Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Climate fiction

Her finder du spændende bøger om Climate fiction. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Mette Engel-Holm
    89,95 - 207,95 kr.

    “Løb for pokker, knægt,” råbte en stemme. Reef kiggede op i Dennies alvorlige ansigt og vristede sig fri. Han havde ikke tænkt sig at efterlade momse. Hun og Joonie var hans ansvar. Joonie! Erkendelsen ramte ham som en hammer. Han kunne ikke længere mærke hendes små hænder holde fast i sig. Dennie havde endnu engang fat i ham. “Løb,” råbte han igen og pegede insisterende i retning af busserne. Han måtte have slået hovedet, for bloddråber trak røde streger ned over hans nakke og hals. “De har Joonie.”17-årige Reef fra Yderzonen bor kun et stenkast fra den mur, der skal holde hans verden i sikkerhed for sandmasserne.I et tørkeplaget USA i fremtiden regerer de magtfulde Gaias Disciple. Nu lover de et nyt og bedre liv for alle i indkapslede megabyer.Reef og hans familie tvinges væk fra deres hjem. Han opdager dog efterhånden, at der er noget om det, når der hviskes om folk der forsvinder og at der er sandheder, der ikke tåler dagens lys.Sort Storm er en nervepirrende science-fictionfortælling fra en dystopisk fremtid.

  • - En besked fra år 2071
    af Kim Stanley Robinson
    78,95 kr.

    Kim Stanley Robinson (f. 1952), amerikansk forfatter bosat i Californien, er kendt som en af verdens førende science fiction-forfattere med hovedværker såsom Mars Trilogy (1992-1996), Antarctica (da. 1999), Green Earth (2015) og senest Ministry for the Future (2020) bag sig. Han er blevet kåret til »Hero of the Environment« af Time Magazine på baggrund af forfatterskabets visionære kraft, økologiske og planetariske bevidsthed og fremtidshistoriske perspektiver. I 2021 blev han inviteret til COP26, hvor han bl.a. bidrog med teksten Remembering Climate Change – A MESSAGE FROM THE YEAR 2071, der fortæller historien om, hvordan menneskeheden endte klimakrisen og tog hånd om biosfæren, og som her foreligger i dansk oversættelse. Kim Stanley Robinsons forfatterskab gengiver verden, som noget levende og foranderligt, vi kan deltage i. Vi lærer at tænke frem i tid og sammenligne det, der sker med det, der kunne ske. Fiktion og historiefortælling danner en højere enhed og bliver til en utopisk visualiseringsøvelse, der kan skabe nye veje og retninger i det menneskelige sind: »Utopia er processen med at skabe en bedre verden, navnet på en retning, historien kan tage, en omskiftelig, rodet, pinefuld proces uden ende. Stræben uden ophør. Sammenlign den med historiens nuværende retning, hvis du kan.« (Three Californias, 2020)

  • af P. Luknams
    89,95 - 148,95 kr.

    Kontinentet af flydende plastik ude i Stillehavet forandres pludseligt, og voldsomt brændende hotspots opstår spontant og dør ud igen. Élisa og Geir kommer med laboratorieluftskibet Jules Verne derud og undersøger fænomenet, men fanges selv i et hotspot.Truslen om et Stillehav i flammer, som kan brænde atmosfæren af, chokerer verdenen. Med frygten og menneskeligt mod som drivkraft lykkes det, via en dybt hemmelig og krypteret masterindgang til internettet, at samle al computerkraft på jorden i et fælles intelligent netværk for at finde en løsning - Global Mind er født. Den nye højintelligens selvudvikler, hægter mennesket af og genererer sin egen masterplan for livet på jorden i fremtiden. Men Global Mind har også utilsigtet skabt en højintelligent konkurrent skjult i havet.Fra dette kaos af vand, ild og skyggemennesker spirer dog også synkroniserede poetiske glimt af livshåb.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.