Bøger om Demokrati

Europas nyere intellektuelle historie fortalt af en af Europas førende intellektuelle.Jan-Werner Müller blander både intellektuel, politisk og kulturel historie og kaster lys over de ideer, der formede perioden kendetegnet af ideologiske ekstremer før 1945. En periode som vi i lyset af nutidens samfundsudvikling i den grad kan lære af. Hvilke personer, kulturelle strømninger, ideologiske nybrud og generelle samfundstanker prægede Europa op til, under og efter de to store krige, som rystede Europa, og som vi indtil for nylig aldrig troede, vi skulle frygte igen? ANMELDELSER"Jan Werner Müller tegner et fabelagtigt panorama over de intellektuelle og magtgriske kræfter, der formede den styreform, der i dag hævder sig som den mest retfærdige." ♥♥♥♥♥♥ – Politiken "Den hidtil bedste bog om moderne europæisk politisk idehistorie er udkommet på dansk. " – Dagbladet Information "En interessant og oplysende gennemgang af demokratiets udfordringer og kriser i det 20. århundrede" – Per Stig Møller, Flensborg Avis "En beundringsværdig, grundig og vidtfavnende bog" - Jürgen Habermas "Et imponerende overblik over det 20. århundredes europæiske politiske tænkning" - Financial Times "Der er ikke et eneste kapitel af det 20. århundredes europæiske politiske tænkning, der ikke er oplysende analyseret i denne overlegent skrevne, klart argumenterede og usigeligt engagerende bog." - International Affairs OM FORFATTERENTysk idehistoriker og professor i politisk teori på Princeton University. Han er en af Europas førende intellektuelle og forfatter til en lang række politiske og idéhistoriske bøger, senest Hvad er populisme? (2016).

”Krystalklar læsning og et dybtgående bidrag til vores forståelse af verden i dag” – New Statesman Demokratiet er gået under mange steder rundt omkring på kloden. Vi tror, vi ved, hvordan det ser ud: Kaos råder og militæret griber ind for at genoprette orden, indtil befolkningen igen kan tiltros kontrollen. Men måske dette billede er forældet. Alle politiske systemer får en ende. I Sådan ender demokratiet adresserer David Runciman problemet stringent og med nerve og hjælper os til at tænke det hidtil utænkelige: Hvordan ser demokratiets undergang ud i det 21. århundrede? Kunne der komme noget bedre efter demokratiet? ANMELDELSER "Overbevisende, subtilt og stilfuldt udreder Runciman de paradokser og risici, demokratiet står over for, hvilket gør denne bog til en af de absolut bedste af de mange fremragende bøger, der for tiden behandler dette emne " - The Guardian "Læseværdig, tankevækkende og fyldt med fascinerende observationer om samtidig politik" - The Herald David Runciman (f. 1967) er professor i politik og leder af Department of Politics and International Studies ved Cambridge University. Han har udgivet en række bøger om politik og demokrati, senest The Confidence Trap: A History of Democracy in Crisis from World War I to the Present (2015). Han skriver om politik for London Review of Books og er vært på den ugentlige podcast Talking Politics.

Magt, magtkoncentration og fordeling af magtressourcer – det er vigtige ting at diskutere i et demokrati. Med et klart blik for, hvordan magten er organiseret i Danmark, kan vi bedre diskutere, hvilke interesser og aktører, der sidder på afgørende beslutninger i samfundet; i hvor høj grad de afspejler befolkningens interesser, og om magtfordelingen og koncentrationen af magt burde se ud på en anden måde. I Foreningen for Elite- og Magtstudier har vi kortlagt den organiserede magt i Danmark. Og i dette atlas viser vi, hvordan organisationer, virksomheder, foreninger, statslige råd, udvalg – ja, hele samfundet er bundet sammen af netværk. Formålet med bogen er at skabe et overblik over, hvordan vores samfund hænger sammen gennem netværksforbindelser. Og tillade læseren at gå på opdagelse i det danske magtnetværk: Hvem har en central placering? Hvem står helt ude i kanten uden forbindelser? Og hvilke alliancer former sig i magtnetværket? Med kortlægningen ønsker vi at give et overblik over magtens veje i Danmark, så vi som borgere har bedre mulighed for at sikre, at vores stemmer bliver hørt.

Internettet er en potentielt demokratisk sfære, hvor alle kan få taletid. Men de sociale platforme har stor indflydelse på det enkelte menneskes digitale adfærd, ligesom de kan ekskludere alt fra vaccinemodstandere til den amerikanske præsident.Med analyser af fænomener som selfies, fake news og nudes viser Vincent F. Hendricks og Camilla Mehlsen, hvordan de sociale platforme administrerer tidens fakta, følelser og fortællinger og i praksis kan styre, hvad vi opfatter som sandt og falskt, rigtigt og forkert, grimt og smukt – online såvel som offline.Det er ikke for sent at skabe et mere demokratisk internet. Hendricks og Mehlsen kalder med Sandhedsministeriet på en nytænkning af techgiganternes rolle i den digitale infrastruktur.Camilla Mehlsen, cand.mag., er digital medieekspert i Børns Vilkår og indehaver af MehlsenMedia. Medlem af TechDK Kommissionen. Har bl.a. udgivet Teknologiens testpiloter (2016), Hvordan bliver vi digitalt dannede? (med Vincent F. Hendricks, 2018) og Homo Futura (2020) samt undervisningsmaterialet LIKE (2019) og undersøgelsen Influencere – de nye unge mediehuse (2020).Vincent F. Hendricks er dr.phil., ph.d. og professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet. Medlem af TechDK Kommissionen. Har bl.a. udgivet Spræng boblen (2016), Fake news (med Mads Vestergaard, 2017), Hvordan bliver vi digitalt dannede? (med Camilla Mehlsen, 2018) og Vend Verden (2020).

Teknologiens blinde vinkler kommer ofte bag på os, fordi vi ikke forholder os i tide, og fordi de lovgivende instanser, politikere og beslutningstagere ikke kan følge med markedets eksplosive udvikling. Hvordan skal vi kunne forestille os konsekvenserne, når udviklingen konstant tager nye retninger? Denne bog begynder, hvor grænsen for digital fascination går. Den stiller spørgsmålstegn ved teknologien med særligt fokus på smartteknologien, dens påvirkning af mennesket, dets hjerne, hjerte og drømme.Phono Sapiens – det langsomme pattedyr på speed handler om, hvordan smartteknologien forvandlede Homo Sapiens til Phono Sapiens.

Demokrati i Amerika er et idéhistorisk hovedværk, der giver den historiske baggrund for det amerikanske demokrati. Nu genudgives den anmelderroste oversættelse i et tobindsværk med nyt forord af Rune Lykkeberg.I 1831 rejste den unge, franske aristokrat Alexis de Tocqueville rundt i USA. Demokrati i Amerika er resultatet af hans undersøgelser af det amerikanske samfund og det spirende, amerikanske demokrati.Tocqueville var overbevist om, at de fremherskende lighedsprincipper afspejlede tidsånden, og han forudså, at det gamle Europa havde samme udvikling i vente.Demokrati i Amerika er et imponerende studie af styrker og svagheder i det demokratiske system. Tocqueville afviste ikke demokratiet, men var dybt skeptisk over for den demokratiske fare for flertalstyranni og populisme. En af hans centrale indsigter er, at demokrati ikke kun skal studeres i de politiske institutioner, men lige så meget i vaner og skikke. Det er den demokratiske livsform, som Tocqueville både fascineres og anfægtes af.

"Venstrefløjens nye tænkere" er en introduktion til de mest centrale teoretikere på den nye venstrefløj. Bogen giver en samlet præsentation af den nutidige venstrefløjstænkning. Antologiens 10 kapitler giver en forståelse af nøglebegreberne hos Ernesto Laclau og Chantal Mouffe, Luc Boltanski og Ève Chiapello, Alain Badiou, Jacques Rancière, Slavoj Žižek, Judith Butler, Michael Hardt og Antonio Negri, Étienne Balibar, Jacques Derrida og Giorgio Agamben.Disse tænkere er uomgængelige for forståelsen af den nye venstrefløjsdiskussion af globalisering, køn, samfund, demokrati, racisme, kritik, biopolitik, kapitalisme og meget mere.

”Ideer forandrer ikke verden i sig selv, og intellektuelle kan ikke opråbe sig til fremskridt og frigørelse. Men alle, der er udsat for uretfærdighed som person eller som tilskuer til samfundet, har brug for ideer. De intellektuelle, der formulerer deres indsigter, så andre kan bruge dem, bidrager til at forandre verden langsomt.” – Fra forordetFra efteråret 2020 og gennem hele 2021 har Rune Lykkeberg talt med 41 internationale intellektuelle om klima, frihed, punk, ulighed, kapitalisme, demokrati, racisme – om verdens tilstand.De langsomme samtalers præmis er, at der er en forbindelse mellem ideer og magt. Bogen er 41 bidrag til den fælles påtrængende samtale om, hvordan vi ændrer verden – også selv om det går langsomt.

Den idéhistoriske klassiker Parlamentarismens krise er en kras kritik af det repræsentative demokrati og en skarp analyse af de på Carl Schmitts tid aktuelle alternativer til parlamentarismen – nemlig kommunisme og fascisme. Parlamentarismens krise, der udkom første gang i 1923 og anses for at være en klassiker inden for det 20. århundredes tænkning, er en kraftfuld og tankevækkende kritik af det, som Schmitt mener, er det repræsentative demokratis indre inkonsistens, og værket er derfor ofte blevet læst som et forsøg fra Carl Schmitts side på at ødelægge parlamentarismen. Men faktisk er teksten, som oversætter Lars Christiansen er inde på i sin introduktion til bogen, Schmitts forsøg på at forsvare Weimar-republikken og i det lys, er bogen også et historisk indblik ind i Weimar-Tysklands politiske kultur. ANMELDELSER"Hvorfor dog udgive og læse den ærkereaktionære Carl Schmitt i dag? Det er der rigtig gode grunde til... Carl Schmitt præsenterer i Parlamentarismens krise et livskrafigt stykke modoplysning, og hans antiuniversalisme har vel næppe haft større opbakning siden Anden Verdenskrig." - Weekendavisen ♥♥♥♥♥ - Politiken ★★★★★ "Den snart 100 år gamle bog er både original og foruroligende i al sin dramatiske korthed." - Jyllands-Posten (5 stjerner) OM FORFATTEREN Carl Schmitt (1888-1985) var en kontroversiel og genial tænker, der er blevet beskrevet både som ’vor tids Hobbes’ og som ’nazismens filosofiske godfather’, hvis skarpsindige kritik af liberal-demokratiske idealer har gjort ham til en af de mest originale intellektuelle bidragsydere til moderne politiske tænkning.

Denne bog er en fortsættelse af Mogens Herman Hansens Demokrati som styreform og som ideologi (2010), der beskriver og debatterer det moderne demokrati. I dette bind sættes demokratiet i historisk perspektiv. Hverken på dansk eller på andre sprog er der skrevet en bog, der skildrer demokratiets historie i hele verden fra dets fødsel i Grækenland i 500-tallet f.Kr. til den form og udbredelse, det har i dag. Det er imidlertid umuligt at skrive en sammenhængende kronologisk fremstilling af demokratiets historie, fordi demokrati kun har eksisteret som styreform i den klassiske oldtid fra ca. 500 til ca. 150 f.Kr. og igen i moderne tid fra ca. 1800 til i dag. I de mellemliggende 2000 år fandtes demokrati ikke som styreform, men kun som en idé. Det blev beskrevet i den politiske filosofi som en af de tre mulige styreformer: kongedømme, aristokrati og demokrati. Til gengæld er det forbløffende, hvor meget demokratiet omtales og diskuteres i løbet at de 2000 år, hvor det ikke fandtes. Det skyldes den enorme betydning og indflydelse, som den antikke politiske filosofi havde på al senere politisk filosofi helt frem til 1800-tallet.Skildringen af demokratiets historie falder således i tre afsnit: (1) Demokrati som styreform og ideologi i den klassiske oldtid, (2) demokrati som idé og begreb i den politiske tænkning fra slutningen af oldtiden frem til slutningen af oplysningstiden, og (3) Demokrati som styreform og som ideologi fra ca. 1800 til i dag.Hensigten med denne bog er at give en oversigt over dette enorme stof. Bogen er primært forskningsformidling, men ligesom bogen om demokrati som styreform og som ideologi rummer den en række originale iagttagelser og betragtninger, som ikke har været fremført tidligere.Bogen afsluttes med et kapitel om forholdet mellem retsstat og demokrati. Dette kapitel vedrører ikke demokratiets historie, men er skrevet som et supplement til bogen om demokrati som styreform og som ideologi.Mogens Herman Hansen (f. 1940) er dr.phil. og lektor emeritus i oldgræsk ved SAXO-Instituttet, Københavns Universitet. Han er verdenskendt som specialist i demokratiet og dets historie og har udgivet adskillige bøger om emnet – senest Demokrati som styreform og som ideologi (2010), der i november 2011 blev tildelt H.O. Lange-prisen, som gives for fremragende forskningsformidling.

Margrethe Vestager fortæller om, hvad man laver, når man sidder i Folketinget, hun forklarer, hvad partier er for noget, og giver gode tips til, hvad man kan gøre, hvis man ikke er gammel nok til at stemme, men alligevel gerne vil have noget at skulle have sagt.Læs bl.a. om:Hvad er demokrati for noget?Hvad er Grundloven, og hvorfor er den så vigtig, at den ligefrem har sin egen dag?Kan det virkelig passe, at man i gamle dage ikke måtte stemme til folketingsvalg, hvis man var kvinde?Hvad står der i loven om børns rettigheder?Har kongen egentlig nogen magt?Når man taler om venstrefløjen og højrefløjen, hvad betyder det så egentlig?Hvad laver man nede i det der EU?Og: Hvem er det egentlig, der bestemmer i Danmark?Bogen er en del af Carlsens populære serie ER DU RIGTIG KLOG?, som er fuld af fantastiske fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.

”Vi lever i mærkværdige tider. En tid for Langsomme samtaler.” – Ivan Krastev ”Hvis vi skal forstå verden, og hvis vi skal være med til at forbedre verden, har vi brug for at bringe økonomi, sociologi, filosofi, politik og aktivisme sammen i et fælles sprog. Det er det, Rune Lykkebergs Langsomme samtaler gør.”– Thomas Piketty Gennem 2022 har Rune Lykkeberg talt med 37 internationale tænkere, forskere, forfattere og aktivister om klimakrisen, moralske revolutioner, krig, magt, frihed, håb, blomster, skønhed og vejene til forandring. Vi skal gøre det hele på én gang er en studiekreds med dem, vi helst vil stille spørgsmål til om det, der brænder i verden. Bogen er en form for dannelsesaktivisme, som vil bringe vores indsigt på niveau med vores indignation og forbinde ideer og analyser med bevægelser, der langsomt kan være med til at ændre verden.

“En indholdsrig bog, der dygtigt tager USA’s rolle historisk og nutidigt op til analyse […] Dette er en meget berigende politisk bog, der formår at fremlægge komplekse sager i en formidlende og lettilgængelig form” skriver Dansk Bibliotekscenter i deres materialevurdering – og fortsætter: “Anbefales til indkøb”FRA BOGEN: "Donald Trumps sejr ved præsidentvalget 8. november 2016 er det største chok i USA’s politiske historie. Da valgresultatet stod klart, sagde præsident Obama til en medarbejder: 'Vi kommer til at erfare, hvor slidstærke vore institutioner egentlig er'". OM BOGEN: Denne bog placerer de seneste års udvikling i en større fortælling. Det er historien om USA - og om de demokratiske institutioner, som forfatningsfædrene håbede det ville være umuligt for nogen magthaver at undergrave.OM FORFATTEREN: Niels Bjerre-Poulsen (f.1959) er ph.d. i amerikansk historie fra University of California, Santa Barbara, og lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet. Han har igennem tre årtier været en af Danmarks mest respekterede og citerede eksperter i amerikansk politik, og er forfatter til en lang række bøger og artikler. Blandt de seneste er den prisbelønnede „Vietnamkrigen; En International Historie 1945-1975“ (Gyldendal 2015) og (med Erling Bjøl): ”USA’s Historie” (Gyldendal 2018). Medforfatter til RÆSON-bogen "Verdens Magter" (2014): “Generelt en af de bedste og mest grundige aktuelle globale analyser […] Bør anskaffes i de fleste biblioteker der ønsker aktuel litteratur” (Dansk BiblioteksCenter)

Kina vil være en stormagt. Men landets ambitioner kan kun realiseres på basis af et stærkt indenrigspolitisk fundament – økonomisk, politisk, samfundsmæssigt og militært.Udviklingen af „Riget i Midten” fra – for 40 år siden – at være et internationalt isoleret udviklingsland til nu at indtage en status som stormagt og globalt vækstlokomotiv er næsten gået for hurtigt. Det gælder også udviklingen i det kinesiske samfund, som efterhånden er blevet meget kompliceret og vanskelig for de kinesiske ledere at håndtere og kontrollere. Samtidig er Kina for alvor begyndt at markere sig også langt uden for Asien, ikke mindst med det enorme infrastrukturprojekt „Den Nye Silkevej”. Hvordan ser næste kapitel i landets historie ud?Camilla Tenna Nørup Sørensen (f. 1976) er lektor ved Forsvarsakademiet og en af Danmarks ledende Kina-eksperter.

Multikulturalisme ses af mange som progressiv og venstreorienteret, og kritikken af den betragtes som reaktionær og racistisk. Denne bog udfordrer denne tankegang og viser – fra et venstrefløjsperspektiv – hvordan den moderne mangfoldighedstankegang tværtimod undergraver fornuft, frihed, lighed og individuel selvbestemmelse. Ved at have et særligt fokus på sær-identiteter og indføre grupperettigheder på bekostning af universel politisk frihed, borgerrettigheder, upartiske institutioner og lighed mellem kønnene er den på kollisionskurs med demokratiets grundværdier. Multikulturalisme er derfor i virkeligheden en konservativ og antimoderne ideologi. I denne bog beskriver den svenske universitetsforsker Göran Adamson, hvordan Sveriges regering i 2000 af ideologiske grunde påtvang svenske universiteter en ny ”mangfoldighedspolitik”. Med universiteterne som eksempel påviser forfatteren, hvordan multikulturalisme i dag er blevet en statsbærende ideologi i Sverige, og han leverer en knivskarp analyse af de problemer, det skaber. Adamsons bog er en nøgle til forståelse af ikke bare dagens Sverige men de stigende problemer, andre europæiske lande oplever med at rumme og inkludere deres nye borgere, fordi man ikke tør gøre op med multikulturalismen. Göran Adamson er lektor i sociologi og har en PhD fra London School of Economics and Political Science, LSE. Han er en førende venstrefløjskritiker af multikulturalismen, og hans kommende bog, Masochistisk nationalisme – multikulturelt selvhad og forgabelsen i det eksotiske, fremdrager paralleller mellem klassisk nationalisme og multikulturalisme.

Hvornår blev Danmark reelt et demokrati, og hvordan? Tim Knudsen viser i denne bog, at det næppe var med Grundloven af 1849. Først i 1915 kan man hævde, at demokratiet - også kaldet folkestyret - stort set var færdigudviklet i Danmark, men ikke før omkring 1945 var tilslutningen til parlamentarisk demokrati på det nærmeste fuldstændig. Indtil da var dele af samfundets elite meget skeptiske over for folkestyret. Elementerne i dansk folkestyre er blevet udviklet over en meget lang periode, og dagens danske demokrati er på mange områder præget af strukturer, som rækker flere hundrede år tilbage. Bogen fremdrager både de forhold, der har været gunstige for Danmarks demokratisering, og forhold, der har gjort, at demokratiseringen har haft det sværere, end vi sædvanligvis vil være ved. Fra enevælde til folkestyre er en ny udgave af bogen ´Da demokrati blev til folkestyre´. Bogen handler om dansk demokratihistorie indtil 1973. Efter gennemførelsen af en ny kommunalreform, Danmarks tilslutning til EF og chokvalget i 1973 begyndte en ny epoke. Perioden herefter beskrives i bogen Fra folkestyre til markedsdemokrati.

Rune Lykkeberg taler med de største intellektuelle om verdens største problemer. "Det er punk at være positiv" er den tredje samling af Lykkebergs Langsomme samtaler.”Det har siden vi begyndte Langsomme samtaler været ambitionen at bringe forskellige former for indsigt sammen. At få magtens erfaringer, tænkningens ideer, aktivisternes strategier og drømme, forskernes viden og forfatternes fortællinger til at mødes, fordi det hele hænger sammen.Ingen ser verden samme sted fra, men alle forholder sig til den samme virkelighed. Vi er ude på heden sammen, det kan godt være, den gamle verden er i opløsning, men den nye er også under opbygning.” - Fra forordetRune Lykkeberg (f. 1974) er chefredaktør på Dagbladet Information. Har tidligere udgivet "Kampen om sandhederne" (2008), "Alle har ret" (2012), "Deutschstunde" (red. sm. Peter Nielsen 2017), "Vesten mod Vesten" (2019), "Hegel" (red. 2020) og "Samtaler om Shakespeare" (2021). Han har bl.a. modtaget Georg Brandes-prisen, De Berlingske Journalisters Pris, Holbergmedaljen og Selskabets Pris.

Overalt i det danske samfund er der spor af kristendommen. Kirkerne er synlige i det danske landskab og bybillede. De fleste betaler kirkeskat, præsterne er statslige embedsmænd, alle skal – uanset trosretning – have deres børn skrevet ind i kirkebøgerne, og kalenderåret har en lang række kirkelige helligdage. Alligevel er mange ikke opmærksomme på, hvordan kristendommen og navnlig lutherdommen har præget det moderne danske samfund. Kirken og den lutherske tro har historisk spillet en betydeligt større rolle for den danske befolkning, end den gør i dag. Pligt og omsorg viser, hvordan den kristne kulturarv og luthersk teologi har præget det danske samfund på områder, vi ikke umiddelbart forstår som religiøse. Og bogen giver baggrunden for vores forestillinger om autoritet, socialt ansvar, pligt, arbejde, fattige og omsorg. Det moderne danske samfund har lutherske rødder – rødder, der har givet næring til vores forståelse af velfærdsstatens grundprincipper om sociale ydelser, gratis uddannelse, ligestilling og familiepolitik. På den måde bidrager bogen til en dybere forståelse af danskernes tillid til velfærdsstaten.

Medborgerskab handler om deltagelse i et fællesskab, men skal det være et kulturelt eller politisk fællesskab? Hvilken rolle spiller religion og kultur for medborgerskab? Hvem ser vi som vore medborgere? Hvordan bliver den enkelte del af fællesskabet og anerkendt som aktiv medborger? Hvilket syn på forskellighed, fællesskab og selvbestemmelse er udgangspunkt for dannelse og uddannelse i dag? Hvilke værdidilemmaer rummer medborgerskabstanken? Hvordan kan der dannes til medborgerskab? Medborgerskab – et nyt dannelsesideal? henvender sig til alle, der interesserer sig for demokrati og dannelse og for de etiske og eksistentielle spørgsmål, som er knyttet til diskussionen om medborgerskab i dag. Forfatterne er: Ove Korsgaard, Alexander von Oettingen, Keld Skovmand, Lakshmi Sigurdsson, Robin May Schott, Kirsten M. Andersen, Inge Liengaard, Mattias Andersson, Hans Dorf, Bo Lauritzen, Birgitte Bækgaard, Jens Jakob Ellebæk og Jens Ulrich."En spændende og detaljeret redegørelse for et begreb, som ikke kan undværes, men hvis teoretiske begrundelse kun de færreste kender til. Det er lykkedes de mange forfattere at give et vigtigt bidrag til en europæisk diskussion og en besindelse på medborgerskab som en helt nødvendig udfordring for samfundsdebatten og de politiske diskussioner." Mikkel Wold, Information

“Generelt en af de bedste og mest grundige aktuelle globale analyser […] Bør anskaffes i de fleste biblioteker der ønsker aktuel litteratur” – Dansk BiblioteksCenter (DBC) om den første udgave af Verdens Magter (2014)Verden er under forandring - men hvem bestemmer, hvor udviklingen går hen? En række af Danmarks mest vidende eksperter analyserer verdens syv mest magtfulde nationer. Hvert kapitel indeholder et historisk rids, en indenrigs- og udenrigspolitisk analyse samt et portræt af landets leder. Bogen - der blev udgivet første gang i 2014 - er blevet gennemgribende opdateret i lyset af de store begivenheder siden - fra Ukrainekonflikten og flygtningekrisen over Brexit og Trumps sejr til Merkels genvalg i efteråret 2017.

Spørgsmålet om barnets dannelse til frit og selvstændigt menneske eller til ansvarlig og forpligtet samfundsborger er uomgængeligt i enhver pædagogisk praksis.Det viser Leo Komischke-Konnerup i Menneske eller borger, hvor han præsenterer det pædagogiske grundspørgsmål via tre centrale pædagogiske tænkere - Jean-Jacques Rousseau, Wilhelm von Humboldt og Dietrich Benner. Han trækker tråde mellem dem og viser, hvordan den politiske dannelse kan rumme begge aspekter, men at det ikke sker gennem den målrationelle og lineære ekspertise, teknik og synlighed, som i disse år efterspørges fra politisk side.Bogens didaktiske appendiks støtter med studie- og praksisrelaterede spørgsmål den studerende i læsningen og diskussionen af de tre tænkere og det pædagogiske grundproblem. Appendikset er udarbejdet af lektor ved læreruddannelsen Nicki Leding Olesen.Menneske eller borger er henvendt til læreruddannelsens fagområde 'Almen dannelse', men er i øvrigt oplagt på alle pædagogiske studier med fokus på dannelse, uddannelse og demokrati.

Fra folkestyre til markedsdemokrati beskriver de dybtgående ændringer i dansk demokrati siden 1973. Det er en spændende bog, som behandler udviklingen i medier, partier, folketing, regering, centraladministration, kommuner, domstole og kirke. Det kræver både dyb indsigt og solidt overblik at komme så vidt omkring. Det har Tim Knudsen. Tim Knudsen er professor i offentlig forvaltning ved Københavns Universitet. Hans hovedinteresser er skandinavisk statsbygning og offentlig forvaltning. Tim Knudsen underviser i forholdet mellem politiker og embedsmænd, regeringsarbejde og dansk forvaltningshistorie. Han er fast skribent i Kristeligt Dagblad og skriver også i bl.a. Information, hvor han netop i disse uger kommenterer valgkampen.

John Deweys hovedværk Demokrati og uddannelse nu for første gang på dansk. Bogen er uomgængelig for alle, som interesserer sig for filosofi og teori om uddannelse, samfund og pædagogik.

Værdier i danske dagtilbud afdækker, analyserer og reflekterer de tre forfattere over de værdier, pædagoger formidler i de danske vuggestuer og børnehaver. Og i forlængelse heraf giver de et konkret bud på en didaktisk model for, hvordan pædagoger kan arbejde med en bevidst værdiopdragelse.'Vi håber, at bogen ansporer pædagoger til at reflektere over de værdier, de kommunikerer i samspil med børnene, og at denne refleksion vil være med til at kvalificere arbejdet med værdier, så de i højere grad kommer til at indgå som vigtige pejlemærker i det pædagogiske arbejde.'- fra forordetBogen henvender sig til pædagog- og pædagogikstuderende samt uddannede pædagoger.

Hvad er fremtiden for Europa, vesten og verden? En række danske eksperter og debattører om de dramatiske politiske udviklinger på kryds og tværs af Europa og AtlantenForfatterne:Mikkel Vedby RasmussenPeter WivelPeter NedergaardLykke FriisUffe ØstergaardTroels HeegerStine BosseMartin Lemberg-PedersenKlaus RothsteinAnne Sofie AllarpMarlene Wind og Poul SmidtNiels Westy og Torben Mark Pedersen

“Verden på flugt” samler på 360 sider en række dagsordensættende analyser, kommentarer og interviews fra nyhedsmagasinet RÆSON, bragt fra maj 2015 til og med april 2016. Om globale emner – som flygtningene, terrorismen, krigen i Syrien, EU, Rusland, USA, Kina og klimaet. Og om danske emner – herunder politik efter folketingsvalget, højre og venstre, magt og ideologi, folket og eliten.Med artikler af bl.a. Stine Bosse, Søren Espersen, Martin Lemberg-Pedersen, Peter Wivel, Mikkel Vedby Rasmussen, Vibeke Schou Tjalve, Naser Khader, Peter Viggo Jakobsen, Vera Rosenbeck, Ole Sohn, Dennis Kristensen, Troels Mylenberg, Henrik Dahl og Christian Nissen samt interviews med Uffe Ellemann-Jensen, Jan Øberg, Anders Krab-Johansen, Bjarne Corydon, Connie Hedegaard og Jørgen Ørstrøm Møller

Thomas Paines todelte essay MENNESKETS RETTIGHEDER fra 1791-92 var et af de mest indflydelsesrige skrifter i sin samtid. I dag er det et klassisk forsvar for demokrati og lighed. MENNESKETS RETTIGHEDER var i udgangspunktet et forsvar for den franske revolution, men udviklede sig til en mere generelt fortale for demokrati og lighed via en analyse af de fundamentale årsager til utilfredshed i de europæiske samfund og en kur mod onderne forårsaget af vilkårligt styre, fattigdom, analfabetisme, arbejdsløshed og krig. Paine argumenterede for en republikansk styreform frem for monarki og fremlagde en plan for almen uddannelse, fattighjælp, pension til de gamle og beskæftigelsesarbejde til de arbejdsløse. Planen, foreslog han, skulle finansieres af en progressiv indkomstskat. Den herskende klasse i England opfattede Paines forslag som en opfordring til revolution, og styret forbød hans bog og fængslede hans forlægger. Paine selv blev tiltalt for landsforræderi og en arrestordre blev udsendt, men Paine var på dette tidspunkt på vej til Frankrig og slap dermed for tugthuset. ♥♥♥♥♥♥ - Politiken Om forfatteren Thomas Paine, 1737-1809, britisk filosof og amerikansk revolutionær. Thomas Paine udgav i 1776 Common Sense, det første skrift, der argumenterede for amerikansk løsrivelse fra Storbritannien. Efter Amerikas uafhængighed bosatte Paine sig skiftevis i Paris og England, hvor han skrev sit vigtigste værk, MENNESKETS RETTIGHEDER.