Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Dement

Her finder du spændende bøger om Dement. Nedenfor er et flot udvalg af over 4 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Skab øjeblikke i solen
    af Jobbe Pilgaard
    147,95 - 177,95 kr.

    Brugbar og motiverende bog til pårørende om at være i nuet med den demente trods livets omstændigheder. Når man netop har fået besked om, at ens elskede er ramt af en hukommelsessygdom, er der brug for en kort, kontant og relevant bog, som giver råd og vejledning til, hvordan man håndterer de svære følelser og situationer, som opstår hos alle demens-pårørende. Bogen er en personlig udviklingsbog, hvor Jobbe Pilgaard, hvis mor blev ramt af Alzheimers som 55-årig, fortæller personlige beretninger, der munder ud i metoder til, hvordan man takler de følelsesmæssige og praktiske udfordringer, som alle pårørende til demente kan nikke genkendende til. Samtidigt er den en positiv og livsglad fortælling om en søn, som vil lære den ”nye” version af sin mor at kende og insisterer på at bruge de erfaringer, som han gør sig på rejsen, til at skabe gode øjeblikke for dem begge. Jobbe Pilgaard er uddannet pædagogisk filosof ved Aarhus Universitet, selvstændig og gift med Hans. Jobbes mor fik i december 2016 diagnosen Alzheimers sygdom i en alder af 55 år.

  • - Om livet som pårørende til en dement
    af Kirsten Louise From
    172,95 kr.

    Denne bog handler om, hvor svært det er at være pårørende til en dement. Daniel og Kirsten er henholdsvis svigersøn og datter til Nanna. På fire år bliver Nanna tiltagende dement. Vi følger dem over tid, hvor opgaverne for Daniel og Kirsten med f.eks. indkøb, lægebesøg, apoteksbesøg, samtaler med kommunen og hjemmepleje af Nanna bliver flere og flere. Daniel og Kirsten har svært ved at leve deres eget liv. De bliver “minidemente” efter besøg hos Nanna, og deres alkoholindtag bliver alt for højt. Det er en bog skrevet med stor ærlighed. Den tager emnerne griskhed og egoisme op som en naturkraft, der sætter i gang for de voksne børn, når forældregenerationen vender op og ned på verden. Dårlig samvittighed bliver de pårørendes mellemnavn.Sidst, men ikke mindst, kører der hele vejen igennem bogen en debat om, hvorvidt det er den demente eller samfundet, der skal tage de vigtige beslutninger i den dementes eget liv. Uddrag af bogen Mor kigger ikke på mig. Det er svært at komme i kontakt med hende i dag. Hun er optaget af noget helt andet, for hendes blik følger et eller andet ude på fællesgræsplænen, der ligger i forlængelse af hendes lille terrasse udenfor hendes plejehjemsbolig. – Har I set Bob? spørger hun Daniel og mig. Daniel og jeg kigger på hinanden, og ingen af os besvarer spørgsmålet. – Se, der er han. Han føjter rundt, tilføjer hun. Min mor slår ud med armene. Så falder 10-øren for os. Bob er en robotplæneklipper og min mors nye ven. Om forfatterenKirsten Louise From (f. 1962) er et menneske, som er flyttet langt ud på landet for at skrive bøger. Hun har en baggrund som journalist inden for lokalpressen og som pædagog og multimediedesigner.

  • af Tina Hastrup von Buchwald
    118,95 - 155,95 kr.

    Stjernekonstellationerne står ikke godt for præsten Sidsel for øjeblikket. Hun er desuden ramt af omsorgstræthed.Hun er gået gennem porten til helvede – eller var det Bogfinkevej? – hvorfra intet menneske vender tilbage. Hendes liv roterer om svigt med svigt på. Drysset med et krydderi af eksistentiel ensomhed. Hun har fået fælleskabsforstoppelse. Vælger hun at lade sig opsluge af bitterheden og mørkeT?Lunten er blevet så uendelig kort. Hvor går en midaldrende kvinde hen med sin vrede? Efter en trist skilsmisse? Når hendes egen mor er blevet dement og behandler Sidsel som et barn? Og når Sidsels sanser svigter hende, og hun pludselig ser ting og døde mennesker, der ikke burde være der. Hvad gør man så? Går til øjenlæge? Samtidig med at hun som præst skal være den lyttende, den rummelige, den altomfavnende. Så flink, så flink. Vil hun affinde sig med det? Gu vil hun ej.

  • af Steen B.J.
    187,95 kr.

    Ella, Li-Mei, Ibsen og Milton fra Team Milton stilles over for et opklaringsarbejde, hvor kvinden Selma findes død. Det viser sig, at hun er forgiftet med det dødelige stof arsen, hvor døden har været meget smertefuld. I Selmas seng finders der hårrester fra både en mand og en kvinde, hvilket undrer Team Milton meget. I dette opklaringsarbejde bringes specielt Li-Mei ud i etiske overvejelser, da hun via mobilkontakt skal prøve at redde et nyt offer fra samme skæbne som Selma. Ibsen og Ella foretager ligeledes en drastisk arrestation, der får katastrofale følger. Ellas mor Oline og Layla kastets ud i voldsomme og drabelige ting, da pengeafpresserne kræver deres penge, mens Ella er yderst bekymret for, om Oline er blevet dement. Hun opfører sig hele tiden specielt, mener Ella og er bekymret og vil foreslå et lægetjek. Uddrag af bogen Bilen med Winnie kørte videre og Winnie kunne mærke, at de nu kørte væk fra den bumlede vej og ud på en asfalteret vej. Desuden blev farten sat op og lyset blev nu tændt på bilen, kunne hun se på den ene lysende baglygte. Resolut fandt hun kosteskaftet og hamrede den anden baglygte ud, så den splintres i flere stykker og lyset gik ud. Hun ignorerede fuldstændigt smerterne i kroppen, som hun havde pådraget sig fra “Bjørn” og den strabadserende tur. Hun havde håbet på, at den bagvedkørende bil havde set det og undret sig, men den drejede blot fra ved en udkørsel. Hun havde efterhånden fået gaffatapen rimelig fri fra fodleddene, men kæmpede med det sidste, mens hun kiggede ud af det nye hul, hvor baglygten skulle sidde. Hun fik de sidste stumper glas slået væk, så hun kunne stikke hånden ud, uden at skære hånden på glasstumper. Men der kørte ikke lige nogen bil bag ved, og når der ingen baglygter var længere til at lyse op, så var det måske svært i nattemørket, at spotte en vinkende hånd. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) skriver en serie af krimier med hverdagsrealisme, der henvender sig til krimiinteresserede læsere i alle aldre og mest handler om mennesker og skæbnefortællinger frem for blod, sex, vold og action. Sproget er hverdagsagtigt og uden manipulerende billed­sproglige virkemidler. Det giver læseren en unik frihed til selv at danne sig uforglemmelige og personlige billeder ud fra de menneskelige relationer i den fremadskridende handling, hvor mord- og andre krimigåder løses.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.