Bøger om Cykelbiografi

En fremragende cykelbog skrevet af den fuldstændig ukendte franske eksprof.-rytter Olivier Haralambon. Han vandt aldrig noget på en cykel, men har ifølge nogen kritikere skrevet den smukkeste og mest indsigtsfulde bog om cykling - ever. Uddrag fra bogen:"De er dansere, linedansere, sømænd, forfattere, tyrefægtere, digtere, kraftanstrengelsens håndværkere, mystikere, asketer, hvad som helst, men ikke sportsudøvere. Glem alt om sport.Cykling er Poulidor, Virenque og Armstrong, det dufter af kamfer, doping. Cykling er Tour de France, selvom touren til tider fremstår underligt gammeldags. Cykling er reelt en ejendommelighed for alle, der ikke har tabt hjertet til den. Cykelløbet er for stort og for levende til at være en genstand for viden. Det er dette mysterium, jeg vil synke ned i.Jeg kunne tænke mig at blive bevidst om eller snarere at favne de forskellige former for fortryllelse, jeg har oplevet, fordi jeg i flere år kun omgikkes cykelryttere, kun levede sammen med dem, kun levede ligesom dem, i så høj grad, at jeg tror, at jeg for evigt og altid vil være én af dem.Man tror, at intet kan være enklere, mere mekanisk end at træde i pedalerne, og at et cykelløb ligner Moderne tider, men uden Chaplin og uden poesi. Man har ikke fattet noget. Man aner for eksempel ikke, at det at være stærk og at køre stærkt er to fuldstændig forskellige ting.”

Den første biografi på dansk om en af alle tiders største cykelryttere Jacques Anquetil.The Guardian skrev om den engelske udgave: "With this little masterpiece, the coolest and most enigmatic of champions is given the biography he deserves."Anquetil var en kontroversiel person, der åbenlyst indrømmede, at han dopede sig, og han blev aldrig en publikumsfavorit. Fik privat et barn med sin steddatter og levede sammen med barn, steddatter og hustru på Gustave Flauberts gamle slot ved Rouen.Anquetil var den første til at vinde Tour de France 5 gange, den første franskmand til at vinde Giro d’Italia og vandt Grand Prix des Nations hele 9 gange - i 9 forsøg.I 1956 pulveriserede Anquetil legenden Coppis næsten 14 år gamle timerekord. Den 29. maj 1965 vandt han det 8 dage lange etapeløb, Critérium du Dauphiné, for samme dag at flyve til Bordeaux, hvor Bordeaux-Paris startede natten til den 30. maj. Senere den 30. kørte Anquetil ind på Parc des Princes i Paris som vinder af det 557 km. lange en-dagsløb.

Olivier Haralambon er tilbage med mesterlige essays om cykelsporten og dens udøvere.”Mine imaginære ryttere” er den franske eks-rytter Olivier Haralambons opfølger til den stærkt anmelderroste ”Rytteren og hans skygge” fra 2017, udgivet på dansk året efter. Olivier Haralambon er tilbage med en beretning fra cykelsportens inderste sjæl. 12 smukke portrætter af sportens største skikkelser. På hver deres måde, uden navn. Nogen genkendelige, andre sammensatte og ukendte. Nogen med fremtiden bag sig, skuffede, omvendte. Andre med tiden for sig. Fyldt med håb og drømme. De beretter om deres ”motorer”, deres motivationer, deres spirituelle rettesnore, deres store forhåbninger, deres særheder og riter.For Haralambon er cykling religion. Som en undskyldning for ikke at gå i kirke om søndagen. Referencerne til religion og biblen driver gennem de 12 portrætter. Og 12 er ikke et tilfældigt tal. De 12 disciple, Herakles’ tolv arbejder, de 12 måneder om året ...Cykelsporten er knap nok ældre end et menneske i sit livs efterår, og ligesom en arret krop er den en beretning om lidelse og glæde, nederlag og sejre. Den er fortællinger om bittesmå skikkelser i storslåede omgivelser.

En beretning fra cyklingens guldalder. Før skandalerne, med de store mestre (Coppi, Bobet, Anquetil, Merckx o.a.), fra en journalistisk position, der ikke længere eksisterer. Blondin skrev ofte i en eksplosion af kreativitet. Altid i sidste øjeblik, i en sky af alkohol med bibelske metaforer og homerisk stil. En allegori over Frankrig før 1968. Tour de France som verden af i går før sædernes forfald. Et uomgængeligt værk i skabelsen af Tour de Frances mytologi.