Bøger om Diplomati

Dansk-thailandske Pensak Howitz (f. 1939) har mødt Fidel Castro, Hillary Clinton og kejser Hirohito. Hun har drukket champagne med prins Henrik, besøgt et harem med dronning Margrethe og danset med Dirch Passer. Hun har været tæt på store politiske begivenheder og diplomatiske kriser. Pensak Howitz har levet et højst usædvanligt liv som dansk ambassadørfrue og senere thailandsk senator. Denne bog fortæller hendes fascinerende og til tider dramatiske livshistorie, der omfatter krig, attentatforsøg og nødhjælpsarbejde. Samtidig tegnes et portræt af Thailand og de tætte bånd til Danmark.

Machiavellis såkaldt ”mindre politiske skrifter” fortjener særlig opmærksomhed, fordi de giver os et indblik i udviklingen af hans politiske tænkning. Mens denne tænkning er kommet til fuldt flor i hans store politisk-militære værker viser hans mindre politiske skrifter os nogle vigtige etaper på vejen dertil. De uddyber og nuancerer billedet af den berømte florentiner og bringer os tæt på hans daglige virke som diplomat, militærkyndig og sekretær for republikken Firenze. I nærværende udvalg er medtaget Castruccio Castracani fra Luccas levnedsbeskrivelse, som mere koncentreret end nogen anden Machiavelli-tekst fører os ind i hans tankeverden. Skriftet – en slags historisk novelle – beretter om, hvordan hovedpersonen takket være sin virtù formår at hæve sig op til fyrstestand, men på sin triumfs højdepunkt rammes af den ubarmhjertige Fortuna og dør af – en virusinfektion! Ingen af Machiavellis mindre skrifter har tidligere foreligget på dansk.Alle Machiavelli-oversættelser udgivet af Forlaget HELIKON: Fyrsten (1998/2020) Drøftelser af Livius (Discorsi) (2004) Krigskunsten (2012/2020) Krig og diplomati. De mindre skrifter (2020)Private breve (2023) Om Machiavelli:C. Paludan-Müller: Undersøgelse af Machiavelli som skribent (2021)Frederik den Store: Anti-Machiavel (2022)Købes ofte sammen med: Francesco Guicciardini: Råd og refleksioner (Ricordi) (2018) Fritz Wolder: Magtens manual (2001/2018)

Selv om tiden næsten stod stille, mens den store trækugle for enden af køllen bevægede sig i en lang bue ned mod hans tinding, var han ude af stand til at foretage sig noget. Den unge diplomat Rasmus Hjort nyder tilværelsen som ambassadesekretær i Kenya. En rutineopgave i Samburu inddrager ham i en mordsag, hvor fordomme, løgne og bekvemmelighed dækker over sandheden. Politiet løser tilsyneladende sagen, og Rasmus er snart optaget af andre udfordringer. Men da en gammel ven nogle år senere opsøger ham, må han revurdere konklusionen og sin egen rolle. Han må tage tilbage til kilderne i Samburu, hvor han sammen med den pensionerede politimand Kioko Mutumo finder nye oplysninger og yderligere spørgsmål. Det fører ham ind i en verden af vold, bedrag og terror og gør det vanskeligt at fortsætte et liv som nybagt familiefar. Det bliver en fortælling om ansvar, pligt og tvivl. Bo Jensen (f. 1952) er tidligere diplomat og Afrika-kender. Han har boet 20 år i Afrika bl.a. som ambassadør i Malawi, Kenya og Burkina Faso, og har i dagligdagen oplevet mødet mellem to på overfladen vidt forskellige kulturer og har set, hvordan alment menneskelige værdier og udfordringer afspejles i dem begge. Han har tidligere skrevet faglitterære bøger og artikler. Kilderne i Samburu er forfatterens skønlitterære debut.

Kærlighed og Diplomati er historien om Lars, der lever et privilegeret liv som diplomat med en lovende karriere i Udenrigstjenesten, er gift og har to børn. Historien udspiller sig over et år i hans liv, hvor læseren tages med på hans mange tjenesterejser til Zambia, Kenya, Frankrig og Storbritannien. Lars tilværelse ændrer sig fra den ene dag til den anden, da han møder Carole, som er kæreste med den amerikanske ambassadør i Zambia. Bogen giver en realistisk beretning om dansk udviklingsbistand inde fra Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads og den danske ambassade i Lusaka.

Hvorfor førte det attentat i Sarajevo, som serbiske nationalister den 28. juni 1914 forøvede mod ærkehertug Franz Ferdinand og hans hustru, til Første Verdenskrig? ”Gled Europa ind” i krigen, som den britiske premierminister David Lloyd George engang formulerede det? Eller kan der peges på et klart ansvar? På grundlag af samtidige kilder og mange års forskning skildrer Annika Mombauer Julikrisens historie – fra tronfølgerens død til den engelske krigserklæring mod Tyskland den 4. august 1914. Her distancerer hun sig klart fra nyere tendenser, som udvisker Østrig-Ungarns og Det Tyske Riges ansvar for krisens eskalation. Den politiske og militære ledelse i begge lande ønskede en krig, som for Østrig-Ungarns vedkommende skulle gøre ende på den serbiske udfordring på Balkan og genetablere Dobbeltmonarkiets stormagtsstatus, og som for Tysklands vedkommende skulle fastholde landet som den dominerende magt på kontinentet, inden den forudsigelige russiske militære overlegenhed ville have materialiseret sig. Herved løb de to lande letsindigt risikoen for at udløse en verdenskrig. At denne skulle blive det 20. århundredes ”urkatastrofe”, kunne ingen imidlertid ane i juli 1914.