Bøger om Cykelryttere

Flere end en halv million danskere bruger cyklen til mere end transport. De er cykelmotionister. Og mange er mere end det. Meget mere. De er passionerede og stærkt dedikerede cykelryttere. De dyrker deres sport og hobby i den lokale cykelklub eller alene på landevejene. Træder alt fra 50 til 500 km på asfaltveje og ­stier hver uge. Pudser og plejer deres elskede racercykler, som var der tale om familiens efternøler. Deltager i tusindtal i amatør­cykelløb fra marts til oktober. Fælles for en meget stor del af de danske cykelmotionister er en drøm om at cykle op ad Col du Galibier, Alpe d’Huez og andre af de bjerge, mange af os kender fra Tour de France. En drøm om at være grimpeur – en tohjulet bjergklatrer. Intet sted i verden er mere sagnomspunden end De Franske Alper. Mange af os kender dem fra tv og ferier, og de udgør et perfekt mål for en cykelrejse pga. de relativt korte afstande mellem interessante cykelbjerge. Kort sagt: Du kan bruge mere tid på at cykle frem for at sidde i din bil. Denne bog er et væsentligt tråd på vejen mod tinderne i De Franske Alper. Den ultimative guide til dig der overvejer eller har besluttet at leve drømmen ud. Eller dig der bare gerne vil nyde nog- le af Frankrigs største, bedste og smukkeste cykelbjerge i billeder og på skrift. Grimpeur giver dig overblikket over en række bjerge i De Franske Alper. Her er kendte bjerge som Col de la Croix de Fer. Men her er også blevet plads til mere ukendte stigninger som Col de Sarenne og Col de la Forclaz de Montmin. Alle bjerge er beskrevet med stigningsprocenter, længde, højde, grafik og særlige udfordringer. Desuden rummer bogen smukke billeder af hver enkelt stigning. Du kan også læse om overnat- ningsmuligheder i nærheden samt visuelt få overblikket over forskellige rutemuligheder op ad de enkelte bjerge. Dertil kommer en udstyrsguide og en træningsplan, som kan hjælpe dig med at komme i form til at cykle i bjerge. Med denne bog i hånden er du godt rustet til at tage den store tur og cykle flere bjerge over en, to eller tre ugers ferie. Men du kan lige så vel bruge den, hvis du kun har en enkelt cykeldag eller to til rådighed og går efter at besejre ét eller to bjerge. Altså: En komplet og samtidig smuk og enkel cykl-selv-guide. Om forfatteren Jesper Nygaard er uddannet journalist og passioneret cykelrytter og fortabt i de europæiske cykelbjerges skønhed og historie. De seneste to år har han opholdt sig adskillige uger i de franske alper – udelukkende for at cykle kendte og ukendte stigninger. De erfaringer, Jesper har høstet via sin ture og oplevelser, vil han gerne give videre til ligesindede cykelromantikere. Så flere finder ud af, at det ikke kun behøver at være en drøm at cykle i bjerge. Det kan faktisk relativt nemt lade sig gøre. Og de fleste kan være med. Uden at skulle bruge alle vågne timer på at træne op til det.

Tour de France. 1924. 5.425 km. Frankrig rundt på støvede landeveje, bjergstier, drabelige nedkørsler og endeløse strækninger i hede, sne, regn og blæst. Fordelt på 15 vanvittige etaper. Hele turen dækket af én mand for dagbladet Le Petit Parisien i 12 nu legendariske reportager. For første gang samlet og udgivet på dansk. Albert Londres fulgte i kølvandet på "Landevejens galejslaver" i en sky af alkohol, kokain, søvnløshed, umenneskelige lidelser og rigide løbsregler, der tvang rytterne ud på det muliges overdrev. Den berømte betegnelse "Landevejens galejslaver" er født og en af urteksterne om Tour de France ser dagens lys. Londres stod fader til den store journalistiske reportage og er en af grundlæggerne af den undersøgende journalistik. Han omkom på tragisk vis kun 47 år gammel i 1932 om bord på oceandamperen Georges Philippar, der brød i brand i Adénbugten og sank.

★★★★★ Jyllands-Posten - En inciterende skildringEn klassisk og en moderne skildring af cykelsportens overmenneskelige strabadser. Man tøver ikke med at kalde udgivelsen en klassiker på sit felt. Mikael JalvingForrygende læsning, WEEKENDAVISEN- Londres’ reportager – en af de centrale sokler i Tour de France-mytologien –er nu udkommet i dansk oversættelse. Og det er forrygende læsning. Aske MunckEt absolut must, INFORMATION- Reportagerne i Le Petit Parisien satte nye standarder for genren, akkurat som 1924-udgaven er skelsættende i tourhistorien. Tonny VormTour de France. 1924. 5.425 km. Frankrig rundt på støvede landeveje, bjergstier, drabelige nedkørsler og endeløse strækninger i hede, sne, regn og blæst. Fordelt på 15 vanvittige etaper. Hele turen dækket af én mand for dagbladet Le Petit Parisien i 12 nu legendariske reportager. For første gang samlet og udgivet på dansk. Albert Londres fulgte i kølvandet på "Landevejens galejslaver" i en sky af alkohol, kokain, søvnløshed, umenneskelige lidelser og rigide løbsregler, der tvang rytterne ud på det muliges overdrev. Den berømte betegnelse "Landevejens galejslaver" er født og en af urteksterne om Tour de France ser dagens lys.

“Han gik til højre. Det vidste alle, men i hans glansperiode havde ingen forsvarsspiller nogen sinde held til at blokere Garrincha. Helt ude på fløjen stod han over for én eller to "João'er", sådan kaldte han modstandernes forsvarere, som i troldmandens øjne var reduceret til nikkedukker eller slalomstænger, helt anonyme. Garrincha stod stille, "João" var på vagt, og publikum holdt vejret: Hvad havde han tænkt sig at gøre? En, to, tre bevægelser med benene? Hvor mange finter, hvor mange tyvstarter, inden han var stukket af som en hvirvelvind, afsted mod mållinien? Forsvarsspilleren trak baglæns, mens han granskede Garrinchas blik, hans ben, hvilket af dem han støttede på, tøvede med at tackle, trippede, tog endnu et skridt bagud og mistede fodfæstet. Somme tider løb Garrincha bagud igen for at genoptage sin djævelske opvisning, alt imens forsvarsspillerne dejsede om eller stødte sammen, til grin og ydmygede.”

Olivier Haralambon er tilbage med mesterlige essays om cykelsporten og dens udøvere.”Mine imaginære ryttere” er den franske eks-rytter Olivier Haralambons opfølger til den stærkt anmelderroste ”Rytteren og hans skygge” fra 2017, udgivet på dansk året efter. Olivier Haralambon er tilbage med en beretning fra cykelsportens inderste sjæl. 12 smukke portrætter af sportens største skikkelser. På hver deres måde, uden navn. Nogen genkendelige, andre sammensatte og ukendte. Nogen med fremtiden bag sig, skuffede, omvendte. Andre med tiden for sig. Fyldt med håb og drømme. De beretter om deres ”motorer”, deres motivationer, deres spirituelle rettesnore, deres store forhåbninger, deres særheder og riter.For Haralambon er cykling religion. Som en undskyldning for ikke at gå i kirke om søndagen. Referencerne til religion og biblen driver gennem de 12 portrætter. Og 12 er ikke et tilfældigt tal. De 12 disciple, Herakles’ tolv arbejder, de 12 måneder om året ...Cykelsporten er knap nok ældre end et menneske i sit livs efterår, og ligesom en arret krop er den en beretning om lidelse og glæde, nederlag og sejre. Den er fortællinger om bittesmå skikkelser i storslåede omgivelser.

En beretning fra cyklingens guldalder. Før skandalerne, med de store mestre (Coppi, Bobet, Anquetil, Merckx o.a.), fra en journalistisk position, der ikke længere eksisterer. Blondin skrev ofte i en eksplosion af kreativitet. Altid i sidste øjeblik, i en sky af alkohol med bibelske metaforer og homerisk stil. En allegori over Frankrig før 1968. Tour de France som verden af i går før sædernes forfald. Et uomgængeligt værk i skabelsen af Tour de Frances mytologi.

Cyrille Guimard. Sportsdirektøren bag Van Impe, Hinault, LeMond og Fignon. Den mest indflydelsesrige af slagsen i 1970'erne og 1980'erne beretter uden filter og stærkt personligt om den gyldne æra i verdens hårdeste cykelløb. Da Cyrille Guimard mødte op til Touren i 1972, var han i topform. Guimard havde vundet pointkonkurrencen i alle de løb, han havde deltaget i: Midi-Libre, Dauphiné Libéré, Luxembourg Rundt, Fire dage ved Dunkerque. Og han havde også vundet i det samlede klassement i Midi-Libre og Tour de l’Oise. Kort sagt starten på en lovende karriere.Guimard erobrede den gule trøje foran Merckx, men måtte senere udgå med et skadet knæ. Og det blev begyndelsen på enden som rytter. I 1975 var det slut efter to blanke sæsoner med smerter og ingen resultater. Karrieren som legendarisk sportsdirektør kunne tage sin begyndelse.