Bøger om Debat

Bjarne Broberg giver her sit besyv med til debatten om det alvorlige problem med de mange frustrerede og ulykkelige unge mennesker i dagens Danmark, som på grund af vedholdende og alvorlig mobning på de sociale medier ikke aner deres levende råd lige ved indgangen til deres voksenliv. Gennem billedlige eksempler fra sin egen barndom og tidlige ungdom giver forfatteren sit eget bud på en mulig retning, som unge mennesker i en fortvivlende situation kunne tage for om ikke lige frem at finde lykken, så dog at starte på en gladere og mere balanceret voksentilværelse. For hvad er lykken egentlig? Det siges jo, at lykken står den kække bi, men hvor kæk skal man være, før lykken står én bi? Mange såkaldte eksperter har allerede forsøgt at råde de unge, men er der overhovedet en ekspert, som endegyldigt og gældende for alle kan definere: Hvad er lykken? Ekspertvældet og forældreskabet bliver der således også skubbet en del til i bogen.

Formålet med bogen er at indføre den almindelige interesserede læser i de debatter, der har præget dansk og europæisk teologi det seneste århundrede. To temaer er gennemgående i bogens artikler, spørgsmålet om universalitet (almen gyldighed) og samspillet mellem kristendom og kultur. At bogen er en indføring i debatter, der har strakt sig over hundrede år, udelukker ikke, at den kan læses som indlæg i vore dages kirkelige, teologiske og folkelige debat.

Halldor Gunnløgsson var aldrig i tvivl: arkitektur er en kunstart. Det fastholdt han gennem hele karrieren også under ungdomsoprøret, der affejede ”kunst” som borgerlig dekadence. Han forsøgte oven købet i at indkredse, hvad han kaldte ”arkitektonisk tænkning” – velvidende, at verbalsproget ikke kan omspænde kunsten eller ”det uhåndgribelige”. Hovedværker er Tårnby- og Fredericia rådhuse, hans eget hus i Rungsted, der blev verdensberømt, Uglegårdsskolen, "Danmarks bedste skole" m.fl. Han var det skarpeste intellekt blandt datidens arkitekter og forkæmper for bygningskunsten, som han mente, at arkitekterne selv havde svigtet. Bogen viser Gunnløgssons omfattende livsværk som sin tids mest vindende deltager i arkitektkonkurrencer, som udøvende arkitekt, lærer og debattør. Hans værker og tænkning har stadig bud til en forvirret tid.

Pædagoger, sosu’er og sygeplejersker er for grådige og skal bare arbejde noget hårdere – eller er det nu også sådan? Kvindefag er en bog om forestillinger om og fordomme mod kvindedominerede velfærdsfag. Den er et forsøg på at identificere de strukturer, der skal brydes ned for at komme dem til livs. Kvindefag tager afsæt i den aktuelle omsorgskrise for at undersøge de kvindedominerede velfærdsfags historie og udvikling. Fra dengang kvinder passede børn og plejede de syge i hjemmet, til opgaven blev professionaliseret og en del af velfærdsstatens hjerteblod. At kendefagenes rødder giver et fundament for at forstå, hvorfra og hvorfor de mange forestillinger om velfærdsfagene kommer. Gennem udsagn fra den offentlige debat og ikke mindst fra velfærdsmedarbejderes hverdag sættes fokus på nutidens dilemmaer. Her kommer medarbejderne selv til orde, og deres fortællinger viser, hvordan fordomme har en direkte virkning på hverdagen. Ideen til bogen udsprang under sygeplejerskernes strejke i sommeren 2021. Bogen handler dog bredt om de såkaldte kvindefag – det traditionelle velfærdsfag, som også omfatter pædagoger, sosu’er og andre, der ”arbejder med mennesker”.

Læselyst og skrivekløe søger med i alt 24 bidrag at tage temperaturen på litteraturfaget i dag. Her byder en række forskere – de fleste med mange års erfaring bag sig – ind med skarpe punktanalyser og debatoplæg eller små udviklingshistorier inden for forskellige litteraturfelter: forfatterskaber, genrer, kritik og kritikhistorie. Ikke mindst litteraturkritikken og dens udfordrede position må påkalde sig aktuel interesse.Læselyst er en god ting, når man har med litteratur at gøre. Skrivekløe kan tilsvarende være det, især for de professionelle; ikke alle har det i samme grad, og nogle for meget, men i fagkyndig og tøjlet form er det som oftest gavnligt for andres læse- og litteraturlyst.Universitetsdocent og litteraturkritiker John Chr. Jørgensen er en af de danske fagpersoner, der i særlig grad har udlevet disse lyster med sin kyndige og tøjlede kløe og dermed inspireret andre til at gøre det samme. Denne brede og facetterede indsats gennem mere end 50 år, som har sat sine klare spor inden for litteraturhistorie og kulturjournalistik, fortjener en markering og anerkendelse. Bogen er derfor tilegnet hans samlede faglige virke.

"Tvivl, håb og handling" er Uffe Elbæks logbog over et halvt års opdagelsesrejse i søgen efter håb.I bogen tager Uffe Elbæk livtag med mange af de udfordringer og konflikter, de fleste af os slås med i disse år. Ikke mindst spørgsmålet om, hvilken verden vi efterlader til vores børn og børnebørn. Er der stadig håb, eller står vi overfor et civilisationssammenbrud?"Tvivl, håb og handling" er lige dele samfundsanalyse og opfordring til alle progressive kræfter om ikke bare at se og anerkende hinanden, men byde hinanden op til dans. For tiden er ikke til bænkevarmere.

Bogens primære formål er at argumentere for, at vi må få mennesker og det analoge liv med ind i den digitale verden, hvis vi i fremtiden skal have meningsfulde liv og et sammenhængende samfund. Kløften mellem det analoge og det digitale liv bliver stadig større, og de negative konsekvenser er kun alt for tydelige i vores verden. Bogen tydeliggør, at når noget digitaliseres, forsvinder det analoge – hvis vi ikke passer på. Bogen beskriver, hvorfor mennesker har et dybtfølt behov for aktiviteter, der præsenterer en levende, tredimensionel oplevelse, der involverer vores krop og alle sanser i samspil med andre mennesker, ting og begivenheder. Menneskers liv i den analoge verden er uerstatteligt. Brug det, eller du mister det! Bogen vil være et vigtigt indlæg i den samfundsmæssige debat, og den vil kunne læses af både alment interesserede, forældre og af professionelle. Uddrag af bogen Meningen med det analoge liv er at kunne afprøve mulighederne – udfolde sit menneskelige potentiale. Det er ofte de små ting i den analoge verden, som skaber betydning. Det gode analoge liv bygger på en evne til at virkeliggøre de muligheder, mennesket er bærer af. I den analoge verden oplever vi glæden. Når vi deler glæder og tanker med andre, bliver vi klogere på os selv og på verden. Om forfatteren Kaj Struve (f. 1950) har arbejdet med rådgivning og vejledning af personale og forældre i folkeskolen i 30 år. Forfatter til 17 fagbøger, to ungdomsromaner samt artikler i fagblade og tidsskrifter.

Hvad vil det egentligt sige at være normal? I en tid med diagnose-eksplosion, trivselskriser, normkritik og identitetspolitik er spørgsmålet om normalitetens grænser, former og skyggesider mere aktuelt end nogensinde. Hvad er der på spil, når vi spørger, om det er normalt? Handler det om, at det ’noget’ er hyppigt eller almindeligt? Eller handler det snarere om, at det er i orden, sundt eller rigtigt? Hvad vil det sige, at være normal i en tid, der hylder det unikke? Og er det problematisk, når samfundets indretning prioriterer bestemte måder at leve på, være på og se ud på som ’normale’? Denne bog undersøger ud fra en sociologisk og idehistorisk tilgang normalitetsbegrebet i en moderne kontekst, og den spørger gennem en række aktuelle danske eksempler til de etiske og politiske udfordringer, der opstår i relationen mellem det normale og det afvigende

Frihed i fællesskab er skrevet med henblik på at skabe overvejelser og forståelse igennem diskussioner rettet mod samfundsorganiseringsomtænkning på lokalplan såvel som globalniveau.Grundlæggende menneskelige ønsker, behov og særegenheder tages op i særskilte afsnit som baggrund for videre drøftelse af verdenssamfundsorganiseringen, der forventes indrettet efter den forståelse, som fællesskabets debatter, relateret til menneske og omgivelser, når frem til på baggrund af afsnittene om mennesket, økonomi, fødevarer og natur.Det enkelte afsnit forholder sig områdekritisk rettet mod bestemte samfundsdele, der med fordel kan drøftes med målsætningen om større indblik og sammenhængsforståelse samt overordnet økonomisk indsigt som grundlag for demokratiske økonomidrøftelser og beslutninger.Vi mennesker har som opgave at indrette samfundet tilpasset den fælles omgivelses- og menneskeforståelse, man via gensidig demokratisk debat er kommet frem til, der sættes i stedet for den nuværende økonomistyring, som foregår på baggrund af menneskets grådighed og er medvirkende til skævfordeling af verdens goder og maltraktering af demokratiet.

En skralde er et instrument, der med sin larmende, knækkende lyd minder os om klimakrisens alvor. Her hober ægte skrald og affald sig op som de samfundsmæssige processers spildprodukter. De rige lande kan måske eksportere skrald og affald, men det fortrængte materiale vender snart tilbage, også som kulturelle tegn. Affald bliver til skrald, der larmer. Skrald. Klimakrisens modbilleder udforsker affaldets historier. I litteratur, kunst og medier dannes modbilleder, der skubber til vores virkelighedsforståelse. Kunst og æstetisk tænkning kan nære både civilisationskritik og håb om forandring. Denne kompleksitet folder sig ud, når bogens forfattere analyserer film, videoer og romaner. Med ét giver en skræmmende losseplads i Afrika, plastikaffald i havene, skralder-figuren i fransk kunst og postkoloniale fortællinger grundlag for at se affaldsproblemer som kulturens fortrængte rester.

I Panseren & tøsen fortæller begge deres historie. Erik Hauervig, der også er forfatter til fem kriminalromaner, beretter om sin karriere som politimand med speciale i prostitution, og så giver han sin skarpe mening til kende om, hvorfor købesex bør forbydes i Danmark, og fortæller om sit virke i NGO-organisationen NEWLIVES, der arbejder for at hjælpe kvinder til at starte en ny tilværelse. Marlene Simoni fortæller gribende og stærkt om, hvordan hun – og mange kvinder som hende – er endt i prostitution, og hvad man oplever i en verden, som de færreste af os kender til. Marlene beskriver desuden sin vej ud af prostitution til et almindeligt liv, hvor al mad ikke længere har en bismag af latex.Panseren & tøsen er en bog, der gerne må skabe debat og dialog. Erik Hauervig og Marlene Simoni tager selv hul på debatten i bogens tredje del, hvor de diskuterer lystigt med hinanden. De er ikke enige om, hvad der er vigtigst: et forbud mod købesex eller en styrket indsats med handleplaner og forebyggende indsatser for de enkelte kvinder. Eller hvordan de to ting skal kombineres. Men de er enige om, at noget må der gøres.Uddrag af bogenEn dag ringede min telefon. Det var den vagthavende: ”Hauervig, jeg har en hastende sag til dig. Du har jo alt det med de prostituerede, kig over.”Jeg hastede hen til vagthavendes kontor sammen med min medhjælper Susanne, og da vi trådte ind på hans kontor, sad han med et smørret grin og sagde: ”Hauervig, der er netop sendt en ambulance med læge til en massageklinik i Eskildsgade. De har fundet en bevidstløs, nøgen kvinde, vil du kigge på sagen?”Susanne og jeg fik fat i en patruljevogn og kørte hurtigt til stedet. Vi ankom lige efter ambulancen og lægebilen. De to ambulancefolk fik straks lagt et tæppe omkring den nøgne kvinde, mens lægen gik i gang med at behandle hende. Han var hurtig til at konstatere, at der var tale om en overdosis medicin eller narkotika, hvorfor han gav hende en gang modgift. Lægen oplyste, at han ville have hende omkring hospitalet for at undersøge hende nærmere, men at hun var uden for livsfare.Om forfatterne Erik Hauervig er tidligere panser. Marlene Simoni er tidligere prostitueret.Begge har de arbejdet over 35 år i en branche, der ikke kan undlade at efterlade ar på krop og sjæl, uanset om man er lovens lange arm eller spreder sine ben mod betaling fra liderlige mænd.

Må man overhovedet må sige noget længere, uden at nogen bliver krænket eller stødt? Denne bog viser, at der faktisk findes forskning og faglighed, der kan berige og nuancere vores samtale om, hvem der må sige hvad.Vi lever i en tid med vedvarende debatter om, hvem der må eller bør ytre sig (eller ikke ytre sig) om hvad og hvorfor. Det drejer sig ikke blot om, hvad det bør være strafbart at sige, men også om hvad man kan slippe afsted med uden at miste sit job. Hvilke idealer og forventninger om sensitivitet og omtanke eksisterer i dag? Den offentlige samtale kører på for fuld skrue og er ofte både ophedet, polariserende og overfladisk og rejser en række etiske spørgsmål. I denne bog bliver almindelige forestillinger og antagelser om, hvordan vi bør ytre os lagt under lup med henblik på en mere præcis og eftertænksom debat.

Min hævn Forfatteren er evigt taknemmelig for, at de mennesker, hvis bøger og artikler han læser, ikke er på bølgelængde med tiden (de siger gerne, at de tilhører "Verden af i går" - titlen på Stefan Zweigs erindringer). Men kan man nu være sikker på dem? For de er jo ikke frie, de arbejder for en institution (universitet, dagblad, bogforlag), som oftest er på god bølgelængde med tiden, og de må tilfredsstille deres arbejdsgiver.De må med andre ord have "to ansigter" (som det hedder i Milan Kunderas roman "Identiteten"), men har de nu også det? For at få spørgsmål af denne art opklaret, har forfatteren sendt breve til nogle toneangivende kulturpersonligheder, men ikke et eneste af brevene er blevet besvaret. Foruden disse breve er der artikler om andre uholdbare forhold såsom præstationsræset, vores dødspraksis og litteraturens forvaltning.

I "Det ser fint ud på røntgen" møder vi Anne Meiniche 23 år efter en voldsom trafikulykke, der vendte op og ned på livet for hende og hendes familie med mand og fire små børn. Anne og hendes ene datter blev dødeligt kvæstet, men overlevede mirakuløst ved mellemkomst af et enestående sundhedsvæsen. Det ser fint ud på røntgen er den selvstændige efterfølger til Anne Meiniches bestseller "To kaffe og en staveplade" (2003), som er solgt i 55.000 eksemplarer.Med et skarpt blik for det sundhedsvæsen, Anne stadig færdes i, beskriver hun helt nede i patienthøjde og med udgangspunkt i egne oplevelser og erfaringer, hvordan hun har oplevet udviklingen i væsenet over årene. Anne Meiniche fortæller samtidig, hvordan et noget anderledes liv har formet sig for hende, og hvad det har haft af omkostninger for hendes nærmeste.Det ser fint ud på røntgen er skrevet med overskud og humor. Men også med blik for alle de patienter, der aldrig kommer til orde. Bogen er for alle, der har interesse for vores sundhedsvæsen: Medpatienter, pårørende og sundhedspersonale.

Fodbolden har det med at sætte ild til debatter, som forhåbentlig kan gøre os klogere. Én uge taler vi om racisme på tribunerne, en anden uge diskuterer vi Dansk Boldspil-Union og VM i Qatar – og en tredje uge er søgelyset skiftet til en boykot af de russiske landshold.I samtalebogen Mener du det? Samtaler om fodbold sætter fodboldtræner Peter Sørensen og journalist Asker Hedegaard Boye ti af tidens varmeste emner til debat. De to er ikke enige om alt, hvilket er en af bogens pointer: Vi må gerne være uenige; vi må gerne give hinanden modstand. Ja, faktisk er den ærlige strid på ord og argumenter noget af det dyrebareste, vi har i et demokratisk samfund!»Vi er alle hyklere, men det skal ikke holde os tilbage fra at prøve at sige og gøre det, visynes, er det rigtige. Jeg har ikke noget problem med ståsteder, som måtte være politiskukorrekte,« siger Peter et sted i bogen.Om forfatternePeter Sørensen var professionel fodboldspiller i halvandet årti. Han vandt mesterskabet med Silkeborg IF, spillede i hollandsk fodbold og fik flere end 200 Superliga-kampe. Siden 2009 har han været cheftræner i Fredericia, AGF, Silkeborg, Hobro og Vejle. Han er insider.Asker Hedegaard Boye har aldrig spillet på topplan. Til gengæld har han skrevet om fodbold i snart 20 år og rapporteret fra VM i Rusland i 2018 samt tre EM-slutrunder. Han er idéhistoriker og journalist på Weekendavisen med stort kendskab til dansk og international fodbold, ikke mindst brudfladerne mellem sport, kultur og politik. Fælles for de to er en livslang kærlighed til den problematiske, smukke og nu og da flygtige sport.

Velfærdssamfund er skrevet med henblik på at skabe overvejelser, forståelse og debat relateret til demokrati, velfærd og samfundsorganisering. Det enkelte essay er målrettet en bestemt samfundsdel og forholder sig kritisk til området, der med fordel kan drøftes og sandsynligvis give større indblik og sammenhængsforståelse.Sproget og forståelsen er det vigtigste, vi kan give vore børn, så de kan have et godt liv og forstå at bidrage til den fælles demokratiske debat om samfundets indretning og udvikling i stedet for som nu at skabe ’mursten’ til bygningen.Økonomistyringen af samfundet betegnes som finansiokrati og er på baggrund af menneskets grådighed medvirkende til at skævfordele verdens goder og skævvride demokratiet.IT-verdenen behandles kritisk på grund af dens dobbeltbundede funktion. Internet letter kommunikationen, omvendt gør den elektroniske kommunikation livet farligt, da alt på Internettet er offentligt tilgængeligt, hvilket blandt andet gælder vores forsyninger, som oplevet af kommuner og forskellige virksomheder.

”Retten til sex” er en essaysamling om køn, sex, race og magt. Titelessayet handler om incel-bevægelsen, og navnlig amerikaneren Elliot Rodger, der dræbte 6 personer og sårede 14, fordi han ville straffe de kvinder, der havde afvist ham, og de seksuelt aktive mænd, han var misundelig på.I bogens øvrige tekster diskuterer Srinivasan pornografi, sexarbejde, racisme og andre emner, der er centrale for feminismen i fortid, nutid og fremtid. Med sit fokus på spørgsmålenes kontroversielle og komplekse sider er ”Retten til sex” et væsentligt indspark i debatten om, hvordan vi omgås hinanden i en tid, hvor kategorier og traditioner er i opbrud.Om forfatteren:Amia Srinivasan er født i 1984 i Bahrain og opvokset i London, New York, Singapore og Taiwan. Hun er professor på All Souls College i Oxford og har tidligere undervist på Yale og UCLA. Srinivasan har skrevet essays og artikler for Times Literary Supplement, New York Times og London Review of Books, som hun også er medredaktør af. I 2021 blev “Retten til sex” kåret som Blackwell’s Non-Fiction Book of the Year. Bogen er solgt til udgivelse i 19 lande.

”Livstråd” indeholder ni noveller, som er fortællinger om forskellige personers brydninger med livet og den situation, de, mere eller mindre selvforskyldt, er havnet i. Og alle giver anledning til refleksioner over menneskers vidt forskellige måder at tackle livets tråde på. Den unge kvinde, Beas, er på weekendbesøg hos sin indiske kæreste, Bhanu. Det er historien om en brusende forelskelse mellem to unge mennesker, om folks helt reelle og forståelige nysgerrighed over for mennesker af anden etnisk herkomst, men også om uvidenhed og racisme. I den mere filosofiske novelle, møder vi en ung teenagedreng, der skal træffe et vigtigt valg i sit liv. Hvordan er det at træffe valg? Hvordan vælger man det rigtige, når tankerne kan forvirre én godt og grundigt? Er det overhovedet vigtigt at tænke over sine valg? Hvilke værdier vælger vi ud fra? Vi møder også venindeparret Silja og Nete, som er vokset op i kollektivet ”Solsletten” syd for Aarhus, hvor de har haft en vild ungdom. Silja er forsvundet, og en grum historie om ulykkelig forelskelse, seksualitet, besættelse af et andet menneske, jalousi, venskab møder politiet i dets efterforskning af, om der er tale om en forbrydelse. Hvad er der sket med Silja? Disse og mange flere skæbner præsenterer forfatteren Maya D. Nissen fra Århus læserne for i ”Livstråd”. Novellerne er realistiske og til tider barske - men også varme og poetiske. De er modige og prikker muligvis til tabuer for nogle læsere. Men novellerne foregår alle i vores samtid og tager nogle yderst relevante emner som racisme, sexisme, ensomhed, forholdet mellem generationer, venskaber og mobning op. De kan sikkert være med til at skabe debat og rykke lidt ved vores grænser for, hvad vi kan tale åbent om.

I censurens skygge – blegner demokratiet er læge Vibeke Manniches hudløst ærlige fortælling om mere end 2 års ekstreme censur i den danske presse. 30 års samarbejde med pressen, blev på et corona-øjeblik ændret til udelukkelse og censur. Under coronakrisen var Vibeke Manniche en kritisk røst overfor regeringens vedholdende manipulation og propaganda. Vibeke Manniche holdt stædigt fast i sin lægefaglige indsigt samt fakta. Hun forsøgte igen og igen at gøre pressen og magthaverne opmærksomme på de mange faktuelle fejl i regeringens og pressens dækning. Uden held. Fake news og faktaresistens var gennemgående tema hos pressen. I bogen belyser Vibeke Manniche de mange gange, som hun har mærket censurens strenge straf, ligesom hun fortæller historierne bagved. Grundlovssikrede rettigheder blev krænket under coronakrisen og ikke mindst den for ethvert demokrati dyrebare ytringsfrihed. Pressens lukkethed er en del af censurens grobund og Vibeke Manniche tager i bogen fat på selvsamme manglende transparens. Vibeke Manniche peger på oplagte løsningsforslag, som fremadrettet kan sikre demokratiets genopståen. I censurens skygge – blegner demokratiet giver et uhyggeligt indblik i danske mediers ekstreme censur af kritiske røster. Bogen er højaktuel og relevant i en tid, hvor demokratiet udfordres og grundlovssikrede rettigheder knægtes. Vibeke Manniche, Læge, PhD, er kendt dansk læge, som indtil coronakrisen havde 30 års samarbejde med den danske presse.

Ulvetider og skiftespor er fortællingen om de 20 turbulente år i dansk fagbevægelse fra storkonflikt og pinsepakke i 1998 til fusionen mellem LO og FTF, der i 2019 blev til Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH. Poul Smidt skriver om de politiske angreb på fagforeningernes liv og virke, men også om nogle af de interne kampe, der svækkede fagbevægelsen, mens de gode græd, de onde lo – og de gule fagforeninger fik flere medlemmer. Vi hører om bruddet mellem LO og Socialdemokratiet, et af de skarpe hjørner i den nyere danmarkshistorie, men også en betingelse for det nye samarbejde mellem faglærte og ufaglærte fra LO og funktionærerne fra FTF. Det er en bog om Danmarks nyere faglige historie i en globaliseret verden, om lønkampe, kvindekampe, magtkampe, afskeden med eksklusivaftaler og arbejdsmiljøet som politisk kastebold. Og om LO, der nåede at blive 117 år, inden man fik Lizette Risgaard som sin første – og eneste – kvindelige formand. Undervejs kastes der lys på nyere dansk politik set fra den faglige kant med fokus på statsministrene Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt. Og det er ikke lige kønt alt sammen.

Folkeskolens matematikundervisning er kuldsejlet. Næsten halvdelen af eleverne består ikke den afsluttende eksamen - og det er i øvrigt slet ikke matematik, de undervises i, men snarere en forældet slags regning. Det er både en dannelsesmæssig og uddannelsespolitisk katastrofe.Denne bog inviterer til en debat, der for en gangs skyld ikke handler om form, men om undervisningens indhold. Hvad er det vi ønsker for vores børn og deres fremtid? Skal vi kun lære dem at regne, uden at formidle en større sammenhæng, eller skal vi tværtimod inspirere dem til at blive kritisk tænkende individer? I så fald skal undervisningen gribes helt anderledes an.

Præsentation af bogen:Mennesker er forskellige. Det kan alle blive enige om. Men når et menneske behandles i det danske sundhedsvæsen, ændrer det unikke menneske sig til at blive patient. Og patienter ser det sundhedsfaglige personale ikke på med det individuelle menneske for øje. Ens diagnose kræver ens behandling, og samme slags medicin til alle med ensartede symptomer, synes at være svaret i alle behandlingstilfælde. Men hvorfor er det sådan? Hvorfor har vi ikke tid, råderum og økonomi til i et sundhedsvæsen, som i det danske velfærdssamfund at kigge mere på patienten, som menneske end som en sygdom? Hvorfor altid symptombehandle og aldrig årsagsbehandle?Jeg har i årevis undret mig over, at der ikke er plads til et holistisk menneskesyn i sundhedsvæsenet. Og jeg har et brændende ønske om, at vi får gang i en omfattende debat, hvor ikke blot det sundhedsfaglige personale selv, men også politikere og andre beslutningstagere, får et mere åbent og nuanceret blik på de behandlingsprocesser, de er ansvarlige for, at syge mennesker skal igennem. Derfor har jeg talt med en lang række patienter om deres møde og oplevelser med det danske sygehusvæsen. Og jeg har også talt med sundhedsfagligt personale, der – ligesom jeg – oplever, at de kan gøre det bedre. Alle disse fortællinger viderefortæller jeg i "Patientens stemme", så alle patienter, kommende patienter, pårørende, plejepersonale, behandlere, læger, embedsmænd og lokalpolitikere til sundhedsministeren forhåbentlig bliver bedre til at indse, at den dagligdag, rutiner, procedurer og vaner, der styrer det sundhedsfaglige personale generelt set, ikke er dagligdag for patienten. Patienter er mennesker, der skal mødes og forstås lige der, hvor de er – og ikke nødvendigvis passes ind i en forudbestemt behandlingskasse.Venligst hjælp mig med at hjælpe patienterne...

VÆRD AT CO-VIDE tager på et biologisk fundament håndteringen af covid19 til debat i såvel et nationalt som internationalt perspektiv.Covid19 har virkelig været en game-changer, der har vendt op og ned på samfundet. Dagligt bombarderes vi med smittetal og foruroligende historier fra den store verden. Men hvad er egentlig op og ned i den ofte uoverskuelige informationsstrøm? VÆRD AT CO-VIDE giver et indblik i, hvad der ligger bag den forvirrende nyhedsstrøm.Bogen er opdelt i 6 dele, der fokuserer på biologi, herunder cellers og viras opbygning samt vaccineudvikling, anvendte strategier, brug af eksisterende viden om epidemier, krisehåndtering nationalt og internationalt, psykiske, sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser af håndteringen samt endelig alternativer til den hidtidige håndtering.Det er forfatterens indtryk, at håndteringen i foråret 2020 var drastisk men forståelig, men at den kørte af sporet i løbet af efteråret.Endvidere mener han, at vaccinerne bør anvendes. Ikke som nu i et folke-vaccinationsprogram, men langt mere målrettet. De informationer, bogen giver, skal således også sætte læseren i stand til selv at vurdere fordele og ulemper ved at lade sig vaccinere.Det er således et formål med bogen at bringe håndteringen af covid19 til debat. Den har været sparsom hidtil. Det eneste emne, der for alvor har rejst debat i medierne, har været mink-sagen.Men et så vigtigt emne, der i den grad har bragt samfundet og verden på den anden ende, burde i langt højere grad være til åben debat i et demokratisk samfund. Forhåbentlig kan denne bog medvirke til, at det sker.

"Udgangspunktet for det hele er naturligvis den eksempelløse succes, Oprør fra Midten har været i løbet af sine første tre måneder. Et salg på op mod 50.000 eksemplarer af en samfundsanalyse, en menneskeopfattelse og en utopi er såre usædvanligt. Og man kan ikke påstå, at bogens anmeldelser hjalp den på vej." I 1978 skabte bogen "Oprør fra Midten" af Villy Sørensen, Niels I Meyer og K. Helveg Petersen store overskrifter. Bogen forsøgte at finde en alternativ udviklingsmodel til de to fremherskende modeller, kommunisme og kapitalisme, og det blev anledning til en enorm samfundsdebat. Flemming Behrendts bog "Debatten om Oprøret fra midten" udkom kort efter og fortæller om det røre, bogen afstedkom. Flemming Behrendt tegner således et skarpt billede af samfundsdebatten i slutningen af 1970’erne. Flemming Behrendt (f. 1939) er en dansk journalist, redaktør, forfatter og litteraturkyndig. Han er uddannet cand.mag. i dansk med kristendomskundskab som bifag fra Københavns Universitet og har udgivet en lang række bøger og artikler om blandt andet kristendom, politik, film og dansk litteratur. Han har blandt andet arbejdet for Berlingske og Weekendavisen, hvor han i 1980 stiftede Weekendavisens litteraturpris. Flemming Behrendt har endvidere skrevet flere skuespil, der er blevet opført på Det kgl. Teater og Det Ny Teater.

"Problemerne omkring Grønland optager en stor plads i pressen og i den almindelige bevidsthed. Alligevel er forestillingerne om Grønland tit meget vage og uklare i den danske befolkning, og man tager derfor stilling til mange spørgsmål ud fra forkerte forudsætninger. Hensigten med nærværende bog er at give en bred og elementær orientering i de grønlandske spørgsmål, specielt ved behandling af de problemer, som nyordningen har skabt. Herudover gives der en vurdering af denne problematik, som jeg selv anskuer den."Mads Lidegaard opnåede under sin tid som præst i Grønland en enorm viden om landets historie og kultur og gjorde sig samtidig en række observationer, som han her deler ud af. Han beskriver problemerne i det grønlandske samfund, som ofte har dybe rødder i landets historie med Danmark.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"Året med 13 måneder" er en dagbog, der strækker sig fra efteråret 2017 til efteråret 2018. Det er et dramatisk år i Sverige med voldsomme debatter omytringsfrihed, #MeToo og krisen i Det Svenske Akademi. Det er også en turbulent tid i Åsa Linderborgs liv. Som Aftonbladets kulturchef indtager hun sin egen kontroversielle position i debatterne. Et par måneder inden hun fylder 50, bliver hun forladt af manden, hun elsker. Fire dage senere anklages hun for at være medskyldig i et selvmord. Linderborgs dagbog er en polemisk skildring af den svenske offentlighed og af mediernes magt. Men den er også et portræt af en kvinde, der må forholde sig til tvivl, tab og den uundgåelige aldring – alt imens hun står i begivenhedernes centrum.Om forfatteren:Åsa Linderborg (f. 1968) er svensk journalist, forfatter og historiker. Hun slog igennem som forfatter med den selvbiografiske "Mig ejer ingen" (da. 2008), som skildrede en opvækst med en far, der var alkoholiseret metalarbejder og mistede sit job som følge af globaliseringen. Den blev en stor publikumssucces og blev nomineret til Augustprisen i 2007. Mellem 2007 og 2019 var hun kulturchef på Aftonbladet.

Diskussion af Samsøs fremtid de næste 30 år i lyset fra klimakrisen, corona-udfordringen og planerne om en Kattegatbro tværs over Samsø. Forfatterne argumenterer for at det afgørende ikke er om der kommer en bro, men om Samsø finder sin sjæl, for eksempel gennem debat om broen. Søren Hermansen (f. 1959) er leder af Samsø Energiakademi, uddannet landmand, født og opvoksetpå Samsø. Har modtaget The Gothenburg Award for Sustainable Development 2009. Tor Nørretranders (f. 1955) er forfatter, uddannetmiljøplanlægger, født og opvokset i Storkøbenhavn,fastboende på Samsø siden 2018. Har udgivethalvanden snese bøger og er udkommet på et dusinsprog.