Bøger om Dirch Passer

Historier om hurtig berømmelse – og fald. Om pyromani, sladder, forræderi, selvmord, druk, bortførelser, narkomani, dødsulykker, knuste hjerter og bristede drømme. Pige træd varsomt er en fabelagtig og skæbnesvanger tidsrejse igennem vores danske underholdningsbranche. I 50 kapitler bevæger vi os ind i skyggerne, om på bagsiden af facaderne, og fortæller både rystende og bevægende skæbnefortællinger om kendte og ukendte navne. Nogle ryddede forsiderne som tidens store skandaler. Andre fik de færreste nogensinde at høre, fordi de blev dysset ned. Pige, træd varsomt, thi scenen er skrå hedder det i en folkekær og køn melodi, men hvordan er det lige, den krast slutter? Alle de sorger, i verden, du ved, dem skal du møde, før tæppet går ned.Jakob Steen Olsen er teaterredaktør og kulturjournalist på Berlingske samt fast paneldeltager i den populære podcast Det, vi taler om. Sammen med Rikke Rottensten er han desuden forfatter bl.a. til biografier om Stig Lommer, Preben Kaas og Lisbet Dahl.

Sandberg-dynastiet er historien om en familie, der i tre generationer gjorde sig gældende i den danske filmbranche – hver på sin måde. A. W. Sandberg var oprindelig pressefotograf, men kom til filmen i 1913. Han arbejdede sig op til at blive kunstnerisk leder og den førende instruktør hos Nordisk Film. Han lavede nogle af de mest berømte danske stumfilm, blandt andet Klovnen med den navnkundige Valdemar Psilander i titelrollen og en række storslåede Charles Dickens-filmatiseringer. I mange år betragtet som noget af det ypperste Nordisk Film havde frembragt. I 1926 lavede han en genindspilning af Klovnen med Gösta Ekman og Karina Bell i hovedrollerne. En stor succes, som markerede et klimaks for dansk stumfilm. A. W. Sandberg blev gift med Else Frölich, der var en af tidens store stjerner på Nordisk Film og senere blev en fremtrædende biografdirektør på Amager. Deres søn, Henrik Sandberg, var den legendariske filmproducent bag Soldaterkammerater-filmene og en lang række Dirch Passer-film, som hans selskab Merry Film oftest producerede i samarbejde med Dirch Passer selv – nu klassiske danske folkelige film som Pigen og pressefotografen, Pigen og millionæren og Piger i trøjen. Film som folk bliver ved med at holde af at gense. Tredje generation, Anders Sandberg, producerede stjernetegnsfilmene i 1970’erne, og drev – sammen med sin far – store dele af de københavnske biografer. Anders Sandberg spillede også en vigtig rolle hos Nordisk Film i 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne. Det er over 100 års dansk filmhistorie set igennem Sandberg-familiens øjne – blandt andet via familiens private arkiver og interviews med Anders Sandberg og søsteren Birgit Sandberg, der har arbejdet i filmbranchen som scriptgirl, produktionsassistent og filmklipper. Uddrag af bogen Nordisk Film lavede efterhånden nærmest film på samlebånd og kunne altid bruge en mand, der forstod sig på at fotografere. A. W. Sandberg blev som udgangspunkt sat til at lave farcer. Det var et godt sted at starte og lære sig teknikken. Den første film skal have været Skorstensfejeren kommer i Morgen, der fik premiere på Metropol Teatret i 1914. A. W. Sandberg fortæller selv om filmen i interviewet i Politiken den 20.5.1937: ”Vi er nu naaet til 1914, og Nordisk Filmskompagni var paa det Tidspunkt i stærk Udvikling og skulde bruge mange Fotografer. De vilde ogsaa gerne have mig som Fotograf, men da jeg var saa ublu at forlange 400 Kr. om Maaneden, betingede man sig, at jeg for saa eventyrligt et Honorar ogsaa skulde sætte i Scene. - Deres Debut som Instruktør? - En komisk Film med Titlen ’Skorstensfejeren kommer i Morgen’ med Gissemand i Hovedrollen. - Hvem havde skrevet Filmen? - Skrevet den? Det var der virkelig ikke nogen, der havde. Saadan noget kendte man ikke til dengang. Men for Resten var det en anstrengende Film. Den tog mig hele tre Dage at optage. I Løbet af en Maaned havde jeg iscenesat mine første fem Film, men saa var jeg rigtignok ogsaa træt i Armen. - I Armen? - Ja, jeg drejede jo selv. Men fra den Tid var Firmaet ogsaa storladent nok til at give mig en Fotograf, saa jeg skulde nøjes med at arbejde med Hovedet. Bid Mærke i Udtrykket.” Om forfatteren Paw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010 – 2012) og bøgerne om Saga Studio (2016 – 2018 i samarbejde med Niels Jørgen Clement) samt bogen om den store aviskonflikt på Fyns Amts Avis (2019).

Jens Due var barneskuespiller sammen med Elin Reimer, Preben Kaas og Preben Uglebjerg, Ebbe Langberg og Lone Hertz. Og som barn og voksen optrådte han fx sammen med Lily Broberg, Ghita Nørby, Clara Pontoppidan, Osvald Helmuth, Ove Sprogøe, Dirch Passer, Buster Larsen, Johannes Meyer, Henning Moritzen, Poul Reichhardt, Ib Mossin og Jørgen Buckhøj og med Per Pallesen, som var hans elevkammerat på Aalborg Teater. Bogen giver et tidsbillede af filmoptagelser og teaterliv i 1940’erne, 50’erne og 60’erne, bl.a. livet på turnéer og på en elevskole. Uddrag af bogen Hans Rostrup og jeg blev de to studenter i rejseselskabet i Sommer i Tyrol med Dirch Passer i topform. – Leopold! råbte vi. – Jajaja, nu kommer jeg, sang han. Erik Balling krævede, at vi sad bomstille, mens kameraerne blev flyttet gang på gang, og Dirch blev filmet ved hvert af bordene, som om han arbejdede lynhurtigt. Det var visekunst og blev helt poetisk, da han sang: – Et ømt farvel. Et honninghjerte. Ole Monty var vores rejseleder, som i rivende tempo fortalte om Tyrol og fik nervøse ansigtstrækninger, da han talte om den nerveberoligende natur! Næste morgen sad Dirch helt udslukt. Men snart var han i sit es igen som Leopold. Vi råbte: – Må vi så betale! Men gjorde det faktisk ikke. Det var en af Dirchs allerbedste filmroller. Om forfatteren Jens Due (Vroldby) (f. 1937) er uddannet skuespiller og cand.mag. i historie og engelsk.

Nyeste udgivelse i serien Iscenesat - et samarbejde mellem Selskabet for Dansk Teaterhistorie og Kronstork. Rikke Rottensten fortæller i Revy muntert om denne helt specielle danske scenekunstgenre fra den første forestilling i 1849 og frem til i dag.Rikke Rottensten er museumsinspektør på Storm – museet for humor og satire.