Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Det Hvide Hus

Her finder du spændende bøger om Det Hvide Hus. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Casey McQuiston
    207,95 - 277,95 kr.

    Alex er flot, charmerende og intelligent, og han er guld værd for sin mor i hendes kamp for at blive genvalgt som USA’s præsident. Der er kun ét problem: Alex har set sig sur på Prinsen af Wales, og da de to unge mænd kommer i håndgemæng, opstår der en diplomatisk krise mellem USA og Storbritannien. Kamphanerne bliver derfor nødt til at lade, som om de er bedste venner. Lidt efter lidt opstår der varme følelser mellem dem, som truer med at udvikle sig til en international skandale og blive en tikkende bombe i præsidentvalgkampen. En sjov og højaktuel feelgood-kærlighedshistorie om at finde modet og styrken til at turde stå ved, hvem man er. For læsere af Andre Aciman, Colleen Hoover, Elle Kennedy, Sophie Kinsella og Graeme Simsion. Kåret til en af årets bedste bøger 2019 af Amazon, Book Page, Entertainment Weekly, Goodreads, Harper’s Bazaar, Kirkus, Library Journal, Library Reeds, New York Public Library, NPR, Oprah Magazine, Popsugar, Publishers Weekly, She Reads, Shelf Awareness, US Weekly, Vanity Fair og Vogue.

  • - Hvordan min familie skabte verdens farligste mand
    af Mary L. Trump
    186,95 kr.

    I denne afslørende skildring af Donald J. Trump og den giftige familie, der skabte ham, forklarer Mary L. Trump – klinisk psykolog og Donalds eneste niece – hvordan hendes onkel endte som manden, der blev en trussel for verdens sundhed, økonomiske sikkerhed og sociale struktur. Mary Trump tilbragte meget af sin barndom i bedsteforældrenes store, imposante hus i hjertet af Queens, New York, hvor Donald og hans fire søskende voksede op. Hun beskriver et mareridt af traumer, destruktive forhold og en tragisk blanding af omsorgssvigt og misbrug. Hun forklarer, hvordan specifikke begivenheder og generelle familiemønstre skabte den beskadigede mand, der endte i Det Hvide Hus, herunder det besynderlige og destruktive forhold mellem Fred Trump og hans to ældste sønner, Fred Jr. og Donald. Mary, der har været førstehåndsvidne til utallige familiebegivenheder, fortæller levende og sågar med humor om de dystre hændelser i familien. Hun fortæller indgående om sin onkel Donalds plads i familiens rampelys, og om den forfærdelige måde han afviste og latterliggjorde sin egen far, da han begyndte at bukke under for Alzheimers. Talrige eksperter, lænestolspsykologer og journalister har forsøgt at analysere Donald Trumps skæbnesvangre karakterbrister. Mary L. Trump har den uddannelse, indsigt og fortrolighed, der skal til for at afsløre, hvorfor Donald og resten af hans klan opfører sig, som de gør. Kun hun kan fortælle denne fascinerende og foruroligende saga, og det skyldes ikke blot hendes insiderviden, men også at hun er den eneste Trump, der er villig til at fortælle sandheden om en af verdens mest magtfulde og dysfunktionelle familier. Uddrag af bogen Vanrøgt af børn er på en måde oplevelsen af ”for meget” eller ”ikke nok”. Donald oplevede at få ”ikke nok”, da han mistede den daglige kontakt til sin mor på et afgørende udviklingsstadium i sit liv, hvilket var dybt traumatiserende. Uden forudgående advarsel blev hans behov ikke længere opfyldt, og hans frygt og længsler blev hverken lindret eller taget alvorligt. Oplevelsen af at blive efterladt af sin mor i mindst et år, hvor det ikke lykkedes hans far at imødekomme hans behov eller få ham til at føle sig sikker, elsket, værdsat eller set, gav Donald livsvarige ar. Dette resulterede i en række personlighedstræk – tegn på narcissisme, tyrannisk opførsel, forstærket selvfølelse – som min farfar senere begyndte at lægge mærke til, men ikke på en måde, som fik ham til at råde bod på situationen. Da Donald blev ældre, oplevede han på anden hånd, hvad ”for meget” vil sige. Han var vidne til, hvad der skete med Freddy, da han var den, der fik for megen opmærksomhed og skulle leve op til store forventninger – og ikke mindst var den, der måtte døje de største ydmygelser. Om forfatteren Mary L. Trump har en ph.d. fra Derner Institute of Advanced Psychological Studies og har undervist på kandidatniveau om traumer, psykopatologi og udviklingspsykologi. Hun bor i New York med sin datter.

  • af Joel C. Rosenberg
    157,95 kr.

    Del af politisk thrillerserie som ligger tæt op ad morgendagens avisoverskrifterOsama bin Laden er død. Saddams regime er begravet. Bagdad ligger i ruiner. Nu er verdens øjne rettet mod Jon Bennet og Erin McCoy, to rådgivere ved Det Hvide Hus, mens de ankommer til Mellemøsten for at fremlægge en historisk fredsaftale for araberne og israelerne. Som baggrund for denne aftale ligger opdagelsen af olie og naturgas, som kan bringe enorm rigdom til alle muslimer, kristne og jøder i Israel og Palæstina.Mens de internationale medier er på sporet af historien, er det amerikanske budskab ligeså vovet, som det er direkte: begge sider må lægge årtier med bitterhed og voldsomme hændelser bag sig, for at kunne underskrive fredsaftalen. Begge sider må samarbejde ærligt omkring boring, pumpning, forarbejdning og shipping af den olie, der fornyligt er blevet opdaget ud for Israels kyst. Begge sider må arbejde sammen for at kunne udnytte denne enestående mulighed. Hvis de indvilger i dette – og kun da, vil USA gå ind som garant for de billioner af dollars, der skal bruges som startkapital for at gøre denne drøm til virkelighed. Men i skyggen befinder der sig mænd, hvis hjerter er fyldt med ondskab – mænd for hvem udsigten til fred går imod alt, hvad de tror på. Og snart udfolder den ene skræmmende hændelse sig efter den anden. Da Jon og Erin står overfor en kamp om magten over Jerusalem og Det hellige land, samt en irakisk plan om at genopbygge det antikke Babylon, kan de ikke undgå at tænke: er disse tegn et bevis på, at de lever i de sidste tider før Jesu genkomst?

  • - Magtfulde kvinder i Det Hvide Hus
    af Kirstine Biltoft-Knudsen & Agnete Madelaine Kirck Wismer
    236,95 kr.

    FØRSTEDAMER er fortællingen om kvinderne i Det Hvide Hus. De har fulgt amerikanske præsidenter gennem omvæltninger, krige, kriser og beslutninger, der forandrede verden. Men kvinderne har ofte stået i skyggen af deres mænd. Hvad har de selv udrettet og betydet for USA?Bogen giver et interessant indblik i livet og rollen som førstedame, der har eksisteret siden USA’s første præsident blev indsat i 1789. Med tiden har kvinderne fået større og større betydning i det politiske spil og den dramatiske kamp om magten.Forfatterne stiller skarpt på ti førstedamer, der i særlig grad har sat deres aftryk: Edith Wilson, Eleanor Roosevelt, Jackie Kennedy, Lady Bird Johnson, Betty Ford, Nancy Reagan, Hillary Clinton, Laura Bush, Michelle Obama og Melania Trump.

  • - Den ufortalte historie om Melania Trump
    af Mary Jordan
    187,95 - 217,95 kr.

    I offentlighedens øjne opfattes Melania Trump som en gådefuld og reserveret kvinde, men hun er faktisk langt mere indflydelsesrig i Det Hvide Hus, end de fleste mennesker er klar over. Førstedamens aftale tegner et afslørende portræt af Melania Trump, der viser, at hun ikke blot hører til i præsident Trumps indercirkel, men faktisk har været hans vigtigste rådgiver på en række afgørende punkter. Mary Jordan følger Melanias rejse fra Slovenien til hendes spæde start som model og livet i en lille lejlighed på Manhattan. Senere følger et kompliceret datingforløb, der munder ud i hendes ægteskab med Donald Trump. Jordan dokumenterer Melanias afgørende rolle i Trumps politiske liv både før og efter hans tid i Det Hvide Hus, og hun viser, hvorfor han har så stor tillid til hendes mavefornemmelse. Det billede, der træder frem, viser Melania som en klog, ambitiøs, velovervejet og jernhård kvinde, der forstår at spille spillet. Hun har brugt sin indflydelse målrettet for at opnå lige præcis det, hun ønsker. Dette er historien om, hvordan det lykkedes for hende. ”Jordans research viser noget langt større end den sædvanlige stereotype historie, vi får serveret: Hvilken personlighed og strategi er nødvendig, hvis man skal få succes som hustru til en despot … Jordan afkoder dygtigt Melania uden at have en skjult dagsorden.” – NBC News ”Imponerende skrevet … Mary Jordan har trukket sløret til side. Vi får førstedamen at se som en magtspiller i egen ret, et menneske, der meget bevidst handler ud fra sine egne interesser.” – The Washington Post Uddrag af bogen ”Folk siger, ’Åh, hun er en model, så derfor må hun være dum.’ Der er intet dumt ved hende,” blev jeg fortalt i 2016, før hans juridiske problemer opstod, af rådgiver for Trump-kampagnen, Roger Stone, der senere blev kendt skyldig for at lyve under ed og forsøg på at påvirke vidner. Stone havde kendt Melania siden slut-1990erne, da hun begyndte at date Trump. ”Hun er en balancerende indflydelse på ham, en meget positiv indflydelse,” sagde han. Ifølge Stone, opmuntrede Melania Trump til at stille op. ”Det var hende, der sagde til sidst, ”Ved ud hvad, Donald, stop med at snakke om at stille op til præsidentvalget og gør det. Hvis du vil gøre det, så gør det. Men hvis du ikke vil gøre det, så stop med at snakke om at gøre det, for det er ved at blive gammelt. Og hvis du stiller op, så vinder du.’” Under kampagnen, beskrev Trump Melania som ”min bedste valgprognostiker.” Om forfatteren Mary Jordan (f. 1960) er forfatter og journalist ved The Washington Post, hvor hun har vundet en Pulitzer-pris for sit arbejde.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.