Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Covid19

Her finder du spændende bøger om Covid19. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Mikkel Vedby Rasmussen
    147,95 - 200,95 kr.

    Øde gader, social afstand og lukkede forretninger har været symptomatiske for coronakrisen i 2020. Men pandemien er ikke en enestående krise, påpeger Mikkel Vedby Rasmussen i denne samfundsdiagnose. Krisen er blevet en tilstand, et vilkår for vores tid – med finanskrisen og klimakrisen som andre aktuelle eksempler – og det at håndtere kriser er en kompetence, som definerer en politisk leders succes, hvad enten man hedder Churchill, Trump eller Frederiksen.Krisesamfundet er en analyse af coronakrisen og tidens krisetegn og sætter alt fra Mette Frederiksens håndtering af pandemien over Sigmund Freud til zombiefilm under luppen og stiller skarpt på, hvad det betyder for vores samfund, når krisen ikke er undtagelsen, men reglen. Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er professor i statskundskab og dekan ved samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. Han er optaget, hvordan samfund forandrer sig og forfatter til et utal af artikler og bøger om sikkerhedspolitik, risikostyring, krig og fred.

  • - hverdagstanker fra en coronatid
    af Pelle Hvenegaard
    96,95 - 174,95 kr.

    I marts 2020 går Pelle Hvenegaard i gang med et simpelt, men også lettere uoverskueligt projekt: at skrive 1 digt hver aften i 100 dage, ud fra de følelser, tanker og oplevelser, der måtte presse sig på. Skæbnen vil, at corona-epidemien 10 dage inde i eksperimentet lukker Danmark ned. Dermed kommer Pelle til at sætte ord på hverdagen under en af danmarkshistoriens største kriser. Pelle skriver om det helt nære. Der, hvor humøret går i sort, når al indtægt pludselig forsvinder, og kroppen svulmer op, når der trøstespises. Der, hvor ”skal vi lege” synes at være hans 4-årige datters eneste ordforråd, nu hvor børnehaven er lukket, og farmor er gået i coronaskjul. Men også der, hvor kærligheden blomstrer, når den lille rødmende er forelsket i William fra MGP - og der hvor mørket forsvinder, og meningen findes, når han leger eller lægger sig i ske med sin datter.Han digter om livet udenfor, hvor der er fællessang og jazz i gården, og hvor man pludselig kan sove en lørdag nat, fordi byen er død og stille. Og om at drages mod naturen, hvor fuglene ikke har opdaget, at der er krise, og stadig synger livgivende videre. Han kigger også ud i verden, ud på de ting, der sætter det hele i perspektiv. Han sender tanker til sine venners børn på Mallorca, der ikke er uden for en dør i seks uger, og videre ned til de syriske flygtninge, der ville ønske, at corona var deres største problem i livet. Og selvom epidemien ikke er så dødelig herhjemme, må Pelle alligevel forholde sig til døden i løbet af de 100 dage. Både Max von Sydow, Yahya Hassan og George Floyd dør og får hver et digt med på vejen, og Pelle står i et dilemma, da han opdager, at han skylder penge til en mand, der nu er død. Pelles digtning er direkte, og hans digte er lette at læse. Han kommer vidt omkring, og bogen er for dem, der gerne vil have et humoristisk, rørende og tankevækkende tilbageblik på en tid, hvor vi alle nok må spørge: hvad fanden skete der lige dér?!"Et stykke Danmarkshistorie!" - Abdel Aziz Mahmoud, Go' Aften Live"Rå. Brutale. Tankevækkende. Ærlige. Rammende. ... Det er en digtsamling, som giver smil på læben, giver en klump i halsen, efterlader dig blæst bagover af følelser" - Julies Bogblog ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5"Pelle kan virkelig et eller andet med ord, og jeg må - lidt halvforbavset - konstatere, at jeg blev fuldstændig fanget af hans digtning og at det ene digt tog det andet" - Dinasbooks ⭐⭐⭐⭐ 4/5"Digte rører mig ofte, men jeg græder sjældent af dem. Men det gjorde jeg denne gang. Jeg græd, jeg grinede, jeg smilede, jeg undredes og jeg blev vred. Og jeg nød rejsen!" - Bogdoktor ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5"Jeg håber mange vil give denne digtsamling en chance, selv hvis de ikke tror, at digte er noget for dem, måske især lige derfor." - The bookchatter ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5"100 dage 100 digte er en øjenåbner. Den skildrer ikke bare danskernes hverdag under Covid-19-tiden. Nej, den sætter hele den gennemsnitlige danskers liv i perspektiv." - Fabulouslybooks ⭐⭐⭐⭐ 4/5"Digtene minder os om, at livet skal leves, og vi skal få det bedste ud af hver dag. Det er en stærk pointe, og den leveres med omsorg og alvor." - Xenias Bogblog ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5

  • af Tony Ross
    117,95 kr.

    "Jeg vil ikke vaske hænder!" siger den lille prinsesse. Hun er træt af altid at skulle huske at vaske hænder.Men det kan være, at hun skifter mening, når hun lærer om virus og bakterier, som er så bittesmå, at man ikke kan se dem - men alligevel godt kan være farlige ...En billedbogsklassiker for de mindste om hygiejne og vigtigheden af at vaske sine hænder!

  • af Stefan Hermann
    118,95 - 167,95 kr.

    “Det er en kold tid, som vi lever i.” Sådan sang Kim Larsen tilbage i 1976, og statsminister Anker Jørgensen citerede ham efterfølgende i sin nytårstale. Sådan lærte vi at se det moderne samfund. Som et koldt sted, hvor man kunne blive en kold skid eller gå helt kold.I dag er vores tilværelse snarere præget af overophedning – af vores forhold til naturen, til hinanden og til os selv. Den offentlige debat raser, vi brænder ud af stress, og naturen er i bogstavelig forstand overophedet.Men COVID-19 slog feberkurven ned for en stund: Vi blev bundet til stedet, aktiviteter blev neddroslet og sociale kontaktflader reduceret. COVID-19 er en nedkøling, vi kan lære af og ikke blot frygte, argumenterer Stefan Hermann. Her har vi set en genkomst af beskedenhed, vedholdenhed og selvbegrænsning, som er nødvendige egenskaber i en varm tid.

  • - Retroperspektive digte
    af René Conscience
    34,95 - 57,95 kr.

    Digte der spejler stemninger og følelser fra det første udbrud af Corona og frem til nu oktober 2020. Set i gennem digteren og bevidsthedsformidler René Conscience skarpe og visdomsfulde øjne og hjerte.

  • - Pandemiens paradokser
    af Ivan Krastev
    167,95 kr.

    I foråret 2020 vågnede vi op til en virkelighed, der mest af alt minder om de dystopier, vi kender fra populærkulturen: COVID-19-pandemien har lukket grænser og lagt gader øde verden over, sat nationer til vægs og sendt regeringsledere på intensiv. Endnu kan vi ikke sige meget om, hvornår COVID-19-pandemien ender, ej heller om, hvordan den ender. Men COVID-19 vil forandre vores verden drastisk.I Hvornår er det i morgen? undersøger samfundsforsker Ivan Krastev pandemiens paradokser og stiller de spørgsmål, vi ikke må glemme at stille midtvejs på vores vandring gennem den største internationale krise i nyere tid.OM FORFATTERENIvan Krastev er født i Bulgarien i 1965. Han er leder af Center for Liberale Strategier i Sofia og tilknyttet Institut for Humanvidenskaber i Wien. Han er forfatter til adskillige bøger, herunder In Mistrust We Trust fra 2013 og Democracy Disrupted fra 2014. Som offentlig intellektuel skriver Krastev kommentarer, essays og analyser i internationale aviser og magasiner.ANMELDELSER:"Krastevs coronabog udpeger fremtidens vigtigste tendenser." - ★★★★ Altinget"At læse den bulgarske politiske tænker Ivan Krastev er rent ud sagt en fornøjelse."- Politiken "(...)Veloplagt pamflet om følgerne af pandemien."- Information"Krastev er vor tids Tocqueville" - Jan-Werner Müller"Med et konstant blik for krydsfeltet mellem psykologi og politik og en forkærlighed for at finde paradokser og selvmodsigelser krydser han sig vej frem til en skitse af Europas politiske situation og skæbne" - Esben Schjørring i Altinget "Hvad EU angår, er Ivan Krastevs analyse skånselsløs" - Weekendavisen

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.