten debuterede som forfatter i 2015 med bogen 'Harzen - Heksenes Land'.Dette siger læserne om de øvrige bøger fra Rejseskribenten: 'Spændende fortælling og meget informativ bog!''Høj detaljeringsgrad... positiv ment!''Detaljeret oplysende rejsebog, som ikke ligner alle andre, kan varmt anbefales...''En fantastisk beskrivelse af metropolen, såvel i et historisk som et nutidigt perspektiv. Tak for en fremragende læseoplevelse.'
Rejseskribenten Rejser Til... Wiens grønne oaser er den fjerde bog i Rejseskribentens rejsebogsserie om Wien. Rejseskribenten ligger i denne rejsebogsserie op til at få folk til at opleve den østrigske hovedstad på en anden måde, og turde opleve andre steder end de mest turistede steder.Der er rundt regnet 1.000 parker og grønne oaser i Wien, med et samlet areal på cirka 126 km². Derudover er der et kapitel om bjergene, eller bakkerne, i og omkring Wien samt om skovene og de blå oaser, Donaukanal og Donau. Men samtidig er bogen skrevet som en opfordring til at turde tage på opdagelse i Wien, som er mere end bare Stephansdom, Rådhuset, Prater, Volksgarten og Stadtpark. Selv i de mindre kendte bydele er der masser at opleve. Men selvom der er, som nævnt, over 1.000 grønne oaser heraf cirka 250 parkanlæg i Wien, så er det ikke alle, der har fundet vej her til bogen, det skyldes at det er ikke alle parker eller grønne oaser, som jeg har kunne finde interessante oplysninger på. Rejseskribenten er tidligere rejseleder med Østrig og Tyskland som speciale. Rejseskribenten har en passion for fotografi og gode, gerne ukendte, historier, der fortælles med et glimt i øjet. Rejseskribenten debuterede som forfatter i 2015 med bogen 'Harzen - Heksenes Land'.Dette siger læserne om de øvrige bøger fra Rejseskribenten: 'Spændende fortælling og meget informativ bog!''Høj detaljeringsgrad... positiv ment!''Detaljeret oplysende rejsebog, som ikke ligner alle andre, kan varmt anbefales...''En fantastisk beskrivelse af metropolen, såvel i et historisk som et nutidigt perspektiv. Tak for en fremragende læseoplevelse.'
I St. Pauli møder et morderisk par en rygsækturist og lokker ham til et trøstesløst hus i et skovområde. Her dræber og parterer de ham i et rum, der er indrettet til et professionelt hjemmeslagteri. Bagefter lægger de kropsdelene i plastikaffaldsposer og kører til en nærliggende mini-zoo. Da de låser sig ind, begynder en ligesom flerstemmig latter at lyde i mørket, til den når et ustyrligt crescendo …Tilsyneladende uden nogen forbindelse med den dystre hændelse i Tyskland ankommer et yngre par på cykelferie til en jysk bondegård og får lov til at slå deres telt op. Men hvad der skulle have været en afslappende overnatning oven på dagens strabadser, forvandles til et vågent mareridt, da der sker et mord efterfulgt af …
Rejseskribenten Rejser Til... Wiens gader og stræder er den tredje bog i Rejseskribentens rejsebogsserie om Wien. Rejseskribenten ligger i denne rejsebogsserie op til at få folk til at opleve den østrigske hovedstad på en anden måde, og turde opleve andre steder end de mest turistede steder.I Wien er der 6.800 gader, stræder, gyder og pladser med en samlet længde på godt 3.000 km. Det er nærmest en umulig opgave at skrive om dem alle sammen, så jeg har forsøgt at vælge dem ud, som har en historie, som er værd at fortælle videre. Så hvad har Franklin D. Roosevelt, Theophilus E. von Hansen, Hans Christian Andersen, Charles Darwin, Heinrich Heine, Wolfgang Amadeus Mozart, Ludwig van Beethoven, kejserinde Maria Theresia, kejser Franz Joseph, Otto Wagner, Franz Schubert, Sigmund Freud og Tycho Brahe til fælles med kejserinde Sisi? Svært spørgsmål? Måske... men svaret er simpelt og lige til... de har nemlig alle fået en vej eller plads opkaldt efter sig i netop Wien. Dette siger læserne om de øvrige bøger fra Rejseskribenten: 'Spændende fortælling og meget informativ bog!''Høj detaljeringsgrad... positiv ment!''Detaljeret oplysende rejsebog, som ikke ligner alle andre, kan varmt anbefales...''En fantastisk beskrivelse af metropolen, såvel i et historisk som et nutidigt perspektiv. Tak for en fremragende læseoplevelse.'
Det er sommeren 1944. 2. verdenskrig har udmattet det europæiske kontinent, og mere end nogensinde har Nazityskland brug for at stoppe de allieredes fremmarch. Der bliver lagt en ambitiøs men også risikabel plan om at likvidere Sovjetunionens leder Josef Stalin. Ti tyske officerer begiver sig ud på den farefulde mission. De ved, at hvis det lykkes, vil det få stor betydning for nazisternes militære succes. Ja, måske vil det endda være det, der afgør krigen. Det må og skal lykkes. Om det så skal koste dem livet - i mere end én forstand...Heniz G. Konsalik (1921-1999) var en tysk romanforfatter og journalist. Heinz G. Konsalik arbejdede som krigsreporter ved østfronten under 2. verdenskrig og fik derved indsigt i krigens rædsler på nærmeste hold. Han blev sågar selv alvorligt såret i forbindelse med sit arbejde. Volumen af forfatterskabet er ganske imponerende, og forfatteren formåede visse år at udgive hele fire romaner, og hans bøger er oversat til 42 sprog. Heinz G. Konsaliks forfatterskab er ikke blot en undersøgelse af krig, politik og de store linjer, men består i lige så høj grad af de små, nære fortællinger om kærlighed, venskab og trofasthed. Ved Heinz G. Konsaliks død skrev den anerkendte, amerikanske avis the New York Times en nekrolog i hans ære.
Bogen guider til et par dage i Berlin - det er en fortælling om et ægtepars lidt bizarre modstand mod naziregimet og en fortælling om deres sørgelige endeligt. Efter ægteparrets død bliver deres historie udødeliggjort af den da velkendte tyske forfatter Hans Fallada. Bogen fortæller også den historie.
Zinnober er en afskyelig lille mandsling, som takket være en fes fortryllelse fremstår skøn og vittig i de fleste menneskers øjne. Faktisk har han den heldige evne, at hver gang nogen udfører en fin og prisværdig handling i hans nærvær, får han automatisk æren for den. Hvis han derimod selv gør noget uanstændigt eller grusomt, er det altid hans offer, der bliver tildelt skylden. Skønt Zinnober stiger i graderne hos det finere selskab og lader til at være godt på vej til både rigdom og ægteskab med en underskøn pige, så har han dog én svaghed. Kunstneriske sjæle ser ham som den, han egentlig er, og den unge digter Balthazar har ikke tænkt sig at lade ham slippe af sted med sine skarnsstreger.Den tyske forfatter E.T.A. Hoffmann (1776-1822) var – med sin forkærlighed for skrækscenarier, slægtsforbandelse, makabre forbrydelser og lignende – hovedskikkelsen i den "sorte" romantiske digtning. Til forskel fra de øvrige romantikeres enhedstænkning havde Hoffmann en dualistisk livsanskuelse, hvor kun åndens verden er virkelig, mens den materielle verden er grotesk og uvirkelig. Hoffmann fik stor indflydelse på europæisk litteratur, og forfattere som bl.a. H.C. Andersen, Fjodor Dostojevskij og Charles Dickens har fundet inspiration i hans digtning.
Robert Musils storværk ”Manden uden egenskaber” hører til blandt den modernistiske litteraturs absolutte hovedværker. Romanen foregår i Wien lige før Første Verdenskrig, hvor hovedpersonen Ulrich bliver involveret i den såkaldte Parallelaktion – østrigernes forsøg på at overgå tyskernes kejserjubilæum i pomp og pragt under indsættelsen af deres egen nye kejser Franz Joseph. Bind 2 indeholder anden halvdel af anden del; ”Sligt sker”.Musils værk blev aldrig afsluttet, skønt han skrev på det dagligt i mere end tyve år, fra 1921 og frem til sin død i 1942. Alligevel regnes det som én af det 20. århundredes vigtigste europæiske romaner.Robert Musil (1880-1942) var en østrigsk forfatter og teaterkritiker. Bedst kendt er han i dag for sit ufuldendte hovedværk ”Manden uden egenskaber, der regnes blandt de vigtigste modernistiske romaner sammen med blandt andre Marcel Prousts ”På sporet af den tabte tid” og James Joyces ”Ulysses”. Musils forfatterskab omfatter dog også flere noveller samt romanen ”Den unge Törless”.
"Et spøgelse går gennem Europa – kommunismens spøgelse. Alle magter i det gamle Europa har sluttet sig sammen til en hellig klapjagt på dette spøgelse, paven og tsaren, Metternich og Guizot, franske radikale og tysk politi."Således begynder et af verdenshistoriens mest betydningsfulde politiske skrifter. ”Det kommunistiske manifest” fremsatte ideer om proletariatets diktatur, en verden, der ikke længere var opdelt i stater eller klasser, og hvor privat ejendomsret var blevet afskaffet til fordel for fælles ejendomsret over produktionsmidlerne. Selvom manifestet i sig selv er temmelig kort, så har dets indflydelse rakt langt ind i det tyvende og enogtyvende århundrede.Karl Marx (1818-1883) var en tysk filosof, politisk teoretiker og journalist, der er kendt som faderen af kommunismen og marxismen, som han har lagt navn til. Karl Marx beskæftigede sig både med økonomi, filosofi, sociologi og historie. Han er bedst kendt for sit trebindsværk ”Das Kapital” (1867) og pamfletten ”Det kommunistiske manifest” (1848), som han skrev sammen med den tyske filosof, historiker og journalist Friedrich Engels (1820-1895), der ligeledes havde enorm indflydelse på udviklingen af kommunismen.
“Føreren. Hitlers politiske karriere” er en mental- og socialhistorisk beskrivelse af Adolf Hitlers politiske udvikling og overbevisning. I mere end et årti var Hitler den tyske nations Fører. Han skabte følelser af stolthed og storhed hos det tyske folk i en periode præget af armod og politisk ustabilitet. Folket lod sig fascinere og overbevise af nazismens evne til igen at gøre Tyskland til en politisk og kulturelt stor nation. Denne biografi fra 1991 er en undersøgelse af årsagerne til Hitlers politiske fremgang i mellemkrigstidens Tyskland - det daværende Weimarrepublikken - og den fanatiske opbakning han havde fra store dele af det tyske folk. Det er en historie, der kan være svær at forstå, men som stadig er yderst relevant den dag i dag.Karl Christian Lammers (f. 1943) er historiker, kommentator og lektor i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie med ekspertise i Tysklands historie i det 20. århundrede, især nazismens historie og tysk historie og politik efter 1945. Han er forfatter til en række historiske værker, herunder “Føreren. Hitlers politiske karriere” (1991), “Hitlers modstandere. Det andet Tyskland 1933-1945” (1996) og “Goebbels. Hitlers spindoktor" (2008). Lammers bliver ofte benyttet i medierne til at kommentere tyske forhold og var desuden en del af redaktionen af tidsskriftet European Contemporary History i London i perioden 1992-2007.
"NÅR HISTORIEN OM KRIGEN BLIVER SKREVET, VIL SIDERNE VÆRE FULDE AF FOLK, DER SIGER 'JEG FULGTE BARE ORDRER'. HVER ENESTE GANG JEG VALGTE IKKE AT GØRE MODSTAND, TRAF JEG ET VALG – FOR DEN FORKERTE SIDE." Berlin, 1930. Da nazisterne kommer til magten, bliver Sofies mand, Jürgen, tilbudt en høj stilling i det nye rumprogram. Sofie og Jürgen er stærke modstandere af Hitlers radikale synspunkter, men de indser snart, at hvis Jürgen ikke tager jobbet og melder sig under nazisternes faner, vil de miste deres indkomst, deres børn og – i sidste ende – deres liv. Alabama, 1950. Rumkapløbet er i fuld gang. Jürgen er en af flere tyske forskere, der bliver benådet og budt velkommen i USA mod at arbejde for deres rumprogram. For Sofie er det en chance for at lægge fortidens rædsler bag sig. Men da rygterne om deres rolle under krigen begynder at sprede sig, bliver sladder til voldsom vrede, og familiens håb om en ny begyndelse splintres. I skyggen af en drøm er en gribende roman inspireret af den sande historie om Operation Paperclip: et kontroversielt, hemmeligt amerikansk efterretningsprogram, der hvervede tidligere nazister efter Anden Verdenskrig. Pressen skrev: ”En følelsesladet og fuldstændig medrivende pageturner om kærlighed, tab og de livsvalg, vi træffer for at beskytte vores familie – den skal læses.” – Kristin Harmel ”Historien er så velresearchet og stærk, at den fanger læseren fra første side og bliver i én for evigt.” – Madeleine Martin ”Rimmer er en af de bedste til at finde nye afkroge af store emner som Anden Verdenskrig og beskrive dem i fascinerende romaner.” – Herald Sun ”Fængslende” – Sunday Telegraph
"Favorita" er en roman om mødre og døtre og om patriarkalsk vold mod kvinder – op gennem historien, i myter og popkultur.Den unge kvinde Fila får et mystisk opkald fra en italiensk læge. Hendes mor, som hun ikke har set i årevis, er død. Og lægen har mistanke om, at der er tale om mord. Sådan starter Filas rejse fra Schweiz til Italien. Fra landet, hvor hun er vokset op, til landet, hendes bedstemor forlod som ung kvinde, og hvor hendes mor senere forsvandt. Fila følger sporene af disse to kvinder, og det bringer hende fra en velkendt, realistisk nutid til et fantastisk, tidløst landskab befolket af fascister, kommunister, spøgelser, hekse og bordeller. Her optrevler hun det hemmelige liv hendes mor har levet – under navnet Favorita.Michelle Steinbeck (f. 1990) er en ny ung stemme fra Schweiz. I "Favorita" skaber hun et tegneserielignende, feministisk univers fyldt med tempo og karisma.
I november 1974 modtager Werner Herzog et opkald fra Paris. Lotte Eisner, den berømte filmhistoriker, er alvorligt syg. Herzog beslutter sig for at gå fra München til Paris alene, udstyret kun med en rygsæk, et kompas og en notesbog. Han lover sig selv, at hvis han kan gå hele vejen - en 800 kilometer lang tur - vil 'Eisnerinden' overleve. Trods kulden, sneen og de udfordringer, Herzog møder undervejs, fortsætter han mod Paris. Han kæmper mod tørst, smertefulde ben, betændte akillessener, storm og regn, men hans krop fortsætter. Om at gå i is med undertitlen München – Paris, 23.11. til 14.12.1974 er en bemærkelsesværdig bog om livet og døden og ikke mindst den indsigt, man får fra kroppen. Det er en historie om landskabet og dets beboere samt forfatterens egne indre kampe. En film skabt med ord, en litterær klassiker. Werner Herzog (f. 1942) er fra Sachrang i Bayern. Han er kendt som filminstruktør og har lavet både dokumentarfilm og spillefilm. Til hans mest kendte film hører Auch Zwerge haben klein angefangen, Aguirre, der Zorn Gottes, Stroszek, Fitzcarraldo, Grizzly Man og Encounters at the End of the World. Til hans værk hører også en række bøger, blandt andre Die Eroberung des Nutzlosen, Tusmørkets verden, selvbiografien Hver for sig og Gud mod alle og ikke mindst Om at gå i is.
I 16 år stod Angela Merkel i spidsen for den tyske regering, førte landet gennem talrige kriser og prægede med sine handlinger og holdninger politik og samfundsforhold, både i Tyskland og internationalt. Men Angela Merkels historie begyndte naturligvis længe før, hun blev kansler. I sine erindringer, skrevet sammen med sin mangeårige politiske rådgiver Beate Baumann, ser hun tilbage på sit liv i to tyske stater – 35 år i DDR, 35 år i det genforenede Tyskland. Så personligt som aldrig før fortæller hun om sin barndom og ungdom, om sine studier i DDR og det dramatiske år 1989, hvor Muren faldt, og hendes politiske liv begyndte.Hun lukker os ind i møder og samtaler med de mest magtfulde mennesker i verden og belyser anskueligt og præcist, hvordan beslutninger blev truffet i afgørende nationale, europæiske og internationale øjeblikke, som kom til at forme vores tid. Hendes bog giver et enestående indblik i magtens indre - og er en resolut forsvarsskrift for frihed.Om forfatteren:Angela Merkel, kansler i Forbundsrepublikken Tyskland fra 2005 til 2021, er den første kvinde nogensinde, der har bestridt landets mest magtfulde embede. Hun er født i Hamborg i 1954, men voksede op i DDR, hvor hun læste fysik og fik en doktorgrad. I 1990 blev hun valgt ind i den tyske forbundsdag. Fra 1991 til 1994 var hun minister for kvinder og ungdom, fra 1994 til 1998 minister for miljø, naturbeskyttelse og nuklear sikkerhed, og fra 2000 til 2018 leder af CDU, den kristendemokratiske union i Tyskland. Hun afsluttede sin aktive politiske karriere i 2021.
At domesticeringen af mennesket er det store utænkte, som humanismen fra antikken til nutiden lukkede øjnene for – indsigten heri er tilstrækkelig til at komme ud på dybt vand. Hvad tæmmer endnu mennesket, når humanismen slår fejl som skole for mennesketæmningen? Hvad tæmmer mennesket, når dets hidtidige anstrengelser i retning af at tæmme sig selv dog i hovedsagen kun har ført til dets magtovertagelse over alt værende?En moderne klassiker om den forældede humanisme og fremtidens bioteknologi
Det 20. århundredes dramatiske begivenheder skaber bølgegang for den hamborgske rederifamilie Nieland og deres tjenestefolk i Villa Elbstrand. Men midt i krigstiderne spirer kærligheden og håbet om forandring.Året er 1960, og selvom Anden Verdenskrig for længst er overstået, er familien i Villa Elbstrand stadig mærket af dens tragiske følger. Selv den nye generation må se i øjnene, at fortiden er en uomgængelig del af deres tilværelse, og at en atomkrig kan blive realitet.Isabel Torres, barnebarn til Sofie Timmlein og Edith Nieland, er endelig kommet i lære som journalist. Under en efterforskning gør hun dog en ubehagelig opdagelse, som vækker de spøgelser til live, som familien troede var manet bort.I mellemtiden er Isabels kusine og bedste veninde, Rosa Timmlein, rejst til Østtyskland for at forfølge både sin store kærlighed og drømmen om at blive skuespillerinde. Men da Muren i 1961 opføres, er Rosa pludselig afskåret fra sin familie i Vesten, og kun ét presserende ønske står tilbage: et liv i frihed.Storm over Villa Elbstrand er det afsluttende bind i trilogien.
”Men dette drømmevæsen besad den hemmelighedsfulde magt at bortjage hans døde søsters spøgelse, så at denne da forekom ham ligesom at have forladt dette liv for længere tid siden og så at sige på en naturligere måde, end det i virkeligheden var sket. Rigtig nok gaves der også andre timer, vågne, tunge af erindringer, i hvilke han gennemlevede den frygtelige begivenhed med uudholdelig tydelighed som noget øjeblikkeligt.”Doktor Gräsler har de sidste par år levet et stille liv som læge ved et kursted på Lanzarote. Da hans søster begår selvmord, rammes han af en sorg, han aldrig før har oplevet. Nedtrykt drager han hjem til Tyskland for der at få arbejde på et kursted i en kurby. På den lange hjemrejse forestiller han sig en kvinde, der vil kunne få ham til at glemme sin søsters sørgelige skæbne og den ensomhed, der synes at definere hans liv fra nu af. På kurstedet i Tyskland møder han en ung kvinde, som muligvis kan løfte ham ud af hans sorg – hvis først han kan løfte hende ud af hendes.”Badelæge doktor Gräsler” udkom første gang i 1917. Denne oversættelse er fra året efter.Arthur Schnitzler (1862-1931) var en østrigsk forfatter og dramatiker. Flere af hans psykologiske dramaer er blandt andet blev opført på Det kgl. Teater og Dagmarteatret, og han regnes som en af hovedfigurerne inden for perioden Wiener Moderne. Stanley Cubricks film ”Eyes Wide Shut” er baseret på en af Arthur Schnitzlers bøger.
”Vi er ganske vist alle sammen født i Arkadien, som Schiller siger, det vil sige vi træder ud i verden fulde af krav på lykke og nydelser og nærer det tåbelige håb at kunne sætte disse krav igennem. Men i reglen kommer snart skæbnen og tager ublidt fat på os og belærer os om, at intet er vort, men alt er dens, idet den har en ubestridelig ret ikke blot til al vor ejendom og erhverv og kone og børn, men endog til arme og ben, øjne og øren, ja, til næsen midt i ansigtet.”Pessimismens fader, Arthur Schopenhauer, bringer en lang række spændende observationer om, hvordan livet er skruet sammen, og hvordan man får det bedste ud af det. Undervejs i bogen drager han store filosoffer og tænkere som Platon, Salomon, Friedrich Schiller og Aristoteles ind i sine tanker og skiftevis understreger og modsvarer deres holdningspunkter.”Livsførelse” udkom første gang på dansk i 1921.Den tyske filosof Arthur Schopenhauer (1788-1860) er kendt som hovedfiguren inden for den filosofiske retning pessimisme. Schopenhauer var i høj grad påvirket af buddhisme og Immanuel Kants filosofi, og hans egen filosofi er både et modsvar til og en udvidelse af Kants erkendelsesfilosof. ”Verden som vilje og forestilling” (1818) er Schopenhauers mest kendte værk, og hans tanker har påvirket store tænkere, kunstnere og forfattere som Friedrich Nietzsche, Sigmund Freud, Lev Tolstoj, Thomas Mann og Ludwig Wittgenstein.
En grå novemberdag i Nordfrisland. Chefkommissær John Benthien fra kriminalpolitiet i Flensborg arbejder på en bizar sag: I nærheden af Niebüll er en mand blevet bundet til skinnerne og kørt over af toget. Kort tid efter modtager politiet et billede af offeret, hvorpå ordet SKYLDIG er skrevet.Benthien formoder, det drejer sig om en hævnakt. Efterforskningen fører ham til et excentrisk kunstnersamfund på øen Föhr. Der slår morderen til igen. Hvem står bag mordene? Er det en af kunstnerne?Benthien har også private sorger: Der ser ud til at være et spøgelse på færde i hans hus på Sylt …Tågedød er tredje bind i serien om chefkommissær John Benthien.
From one of Poland's most acclaimed poets comes a new collection of poems and plays spanning almost five decades and translated for the first time.Encapsulating the prolific work of the poet and playwright Zbigniew Herbert, Reconstruction of the Poet is both a celebration of a profound life of letters and a wide-ranging collection of work never published before that casts a new light on a much loved poet. Spanning 1950-1998, Reconstruction of the Poet contains three plays - The Philosophers Cave The Other Room, and Reconstruction of the Poet - and over fifty poems. This collection takes the reader through the mind of a man attempting to look at the ruins of a post-war world while seeking the living sources of European culture, with poems commemorating contemporaries fallen in wartime, erotic experience and friendship, and exploring political and metaphysical passions.A rich expansion of previously published works by Herbert, Reconstruction of the Poet is also an introduction for those who might still be unfamiliar with this important poet's work while being a fresh instigation to reflection and an enlargement of knowledge for longtime readers of Herbert.
Eine Rockstar-Romanze mit Feel-good-Vibes, die auch nach dem Umblättern der letzten Seite noch lange im Gedächtnis bleibt...!Toni steht nicht gerne im Rampenlicht. Außer auf der Bühne beim Stand-up! Doch leider führt ein unfreiwilliges Video ihrer Gesangseinlage auf der Königstraße dazu, dass der Sänger ihrer Lieblingsband Felix Dolor nach ihr sucht.Klingt wie ein modernes Aschenputtel-Märchen, oder?Toni hat allerdings wenig Interesse daran, gefunden zu werden. Doch der #DolorGirl lässt nicht locker und verfolgt sie hartnäckig. Toni hofft nur, dass Felix keine noch absurderen Ideen hat, um sie ausfindig zu machen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.